Avatar

En anekdote om B 044

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 16/9 2020, 19:05 (1289 dage siden)

Jeg var togbetjent og senere togfører ved DSB 1980-1986. Dengang var de fleste intercitytog oprangeret af A-, B- og Bk-vogne.

B-vognene havde 10 identiske kupéer og i sidegangen var der et vindue ud for hver kupé. Det var alle vinduer, der kunne åbnes ved at man kunne "trække vinduet ned". På den stålramme, der delte vinduet på langs, var indgraveret "Læn Dem ikke ud". Det var vist også indgraveret på to sprog mere.

Nå, men tilbage til "Læn Dem ikke ud":

I sidegangen i B 044 ud for kupé nr. 10 (den med sædenumrene 101-106) var ikke indgraveret "Læn Dem ikke ud", men "Læn Den ikke ud". Det kan man så, alt efter temperament, grine lidt smålummert af.

Hvordan jeg opdagede det, husker jeg ikke. Men engang imellem opholdt man sig som togbetjent/togfører i sidegangen og "stod stille" og ventede på, at toget skulle ankomme til næste station (især i vintermånederne kunne det være en halvkølig omgang at opholde sig på endeperronen).

I må ikke spørge, hvorfor jeg kan huske, at det var i B 044 (og kun den)*). Men det kan jeg "altså bare", og jeg har aldrig skrevet det ned. Men nu skal det ud. Det har optaget plads i min hjerne siden 1986, og da "harddisken" er ved at være fyldt op, skal der slettes nogle bytes.

Nu kommer så dagens spøgsmål: B 044 blev solgt til Iran i 1998. Eksisterer den stadig? Og hvis den gør: Hvem kommer først "forbi" og tager det helt unikke billede af den ingraverede tekst?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

*) nej, jeg har ikke tjekket samtlige vinduer i samtlige jernbanevogne

Tagcloud

nattog liggevogne sovevogne spisevogne barvogne postvogne rejsegodsvogne styrevogne dobbeltdækkervogne remise maskindepot station banegård hovedbanegården IC2 IC3 IC4 godstog persontog materieltog arbejdstog Nærumgrisen veteranbaner jernbanefotos jernbanebilleder Movia rangerlokomotiv havnebane industrispor skinnebusser Øresundstog intercity intercitytog intercitylyn tog DSB Arriva Lokaltog
Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak