Hvilke tog ses her

af Bjarne Hansen, 1/4 2020, 12:45 (1483 dage siden)

Hej Herinde.
Nu har jeg fulgt med her i dette forum gennem længere tid og syntes der er blevet løst mange spørgsmål herinde.
Jeg har dette postkort i min samling og arbejder meget på at finde personnavne på mine kort og så syntes jeg det også kunne være sjovt at kunne indskrive hvilke tog og evt vogne som her ses.
På forhånd tak.
Venlig Hilsen
Bjarne Hansen
[image]

Hvilke tog ses her

af Steffen Dresler, 1/4 2020, 14:56 (1483 dage siden) @ bl

Kære alle

Det er selvfølgelig helt korrekt som Bjarne også skriver en Pr. P3. Af dem fandtes der 9 stk., der trafikerede banerne i Sydslesvig og som Danmark kunne have fået overdraget i.f.m. den ny grænsedragning efter folkeafstemningen i 1920. Dette afslog den danske regering imidlertid (Ref. Maskinafdelingsskrivelse nr. M1442/21) over for den internationale kommission i 1921 af flere årsager, som ikke skal nævnes her (for omfangsrigt).

I Bjarnes henvisning har elektronikken spillet et lille pus og der vises den Preussiske G3 (G=Güter=gods), af hvilken der var 3 i området. Pr. (Preussisk) P3 (P=Personen=Person/passager) har akseltrækkefølgen 1´-B-0, mens G 3 har 0-C-0.

Vognmateriellet lader jeg andre om, ingen anelse!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hvilke tog ses her

af Steffen Dresler, 1/4 2020, 17:04 (1483 dage siden) @ Baumann

Lieber Baumann (for at blive i det Preussiske):-)

Jeg er nu ikke så sikker på at det er en T3 af to årsager.

T3 er ikke listet over de lokomotiver, der var tjenstgørende i det sydslesvigske område på tidspunktet. Men det var både T4 og T5, men de har begge sidevandkasser.

Den på billedet viste maskine synes at have en tender samt at cylinderbeklædningen går i en runding op over barriere-/fodpladen. På T3 er der "luft" mellem den øverste del af cylinderen og barriere-/fodpladen.
Men jeg kan jo tage fejl og lader mig med fornøjelse gerne rette.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Jeg er på INGEN måde specialist i tidligere tyske lokomotiver og skal som alle andre "boge den"!

Hvilke tog ses her

af Baumann, 1/4 2020, 18:04 (1483 dage siden) @ Steffen Dresler

[image]
Aabenraa ca. 1910-1915 - Fotoet er udlånt fra FB Aabenraa by og historie

Denne her ligner lidt af T3 , men hensyn til hjulstilling. men du må rette mig her, hvis jeg tager fejl her
Syntes at den var for lille til at være en T4

Hvilke tog ses her

af Steffen Dresler, 1/4 2020, 19:03 (1483 dage siden) @ Baumann

Kære Baumann

Du har da helt ret i at billedet viser en T3 type, så på et TIDLIGT tidspunkt før 1. verdenskrig har der åbenbart være anvendt en.

Men ret hurtigt blev T3 og andre mere moderne typer flyttet fra Sydslesvig og tilbage lidt ældre T typer. T3 (den Preussiske) var jo faktisk en mindre strækningsmaskine og ikke udelukkende rangering. Og som skrevet først er T3 ikke en del af de lokomotiver der bliver anvendt efter 1. verdenskrig.

På det vedhæftede billede har jeg med pile forsøgt at vise hvorfor jeg ikke mener det kan være en Pr. T3 (husk på at T3 udelukkende betyder et tenderlokomotiv med tre aksler og at det IKKE er ensbetydende med at det er den Preussiske (Pr.) udgave.
[image]
- Øverste pil er en stor domen (som Pr. T3 først fik senere).
- Venstre pil at der mangler en vand/kulkasse.
- Højre pil en muligvis tender og
- Nederste pil rundingen af cylinderbeklædningen op til fod-/barrierepladen, hvor der på Pr. T3 er mellemrum fra øverste del af cylinder/glider op til fod-/barrierepladen.

Hvilken type det så drejer sig om har jeg ikke undersøgt/anelse om.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hvilke tog ses her - Pr. G 2

af Niels Munch, 1/4 2020, 20:05 (1483 dage siden) @ Steffen Dresler

Hej Steff m.fl.,

[image]

Jeg er ingen ørn (!) til preussiske lokomotiver, men finder, at der er fin overensstemmelse mellem alle synlige detaljer på det "ukendte" lokomotiv t.h. og nedenstående preussiske G 2:

[image]Pr. G 2 (Kilde: https://de.wikipedia.org/wiki/Preu%C3%9Fische_G_2 ).

Især de usædvanlige rektangulære førerhusvinduer, det "flade" tag, den store dome, belpaire-fyrbox, cylinderplacering og en "bule" på barrierepladen findes overensstemmende.

Jeg kan i min begejstring altså ikke finde noget, der ikke passer.

Loktypen blev udrangeret i løbet af 1912.


M.v.h.
Niels

Hvilke tog ses her - Pr. G 2

af Steffen Dresler, 1/4 2020, 21:22 (1483 dage siden) @ Niels Munch

Kære alle og ikke mindst NM

Ja, ja, ja, flykending, panserkending og skibskending, men tysk Länderbahn damplokomotivfjernkending er vel ikke en af de discipliner, der hørte til grundstoffet. Det er så senere og civilt tillært og for dit vedkommende ”over norm”. Flot analyse! Specielt det med ”Belpaire-fyrboksen” er jo faktisk – som jeg har set det – en sjældenhed og fandtes nok mest ved de Saksiske statsbaner, hvor jeg nys har set flere eksempler på tegninger.

En anden ”morsomhed” er Gattungs (Baureihe) betegnelserne, der åbenbart flere steder har skiftet fra G (gods) og til P (person) gennem tiden for samme lokomotiv, nok mest efter den statslige sammenlægning, hvor materiellet blev mere eller mindre ensrettet. Og for slet ikke at tale om de typer, der efter oprettelsen af Polen i 1920, blev tvangsovertaget af PKP og igen efter annekteringen af Polen med Generalguvernementet i 1939, igen blev overført til Rigsbanerne, men fik en helt ny betegnelse, da den originale gamle ikke eksisterede mere! Lokomotiv- og nok ikke mindst den Europæiske historie på nok mest ondt.

Glemte helt at skrive, fuldstændig enig i din analyse og konklusion.

Bedste hilsener
Steff

Hvilke tog ses her - Pr. G 2

af Niels Munch, 1/4 2020, 21:33 (1483 dage siden) @ Steffen Dresler

Ja, ja, ja, flykending, panserkending og skibskending, men tysk Länderbahn damplokomotivfjernkending er vel ikke en af de discipliner, der hørte til grundstoffet.


Nej Steff, men til pensum hørte detaljerne, og jeg har altid været imponeret over FLV PID-folks blik derfor.

Bedste hilsener
Niels

Avatar

Hvilke tog ses her

af Morten Flindt Larsen, København K, 1/4 2020, 19:24 (1483 dage siden) @ Baumann

[image]
Aabenraa ca. 1910-1915 - Fotoet er udlånt fra FB Aabenraa by og historie

Denne her ligner lidt af T3 , men hensyn til hjulstilling. men du må rette mig her, hvis jeg tager fejl her
Syntes at den var for lille til at være en T4


Hejsa,

Billedet findes udgivet som postkort, hvor der kendes et eksemplar fra år 1900, så det er fra formentlig slutningen af 1890'erne - eller netop 1900. 1910-1915 er rent gætteri. Her er en kopi af originalfotoet (ikke postkort):
[image]

Avatar

Hvilke tog ses her

af Morten Flindt Larsen, København K, 1/4 2020, 19:35 (1483 dage siden) @ bl

Lokomotivet til venstre ligner et prøjsisk P3, selvom førerhuset vist er temmelig retoucheret. https://de.wikipedia.org/wiki/Preu%C3%9Fische_G_3

Her er så en anden prøjsisk type i Hvidding i 1907, i en ikke alt for fremragende affotografering. Forhåbentlig dukker originalfotoet op senere.
[image]

Hvilke tog ses her

af Jens Bruun-Petersen, 1/4 2020, 21:47 (1483 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Den mystiske lokomotivtype dukker op andre steder. Niels Munch er på sporet, og jeg forfølger sporet lidt længere. På postkortet fra Hvidding Bhf, lokomotivet til højre: Se på røgkammerdøren, der næppe kendes fra preussiske lokomotiver. Et postkort fra Rejsby station længere sydpå viser et lokomotiv med den samme røgkammerdør:
[image]
Marskbanelokomotiv i Rejsby, ca. 1900. (Postkort, Danmarks Jernbanemuseum)

En togmaskine med karakteristisk kedel og fyrkasse og akselanordning B 2, her i Rejsby omkring århundredskiftet. Jeg forestiller mig, at det er et lokomotiv fra det Slesvig-Holstenske Marskbaneselskab, der blev overtaget af de preussiske statsbaner omkring 1890. De overtagne maskiner har sandsynligvis kørt et stykke tid på hjemmebanen, indtil standardtyper tog over.

[image]
Marskbanelokomotiv med ballasttog i grusgrav ved Uge, som ligger nordøst for Tinglev. (Udsnit af postkort, Danmarks Jernbanemuseum)

Marskbaneselskabets maskiner blev måske flyttet til mindre fashionable ttjenester som dette tog. Her ses røgkammerdøren ikke ret tydeligt, til gengæld ser vi maskinen i sin fulde længde med sin Belpaire-kedel. Mit kendskab til preussisk vognmateriel er ikke tilstrækkeligt til at fortælle noget om ballasttogets togførervogn.

Venlig hilsen
Jens

Hvilke tog ses her

af Steffen Dresler, 2/4 2020, 08:49 (1482 dage siden) @ Bjarne Hansen

Kære Bjarne + alle andre selvfølgelig, ikke mindst NM og JPB.

Står der en dato på det "fordømte postkort". Det KUNNE måske hjælpe lidt med en tidsperiode og dermed en bestemmelse af det ukendte lokomotiv (th), der tilsyneladende BÅDE kan være et enkeltstående eksemplar fra Berlin-Hamburger-Eisenbahn-Gesellschaft ved navn "EMDEN" (senere Hannover 3052), muligvis en serieproduktion på mindst 10 stk. fra Marskbane selskabet (overtaget af KPEV) og igen nybygget yderligere herefter med yderligere 24 stk.
Jeg hælder personligt til at lokomotivet, som også JPB skriver, er et tidligere Marskbanelokomotiv alene af hensyn til hvor anvendt i Sydslesvig.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

Hvilke tog ses her

af Bjarne Hansen, 2/4 2020, 14:08 (1482 dage siden) @ Steffen Dresler

Hej alle.
Det er jo selvfølgelig min fejl at jeg ikke har skrevet dato på, men det er postgået i 1907, hvis det kan hjælpe.
Men ind til videre vil jeg sige tak for alle de svar som er kommet ind til videre, og de to billedet som er vist fra Rejsby og Hvidding, ja dem har jeg også liggende i samlingen. Så det var jo lige en sidegevinst at få togtypen på dem også.
Venlig Hilsen
og pas på jer selv i disse tider.
Bjarne Hansen

Hvilke tog ses her

af Steffen Dresler, 3/4 2020, 22:27 (1481 dage siden) @ Bjarne Hansen

Go´aften

Jeg tror ikke jeg kan komme længere med hensyn til hvilket lokomotiv, der er til højre i billedet. Men ser vi på postkortets dato 1907, TROR jeg at ”eneren” Hannover 3052 kan udelukkes, da den jo blev tildelt Reichsbahn Direktion Hannover, hvis tjenesteområde er noget udenfor Sydslesvig og sidst som rangerlokomotiv på Bahnhof Lehrte.
Derfor tror jeg at min konklusion må være, at det afbildede lokomotiv må være en af de i alt 11 lokomotiver (røgkammerdøren der IKKE er Preussisk (KPEV)) bygget for ”Marskbanen” i 1888/89. Dette passer jo også på indsatsområdet.

Desværre er det ikke lykkedes at finde mere om ”Marskbanen” på internettet (og lokomotiverne), da jeg ikke har noget som helst litteratur om Marskbanen og dets materiel. Og som jeg læser det, er ”Marskbanen” et synonym for flere selskaber (strækninger) i dette område, senere overtaget af staten (KPEV).

Ønsker alle en god aften efter et par timer med Brodersen, Gregersen og lun smørkage i det Gule palæ.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hvilke tog ses her

af Carsten, Valby, 5/4 2020, 09:04 (1479 dage siden) @ Steffen Dresler

Er Godtfredsen på ferie??

Mvh

Carsten

Hvilke tog ses her

af Steffen Dresler, 5/4 2020, 10:01 (1479 dage siden) @ Carsten

Jeps! Og det ser du først nu:-)

Med venlig hilsen

Steffen Dresler, tjenestefordeler

Hvilke tog ses her

af Niels Munch, 5/4 2020, 10:36 (1479 dage siden) @ Carsten

Er Godtfredsen på ferie??


Ikke hele tiden:

[image]

M.v.h.
Niels

Motordriftens indførelse ved DSB
Motordriftens indførelse ved DSB

I Vingehjulet 1951 nr. 2 har vi fundet denne artikel, der beskriver nogle af de genvordigheder, DSB havde med den første motorvogn ´Hønen´ i 1923 til MR-vognene der blev bygget af A/S Frichs og A/S Scandia i fællesskab.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak