Avatar

En 1947-gætter

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 25/4 2020, 16:53 (1461 dage siden)

Hvis jeg kommer med nogen som helst ledetråd, gætter I den på 5 sekunder. Så I får ingen ledetråde. Det burde vel bringe gættetiden op på over 8 sekunder.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med bogen "Randers-Aalborg: Jernbanen i Støvring gennem 150 år 1869-2019"

-----

www.lindholm-aalborg-lufthavn.dk
www.thomasbobergnielsen.dk
www.randers-aalborg.dk
www.viborg-herning.dk
www.laurbjerg-bramming.dk
www.sidesporpaafribane.dk
www.havnebaner.dk
www.jernbane-tib.dk
www.sikkerhedsreglement.dk
www.sikkerhedsinstruks.dk


[image]

[image]

En 1947-gætter

af michael julsrud, 25/4 2020, 17:18 (1461 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Der har været sidespor ind til bygningerne i baggrunden.

En 1947-gætter

af Krabsen, 25/4 2020, 18:09 (1461 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Den har da vist været oppe i forummet for få år siden?

Billedet er formentlig taget i forbindelse med inspicering af et igangværende, nærtbeliggende transportprojekt. :-P

Avatar

En 1947-gætter

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 26/4 2020, 09:28 (1461 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

En 1947-gætter

af Søren Agerskov, 26/4 2020, 20:28 (1460 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Det hjalp med det sidste billede.
Jeg gættede på, at det må i Aalborg-området, og ved at slå 1954-luftfotofunktionen på Krak.dk til er jeg nået frem til, at vejen, som fører over broen, hedder Voerbjergvej i Nørresundby.;-)

MVH
Søren Agerskov

Avatar

En 1947-gætter

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 26/4 2020, 20:41 (1460 dage siden) @ Søren Agerskov

Det hjalp med det sidste billede.
Jeg gættede på, at det må i Aalborg-området, og ved at slå 1954-luftfotofunktionen på Krak.dk til er jeg nået frem til, at vejen, som fører over broen, hedder Voerbjergvej i Nørresundby.;-)

MVH
Søren Agerskov


Kære Søren

Det er fuldstændig rigtigt. Den daglige gåtur passerer ofte stedet, idet det ligger tæt på det område, hvor der p. t. bygges et nyt 2. spor nord for Lindholm station.

Ved at kigge lidt på forskellige ældre luftfoto kan man udlede, at industrisporet under Voerbjergvej er fjernet mellem 1954 og 1964.

Jeg aner ikke, hvad det reelt er, vi ser på 1954-luftfotoet. Men jeg gætter på, at der mod øst er tale om en kridtgrav. Ved jernbanestrækningen Nørresundby-Frederikshavn ser vi to fabriksanlæg, hvoraf det nordlige ser ud til at have forbindelse med sidesporet på fri bane. Det ser ikke ud til, at det sydlige fabriksanlæg har forbindelse til sidesporet, selv om sidesporet løber tæt forbi bygningen.

Jeg har prøvet at finde ud af, om der er tale om noget cement-produktion (kræver vist nok både kridt og ler), eller et kalkværk, eller et teglværk (kræver vist nok "kun" ler); men kan ikke rigtig finde noget, idet der i området var flere teglværker og kridtgrave og det er svært at finde ud af, hvad der var hvad.

Bedste hilsner

Thomas

[image]Kilde: krak.dk

En 1947-gætter

af Krabsen, 26/4 2020, 21:37 (1460 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen


Jeg aner ikke, hvad det reelt er, vi ser på 1954-luftfotoet. Men jeg gætter på, at der mod øst er tale om en kridtgrav. Ved jernbanestrækningen Nørresundby-Frederikshavn ser vi to fabriksanlæg, hvoraf det nordlige ser ud til at have forbindelse med sidesporet på fri bane. Det ser ikke ud til, at det sydlige fabriksanlæg har forbindelse til sidesporet, selv om sidesporet løber tæt forbi bygningen.

Jeg har prøvet at finde ud af, om der er tale om noget cement-produktion (kræver vist nok både kridt og ler), eller et kalkværk, eller et teglværk (kræver vist nok "kun" ler); men kan ikke rigtig finde noget, idet der i området var flere teglværker og kridtgrave og det er svært at finde ud af, hvad der var hvad.

Cement kræver ganske rigtigt kridt og ler (og i nyere tid desuden flyveaske), men det hentes jo ikke samme sted, så Aalborg-egnen er spækket med råstofgrave af alskens art.

Men det er nu ikke så svært at finde ud af hvad der var hvad ;-) : "Geologi i Aalborgområdet", DGU, 1987, er et must for alle der interesserer sig for råstofudnyttelse (herunder smalsporsbaner :-) ) omkring Aalborg.

Den aktuelle grav er en undtagelse fra reglen, idet den svjh ikke er omtalt. Den ses på kortet side 54, men er ikke specifikt nævnt; så det kommer an på om det er grus eller kridt der hentes. Krak-billedet tyder mest på kridt, og så er det formentlig en spæd begyndelse til Dansk Andels Cementfabrik - DAC - dem der senere gravede den store 'Lindholm kridtgrav' - den med højbanen, som flere gange er omtalt herinde.

En 1947-gætter

af Niels Munch, 26/4 2020, 22:33 (1460 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas,

Der var en lergrav ved Voerbjergvej, der ejedes af Dansk Andels Cementfabrik (DAC). Graven kan ses på krak. Der kan man se såvel tipvognsspor samt de lange, lige spor til gravemaskinen på østsiden af gravens rand.

KB har ingen specifikke luftfotos fra området.

På Aalborgarkivet er dette foto fra en DAC-lergrav:

[image]Aalborg Stadsarkiv - Billede (B9092).

Hvorvidt billedet er fra lergraven ved Voerbjergvej, vides ikke; men det er givetvis sådan, man har gravet.

Mon ikke det normalsporede sidespor til området er dette: Voerbjerg (1)?


Bedste hilsener
Niels

En 1947-gætter

af Krabsen, 27/4 2020, 08:36 (1460 dage siden) @ Niels Munch

Kære Thomas,

Der var en lergrav ved Voerbjergvej, der ejedes af Dansk Andels Cementfabrik (DAC). Graven kan ses på krak. Der kan man se såvel tipvognsspor samt de lange, lige spor til gravemaskinen på østsiden af gravens rand.

KB har ingen specifikke luftfotos fra området.

På Aalborgarkivet er dette foto fra en DAC-lergrav:

[image]Aalborg Stadsarkiv - Billede (B9092).

Hvorvidt billedet er fra lergraven ved Voerbjergvej, vides ikke; men det er givetvis sådan, man har gravet.

Du har sikkert ret - jeg tænkte ikke, at ler kunne graves ud af en skrænt. I Aalborgområdet hentedes stort set alt ler i den gamle havbund. Det er de store lerforekomster, der sammen med kridtet har gjort Aalborg til det store knudepunkt for cementfremstilling - og nogle meget dybe søer!

Mon ikke det normalsporede sidespor til området er dette: Voerbjerg (1)?

Nok ikke :-P
"Helgoland - På strækningen: Østerport - Hellerup - Beskrivelse: Udsigt fra Svanemølleviadukten" :-D

En 1947-gætter

af Niels Munch, 27/4 2020, 08:43 (1460 dage siden) @ Krabsen

Mon ikke det normalsporede sidespor til området er dette: Voerbjerg (1)?


Nok ikke :-P
"Helgoland - På strækningen: Østerport - Hellerup - Beskrivelse: Udsigt fra Svanemølleviadukten" :-D


Hvordan kommer du til det? Linket fører hos mig stadig til "Voerbjerg (1)" på strækningen Nørresundby - Frederikshavn på jernbanekilder.dk.

M.v.h.
Niels

En 1947-gætter

af Krabsen, 27/4 2020, 09:35 (1460 dage siden) @ Niels Munch

Mon ikke det normalsporede sidespor til området er dette: Voerbjerg (1)?


Nok ikke :-P
"Helgoland - På strækningen: Østerport - Hellerup - Beskrivelse: Udsigt fra Svanemølleviadukten" :-D


Hvordan kommer du til det? Linket fører hos mig stadig til "Voerbjerg (1)" på strækningen Nørresundby - Frederikshavn på jernbanekilder.dk.

Det gør det også nu - men det gjorde det ikke da. Prøvede flere gange..

..de små grønne mænd er stadig aktive indimellem. :-)

En 1947-gætter

af Krabsen, 27/4 2020, 10:11 (1460 dage siden) @ Niels Munch


På Aalborgarkivet er dette foto fra en DAC-lergrav:

[image]Aalborg Stadsarkiv - Billede (B9092).

Hvorvidt billedet er fra lergraven ved Voerbjergvej, vides ikke; men det er givetvis sådan, man har gravet.

I en parentes lidt spøjst at en DAC lergrav bruger udstyr fra F.L.Smidt. DAC blev jo etableret som direkte konkurrent til Rørdal, der hørte til FLS familien.

Men vel blot et eksempel på, at penge kan overvinde mange forhindringer. :-)

En 1947-gætter

af Niels Munch, 27/4 2020, 10:48 (1460 dage siden) @ Krabsen

Hvorvidt billedet er fra lergraven ved Voerbjergvej, vides ikke; men det er givetvis sådan, man har gravet.


I en parentes lidt spøjst at en DAC lergrav bruger udstyr fra F.L.Smidt. DAC blev jo etableret som direkte konkurrent til Rørdal, der hørte til FLS familien.

Men vel blot et eksempel på, at penge kan overvinde mange forhindringer. :-)


Min fejl; Cementfabrikken "Danmark", hvorfra billedet angiveligt stammer, blev tidligt en del af FLS-koncernen, og er dermed ikke sammenfaldende med DAC. DAC blev derimod etableret som konkurrent til FLS. Sorry.
Kilde: Aalborg og cementen, Aalborgbogen 2006 - link: https://henningbender.dk/uf/80000_89999/85186/e3ef52c1221799bc78f2a22e998f56ee.pdf .
Her beskrives bl.a. DAC's udnyttelse af lerforekomsterne ved Lindholm.

M.v.h.
Niels

En 1947-gætter

af Krabsen, 27/4 2020, 14:33 (1459 dage siden) @ Niels Munch

I en parentes lidt spøjst at en DAC lergrav bruger udstyr fra F.L.Smidt. DAC blev jo etableret som direkte konkurrent til Rørdal, der hørte til FLS familien.

Men vel blot et eksempel på, at penge kan overvinde mange forhindringer. :-)

Min fejl; Cementfabrikken "Danmark", hvorfra billedet angiveligt stammer, blev tidligt en del af FLS-koncernen, og er dermed ikke sammenfaldende med DAC. DAC blev derimod etableret som konkurrent til FLS. Sorry.
Kilde: Aalborg og cementen, Aalborgbogen 2006 - link: https://henningbender.dk/uf/80000_89999/85186/e3ef52c1221799bc78f2a22e998f56ee.pdf .
Her beskrives bl.a. DAC's udnyttelse af lerforekomsterne ved Lindholm.

Så er vi 'back on track' - jeg undrede mig også, for det endte med at Rørdal betalte DAC en grov hoben penge for at standse produktionen og dermed fjerne en konkurrent (de andre var væk på det tidspunkt). :-)

Cementfabrikken Danmark lå der, hvor 'Eternitten' senere blev placeret. Den hentede i øvrigt de sidste år ler i Østerådalen syd for Over Kæret. Der er stadig en bro eller to tilbage fra tipvognssporene..

Avatar

En 1947-gætter

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 27/4 2020, 07:47 (1460 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

[image]


Tak til alle for bidrag. Jeg har haft mine spørgsmål postet i en lokal Facebookgruppe. Ifølge det oplyste er der tale om en lergrav. Leret blev kørt i tipvogne til et slemmeri, der ses ved jernbanen nederst i billedet. Fabriksanlægget øverst har intet med leret at gøre. Slemmeriet er formentligt placeret ved åen for at kunne tage vand til slemningsprocessen. Det slemmede ler blev herefter ledt ad en trærende langs jernbanen til DAC-cementfabrikken, der lå syd for Nørresundby station.

Ivan Toft har skrevet følgende:

"Der blev gravet ler, i den første lergrav som DAC havde, nedenfor Lindholm Høje, leret blev kørt i tipvogn under Voerbjergvej, til et slemmeri tæt på Lindholm Å. Her blev det slemmet tyndt og pumpet op i en trærende på pæle. Det løb ved naturligt fald, i renden langs og over banen, samt langs Lindholm kirke. (...) det endte i lerbassiner, ca, hvor Julius Posseltsvej ligger i dag. Der findes videoer og billeder af slemmeri og lerrenden. Men ikke nemt at lede frem."

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med bogen "Randers-Aalborg: Jernbanen i Støvring gennem 150 år 1869-2019"

-----

www.lindholm-aalborg-lufthavn.dk
www.thomasbobergnielsen.dk
www.randers-aalborg.dk
www.viborg-herning.dk
www.laurbjerg-bramming.dk
www.sidesporpaafribane.dk
www.havnebaner.dk
www.jernbane-tib.dk
www.sikkerhedsreglement.dk
www.sikkerhedsinstruks.dk

Avatar

Lindholm/Nørresundby trærende med flyderne ler/vand

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 22/5 2020, 20:37 (1434 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

[image]

Tak til alle for bidrag. Jeg har haft mine spørgsmål postet i en lokal Facebookgruppe. Ifølge det oplyste er der tale om en lergrav. Leret blev kørt i tipvogne til et slemmeri, der ses ved jernbanen nederst i billedet. Fabriksanlægget øverst har intet med leret at gøre. Slemmeriet er formentligt placeret ved åen for at kunne tage vand til slemningsprocessen. Det slemmede ler blev herefter ledt ad en trærende langs jernbanen til DAC-cementfabrikken, der lå syd for Nørresundby station.

Ivan Toft har skrevet følgende:

"Der blev gravet ler, i den første lergrav som DAC havde, nedenfor Lindholm Høje, leret blev kørt i tipvogn under Voerbjergvej, til et slemmeri tæt på Lindholm Å. Her blev det slemmet tyndt og pumpet op i en trærende på pæle. Det løb ved naturligt fald, i renden langs og over banen, samt langs Lindholm kirke. (...) det endte i lerbassiner, ca, hvor Julius Posseltsvej ligger i dag. Der findes videoer og billeder af slemmeri og lerrenden. Men ikke nemt at lede frem."


I bogen Benny Mølgaard Nielsen under medvirken af Niels Erik Jensen: "Signaler og sikkerhedssystemer", banebøger, 2015, findes på side 62, et James Steffensen-foto fra oktober 1956 og hvor man i baggrunden kan se det, der formentlig er den nævnte trærende. Hvis trærenden vitterlig er den, vi ser på nævnte foto, har den ikke løbet ret langt langs jernbanesporet, idet det ser ud til, at den krydser jernbanesporet ca. ud for fabriksanlægget.

Det kunne være interessant at se et højopløst udsnit af James Steffensen-fotoet.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Avatar

Lindholm/Nørresundby trærende med flyderne ler/vand

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 22/5 2020, 20:53 (1434 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

[image]

Tak til alle for bidrag. Jeg har haft mine spørgsmål postet i en lokal Facebookgruppe. Ifølge det oplyste er der tale om en lergrav. Leret blev kørt i tipvogne til et slemmeri, der ses ved jernbanen nederst i billedet. Fabriksanlægget øverst har intet med leret at gøre. Slemmeriet er formentligt placeret ved åen for at kunne tage vand til slemningsprocessen. Det slemmede ler blev herefter ledt ad en trærende langs jernbanen til DAC-cementfabrikken, der lå syd for Nørresundby station.

Ivan Toft har skrevet følgende:

"Der blev gravet ler, i den første lergrav som DAC havde, nedenfor Lindholm Høje, leret blev kørt i tipvogn under Voerbjergvej, til et slemmeri tæt på Lindholm Å. Her blev det slemmet tyndt og pumpet op i en trærende på pæle. Det løb ved naturligt fald, i renden langs og over banen, samt langs Lindholm kirke. (...) det endte i lerbassiner, ca, hvor Julius Posseltsvej ligger i dag. Der findes videoer og billeder af slemmeri og lerrenden. Men ikke nemt at lede frem."

I bogen Benny Mølgaard Nielsen under medvirken af Niels Erik Jensen: "Signaler og sikkerhedssystemer", banebøger, 2015, findes på side 62, et James Steffensen-foto fra oktober 1956 og hvor man i baggrunden kan se det, der formentlig er den nævnte trærende. Hvis trærenden vitterlig er den, vi ser på nævnte foto, har den ikke løbet ret langt langs jernbanesporet, idet det ser ud til, at den krydser jernbanesporet ca. ud for fabriksanlægget.

Det kunne være interessant at se et højopløst udsnit af James Steffensen-fotoet.


Når man nu ved, hvor man skal lede, er det ikke svært at se på Krak luftfoto 1954, hvor trærenden har gået. Det er simpelthen den, James fik på strimlen. På luftfotoen kan man se, at de pæle, trærenden løber på, kaster skygger.

Til gengæld synes jeg, at det på luftfotoet fra 1954 er svært at se, hvordan trærenden passerer jernbanen samt hvordan den har passeret Thistedvej.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Avatar

Lindholm/Nørresundby trærende med flyderne ler/vand

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 24/5 2020, 01:01 (1433 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

[image]

Tak til alle for bidrag. Jeg har haft mine spørgsmål postet i en lokal Facebookgruppe. Ifølge det oplyste er der tale om en lergrav. Leret blev kørt i tipvogne til et slemmeri, der ses ved jernbanen nederst i billedet. Fabriksanlægget øverst har intet med leret at gøre. Slemmeriet er formentligt placeret ved åen for at kunne tage vand til slemningsprocessen. Det slemmede ler blev herefter ledt ad en trærende langs jernbanen til DAC-cementfabrikken, der lå syd for Nørresundby station.

Ivan Toft har skrevet følgende:

"Der blev gravet ler, i den første lergrav som DAC havde, nedenfor Lindholm Høje, leret blev kørt i tipvogn under Voerbjergvej, til et slemmeri tæt på Lindholm Å. Her blev det slemmet tyndt og pumpet op i en trærende på pæle. Det løb ved naturligt fald, i renden langs og over banen, samt langs Lindholm kirke. (...) det endte i lerbassiner, ca, hvor Julius Posseltsvej ligger i dag. Der findes videoer og billeder af slemmeri og lerrenden. Men ikke nemt at lede frem."

I bogen Benny Mølgaard Nielsen under medvirken af Niels Erik Jensen: "Signaler og sikkerhedssystemer", banebøger, 2015, findes på side 62, et James Steffensen-foto fra oktober 1956 og hvor man i baggrunden kan se det, der formentlig er den nævnte trærende. Hvis trærenden vitterlig er den, vi ser på nævnte foto, har den ikke løbet ret langt langs jernbanesporet, idet det ser ud til, at den krydser jernbanesporet ca. ud for fabriksanlægget.


Selv om de fleste læsere formentlig er stået af for længst, skal eventuelle ditto tilbageblevne ikke snydes for dette foto, der viser "lerrenden", og som i øvrigt bekræfter mig i, at lerrenden blev ført under hovedvejen (Thistedvej) - hvordan lervandet så blev "pumpet videre", aner jeg ikke.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


[image]Kilde: https://kb-images.kb.dk/DAMJP2/DAM/LuftfotoOM/0001/618/143/AAL_BL10-A3_001_027/full/ful...

Avatar

Lindholm/Nørresundby trærende med flyderne ler/vand

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 29/5 2020, 20:39 (1427 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

[image]

Tak til alle for bidrag. Jeg har haft mine spørgsmål postet i en lokal Facebookgruppe. Ifølge det oplyste er der tale om en lergrav. Leret blev kørt i tipvogne til et slemmeri, der ses ved jernbanen nederst i billedet. Fabriksanlægget øverst har intet med leret at gøre. Slemmeriet er formentligt placeret ved åen for at kunne tage vand til slemningsprocessen. Det slemmede ler blev herefter ledt ad en trærende langs jernbanen til DAC-cementfabrikken, der lå syd for Nørresundby station.

Ivan Toft har skrevet følgende:

"Der blev gravet ler, i den første lergrav som DAC havde, nedenfor Lindholm Høje, leret blev kørt i tipvogn under Voerbjergvej, til et slemmeri tæt på Lindholm Å. Her blev det slemmet tyndt og pumpet op i en trærende på pæle. Det løb ved naturligt fald, i renden langs og over banen, samt langs Lindholm kirke. (...) det endte i lerbassiner, ca, hvor Julius Posseltsvej ligger i dag. Der findes videoer og billeder af slemmeri og lerrenden. Men ikke nemt at lede frem."

I bogen Benny Mølgaard Nielsen under medvirken af Niels Erik Jensen: "Signaler og sikkerhedssystemer", banebøger, 2015, findes på side 62, et James Steffensen-foto fra oktober 1956 og hvor man i baggrunden kan se det, der formentlig er den nævnte trærende. Hvis trærenden vitterlig er den, vi ser på nævnte foto, har den ikke løbet ret langt langs jernbanesporet, idet det ser ud til, at den krydser jernbanesporet ca. ud for fabriksanlægget.

Selv om de fleste læsere formentlig er stået af for længst, skal eventuelle ditto tilbageblevne ikke snydes for dette foto, der viser "lerrenden", og som i øvrigt bekræfter mig i, at lerrenden blev ført under hovedvejen (Thistedvej) - hvordan lervandet så blev "pumpet videre", aner jeg ikke.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


[image]Kilde: https://kb-images.kb.dk/DAMJP2/DAM/LuftfotoOM/0001/618/143/AAL_BL10-A3_001_027/full/ful...


"Mysteriet" om, hvorledes "lervandet" har passeret under hovedvejen, er formentlig løst. Som det fremgår af ovenstående billede, ser det ud til at lervandet ved hjælp af tyngdekraften løber under hovedvejen. Det er så formentlig på sydsiden af hovedvejen blevet "pumpet op" i en ny højde og har kunnet fortsætte hen mod fabrikken.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


[image]Fra Marius Holt, Dansk Andels Cementfabrik 1911-1931, København 1932, side 54

Lindholm/Nørresundby trærende med flyderne ler/vand

af Steen Nielsen ⌂, 5600 Faaborg, 30/5 2020, 00:37 (1427 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Den "konklusion" du er kommet frem til er formentlig meget sandsynlig.

Her hvor jeg bor, nemlig Faaborg, er en sø benævnt Sundsøen og der er også lavet et lignende arrangement
hvor der mellem Sundsøen og Faaborg Fjord er bygget en "pumpestation" som flytter vandet ca. 5 meter op
for at det kan rende det sidste stykke ud i Faaborg Fjord ;-)

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak