Braysseys lokomotiver i Danmark mv.

af Bent Hansen @, torsdag 25. juni, 2020, 16:53 (17 dage siden)

Hej.

I sin tid skrev William Bay bogen om Danmarks Damplokomotiver, der kom i 3 vidt forskellige udgivelser.

Noget senere udarbejdede Hans Gram Alkjær et hæfte med rettelser.

Der er dog stadig manglende byggenumre i værket, blandt andet i gennemgangen af de såkaldte Canadalokomotiver, som dette indlæg handler om.

Imidlertid arbejder europæiske forskere fremdeles med emnet, og fra tid til anden dukker der nyt frem. Her dog kun om de nævnte Canada-maskiner, JFJ 1 - 20.

Selv om emnet strengt taget ikke er mit bord, interesserer de danske stats- og privatbanelokomotiver, der på en eller anden måde endte ved industribanerne, mig. I den forbindelse kom jeg i kontakt med udenlandske yngre forskere, da det efterhånden er tyndet stærkt ud i forskerne i min aldersgruppe. Lokomotivlisten vil du finde herunder. Den er sammensat under medvirken af mange forskere i flere lande, men den omfatter her kun egentlige danske og slesvigske lokomotiver.

Hvis du har Bays bog, den store og seneste udgave, så kan du supplere med byggenumrene Canada Works 176 - 181 samt 208 - 211. De mangler i min udgave. En tysk version. hvor et par Canadamaskiner i Slesvig hos tyskerne er blevet til Borsig-maskiner, har Bay sikkert i overensstemmelse med sandheden i sin bog som Canadamaskiner. I øvrigt er der lidt slesvigsk divergens mellem Bay og de nye yngre forskere. Bemærk, at også en del maskiner er mærket 1'B og ikke 1B.

Et par forsøg afslørede, at teksten, der har været igennem flere mails, regneark og skriveprogrammer og er skrevet på flere sprog, går igennem også på jernbanen.dk i en rimelig gengivelse, så vil jeg kopiere den ind herunder til fri afbenyttelse.

Tak til Edoardo Tonarelli, David Levy og Asger Christiansen. ETs mailadresse haves, hvis du har noget at tilføje. Min skulle fremgå af hjemmesiden her.

Canada Works byggede også bro i Århus og over Gudenåen, og også de fik byggenumre, men i et andet systen end lokomotiverne. Kun Århusbroens byggenummer kendes.

BRASSEY - CANADA WORKS, Birkenhead, England
Locomotives supplied to Denmark
N° date Wheel mm Railway Companys, numbers and scrap date
113 1860 1B 1435 an Flensburg - Husum - Tönninger Eisenbahn
/-> Süd Schleswigsche Eisenbahn 14
/1866 -> Brassey. 1)
108 1862 1B 1435 Jutland - Funen 1 /1867 -> DSB 1 +1884
109 1862 1B 1435 Jutland - Funen 2 /1867 -> DSB 2 +1884
110 1862 1B 1435 Jutland - Funen 3 /1867 -> DSB 3 +1883
111 1862 1B 1435 Jutland - Funen 4 /1867 -> DSB 4 +1884
112 1863 1B 1435 Jutland - Funen 5 /1867 -> DSB 5 +1884
150 1863 1B 1435 Jutland - Funen 6 /1867 -> DSB 6 +1887
151 1864 1B 1435 Jutland - Funen 7 /1867 -> DSB 7 +1883
152 1864 1B 1435 Jutland - Funen 8 /1867 -> DSB 8 +1885
176 1865 1B 1435 Jutland - Funen 9 /1867 -> DSB 9 +1885
177 1865 1B 1435 Jutland - Funen 10 /1867 -> DSB 10 +1885
178 1865 1B 1435 Jutland - Funen 11 /1867 -> DSB 11 +1884
179 1865 1B 1435 Jutland - Funen 12 /1867 -> DSB 12 +1885
180 1865 1B 1435 Jutland - Funen 13 /1867 -> DSB 13 +1885
181 1865 1B 1435 Jutland - Funen 14 /1867 -> DSB 14 +1888
194 1866 1'B 1435 Jutland - Funen 15 /1867 -> DSB 15 +1885
195 1866 1'B 1435 Jutland - Funen 16 /1867 -> DSB 16 +1884
208 1866 1B 1435 Jutland - Funen 17 /1867 -> DSB 17 +1888
209 1866 1B 1435 Jutland - Funen 18 /1867 -> DSB 18 +1887
210 1866 1B 1435 Jutland - Funen 19 /1867 -> DSB 19 +1888
211 1866 1B 1435 Jutland - Funen 20 /1867 -> DSB 20 +1888
65 1857 2B 1435 Süd Schleswigsche Eisenbahn 9 -> Altona & Kiel
/1885 -> KED Alt 100 +1891. 2)
66 1857 2B 1435 Süd Schleswigsche Eisenbahn 10 -> Altona & Kiel
/1885 -> KED Alt 101 +1892. 2)
167 1864 1B 1435 Süd Schleswigsche Eisenbahn 15 /1885 -> KED Alt 105 +1887
168 1864 1B 1435 Süd Schleswigsche Eisenbahn 16 /1885 -> KED Alt 106 +1888
196 1865 1'B 1435 Süd Schleswigsche Eisenbahn 17 / -> KED Alt 108 +1889
197 1865 1'B 1435 Süd Schleswigsche Eisenbahn 18 / -> KED Alt 109 +1887
198 1866 1'B 1435 Süd Schleswigsche Eisenbahn 19 / -> KED Alt 102 +1892
199 1866 1'B 1435 Süd Schleswigsche Eisenbahn 20 / -> KED Alt 103 +1887
200 1866 1'B 1435 Süd Schleswigsche Eisenbahn 21 / -> KED Alt 104 +1887

234 1868 1B 1435 Schleswigsche Eisenbahn 22 / -> KED Alt 109 +1887
235 1868 1B 1435 Schleswigsche Eisenbahn 23 / -> KED Alt 110 +1890
249 1873 1B 1435 Schleswigsche Eisenbahn 24 / -> KED Alt 111 +1889
250 1873 1B 1435 Schleswigsche Eisenbahn 25 / -> KED Alt 112 +1891

Notes:
1) Loco may have been returned to the Brassey Co. in Birkehead ?
2) 0C0 shown in German Eisenbahn Kurier magazine as Borsig works nos 1043 - 1044? But I'm certain this is an error ! Eisenbahn Kurier angiver: Borsig 1043/1877 og Borsig 1044/1877.

Med venlig hilsen

BH.

Braysseys lokomotiver i Danmark mv.

af Steffen Dresler @, torsdag 25. juni, 2020, 18:50 (17 dage siden) @ Bent Hansen

Godaften Bent m.fl.

Allerede i 2013 blev den viste liste hvad angår DJDS nr. 1 – 20, fremstillet for DJM. Den blev bl.a. udarbejdet p.b.a. Maskindirektør J. Blairs kopibog (RA) og H.H. Rambusch erindringer (1916). Informationerne blev derefter sendt via daværende museumsdirektør Poul Thestrup til nok nogle af Englands fremmeste lokomotivhistorikere, nemlig Michael R. Bailey og John Glithero for evt. kontrol og verifikation. De to sidstnævnte havde allerede i 2004 udarbejdet ”The Odin Project, Design and Construction of Denmark´s First Locomotive” for Danmarks Jernbanemuseum. Bl.a. informationerne fra Blairs kopibog kunne udfylde nogle huller i ”The Birkenheads” historie som Canadamaskinerne jo egentligt blev kaldt. Skemaer og andre informationer blev lagt i arkiverne om Birkenhead. Selvfølgelig var der i England også informationer, der kunne verificere det allerede kendte om lokomotiverne.
Det skal bemærkes, som skrevet i listen, at der stadig er lidt usikkerhed om fabriksnumrene for DJDS nr. 9 til 20.

[image]

Listen blev fremstillet i 2013 som baggrundsviden til DJM årsskrift ”Jernbanehistorie 2015” som stærkt anbefales at læse, hvis man er interesseret i netop ”The Birkenheads”.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Det skal bemærkes, at denne og andre lister er tilgængelig på DJM videncenter efter aftale.

Braysseys lokomotiver i Danmark mv.

af Bent Hansen @, torsdag 25. juni, 2020, 20:03 (17 dage siden) @ Steffen Dresler

Hej.

Jeg lagde listen ud, fordi jeg havde indtryk af, at spørgsmålstegnene nu kunne fjernes.

Min internationale kilde har ikke styr på samtlige af Brasseys lokomotiver, men ved et omfattende samarbejde med forskere i den andre lande, hvortil der har været leveret Brassey-lokomotiver, var en del mulige byggenumre for jysk-fynske maskiner nu belagt til anden side, så der kun var de her noterede tillbage. Derfor er de påført listen. Jeg har ingen mulighed for at afgøre om der er fejl i denne numereringsmetode. Næppe fejl, men stadig en lille usikkerhed?

Der er til Brasseylisten samlet resultater fra UK. Danmark,Tyskland, Finland, Indien, Italien, Rumænien, Argentina og Venezuela.

Det erkendes, af Brssey-listen på 263 lokomotiver nu kun har 13 huller. Det er byggenumrene:
169 - 175
246 - 248
258 - 260.
Om disse lokomotiver vides overhovedet intet.

Med venlig hilsen
BH.

Braysseys lokomotiver i Danmark mv.

af Steffen Dresler @, torsdag 25. juni, 2020, 20:19 (17 dage siden) @ Bent Hansen

Hej igen Bent

Ja, det er vel kun os + nogle andre gamle nisser (selvom jeg kun er 29½:-D ) der interesserer sig for de numeriske informationer. Jeg hygger mig når det skal laves og finder hele tiden (næsten) pludselig en bemærkning, der så kan kædes sammen med noget andet og et resultat viser sig.
Godt gammeldag E-arbejde.

Men det sendte er hvad jeg kan hjælpe dig med, da jeg IKKE er dykket ned i de Slesvigske maskiner. Men jeg skrevet et og andet i den opgivne udgivelse fra DJM.

Fortsat god aften

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Hvis man vil vide noget om hjultryk på Canadamaskinerne er netop Blairs kopibog at anbefale. Det var da utroligt som disse maskiner blev vejede!!

Braysseys lokomotiver i Danmark, lidt mere historie mv.

af Steffen Dresler @, torsdag 25. juni, 2020, 20:44 (17 dage siden) @ Steffen Dresler

DJDS nr. 1 – 20, 1876 JFJ nr. 1 – 20, 1879 litra A nr. 1 – 20

Allerede inden anlægsarbejderne gik i gang på den første strækning mellem Aarhus og Randers, forhandlede staten med ”Peto, Brassey & Betts” om hvilken type lokomotiv der skulle anvendes og entreprenørselskabets foreslog jo selvfølgelig deres egen fabrik ”Canada Works” ved Birkenhead, ejet af Sir Thomas Brassey. Denne fabrik havde bl.a. leveret lokomotiver og brobygningsdele til bygningen af Grand Trunk Railway i Canada.
Dateret 30. september 1859, 1. april 1861 samt ”1862” findes der tre tegninger med teksterne hhv. ”Proposed Tender for Jutland Engines”, ”Locomotive Engine as proposed for the Royal Danish Railway” og ”Danske Jernbaner, 16 tons Locomotiv”. Alle tre udfærdiget af ”Canada Works, Birkenhead”. Tenderskitsen, der er uden nærmere målangivelser, viser en i udformningen tidstypisk tre-akslet ramme tender med balance mellem 2. og 3. aksel, bremseklodser på alle aksler og bremsen betjent af et håndhjul på tenderen.
Det første Lokomotiv er af type 0-B-1n2, indvendige cylindre og styring samt dobbelte rammer med aksel fjedrene påsat øverst på inderste rammedel. Domen monteret på forreste kedelstimmel lige efter røgkammeret. Det sidste lokomotiv er også af typen 1-B-0n2, har dobbelte rammer, men med udvendige cylindrene, der er placeret mellem de to rammedele og fjedrene påsat øverst på inderste rammedel. Domen er også her placeret på forreste kedelstimmel. Kun den sidste skitsetegning har påført nogle målangivelser, der siger: Stempeldiameter 338 mm, slag 468 mm, Ø forløber 942 mm, Ø driv- og kobbelhjul 1412 mm, fast hjulafstand på 4132 mm. Kedlen har 115 rør og en hedeflade (fyrkasse, rør og rist) på 53,2 m2. Denne hedeflade var jo ikke acceptabel, når ses på, at den sjællandske ODIN klasse fra 1847 havde en hedeflade på 77,2 m2. Hvilke tekniske specifikationer det første af de foreslåede lokomotiver havde, er ikke angivet.
Efter at have konsulteret sig med O. F. A. Busse (den ældre), der var Overmaskinmester ved SJS og statens tekniske kontrollant Niels Erik Host, besluttedes det, at det ny lokomotiv skulle være en 1-B-0n2 type med udvendige cylindre, og en væsentlig større hedeflade end det i forslaget. Hertil en 2-akslet tender.
De fremlagte tegninger blev godkendt af statens kontrollant i sommeren 1861.

I 1879 indførtes litrabetegnelsen og Canada-maskinerne fik litra A. Så vidt det har kunnet lade sig undersøge, har litrabetegnelsen dog aldrig været påsat førerhuset.
Ved skrivelse af 11. december 1882 til Værkstedsbestyreren i Aarhus, beordre Overmaskinmesteren, at værkstedet skal begynde at træffe forberedelser til at ”Udskyde” Canada-lokomotiverne til fordel for nye således:
I 1883 nr. 1, 2, 3, 4 og 7
I 1884 nr. 5, 6, 8, 11 og 12
I 1885 nr. 9, 10, 13 og 15
I 1886 nr. 14, 19 og 20 og
I 1887 nr. 16, 17 og 18
Allerede året efter, den 23. januar 1883, kommer der meddelelse om at føre fortegnelser over indvundne dele – til magasinet - efter ophugning af nr. 1, 2, 3, 4 og 7 og gøre rede for udgifter og indtægter hermed. Den 29. august 1885 gives tilladelse til at ophugge nr. 16, men at tenderen skal hensættes i reserve, 16. februar 1886 tilladelse til ophugning af nr. 8 og 12, 15. juli 1885 tilladelse til ophugning af nr. 10 og 13, 15. december 1885 tilladelse til ophugning af nr. 9 og 15 samt deres tendere, 19. april 1887 tilladelse til ophugning af nr. 6 og 18, men at deres tendere skal bruges til ”Belastning for Broprøver” og 12. september 1889 tilladelse til ophugning af tender nr. 14, der henstår på værkstedet i Aarhus.
I 1884 havde Nyborg fem maskiner til persontog samt tre i reserve, Frederikshavn to, der kørte i samme tur som litra B. På strækningen mellem Langaa og Struer forsvandt de i 1883. I 1886 var der kun fem tilbage, fire i Frederikshavn og en i Fredericia.
Hvorfor de kun godt 24 år gamle lokomotiver blev udrangeret så tidligt, kan muligvis virke mærkeligt. Men ser man på deres trækkeevne og deres teknik, var der måske alligevel belæg for udrangering, især hvis man tænker på de moderne og meget stærkere lokomotiver, der var under indfasning, nemlig de nye standard iltogslokomotiver litra A.
Selvom Canada-maskinerne blev udrangerede, blev seks tendere, numrene 6 og 16 – 20, ombygget og anvendt som brovægtsprøvevogne under samme nummer. De blev alle udrangerede i 1912.

Det skal til slut bemærkes, at Canada Works i 1854 og nogle år frem leverede ca. 60 lokomotiver til den canadiske jernbane Grand Trunk Railway. Disse lokomotiver – der brændte træ i deres fyrkasser og derfor udstyrede med en stor konisk gnistfanger - havde den for dengang normale sporvidde på 5´6” (1676 mm) og af typen 1-B-0. Disse lokomotiver blev dog hurtigt ombyggede til type 2´-B-0, der gav en bedre kørsel i sporet, specielt i kurver. Disse ombyggede lokomotiver blev omtalt som ”The Birkenheads” jævnfør deres ophav. Flere af disse lokomotiver, blev omkring 1870´erne ombyggede til normalspor på 1435 mm.
Om den oprindelige canadiske type 1-B-0 dannede grundlag for de til Jylland og Fyn leverede lokomotiver vides ikke med sikkerhed. Yderligere leverede Canada Works otte lokomotiver næsten magen til de Jyske, samt tre type 1-A-1 til de Slesvigske- og Sydslesvigske jernbaner.
Dog kunne dog se ud som om, at alle lokomotiverne fra Canada Works i virkeligheden var en slags standard-lokomotiver, der mere eller mindre kunne tilpasses kundens ønske. I det slesvigske rådede man således over en 1-A-1n2T2 og en 2´-B-0n2T2 type med mange fælles træk og mål.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

Braysseys lokomotiver i Danmark mv.

af Asger Christiansen, fredag 26. juni, 2020, 22:16 (16 dage siden) @ Steffen Dresler

1994 skrev jeg en artikel om Canada-maskinerne - en artikel der samme år blev bragt i årsskriftet for Jernbanemuseets Venner, som det hed dengang.

I forbindelse med artiklen kunne jeg vise en liste (med flere "nyheder") over, hvornår de forskellige lokomotiver ankom til Danmark. Disse datoer og årstal er dem, der optræder i skemaet som Steffen Dresler nu har bragt her.

Til listen kan tilføjes, at lokomotiverne nr. 3-4 ankom med dampskib til Århus den 2. juli 1862

Braysseys lokomotiver i Danmark mv.

af Steffen Dresler @, lørdag 27. juni, 2020, 08:03 (15 dage siden) @ Asger Christiansen

Go´morn!

Ja, det var faktisk den første rigtigt store og mere dybtgående artikel om Canada-maskinerne skrevet i Danmark efter W. Bays kortere gennemgang i Danmarks Damplokomotiver i 1977 og kan læses som angivet (Årsskrift 1994). Denne, sammen med de senere informationer fra Blairs kopibog og de engelske arkiver, dannede grundlag for den viden vi idag har om netop Canada maskinerne.


Iøvrigt kan det anbefales at anskaffe/låne alle Jernbanemuseets venners årsskrifter frem til 2001 - herefter "Tog i Tiden", da de alle indeholder informationer om historiske jernbaneforhold, der ikke er udgivet senere eller i andre udgivelser.

I den i denne tråd tidligere nævnte artikel "De Fynske baners første Materiel" i Jernbanehistorie 2015 om bl.a. Canadamaskinerne, findes (selvfølgelig) en meget stor og omfangsrig henvisning med anvendt litteratur, trykte kilder og noter (inkl. om Canadamaskinerne i årsskriftet 1994). Og netop at dette (litteratur, trykte kilder og noter) er opført gør, at det for andre er lettere at søge yderligere informationer om, hvor informationerne stammer fra samt eventuelt selv at søge videre.


Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Braysseys lokomotiver i Danmark mv.

af Steffen Dresler @, søndag 28. juni, 2020, 23:00 (14 dage siden) @ Steffen Dresler

Godaften

Jeg blev lidt nysgerrig efter de sidste bemærkninger i tråden, så jeg besluttede at lave en ”Revision” af dette på baggrund af de allerede viste/kendte data.
Ved at gennemse det tilrådighedværende materiale (se nederst) mener jeg at have fundet nogle forklaringer, kunne ændre datoer (med fed skrift), men også fundet en del spørgsmål. Især vedr. udrangeringer er der spørgsmål.

[image]
De byggenumre efterfulgt af “?” skal absolut tages med et vist forbehold.

Jf. skrivelse dateret 11. december 1882 fra Overmaskinmesteren til Maskinmesteren for Værkstedstjenesten ”agtes kasseret i hvert af de følgende Aar”:
• 1883 Loko nr. 1, 2, 3, 4 og 7.
• 1884 Loko nr. 5, 6, 8, 11 og 12.
• 1885 Loko nr. 9, 10, 13 og 15.
• 1886 Loko nr. 14, 19 og 20 og
• 1887 Loko nr. 16, 17 og 18.

* Ej anført med kørte Mil for Driftsårene som anført, hvorfor de pgl. maskiner må have været hensat samme år eller året før. Der er ingen bemærkning herom i Driftsrapporterne.

** Jf. skr. fra Overmaskinmesteren til Maskinmesteren for Værkstedstjenesten dateret 23. januar 1883 kunne det se ud som om, at nr. 1, 2, 3, 4 og 7 alle er ophuggede i 1883, da der anmodes om at de indvundne dele ved ophugningen sendes på lager når gennemført. Hvis dette er korrekt er informationerne vedr. udrangering for nr. 1, 2 og 4 i skemaet forkerte og bør rettes til 1883.

De resterende maskiner er udrangerede jf. bemærkning i Driftsmaterielfortegnelserne (fra og med 1879) med anført år, udeladt i antallet af maskiner for litra de forskellige år eller ved selvstændig skrivelse med tilladelse fra Maskinchefen (udrangeringsskrivelse).

Vedr. ”Spørgsmålstegn (?) ved flere lokomotiver i skemaet angående år for montering af Injektor og førerhus (benævnt Skærm/Tag i Driftsrapporterne) skyldes dette sandsynligvis, at disse ændringer ikke mere er specifikt nævnt i ”Beretning om Driften”, da ændret rapporteringsskema bliver anvendt fra og med 1870. Men det anses for absolut givet, at de maskiner med? har haft førerhus (bl.a. billede konfirmation af JFJ nr. 7) og Injektor monterede. Årsagen til ikke nævnt kunne være, at man ikke mere har anset det som været en nymontering/ændring set i Driftsrapports rapporteringsmæssig forstand.

(1) Lokomotiverne nr. 15 og nr. 16 er leveret 17. november 1865 pr. skib til Aarhus, men kun med en tender jf. samtidige lastelister. Jf. en materieloversigt fra 1869, er lokomotiv nr. 16. opført med en ny tender med samme nr. i 1869. Denne tender er af Type IA og bygget hos Robert Stephenson & Co. Den er i princippet magen til de tendere, leverede sammen med lokomotiverne nr. 21 – 26, 45 – 49 og 27 – 36, 43 og 44. Men ud fra Overmaskinmester J. Blair skrivelse C 541 af maj 1870, bliver tenderen tilkoblet lokomotiv nr. 17 og skulle derfor have driftsnummer 17. Men ud fra den senere anvendelse af overkomplette Canada tendere til brovægtsprøvevogne (med samme nr.), passer nr. 16 bedst og nr. 17 blev jo også leveret med tender.
Da der blev givet tilladelse til ophugning af nr. 16, blev tenderes efter ordre hensat som reserve.
(2) Tenderne fra Nr. 6 og 18 anvendt som belastningsvogne ved broprøver.
(3) Der blev givet tilladelse til ophugning af tender nr. 14 den 12-09-1889.

Man skal bemærke, at fra og med Driftsmaterielfortegnelsen af 1. januar 1882 med tillæg af 21. december 1882 tilkommer yderligere en ”Nye Litra A” med nr. 129 – 134 (oprindelig ønsket nr. 117 – 122), type 2´-B-0n2T2 byggede hos bl.a. Borsig i Tyskland fra 1882 ff. Det var de lokomotiver, der bl.a. skulle afløse de sidste Canada-maskiner og litra B (Stephenson 1868).

Kilder/Litteratur:
Det anvendte kildemateriale i.f.m. ovennævnte skemarevision samt tilføjelser/ændringer/bemærkninger har været:

• Beretninger om de Jysk-Fyenske Jernbaners drift 1867-74/De Danske Statsbaners Drift 1875-78.
• De danske Statsbaner Driftsmateriel af 1. April 1879-1884/Driftsmateriellet Maskinforvaltningen for Jylland og Fyn 1. april 1887.
• Udrangeringsskrivelser, Danske Statsbaner, Maskinforvaltningen for Jylland og Fyn, Overmaskinmesteren, diverse år.
• ”En gammel jernbanemands erindringer 1854-1882”, H.H.A. Rambusch, J.L. Lybeckers forlag 1916. Afsnit Jylland, Fyen, Lokomotiver.
• ”Danske Statsbaners Lokomotiver 1847-1959, Historisk oversigt”, side 14, J. Steffensen, G. Wienecke og A. Gregersen. Dansk Lokomotivmands forening 1959 samt rettelser af 20-11-1962, samme forfattere.
• ”Danmarks Damplokomotiver”, William Bay, Herluf Andersens forlag 1977, side 58-60 samt ”Supplement/rettelser til Danmarks Damplokomotiver”, side 3 p. 59, Hans Alkjær, Signalpostens forlag 1979.
• ”Canada-lokomotiverne”, Asger Christiansen, Årsskrift for jernbanemuseets venner 1994 samt bemærkning på internetsiden ”jernbanen” historiske forum.
• ”De Jysk-Fynske Canada-lokomotiver og tilpasningen til danske forhold”, Steffen Dresler og Henrik Harnow, Jernbanehistorie 2015, Danmarks Jernbanemuseum.

Da det tidligere i en del af det her opgivne kildemateriale – bortset fra grunddata fra de officielle skrivelser/udgivelser samt førstehåndsberetninger – normalt ikke var standard at opgive hvorfra informationerne stammede fra og at der ikke er anvendt et noteværk, kan det være svært at afgøre hvilke informationer, der har ligget til grund for noget af det skrevne i disse kildematerialer og anvendt i dette skema.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2020 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen