Kære alle
Da krigen sluttede den 5. maj 1945 i Danmark, henstod der ca. to tusinde godsvogne i Danmark, bl.a. næsten 100 tankvogne, der med det samme blev overtaget af de allierede myndigheder, ”Supreme Headquarters of the Allied Expeditionary Forces” (SHAEF). Men allerede den 29/5-1945, blev tankvognene dog stillet til rådighed for ”Indkøbscentralen for benzin, petroleum og brændselsolier”. Dette bliver yderligere fastslået ved en skrivelse fra den 21/6-1945 hvori er anført: "Udenlandske beholdervogne. SHAEF tillader 98 stk. til lokalt løb i DK".

Det betød også, at DSB ikke egenhændigt kunne overtage noget som helst tysk materiel i Danmark, det var udelukkende en allieret afgørelse! Yderligere at de udlejede vogne ikke måtte komme syd for den danske grænse, men kun anvendes til lokale løb i Danmark samt i Norge og Sverige. Retsligt var vognene herefter ved en skrivelse af 27/7-1945 at betragte som ”som private Vogne, der er optaget i de danske Statsbaners Vognpark”.

Vognene blev herefter påmalet, at de var stillet til rådighed af indkøbscentralen. Senere blev vognene overtaget af den danske stat ved ”Kommissarius for Konfiskation af tysk og japansk Ejendom”, der blev nedsat ved vedtagelsen af lov nr. 132 af 30. marts 1946. Indkøbscentralen for benzin, petroleum og brændselsolier forblev dog stadig flere år efter krigen med at stille vognene til midlertidig anvendelse for olieselskaberne i Danmark. Vognene løb alle under deres oprindelige tyske nummer. Staten ønskede imidlertid ikke at vognene skulle forblive statsejede og i udlån og ønskede at de blev solgt til olieselskaberne. Men vurderingspriserne var efter olieselskabernes mening sat alt for højt og de ønskede derfor ikke at købe vognene. Og at DSB evt. så skulle overtage vognene var ikke en option DSB ønskede, bl.a. af konkurrencemæssige hensyn. Derfor endte det med, at vognene efter et stykke tid blev solgt til den af olieselskabernes ønskede ca. pris, der lå omkring halvdelen af den oprindeligt ønskede. Så fra ca. 1954/55 blev de vogne olieselskaberne ønskede solgt dertil, reviderede og malet i respektive oliefirmaers farver og fik nyt litra og nummer. De indgik herefter som også før, som privatejede vogne i DSB vognpark på lige fod med andre privatejede vogne.

Og nu til spørgsmålet.

Der har altså kørt ca. 100 tankvogne rundt i Danmark fra 1945 og frem til ca. 1954/55, hvorefter nok en stor del er blevet solgt til olieselskaberne, blevet reviderede, ommalede og omnummererede og indgået i DRM II som privatejede vogne optaget i DSB vognpark. Men hvordan så de ud FØR, altså fra 1945 og frem til salget omkring 1954/55.
De har angiveligt kørt rundt med deres originale tyske betegnelser, f.eks. ”Berlin 917 445” på ”nummerpladen” og så med en markering at de var udlånt fra Indkøbscentralen og højst sandsynligt firmanavn på det oliefirma, der havde dem i udlån og brug. De fleste vogne var nok gråmalede (en ”Wehrmachtsgrau” RAL 7021 eller tilsvarende).
Jeg har imidlertid kun set et (eller ihvert tilfælde bemærket) billede i jernbanens udmærkede database, hvor jeg kan skimte et rektangulært påmalet skilt direkte på tanken med i hvert tilfælde ”B. RINGSTED”, resten ulæseligt, se: https://www.jernbanen.dk/dsb_zvognsolo.php?aar=1893&vognid=2110

Hvorfor spørgsmål?

Jo, det kan undre mig, at der ikke er dukket et billede op gennem en hel 10- års periode med en ”overtaget” tankvogn, om hvordan de egentligt så ud. Det er så den forsyningsmæssige jernbanehistoriske del, der faktisk jo var en vigtig faktor i efterkrigens Danmark.

Den anden er for det jernbanemodelmæssige i epoke III, hvor jeg kunne tro at mulighederne for en speciel vogn på de danske MJ-anlæg vil give lidt interesse og liv (selvom vognene formentligt er grålige).

Med venlig hilsen
Steffen Dresler