SNNB PR 305 m.fl.

af Niels Kroyer, Perth, Western Australia, 12/9 2020, 15:20 (1316 dage siden)

Hi
Jeg har haft lidt korrespondance med Tommy om SNNB PR 305. Grunden dertil er at databasen skriver om SNNB PR 305:

"Litreret NR indtil 1916. Skruebremse. Solgt 1939 til DSB PH 7570. Solgt 1966 til Frank Hermind. Lersøen 1978. Renoveret 1987 af "Ung i arbejde". I drift 1987-91. Solgt 1997 til Jernbanemuseet. Skælskør 2002-09. Marts 2009 til Odense. Randers 2011. Renoveret og i drift 2013. 2018 fra Randers til Padborg."

Nu ved vi, at det ikke er PH 7570, der blev solgt til Hermind, men en PR 305, som eksisterede lige til det sidste, 31 Marts 1966. Vi ved ogsaa, at den PR 305, som blev solgt til Hermind, har haandbremse og ikke skruebremse, som PH 7570. Men hvor stammer saa PR 305 (2) fra? Maaske nogen her i Herreværelse kan hjælpe os?

SNNB fik levereret 55 PR vogne med haandbremse og 11 PR vogne med skruebremse i 1910 og 1911 til roe transporter. Vogne med skruebremse endte med numre paa enten 5 eller 0. Derfor havde PR 305 (1) skruebremse. I Fortegnelse over Privatbanevogne etc fra 1925, hvor de optoges for første gang, var de alle noteret med “løse Lemme”. I 1931 udgaven havde flere af vognene mistede deres “løse Lemme”, og var ombygget med faste sider.

I 1939 solgte SNNB de fleste af PR vognene til DSB. Dem, der havde faste sider, fik litra PH, medens dem, der havde de “løse Lemme”, fik litra PA. Saaledes blev PR 305 (1) til PH 7570.

Jeg vedlægger her en kopi fra “Fortegnelse over Privatbanevogne etc” fra 1931, som har tilhørt SNNB. Heri har værkmesteren lavede rettelser med rødt blæk samt nogle blyants kommentarer. De udgaaet vogne er streget over med rødt blæk.

[image]
[image]

Tilbage af PR vognene er nr. 306, 319, 321, 327, 333, 334 og 368 - alle angivet som med “løse Lemme".

To af de syv vogne er udgaaet siden hen. SNNB maa have omnummeret de resterende PR vogne for i Marts 1966 havde SNNB følgende fem PR vogne: 302, 303, 304, 305 og 306 - alle med haandbremse og kun 306 havde faste sider. Hvad var deres oprindelige numre? Paa et tidspunkt maa PR 306 være blevet ombygget med faste sider eller kan værkmesteren have “glemt” at rette fortegnelsen?

Her er et foto af PR 305 taget i Stubbekøbing 23 Januar 1966 (foto Niels Krøyer):

[image]

De fire tilbageblivende blev udrangeret med banens lukning i 1966 - og dog. Jeg har set og fotograferet PR 304 i Maribo 18 December 1966 i et stamme med tilsvarende LJ vogne, maaske til brug som ballastvogne. Hvorfor kom den til LJ? Var der andre af SNNB’s vogne der kom til LJ temporært eller hvad?

SNNB PR 304 i Maribo 18 December 1966 (foto Niels Krøyer):

[image]

Er der nogen, som har bud paa mine spørgsmaal?
Bedste hilsener fra Down Under
Niels

Avatar

SNNB PR 305 m.fl.

af VVGJM2, 12/9 2020, 16:45 (1316 dage siden) @ Niels Kroyer
redigeret af VVGJM2, 12/9 2020, 17:06

Kære Niels,

(Redigeret)

Det er et meget spændende emne, som jeg selv roder lidt med, idet jeg har gang i en artikel om SNNB til Togfløjten.

I forbindelse med DJK's tur til SNNB i 1961, da persontrafikken på Nystedbanen blev nedlagt blev følgende materieloversigt bragt i "Meddelelser fra Dansk Jernbaneklub":

[image]

hvor PR-vognene er nævnt to gange. På www.evp.dk kan du finde billeder af PR 302, 303, 304 og 306. "På Arkivet for Jernbaner" finder du foto af 304 og 306, som Holger B.D. Sørensen har taget. Jeg fandt et foto af PR 305 i Stubbekøbing fra 1966, som Preben Nørgaard har taget, på "Arkivet for Jernbaner". Vi har således fotos af alle vognene 302-306 og de har alle fast sider. Vi mangler fotos af 300 og 301....

"Arkivet for Jernbaner" finder du her: www.arkivetforjernbaner.dk, som kræver password. Hvis du ikke har et allerede, så finder du en vejledning til anskaffelsen på forsiden.

Vender vi os mod PF-vognene, så skulle PF 133 være solgt til DSB i 1939 og den er også streget på den liste, du har i dit indlæg. Men Holger B.D. Sørensen har fotograferet den i 1961 og fotoet finder du på Arkivet for jernbaner.

Det er et mysterium.

Kan jeg ikke lokke dig til at sende mig en mail ved at trykke på "kuverten"?

//Nielsen

SNNB PR 305 m.fl.

af Niels Kroyer, Perth, Western Australia, 13/9 2020, 07:56 (1315 dage siden) @ VVGJM2

Kære Nielsen
Mange tak for dine kommentarer og henvisninger. Jeg har kigget hos baade “Arkivet for Jernbaner” og “EVP.dk". Jeg har selv fotos af alle de tilbageblivende PR vogne i 1966. Du spørger til PR 300 og 301. 300 har ikke eksisteret, men 301 blev til en af de to sneplove, sammen med PR 364. Af de fem vogne, der var tilbage i Marts 1966 var den kun 306 der havde faste sider, de andre havde “løse Lemme”.

Der var ogsaa en aaben godsvogn mere tilbage i Marts 1966, nemlig ex PL 158, som var meget aaben, idet alle siderne var skaaret af, saa den blev til en fladvogn. PL 158 var en del af ex PJ 154 - 158, som blev ombygget som “Overbygget og indrettet til Svinetransport” i 1934 (Tillæg III) og ændret litra fra PJ til PL. DJK’s bog nr 15 om SNNB nævner, at de blev brugt til svinetransport i perioden 1934 til ca 1948.

Jeg har sendt dig en mail via kuverten.

Jeg vedlægger endnu et foto taget i Stubbekøbing 28 July 1966, altsaa efter lukningen af banen og hvor PR 305 er afgaaet til Hermind.
Bedste hilsener fra Down Under
Niels

Stubbekøbing 28 July 1966 (PL) 158 - PR 303 - 302 - 306 -304 (foto: Niels Krøyer):

[image]

Avatar

SNNB PR 305 m.fl.

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 7/10 2020, 12:01 (1291 dage siden) @ Niels Kroyer

Jeg har nu - ud fra en liste udarbejdet af Niels Krøyer - opdateret listen over SNNB godsvogne:
https://www.jernbanen.dk/pbane_main.php?s=114&g=g
Der er tilføjet 6 "nye" vogne PR 300-305 (II) med data og billeder.
Jeg (og Niels) har antaget, at PR 306 beholdt sit nummer.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak