Godeftermiddag

Jeg kan godt forstå NM undren vedr. anvendelsen af ”Banepoliti” og især som en antisabotage enhed for at hjælpe besættelsesmagten med bevogtning af strækninger og særlige anlæg.

Dette har Statsbanerne aldrig medvirket til og jeg tror også nok, at det havde de faglige organisationer ALDRIG accepteret.
Det Statsbanerne HAR gjort jf. ”Instruks vedrørende Linjeeftersyn” er, at man har udvidet de almindelige DAGLIGE linjeeftersyn gennemført af de respektive Banekolonner efter september 1944 til bl.a.:

I. Ekstraordinært Linjeeftersyn paa visse Banestrækninger og
II. Ekstraordinært Eftersyn ved særlige Anlæg.

Herunder ”Jernbanepersonalets Forhold overfor danske og tyske Vagtposter”.

Disse blev gennemført som ”Dagpatruljer” med en enkeltperson, Banearbejder eller Banearbejderaspirant på skinnecykel flere gange dagligt, i sommerperioden som to enkeltmandspatruljer op til 3 á 4 dobbeltture indenfor 8 timer. Det hele gennemført i.h.t. Ordre O 97.
Natpatruljer som om dagen men med to mand.

Patruljerne skulle ganske simpelt påse, at strækningen var befarbar og selvfølgelig under krigen melde om uregelmæssigheder ved evt. sprængninger eller anden sabotage. De var udstyrede med lygter, telefoner (til at koble sig på telefontrådene langs banelinjen) samt knaldsignaler. De var på ingen måde bevæbnede.
De skulle altså IKKE hindre sabotage eller gennemføre egentlige VAGTER med udelukkende påse at banestykket var intakt.

Før det danske statspoliti blev taget af besættelsesmagten, havde de fra midten af krigen fået pålagt at gennemføre vagtpatruljer, normalt en uddannet politimand samt et ”føl” (værnepligtig CB´er). Politibetjenten var normalt bevæbnet med enten tjenestepistol eller karabin/gevær. Men patruljen var jo ikke en ”kampenhed”, der skulle hindre sabotage, men som en almindelig politipatrulje – her på baneanlæg – patruljere og virke ved deres tilstedeværelse.

Da det danske politi blev taget af den tyske værnemagt i september 1944, blev Statsbanerne simpelthen bare nødt til at intensivere deres egen kontrolvirksomhed med de ekstraordinære linjeeftersyn, ikke andet.

Dette er hvad jeg umiddelbart har kunne finde og jeg glæder mig som NM til at se yderligere om disse af statsbanerne udsendte sabotagevagter til hjælp for den tyske besættelsesmagt.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Det omkring bevogtning, CB'er og alm. politiassistent kan jeg bekræfte.
Min far var fra efteråret 1940 frem til 1. september CB'er primært under station 4 på Amager.
Men havde også i perioder vagttjeneste på jernbanestrækningen fra Roskilde station og ud forbi viadukterne ved Roskildevej.

Det var nattjeneste.
Begge var bevæbnet og jeg ved min far har afgivet skud mod en som ikke ville lade sig udspørge, men flygtede.

Hejsa,

Teksten om "efter september 1945" sigter til, at det danske politi da blev taget af tyskerne. Der blev derfor opereret med et jernbanepoliti. Ligeledes havde DSB i den lovløse tid i 1940'erne egne "jernbanedetektiver", som efterforskede sager om bortkommet dvs. stjålet gods, som der dengang var rigtig mange af.

Her patruljer en "rigtig" politibetjent og en civil vagt S-banens hovedspor ved Nordhavn station i 1943.