Københavnsk ledvogn på Sporvejsmuseet

af HansA, 31/3 2020, 14:55 (1477 dage siden)

God dag i forummet.
Jeg har ryddet op i 'gamle' billeder, og fandt blandt andet disse af den københavnske ledvogn 815, som jo (som bekendt) sammen med 98 artsfæller blev sendt til Alexandria i forbindelse med afviklingen af sporvejsdriften i København. I 2001 lykkedes det Sporvejshistorisk Selskab at få 815 og 890 tilbage til Danmark. Ret hurtigt derefter påbegyndtes arbejdet med at få 890 tilbageført til københavnsk skikkelse og standard (et arbejde, som stadig er i gang), mens 815 i et par sæsoner var indsat i trafikken på sporvejsmuseet i ægyptisk stand. Billederne er, så vidt jeg lige husker, fra sommeren 2003.
v.h.
HansA

[image]

[image]

Avatar

Københavnsk ledvogn på Sporvejsmuseet

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 31/3 2020, 20:23 (1477 dage siden) @ HansA

Det er faktisk fin historieformidling og overskudagtigt, at man på sigt præsenterer begge varianter.

Københavnsk ledvogn på Sporvejsmuseet

af re20000, 31/3 2020, 22:15 (1477 dage siden) @ Michael Deichmann

Det er faktisk fin historieformidling og overskudagtigt, at man på sigt præsenterer begge varianter.

Ja det håbede jeg også men sådan skulle det ikke være... Man restaurerer desværre også 815. Citat fra museets hjemmeside:

Vognen er under restaurering til 1961-udgaven. Forreste del af vognen er renoveret, og skal males. Til bageste del er anvendt vognkassen fra en anden vogn, da den oprindelige var for ødelagt. Projektet blev startet op i Gera, men har ligget stille et par år og vil muligvis blive fortsat et andet sted. Beslutning herom afventer nærmere om, hvad der sker i Gera. Der er ikke nogen dato for, hvornår projektet er færdigt.

Bedste hilsner

Nold

Københavnsk ledvogn på Sporvejsmuseet

af HansA, 31/3 2020, 22:27 (1477 dage siden) @ Michael Deichmann

Godaften!
Jeg tror nu nok, det er meningen, at både 890 og 815 skal føres tilbage til københavnsk udseende; 815 som den så ud kort efter leveringen, 890 som den så ud kort efter den blev taget ud af drift og sendt til Alexandria. Det er to forskellige bemalinger.
Her er et par billeder af 890, fra fejringen af Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms 40-års jubilæum d. 26.5.2018. Her kørte 890, men som det kan ses, mangler endnu nogle arbejder.

[image]

[image]

Jeg er helt enig i, at sporvejsmuseets formidling er overskudsagtig!
Her er et par billeder mere fra 26.5.2018, af vogntoget KS 567 + 226, som blev restaureret på Bornholm:
[image]

[image]

Og KS 701 fra 1949:
[image]

Og ikke alle sporvogne er elektriske (KS 51, 21.7.2019)
[image]:
[image]

v.h.
HansA

Københavnsk ledvogn på Sporvejsmuseet

af re20000, 31/3 2020, 23:04 (1477 dage siden) @ HansA

Hej Hans

Enig i at Museet og dets folk er fantastiske og i verdensklasse! Men synes også det kunne have været fedt at demonstrere hvor solide de gamle vogne var ved at vise at de stadig var i daglig drift så mange år efter, "vedligeholdt" med forhåndenværende søm og i en nådesløs trafik og klima. Håber der er fotos der viser hvad man fandt da man skilte vognen ad af både mekaniske og elektriske "ombygninger". Noget af det har været beskrevet i Bytrafik eller hjemmesiden.

Nold

Københavnsk ledvogn på Sporvejsmuseet

af ivar, 31/3 2020, 23:29 (1477 dage siden) @ HansA

Synes det er lidt synd, at den ægyptiske variant ikke bliver repræsenteret, det er da en væsentlig del af ledvognenes historie - bemalinger kan da illustreres på plancher.

Københavnsk ledvogn på Sporvejsmuseet

af Jan Bertelsen, 1/4 2020, 08:40 (1476 dage siden) @ ivar

De kører jo stadigvæk i 'gypten, så når de en dag udrangeres helt er det vel muligt at få et endnu mere nedslidt vogntog til DK såfremt viljen og midlerne er der....

Jan

Københavnsk ledvogn på Sporvejsmuseet

af Steffen Dresler, 1/4 2020, 10:27 (1476 dage siden) @ Jan Bertelsen

Kære alle

Sporvejsmuseet er unikt i mange henseender, størrelse, aktiviteter, omfang, dedikation, formidling og også m.h.t. midler.
Men det er også en forening, der på lige fod som mange jernbaneklubber lider under alderen af medlemmerne (garbardinebukse folket), publikums motivation (kendskab til sporvogne og deraf lysten til at besøge) samt at mange af de tidligere store og dejlige donationer ”dør ud” helt automatisk.

Hvis formålet er bl.a. dække de danske sporvejsforhold synes jeg at museet er helt med og i TOP, hvorfor bl.a. antallet af udenlandske sporvogne nok ikke skal udvides.

Hvorfor skriver jeg som jeg gør, jo, jernbaneklubberne er jo gode eksempler på, hvordan alt for meget materiel igennem tiderne er ”selvdestrueret” p.g.a. manglende midler, opbevaring, faglighed og arbejdsstyrke. Det gælder også for DJM, der havde fået tillagt så meget materiel, at det antalsmæssigt næsten var den største ”operatør” udenfor DSB! Og uden alle de ovennævnte faktorer, blev man også her efterhånden nødt til at reducere på godt og ondt.

Og netop lige den situation kan Skjoldnæsholm hurtigt komme i, netop at få en boomerang i nakken (vi taler ikke om en grøn sporvogn fra ”down under”) ved bare at rage til sig, f.eks. udrangerede ”Düsseldorfere” fra Ægypten. Reservedele ja hvis muligt og fornuftigt, men vrag, nej. Og hvem skal betale for transporten?

Nu kan jeg ikke huske om R vognene stadig er i faraoernes land eller de er blevet klippede, men DET kunne jo være interessant med en, set ud fra andre aspekter end lige at køre med gæster.

Museet har tre opbevaringsmuligheder i og med den nye remise og kan således opbevare alt materiel indendørs, hvilket er forudsætningen for en god og sund materielpark. Det betyder dog ikke, at man skal skrabe mere hjem end man kan restaurere eller som har en vital historisk baggrund, således at det er bevaringsværdigt. Der er jo allerede røget noget gummi materiel man fik andetstedsfra.

Så for mig at se, skal man IKKE tage ting hjem fra Ægypten med mindre det er betalt. Museet har jo allerede 3 ”Düsseldorfere”, den ”brede” tyske prøvevogn og de to fra Ægypten. Mere er decideret fråds og næsten misbrug af tildelte midler!

Brug kræfterne på at holde det kørende materiel ”kørende”, udbyg ”gademiljøet” og kom i gang med eventuelle restaureringsprojekter/ombygninger, mens dem der KAN og VIL orker det!

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

Københavnsk ledvogn på Sporvejsmuseet

af Henrik Jensen, 1/4 2020, 23:11 (1476 dage siden) @ Steffen Dresler

Hej

Du spørger til R-vognene i Alexandria. De to rensevogne, KS solgte til Alexandria, er hugget op forlængst.

Mvh
Henrik

Københavnsk ledvogn på Sporvejsmuseet

af Niels Munch, 31/3 2020, 23:05 (1477 dage siden) @ Michael Deichmann

Hej Michael,

Du kan tage en tur med RBG 2412:

[image]RBG 2412 Skjoldenæsholm 15.10.2019 (nm).

..... som var vognen, KS prøvede i 1958, og/eller snuppe en kop kaffe (e.lign.) i RBG 2410:

[image]RBG 2410 som cafévogn ved Ejlers Eg, Skjoldenæsholm 06.09.2014 (nm).

Når engang der er åbent igen.


M.v.h.
Niels

Avatar

Københavnsk ledvogn på Sporvejsmuseet

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 1/4 2020, 21:23 (1476 dage siden) @ Niels Munch

Hej Michael,

Du kan tage en tur med RBG 2412:

[image]RBG 2412 Skjoldenæsholm 15.10.2019 (nm).

Jeg har skam været der! Jeg tog en taxi - den holder her bagerst i rækken.
[image]
og ser mam godt efter her ser man hjørnet af taxien til højre og RBG2412 ovre bagved.
[image]
Og jeg kommer givet derned igen når de kalder - nu nok med en af de andre Ford T

Københavnsk ledvogn på Sporvejsmuseet

af Niels Munch, 1/4 2020, 21:41 (1476 dage siden) @ Michael Deichmann

Og jeg kommer givet derned igen når de kalder - nu nok med en af de andre Ford T


..... og når det sker - med nostalgisk autoliv i gaden, må du godt give os andre et kald!

Bedste hilsener
Niels

Avatar

Københavnsk ledvogn på Sporvejsmuseet

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 1/4 2020, 22:46 (1476 dage siden) @ Niels Munch

..... og når det sker - med nostalgisk autoliv i gaden, må du godt give os andre et kald!

Det er da en aftale!
Skal det være Dyrlægens 1921 Ford T Pick-up?
[image]

eller mit seneste erhvervede legetøj - 1914 Ford T Touring (den har hverken TV eller filmfortid):
[image]

men selvfølgelig kan vi også bare tage Korsbæk Taxi (igen):
[image]

Servicemeddelelse: Matador afsnit 5 - Den enes død - sendes på fredag kl. 17 på DR2 og de første 2½ minut af episoden er med ovennævnte Korsbæk Taxi vogn 1, der kører Elisabeth Friis fra stationen til søsteren og svogerens bolig i Algade. Hun kommer hjem fra Operatur med dr. Hansen og Oberst Hackel.

:-D :-P

Københavnsk ledvogn på Sporvejsmuseet

af Niels Munch, 1/4 2020, 23:18 (1476 dage siden) @ Michael Deichmann

Tak for TV-tip samt tilbud om valg! Men det bør være Sporvejsmuseet, der vælger køretøj alt efter hvilket tema, museet lægger op til.

M.v.h.
Niels

Københavnsk ledvogn på Sporvejsmuseet

af Henrik Jensen, 1/4 2020, 23:14 (1476 dage siden) @ Niels Munch

Hej

Der er blevet kaldt. På museets hjemmeside, Sporvejsmuseet.dk kan I se, at der er i år er veteranbiltræf 23. maj og "Biler, der fulgtes med sporvognene" 25. juli (hvis ellers museet må åbne.)

Med venlig hilsen
Henrik.

Billige jernbane T-shirts

Svenska-lok
Knutzens personvogne
Knutzens personvogne

Lars Christensen har skrevet et fyldigt forord til en artikel om DSBs personvogne skrevet af daværende generaldirektør for DSB Peter Knutzen og bragt i Vingehjulet nr. 1/1943. Artiklen er forsynet med billeder fra Jernbanen.dk´s arkiv.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak