SFJ anlæg i Odense - til hvad?

af Jens Vesterdahl ⌂, 21/7 2020, 18:35 (1368 dage siden)

Kigger man på "Danmark set fra Luften" kan man på 1954 ortokortet over Odense se et anlæg, som tilsyneladende er til aftømning af styrtgods. Der er to spor over en grube, og der er en (vistnok mobil) portalkran hen over gruben. Herunder et luftfoto af anlægget fra DsfL. Det lå på sydsiden af Vesterbro, og flere bygninger står der vist stadig.

[image]

I billedets nederste venstre hjørne åbenbarer der sig noget smalspor. På 1954 online billederne (skift til 1954) kan man længere ude af dette smalspor se flere rækker tipvogne, og sporene fører vist ind på oplagspladsen umiddelbart sydvest for førnævnte grube.

Hvilket anlæg/firma har vi med at gøre her?

SFJ anlæg i Odense - til hvad?

af Jan-Eddie Mathiasen @, Odense, 21/7 2020, 18:45 (1368 dage siden) @ Jens Vesterdahl

Hvilket anlæg/firma har vi med at gøre her?

Det er Odense Sukkerkogeri.

mvh
Jan-Eddie

SFJ anlæg i Odense - til hvad?

af Jens Vesterdahl ⌂, 21/7 2020, 19:19 (1368 dage siden) @ Jan-Eddie Mathiasen

Tak! ... så gruben er til aflæsning af roer?

SFJ anlæg i Odense - til hvad?

af Jan-Eddie Mathiasen @, Odense, 21/7 2020, 21:34 (1367 dage siden) @ Jens Vesterdahl

så gruben er til aflæsning af roer?

Yeps:-)

SFJ anlæg i Odense - til hvad?

af Niels Munch, 22/7 2020, 08:42 (1367 dage siden) @ Jan-Eddie Mathiasen

[image]Sukkerkogeriet. Losning af roer fra togvogne. Datering: Ca. 1930. Fotograf: Biering. www.odensebilleder.dk - Billednr. 13751. Klik på billedet for opr. størrelse.


M.v.h.
Niels

SFJ anlæg i Odense - til hvad?

af Steffen Dresler, 22/7 2020, 09:42 (1367 dage siden) @ Niels Munch

Go´formiddag

Der er noget med tidsangivelsen på billederne (henvisninger til Sylvester billederne) jeg ikke forstår, HVIS jeg altså læser rigtigt ved Sukkerkogeriet.

På billede dateret 1959 (B08295_004 tif.) er der jernbane på fabrikken, men på billede dateret Odense 1956 (info 1957 B02433_031d2 tif. er der vej. Sidstnævnte 2 år tidligere??
Jernbane efter vej?

Og jernbane har der været, det viser jo NM foto samt at DSB litra NF 102 (ex. SFJ nr. 37) udr. fra DSB og solgt til Sukkerfabrikken for rangering der.

NF 102 bonus info:

DSB litra NF nr. 102 (ex. SFJ nr. 37)
Overtaget af DSB fra SFJ pr. 01-04-1949.
NF 102 er ikke optaget i DSB Driftsmateriel I af 1941 (DRM I) jf. tillæg for april og juli kvartal 1949.
Tilhøre belastningsgruppe D og har en tilladt maksimalhastighed på 45 km/t.
Efter DSB overtagelse kørt APR 660 km. og i AUG 1835 km. i alt 2495 km. (ca. 250 rangertimer), fordelt på 2 måneder. Ingen kørsel MAJ, JUN og JUL 1949.
Stationering: 30-06-1949 hensat urepareret i Odense Syd.
Planlagt indgået for pligtig reparation ved Centralværkstedet i Aarhus 15-12-1951, men udrangeret før denne dato. Sidst indgået på vk. ved SFJ 02-06-1948. Planlagt L-eftersyn ved Vk Ng i APR/MAJ 1949.
Udrangeret 30-8- 1949. Solgt til Odense Sukkerkogeri, herfra udrangeret og solgt for ophugning 1950. Fotograferet ved Odense sukkerfabrik foråret 1950. Anden note i DSB arkiv siger ”Udrangeret 15. december 1951”.
Lokomotivet udstyret med DSB skorstensbånd, litra og nr.


Med venlig hilsen
Steffen Dresler

SFJ anlæg i Odense - til hvad?

af Jan-Eddie Mathiasen @, Odense, 22/7 2020, 10:35 (1367 dage siden) @ Niels Munch

På Krak 1954 ses aflæsningsgruberne endnu, men de må være blevet nedlagt i sidste halvdel af 50'erne, måske i forbindelse med Grønløkkevejs forlængelse.
LIGE TIL MODELJERNBANEN:
Der var et spornet langs Middelfatvej som stadig blev benyttet i 70'erne, jeg husker ikke hvor langt op i 80'erne.
[image]
Der var en overdækning (hal) over sporene ud mod Middelfartvej så læsning af vogne kunne forgå i tørvejr.
Der var en vogndrejeskive for adgang til det sydgående spor langs lagerbygningerne.
Vognene blev udvekslet af DSB til/fra sporet langs Middelfartvej. Det sidste jeg husker var med MX.
Overkørslen over Grønløkkevej var sikret med lys og klokke.
Intern rangering forgik med en landvejstraktor monteret med pufferplanker for og bag.

Med venlig hilsen
Jan-Eddie

Avatar

SFJ anlæg i Odense - datering af billeder

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 22/7 2020, 10:43 (1367 dage siden) @ Steffen Dresler

Sylvester Hvid billederne: Her er dateringen ret præcis idet der sammen med billederne (negativerne) fulgte de journaler som piloten/fotografen har udfyldt under optagelserne. Når han kom hjem havde han måske 10 ruller 6x6 hvor han jo skulle holde styr på hvad han havde fotograferet. De skulle jo efterfølgende ud at sælge billederne til de der ejede anlæg og bygninger.
Du kan faktisk finde journalerne sammen med billederne. De er identificeret med orange pile.

Lokalarkivernes billeder:Her er arkiverne 100% afhængige af hvad de der indleverer billederne meddeleler ved indleveringen, og det er meget ringe kildemateriale. Ofte er det familiemedlemmer 1 til 2 generationer senere, så der kan nemt ryge et par år fra eller til. Deres drift bserer sig på måske een fastansat videnskabelig medarbejder og en flok frivillige amatører. Deres evne og vilje til at tage imod korrektioner er stærkt varierende.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak