Oversigt over industribaner i Københavns-området - 1. del.

Oversigten dækker de faste industribaner i København, Frederiksberg og Amager, smalsporede såvel som normalsporede, som har haft eget materiel - lokomotiver, vogne og/eller kørekraner. Bortset fra gasværkerne, frihavnen og Valby Rangerstation er informationerne desværre få og stammer i mange tilfælde fra enkelte billeder, notitser eller annoncer.

Medtaget er IKKE :
Entreprenørfirmaer og anlægsbaner.
Firmaer i Københavns-området, som kun har baner andre steder i landet (især ved tørv, brunkul, m.v.).
Handelsfirmaer og agenter for nyt og brugt materiel.

Rækkefølgen er tilfældig, og numrene er til evt. referencer. Flere numre kan godt dække samme baneanlæg (63, 64 og 65?), det er ikke altid kilderne bruger det officielle navn.

2. del af oversigten følger i næste uge.

1. Københavns Belysningsvæsen - Østre Gasværk
2. Kjøbenhavns Mørtelfabrik, Strandvejen, København - 1900
3. Kjøbenhavns Yacht- og Motorbaads-værft, Kalkbrænderihavnen - 1918
4. Nordbjærg & Wedell A/S, Sundkrogsgade, København Ø
5. Ny Kalkbrænderi /Ny Østre Kalkfabrik, København Ø
6. Kryolitselskabet Øresund, København Ø
7. Københavns Havnevæsen, muddermaskinerne
8. Københavns Havnevæsen, stenpladsen
9. Københavns Frihavns A/S
10. Det Forenede Kulkompagni, Frihavnen, København

11. A/S Det Danske Kulkompagni, Frihavnen, København - ulykker 1913+42
12. Kampmann & Herskind, Gasværkshavnen, Kbh. - 1915 ulykke
13. Københavns Havnevæsen
14. Kastellet
15. Københavns Tøjhus - 1873
16. A. C. Gamél's Kafferisteri, Østergade, Kbh. - 1929
17. Københavns Renovationskompagni, Gl. Strand 46 - 1900
18. Larsbjørnsstrædes Sukkerraffinaderi, København
19. Københavns Belysningsvæsen - H. C. Ørstedsværket
20. Burmeister & Wains Maskin- & Skibsbyggeri, Teglholmen, København ,

21. Baltica-værftet, København - ulykke 1919
22. Frederiksholms Tegl- & Kalkværker, København
23. A/S Hellesen, Aldersrogade, Kbh. Ø - 1958
24. Blaakilde Mølles Fabriker A/S, Dortheavej 30, Kbh. N - brand 1954
25. Københavns Vandforsyning, Borups Alle
26. Helsingørgades Sukkerhus, København - ulykke 1911
27. Københavns Belysningsvæsen - Vestre Elværk
28. Københavns Belysningsvæsen - Vestre Gasværk
29. DSB, Godsbanegårdens adm.bygning, kulbane

30. DSB, Centralværkstedet , Kbh. V.
31. DSB, Svellefabriken, Kbh.V.
32. Alfred Benzon, Skelbækgade, Kbh. V
33. Svanholms Bryggerier, København V - 1884
34. Bryggeriet i Rahbeks Alle, Kbh. V.
35. Tvedes Bryggeri, Vesterbrogade, Kbh. V.
36. Carlsberg Bryggerierne
37. Porcelænsfabriken 'Norden', Valby
38. Carl Aller, Valby - 1917 Tipvogne (til Måløv?)
39. Valby Maskinfabrik - F. L. Smidth & Co.
40. Bjørløw's Chromlæderfabrik, Trekronergade 126, Valby - ulykke 1940

41. Colas Vejmateriale, Retortvej 1, Valby - 1950
42. Københavns Sukkerraffinaderi, Valby
43. A/S Vesterbros Stentagpapfabrik, Valby
44. Københavns Belysningsvæsen - Valby Gasværk
45. Københavns Belysningsvæsen - Vestre Elværk
46. Københavns Belysningsvæsen - Vestre Gasværk
47. DSB, Godsbanegårdens kulspor
48. DSB, Centralværksted , Kbh. V.
49. DSB, Svellefabriken, Kbh.V.
50. Alfred Benzon, Sdr. Boulevard, Kbh. V

51. Københavns Kommune, Stadsing. Dir., Damhusengen
52. Krystalisværkerne, Finsensvej, Frederiksberg
53. Den Kgl. Porcelænsfabrik, Smallegade, Frederiksberg
54. A/S Det Danske Mælkekompagni, Mælkevej, Frederiksberg - 1907
55. Frederiksberg Kommunes Gasværk, København F
56. Frederiksberg Renovationsanstalt
57. Poul Bergsøe & Søn, Bülowsvej 34, Kbh. V - 1934
58. Burmeister & Wains Maskin- & Skibsbyggeri, Refshaleøen, København ,
59. Holmen, København - 1858-19xx

60. Burmeister & Wains Maskin- & Skibsbyggeri, Christianshavn, København ,
61. Peter F. Heering, Ovengaden neden Vandet 11, København K - 1924-1940
62. Langebros Sukkerraffinaderi - 1914
63. A/S De Forenede Danske Tændstikfabriker, Islands Brygge, København - 1908
64. Gosch' Tændstiksfabriker, Islands Brygge 63, Kbh. S - 1918-1941
65. Blyantfabrikken Viking, Islands Brygge 63, Kbh. S
66. Bovedts Limfabrik, Strandlodsvej, København S - 1907-14
68. Kastrup Glasværk - 1962
69. Kastrup Maskinfabrik

70. Alberti's Svovlsyrefabriker, Kastrup - konkurs 1875
71. Kastrup Gødnings- og Syrefabrik
72. Dansk Svovlsyre- Superphosphatfabrik, Kastrup

Hejsa Peter,

Dejlig fin og informativ liste, tak. Dog var Københavns Frihavns A/S (KFA), senere Københavns Frihavns- og Stevedoreselskab (KFS) ikke en industribane men et koncessioneret privatbaneselskab, ligesom fx KSB og AB. Det er koncessionen (eller mangelen på samme), der definerer, om det er en industribane eller en privatbane. Fx AB eller diverse obskure jyske privatbaner gik jo ikke hen og blev industribaner, da de mistede persontrafikken. KFA/KFS havde både lokomotiver og vogne, der måtte trafikere Statsbanernes strækninger.
Copenhagen Malmö Port (CMP) (fra 1. januar 2001) var, så vidt jeg ved, et operatørselskab, der indtil 2005 trafikkerede spornettet i Frihavnen, som på det tidspunkt vistnoktilhørte Københavns Havnevæsen , men som tidligere havde tilhørt KFA/KFS.

Det er lidt af en overraskelse at havnebanerne i Frihavnen skulle være koncessionerede selskaber. Gælder det også Østre Gasværk? Når jeg spørger er det fordi privatbanerne havde Privatbanetilsynet, som godkendende myndighed. Jeg ved med stor sikkerhed at Østre Gasværk havde Arbejdstilsynet som myndigheder. Bl.a var damplokomotiverne kedler og personalet godkendt af Arbejdstilsynet .
Umiddelbart troede jeg at det var private spor, som havde overenskomst med DSB.

Det er lidt af en overraskelse at havnebanerne i Frihavnen skulle være koncessionerede selskaber. Gælder det også Østre Gasværk? Når jeg spørger er det fordi privatbanerne havde Privatbanetilsynet, som godkendende myndighed. Jeg ved med stor sikkerhed at Østre Gasværk havde Arbejdstilsynet som myndigheder. Bl.a var damplokomotiverne kedler og personalet godkendt af Arbejdstilsynet .
Umiddelbart troede jeg at det var private spor, som havde overenskomst med DSB.

Hejsa,

København Frihavns-Aktieselskab havde koncession på drift af hele Frihavnen inder ét, dvs. pakhuse, kraner, jernbane etc. Østre Gasværk var ikke koncessionet.

Kære Peter,

Meget interessant liste, tak!

Men jeg må have stillet min nysgerrighed: Hvordan kommer mit gamle tjenestested "14. Kastellet" ind i billedet?

Bedste hilsener
Niels

Hej Niels.
Hermed hvad jeg har. Skinnerne har man nok selv haft i forvejen. Jeg antager, at sporet var til kultransport og skulle ligge ud mod havnen, dvs. i den del som senere blev 'skåret af' ved sporet til Søndre Toldbod. Kopi fra Berl. Tid. 27-6-1873.

[image]

En anden bane (kopien havde jeg i samme mappe). Fra Berl. Tid. 23-8-1873. :

[image]

Jeg antager, at sporet var til kultransport og skulle ligge ud mod havnen, dvs. i den del som senere blev 'skåret af' ved sporet til Søndre Toldbod. Kopi fra Berl. Tid. 27-6-1873.

Hej Peter,

Et spor til kultransport giver ikke rigtig mening. Dels skulle man slå bro eller dæmning over voldgraven, hvilket militært set var uhensigtsmæssigt, dels var der endnu ikke rigtig noget havneanlæg - ud over Nordre Toldbod - at lægge spor ud til.

Indtil Toldbodbanen 1894 afskar de østre voldværker, var Kastellet alene "landfast" via adgangsbroerne ved Kongeporten (Sjællandsporten) i syd og Norgesporten i nord. Begge portbygninger blev opført 1663 samtidig med fæstningsanlægget.

I selve Kastellet, hvis oprindelige kasernebygninger ("stokke") er fra 1664, tilkom i 1704 Kastelskirken og i 1725 Kommandantgården. Ny Kaserne ved Norgesporten opførtes først i 1886.

Men i 1873-74 opførtes ved Kongeporten en hovedvagtsbygning med tilhørende arrest, alt i alt et ret solidt bygningsværk, hvis arkitekt i øvrigt ikke kendes. Det kan næppe udelukkes, at ingeniørbataljonen har anlagt en midlertidig bane til materialetransporter i f.m. dette byggeri.

I så fald hører denne bane som entreprenør- eller anlægsbane ikke hjemme i din oversigt. Noget permanent baneanlæg tror jeg som sagt ikke på.

Bedste hilsener
Niels

Hvad er det for et (mængde/vægt?)-mål der er angivet 50 af i annoncen? jeg kan simpelthen ikke tyde det eller kender det ikke.

Nold

Hvad er det for et (mængde/vægt?)-mål der er angivet 50 af i annoncen? jeg kan simpelthen ikke tyde det eller kender det ikke.

Mit bud: Kubikfavne (Cbfvne), rumenhed á 6,678 kubikmeter.

M.v.h.
Niels

Hvad er det for et (mængde/vægt?)-mål der er angivet 50 af i annoncen? jeg kan simpelthen ikke tyde det eller kender det ikke.

Mit bud: Kubikfavne (Cbfvne), rumenhed á 6,678 kubikmeter.

M.v.h.
Niels

Det lyder sandsynligt. Godt nok et stort mål. Tak for det!

Nold

Kopi fra Berl. Tid. 27-6-1873.

Lidt eftertanke:

I "gamle dage" repræsenterede Kastelsglaciet et noget større areal end det, vi i dag forbinder med Kastellets voldværker med tilhørende voldgrav m.v., nemlig "sletten" uden for voldgraven. Således blev Østerbro Station (Kystbanens endestation) anlagt på Kastelsglaciet i 1896-97. Frihavnsbanen fra Nørrebro var tilkommet i 1894.

Men grusleverancen til "en Jernbane på Kastelglaciet" bortliciteres mere end 20 år før, der kom jernbane til området, så der kan ikke engang være tale om et militært betalt læssespor på Østerbros rangerstation.

M.v.h.
Niels

Har nogen mon et ædrueligt bud på, hvor lang en trace, der kunne lægges med 50 kubikfavne grus? Det kunne måske give en pejling af, hvor en sådan bane ville kunne etableres.

mvh
-ivar

Har nogen mon et ædrueligt bud på, hvor lang en trace, der kunne lægges med 50 kubikfavne grus? Det kunne måske give en pejling af, hvor en sådan bane ville kunne etableres.

50 kubikfavne er ca. 350 m3 grus.
Et moderne sidespor skal jf. BN1-6-6 anlægges med 30 cm ballast og 10 cm underballast og planumsbredde på 2 x 3 m = 6 m, dvs 2,4 m3 ballast + underballast pr. løbende meter i runde tal da jeg ikke fradrager for ballastskulderen.
Man vil derfor kunne anlægge ca. 150 m spor under anvendelse af 350 m3 grus.

Afhængig af tracéens udformning kan man få op mod ½ km 600 mm bane.

M.v.h.
Niels

Jeg har fundet lidt mere om sporet ved Tøjhuset, bl.a. et billede. Havnebanen fra Langebro mod Havnegade blev først anlagt 1879-80. Det vil sige, at der har været et havnespor, før havnebanen.
Tøjhusets spor har formentlig oprindelig gået ligeud til bolværket. Spørgsmålet er så, om det senere har fået tilslutning til havnebanen, og i så fald hvordan (drejeskive eller kurve). Det ses ikke på senere billeder.

[image]

23-3-1874 - DAGBLADET (København)
Notits: Tillægsbevillingsloven. Folketingets Finansudvalg. ....
Ligeledes tiltræder udvalget et forslag af krigsministeren at bevilge 4500 Rd. til fuldførelsen af et jernbanespor ved Kjøbenhavns Tøjhus.

[image]
Sporet var normalspor, og drejer skarpt til højre indenfor porten. Hvornår det blev nedlagt er uvist. Billedet er fra juni 1902.
Foto: https://kbhbilleder.dk/kbh-museum/55913

Der er begrænsede informationer, men til gengæld er der lidt billeder fra dem:

33. Svanholms Bryggerier.

Anlagt i 1800 -tallet på hjørnet af Gl. Kongevej/Vodroffvej.
Spor til istransport fra St. Jørgens sø over Vodroffsvej fra 1884. Sporvidde angives til 3-4 fod (ca. 1 m). Bryggeriet blev nedlagt 1901 og grunden solgt til byggeri.

12-11-1884 - SOCIAL-DEMOKRATEN
Notits: Skinnevej til transport af is. For at tilvejebringe en let transport af is fra St. Jørgens sø til bryggeriet Svanholm, er der fra søen gennem en lille tunnel under dæmningen, over en grund på den østlige side af Vodrofsvej samt over selve gaden lagt jernskinner, der har en sporvidde af mellem 3 og 4 fod. Den mellem dæmningen og Vodrofsvej liggende grund med dertil hørende bygninger, er, for at kunne tilvejebringe dette anlæg, bleven købt for en betydelig sum, så vidt vides 116,000 kr.

17-12-1885 - DAGENS NYHEDER
Notits: Isskæringen på søerne.
Isskæringen på søerne er nu forbi for denne gang. Den er iår foregået på Sct. Jørgens søes sydlige og Peblingesøens nordlige del; og medens den på Peblingesøen, som navnlig forsyner Marstrands Bryggerier, foretages på sædvanlig måde, så skeer arbejdet på Sct. Jørgens sø, som udelukkende forsyner Svanholms Bryggerier, derimod på en ret interessant og praktisk måde. Efterat isen er skåren i stykker af en passende størrelse, kastes den nemlig ind i en skråtliggende tunnel, som i den anledning er bygget under "Svineryggen", og her glider den så igjennem og ned i små jernbanevogne, som derefter ad en skinnevei kjøres lige ind i bryggeriets iskældre, hvor vognen aflæsses. En sådan arbeidsmåde sparer selvfølgelig bryggeriet for store udgifter til vognleien, forøget mandskab etc. og forsyninger kan tilmed ske på langt kortere tid end ellers.

På dette billede kan sporet anes i forgrunden. SVANHOLM

34. Bryggeriet i Rahbeks Allé, hjørnet af Vesterbrogade.

Anlagt 1860 af P. A. Vogelius og I. C. Hauberg, udvidet i 1864 og i 1870'erne. 1870 blev det overtaget af et konsortium, og 1891 gik det over til De forenede Bryggerier.

[image]
Bryggeriet i Rahbeks Allé, ukendt årstal. Tegning og oplysninger efter 'De forenede Bryggerier 1891-1916'.

35. Tvedes Bryggeri, Vesterbrogade 140-142.

Bryggeriet blev anlagt 1852 af Hans Jørgen Tvede, som døde 1878, hvorefter det blev drevet videre af hans efterkommere, indtil det gik op i De forenede Bryggerier i 1891. I 1909 ophørte ølproduktionen, mens malteriet fortsatte nogle år. 1916 var det udlejet, dels i brug som depot.

[image]
Gårdspladsen på Tvedes Bryggeri omkring 1900. Sporvidden ser ud til at være normalspor?, og vognene er uden buffere. Vognene er tilsyneladende til kul eller tørv. Foto og oplysninger efter 'De forenede Bryggerier 1891-1916'.

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum

Oversigt over industribaner i Københavns-området - 1. del.