Gæt en strækning

af Søren Agerskov, 12/9 2020, 09:59 (1293 dage siden)

Kære Niels, Carsten og jer andre

Mange tak for legen og for stafetten.

Jeg vil prøve med dette billede ud i jernbanearkæologien
[image]

Spørgsmålene er:
Spørgsmål 1: Enten: Hvilke to byer stødte op til denne nu nedlagte strækning, Eller: Hvad var navnet på den station, der lå lige her. Blot det ene skal besvares; men gerne begge.

Spørgsmål 2: Hvilken eksisterende station ligger idag tættest på stedet?

God tur.

MVH
Søren

Gæt en strækning

af Jens Toft Ingemann, 12/9 2020, 10:05 (1293 dage siden) @ Søren Agerskov

Billedet er taget ved den tidligere Knopper station på VLTJ. Nærmeste station er i dag Rønland. Det er en dejlig cykeltur på den gamle banetracé mellem Langerhuse og Thyborøn!

Gæt en strækning - LØST

af Søren Agerskov, 12/9 2020, 10:19 (1293 dage siden) @ Jens Toft Ingemann

Kære Jens

Det er nemlig helt korrekt.
Det er den gamle banestrækning mellem Harboør over Langerhuse til Thyborøn, der efter gentagne oversvømmelser i 1955 blev flyttet længere ind i landet til østsiden af Tangen. Historien er fint beskrevet i både P. Thomassens bog fra 1979 og Ole-Chr. Munk Plums bog fra 1999 om VLTJ.

[image]

På dette billede taget fra toppen af klitten ses ved den grønne forhøjning midt i billedet stedet for Knopper Station, som der intet er tilbage af. I baggrunden ses Rønland og Cheminova, der idag leverer en del gods til Lemvigbanen.

Jens finder det næste billede i eftersommerstafetten.

MVH
Søren

Gæt en strækning - LØST

af Jens Toft Ingemann, 12/9 2020, 11:20 (1293 dage siden) @ Søren Agerskov

Ok, jeg tager opgaven på mig!

DSB R950 1

Lokomotivfabrikker

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak