Hvis der sammenlignes med billeder i Strejftog IX, af Lars Viinholt-Nielsen, side 87 og 88,
ser det ud til at passe med nævnte strækning ved søerne tæt på Vestbirk.

Mvh.
Poul.

Da ingen har protesteret, ligger det nu fast, at ovenstående foto er taget fra overføringen for Søvejen i Vestbirk og mod vest, hvor HBS passerer Naldal og Vestbirk Sø i sit herresving mod nord og Gammelstrup, jf. også dette affotograferede oversigtskort:

Når man færdes i dette naturskønne område, er det tankevækkende, at 'det skønne' i høj grad skyldes menneskets gøren & laden.

Først tilkom jo metersporede HBJ allerede i 1899 med sin storslåede bro "2" over Gudenaaen nær Gammelstrup:

Så besluttedes anlæggelsen af Vestbirk Vandkraftværk, hvilket skete 1923-24 og medførte de største indgreb i naturen:

- opstemning af Gudenaaen ved hoveddæmningen "4" og dannelsen af Bredvad Sø
- gravning af hovedkanal herfra mod øst og dannelsen af Naldal og Vestbirk Sø som reservoirer (fyldtes på 5 dage)
- gravning af tilløbskanalen fra nordenden af Vestbirk Sø "P" op til kraftværket
- opførelse af kraftværket "1", hvor der tidligere lå en trikotagefabrik, og
- gravning af afløbskanal fra kraftværket op til Gudenaaen.

Der udførtes en beton-jernbanebro for gennemløbet (foto i startindlægget) mellem søerne samt en vejbro for Søvejen ved tilløbskanalens begyndelse. Fyldet fra hovedkanalen anvendtes til forstærkning af banedæmningen forbi søerne, der således alt i alt var klar til normalsporet, som jo kom i 1929.

Da vandgennemstrømningen gennem den således "afsnørede" Gudenaa nu var reduceret, kunne man med god samvittighed nøjes med de 2 stk. 2,5 x 2,5 m betonrør, der blev ilagt ved Gammelstrup-broens konvertering til jernbanedæmning i 1929 - hvor der påfyldtes bl.a. 10.000 m3 bakkegrus.

Dette foto fra www.arkiv.dk stammer angiveligt fra noget af kanalbyggeriet i f.m. Vestbirk Vandkraftværk:

Vestbirk. Arbejdere ved lokomotiv til tipvogne fra opførelsen af Vandkraftværket ca. 1924. Kilde: https://arkiv.dk/vis/3509852 - billede 5.

Såvel kanal- som bygningsarbejder blev udført af entreprenør Carl Jensen, Kolding, og hans 785 mm lokomotiv Krauss 7193/1917 vides indsat ved Vestbirk.

En spadseretur ad kanalstien fra parkeringspladsen (midterste "P") ved Søvejen de ca. 500 m til værket anbefales:

Vestbirk, kanalstien og tilløbskanalen set mod syd, 07.06.2017 (nm).

Tilløbskanalen blev gravet ind i en skråning således, at vandspejlet (midt i billedet) ligger synligt højere end markerne mod øst - er dog svært fotograferbart grundet bevoksningen.

Vestbirk Vandkraftværk, tilløbssiden, 07.06.2017 (nm).

Vestbirk, kraftværksbygningen set fra øst, 07.06.2017 (nm).

Vestbirk Vandkraftværk, afløbssiden, begge fotos 07.06.2017 (nm).

Faldhøjden er ca. 10 m.

Dette oprindelige Francis-turbinesæt blev i 1990'erne erstattet af en nyere Kaplan-turbine:

Francis-turbine udstillet ved Vestbirk Vandkraftværk, 07.06.2017 (nm).

Den nye turbines større effektivitet kompenserede for den reducerede gennemstrømning som følge af etableringen af et fiskestryg.

Når man nu er på de kanter, bør man lige kigge på den i 2014 frilagte bro:

Gudenaaen og "Den genfundne Bro" 07.06.2017 (nm).

..... og den nærliggende jernbanestation ved "P" i Gammelstrup:

HBS Gammelstrup Station fra "sporside", 07.06.2017 (nm).

Og vi slutter ved turens udgangspunkt - ved "P" i Vestbirk:

HBS Vestbirk, overføringen for "Søvejen", blikretning vest, 14.06.2016 (nm).

Der er naturligvis megen læsning om Vestbirk Vandkraftværk at finde på nettet, herunder, at værket stadig producerer strøm (ca. 1,8 mill. kilowatt-timer om året). Her vil jeg fremhæve følgende 2 artikler:

VANDDREVNE ELVÆRKER I DANMARK 1890 – 1940, Skov- og Naturstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet 2000

VESTBIRK VANDKRAFTANLÆG, Ingeniøren nr. 11/1926

..... hvor sidsnnævnte er en spændende, grundig ingeniørmæssig gennemgang af vandkraftanlæggets etablering og drift.

Om sagen er "lige til modelbanen", beror vel på evt. muligheder for delvis indbygning i kulisser.

Bedste hilsener
Niels