Lidt S-togs nostalgi - Jernbanehistorisk forum

Der var en særlig atmosfære omkring de gamle 1. generation S-tog. Jeg husker duften i vognene, især i rygerafdelingerne var denne særlige duftblanding af tobak og læder, det er med den som duften i dampremiserne, man glemmer den aldrig. :-D
[image]

[image]
MM 802 i Vanløse 1971 som en af de få der stadig kørte med to pantografer.

[image]
Overbygningen var på de fleste S-stationer nærmest bremsestøvsbrun som her i Valby.

[image]
Så kom der lige en kort periode med 1. klasse.

[image]
De nye vogne fik jo efterhånden overtaget.

[image]

[image]
Uro i trafikken.

[image]

[image]
Togføreren ringer ind.

[image]

[image]
Linie F og A i Klampenborg.

[image]
Nye vogne i Klampenborg.

[image]
Hvem husker ikke dette skilt. Her fra en ophugger vogn derfor lidt havareret.

[image]

[image]
M v h
Georg

Tak til Georg for de flotte billeder!

I 1971 tog jeg et par billeder af udrangerede S-tog der var hensat i Sorø ved den gamle Vedde-perron.

Jeg tænkte det kunne være en passende kontrast til driftsbillederne.

Og som sædvanligt var fotobudgettet ikke imponerende...

Med venlig hilsen
Ole Gold

[image]
Hensatte S-tog. Sorø 11. april 1971. Foto Ole Gold

[image]
Dørparti - hensat S-tog. "Slemme drenge" (som salig P. Thomassen ville have skrevet) har flyttet lidt rundt på skiltene. Sorø 11. april 1971. Foto Ole Gold

[image]
Hensatte S-tog. Sorø 11. april 1971. Foto Ole Gold

Dørparti - hensat S-tog. "Slemme drenge" (som salig P. Thomassen ville have skrevet) har flyttet lidt rundt på skiltene. Sorø 11. april 1971. Foto Ole Gold

Ja, lige netop som Thomassen ville have skrevet. :-)

De så nu ikke særlig "slemme" ud de lokale knægte jeg mødte i Jebjerg den 4/6 1972 i færd med at inspicere FM 862. På samme tid var også FM 875 og 876 klar til ophug i Jebjerg. Én ting der ikke ses i 1972 er graffiti!!

[image]

[image]
FM 876 Jebjerg 4/6 1972.

[image]
M v h
Georg

Nye vogne i Klampenborg.

Hvad er den historiske forklaring på det lille slag det ene spor slår før stopbommen?

Nye vogne i Klampenborg.

Hvad er den historiske forklaring på det lille slag det ene spor slår før stopbommen?

Det sku' jo passe til perronen ...
(undskyld! ;-) )

Mh LH

Eller en rest fra den gang, der var drejeskive?

Eller en rest fra den gang, der var drejeskive?

Netop.

Eller en rest fra den gang, der var drejeskive?

Netop.

OK, det VAR faktisk også min tanke. Der er såvidt jeg kan se ikke et tilsvarende "slag" på det andet spor.
Anyway - jeg er tilfreds med at få min anelse bekræftet.

Tak for at blive ført tilbage til barndommens og skoletidens S-tog. Ja lugten af læder og cerutter hænger stadig i næseborene ved (gen)syn med de gamle S-tog. I modsætning til de røde S-tog, så kunne dørene åbnes under kørslen. For os drenge var det en sport at åbne dørene når toget nærmede sig perronen, og så hoppe af mens toget endnu var i fart. Det gjaldt om at vente indtil farten var tilstrækkelig lav, og det lykkedes som regel!

I modsætning til de røde S-tog, så kunne dørene åbnes under kørslen. For os drenge var det en sport at åbne dørene når toget nærmede sig perronen, og så hoppe af mens toget endnu var i fart. Det gjaldt om at vente indtil farten var tilstrækkelig lav, og det lykkedes som regel!

Så hørte du til de "pæne" drenge. De "mindre pæne" åbnede dem, når trykket var væk mellem stationerne. I vognenes sidste år, kunne de åbne selv, når de indsat i tog, som ikke standsede mellem Vanløse og Herlev.

Hilsner Keld

I vognenes sidste år, kunne de åbne selv, når de indsat i tog, som ikke standsede mellem Vanløse og Herlev.

det er nok det der hedder aircondition?? ;-)

Nold

Der var lige en komponent mere i duftblandingen - den underliggende duft af rengøringsmidlerne.

mvh
-ivar

Lagde i mærke til dengang var det togføren/togformanden og ikke Lokomotivføren/elektroføren der ringede til Kommandoposten/fjernstyrringscentralen for nærmere forholdsordre....

En lille sjov historie om de hedengangne s-tog
I Langå var de henstillet inden turen gik til Jebjerg for ophugning.
En af vores stationsbetjente, der kørte Ardelt traktor, havde byttet om på fløjterne, så der sad en S-togsfløjte på Ardelt traktoren.
Nogen af Jer kan nok huske, at de havde en speciel lyd.
På en af mine vagter i kommandposten, stod jeg og talte med Trafikcentralen i København netop som ardelt traktoren kørte forbi og fløjtede.
Prompte kom der et spørgsmål fra trafiklederen; "Hvad f... var det for et S-tog der kørte forbi"
Resten af samtalen husker jeg ikke
Børge

Denne oplevelse er fra 1968 med gammelt S.tog.
Ved indkørslen til Herlev fra København er indkørsels signalet slukket og telefonen uvirksom derfor kan jeg ikke få en telefonisk indrangerings tilladelse, eneste mulighed for at komme videre er at sende togføreren gående, i kraftig regn, ind til den nærmeste telefon på stationen for derefter at gå tilbage og videre bringe en indrangerings tilladelse til mig, lokomotivmedhjælperen, der var føre af toget og ikke måtte forlade toget med passagerer på den frie bane. Togføreren fik dog lov til at blive inde på perronen hvor han kunne vinke mig ind forbi det slukkede signal.
Hilsen
Peer

S-tog MM 714-FS 914 holder fri søndag den 10/10 1971 ved Dybbølsbro. Sættet havde kørt på linie Bx det meste af ugen, og havde så kørt i den stamme der sluttede på Kh lørdag. Der var endnu nogle måneder tilbage i tjenesten inden turen gik mod Jebjerg for ophugning. Sidste dag i driften blev 14/3 1972.
[image]
[image]
FS 914 passerede Århus i godstogene 2045-2905 den 4-5/4 1972 mod Jebjerg, og var ophugget i slutningen af april.
MM 714 kom forbi Århus i 2045-2905 den 6-7/6 1972, og var ophugget i midten af august.
M v h
Georg

[image]
To gamle S-togsvogne (midt i billedet ---) , forsøgsvis malet røde. Set på afstand, fra perronen på Dybbølsbro. -- 14. marts 1972. ---^

Jeg blev fortalt, at de var på vej til Scandia til en grundig renovering med henblik på endnu et par års kørsel på F-linien. Desværre blev projektet vist opgivet "midt i vadestedet". Københavnerne betragtede vognene som "gamle og udrangeringsmodne", renoverede og rødmalede eller ej, og "pludselig en dag" var de bare væk, lidt hurtigere end vist egentlig beregnet.

Er der nogen, der kender lidt nærmere til dette ??? og kan fortælle lidt om det ??? Passer denne dato f. eks. med Georgs Schmidts optegnelser ???

Erik V.
evp.dk

To gamle S-togsvogne (midt i billedet) , forsøgsvis malet røde. Set på afstand, fra perronen på Dybbølsbro. -- 14. marts 1972. ---^

Jeg blev fortalt, at de var på vej til Scandia til en grundig renovering med henblik på endnu et par års kørsel på F-linien. Desværre blev projektet vist opgivet "midt i vadestedet". Københavnerne betragtede vognene som "gamle og udrangeringsmodne", renoverede og rødmalede eller ej, og "pludselig en dag" var de bare væk, lidt hurtigere end vist egentlig beregnet.

Er der nogen, der kender lidt nærmere til dette ??? og kan fortælle lidt o, det ???

Erik V.
evp.dk

Der stod vist en rød vognkasse ved maskindepotet i Randers endnu omkring 1979. Den røde farve var ikke "designrød" men "B-vognsrød", så vidt jeg husker. Vinduerne så ud til at skulle have haft indfatning a la 2. generations S-togene. Det forlød, at det var HT eller HUR, der ikke ville have de gamle S-tog kørende.

To gamle S-togsvogne (midt i billedet) , forsøgsvis malet røde. Set på afstand, fra perronen på Dybbølsbro. -- 14. marts 1972. ---^

Jeg blev fortalt, at de var på vej til Scandia til en grundig renovering med henblik på endnu et par års kørsel på F-linien. Desværre blev projektet vist opgivet "midt i vadestedet". Københavnerne betragtede vognene som "gamle og udrangeringsmodne", renoverede og rødmalede eller ej, og "pludselig en dag" var de bare væk, lidt hurtigere end vist egentlig beregnet.

Er der nogen, der kender lidt nærmere til dette ??? og kan fortælle lidt o, det ???

Erik V.
evp.dk

Der stod vist en rød vognkasse ved maskindepotet i Randers endnu omkring 1979. Den røde farve var ikke "designrød" men "B-vognsrød", så vidt jeg husker. Vinduerne så ud til at skulle have haft indfatning a la 2. generations S-togene. Det forlød, at det var HT eller HUR, der ikke ville have de gamle S-tog kørende.

------------------------

Det med vognens henstand på Scandia i de mange år, har jeg ikke hørt om, men det må der da være andre, der har !

Resten af dine oplysninger falder -som jeg ser det- helt i tråd med det, jeg fik fortalt dengang. De skulle køre på F-linien og falde godt ind med 2. gen. S-togene.

Erik V.
evp.dk
.

To gamle S-togsvogne (midt i billedet) , forsøgsvis malet røde. Set på afstand, fra perronen på Dybbølsbro. -- 14. marts 1972. ---^

Jeg blev fortalt, at de var på vej til Scandia til en grundig renovering med henblik på endnu et par års kørsel på F-linien. Desværre blev projektet vist opgivet "midt i vadestedet". Københavnerne betragtede vognene som "gamle og udrangeringsmodne", renoverede og rødmalede eller ej, og "pludselig en dag" var de bare væk, lidt hurtigere end vist egentlig beregnet.

Er der nogen, der kender lidt nærmere til dette ??? og kan fortælle lidt o, det ???

Erik V.
evp.dk

Der stod vist en rød vognkasse ved maskindepotet i Randers endnu omkring 1979. Den røde farve var ikke "designrød" men "B-vognsrød", så vidt jeg husker. Vinduerne så ud til at skulle have haft indfatning a la 2. generations S-togene. Det forlød, at det var HT eller HUR, der ikke ville have de gamle S-tog kørende.

------------------------

Det med vognens henstand på Scandia i de mange år, har jeg ikke hørt om, men det må der da være andre, der har !

Resten af dine oplysninger falder -som jeg ser det- helt i tråd med det, jeg fik fortalt dengang. De skulle køre på F-linien og falde godt ind med 2. gen. S-togene.

Erik V.
evp.dk
.

Vognkassen henstod ikke på Scandia men, som jeg skrev, ved DSBs maskindepot.

Jf. Jernbanemuseets venners årsskrift:

[image]

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Der stod vist en rød vognkasse ved maskindepotet i Randers endnu omkring 1979. Den røde farve var ikke "designrød" men "B-vognsrød", så vidt jeg husker. Vinduerne så ud til at skulle have haft indfatning a la 2. generations S-togene. Det forlød, at det var HT eller HUR, der ikke ville have de gamle S-tog kørende.

Vognkassen fra FS 939 stod ved maskindepotet i Randers endnu i november 1986 (foto haves).

Der stod vist en rød vognkasse ved maskindepotet i Randers endnu omkring 1979. Den røde farve var ikke "designrød" men "B-vognsrød", så vidt jeg husker. Vinduerne så ud til at skulle have haft indfatning a la 2. generations S-togene. Det forlød, at det var HT eller HUR, der ikke ville have de gamle S-tog kørende.

Vognkassen fra FS 939 stod ved maskindepotet i Randers endnu i november 1986 (foto haves).

Det må være den, jeg har fotograferet, så. Der stod kun én.

Der stod vist en rød vognkasse ved maskindepotet i Randers endnu omkring 1979. Den røde farve var ikke "designrød" men "B-vognsrød", så vidt jeg husker. Vinduerne så ud til at skulle have haft indfatning a la 2. generations S-togene. Det forlød, at det var HT eller HUR, der ikke ville have de gamle S-tog kørende.

Vognkassen fra FS 939 stod ved maskindepotet i Randers endnu i november 1986 (foto haves).

Det er vist i øvrigt godt, at projektet ikke blev realiseret, for så havde vi jo skulle operere med S-tog af 1½. generation, og det havde været bøvet.

To gamle S-togsvogne (midt i billedet ---) , forsøgsvis malet røde. Set på afstand, fra perronen på Dybbølsbro. -- 14. marts 1972. ---^

Jeg blev fortalt, at de var på vej til Scandia til en grundig renovering med henblik på endnu et par års kørsel på F-linien. Desværre blev projektet vist opgivet "midt i vadestedet". Københavnerne betragtede vognene som "gamle og udrangeringsmodne", renoverede og rødmalede eller ej, og "pludselig en dag" var de bare væk, lidt hurtigere end vist egentlig beregnet.

Er der nogen, der kender lidt nærmere til dette ??? og kan fortælle lidt om det ??? Passer denne dato f. eks. med Georgs Schmidts optegnelser ???

Erik V.
evp.dk

Må være MM 813 og FS 939.
Ombygningsprojektet er omtalt i den "gamle " S-togs bog fra Banebøger på side 98-99, og i den "nye" S-togs bog på side 322.

Hej Ole.

Tak for oplysningerne. Hvorfor undersøgte jeg ikke det inden ???

Da erindringerne randt mig i hu, og jeg begyndte at skrive indlægget, kom tanken, men jeg var sent på den. Jeg skulle lige finde bøgerne (det er ikke alt, der kan ligge øverst), men tiden løb stærkt og tidsspærren nærmede sig ! ! !

Erik V.
evp.dk
.

Hej EVP
Hermed nogle fotos af MM 813 indrangeret i tog 2905 den 23/3 1972 i spor 307 på gamle afgangsrist i Århus.
[image]
[image]
Det JOC kaldte standart skrift-stor.
[image]
[image]
[image]
[image]
[image]
MM 813 i Randers 1975 hvor remiserygterne sagde, at 813 var solgt til smeden ddt Randers.
M v h
Georg

Spændende at du fik taget fotos af den smukt nymalede vogn på dens rejse til Randers. Det var da vist et helt hovedløst projekt een eller anden håbefuld person i Mafd fik sat igang med de to vogne (Fs 939). Bare opmalingen må have kostet en net sum penge til ingen verdens nytte. Læg iøvrigt mærke til, at vognen løber på to gamle kassebogier fra 1. og 2. leveringsvognene fra 30`erne. Vognens oprindelige bogier kunne man stadig godt have brug for i Kbh på dette tidspunkt.
mvh PeterA

Spændende at du fik taget fotos af den smukt nymalede vogn på dens rejse til Randers. Det var da vist et helt hovedløst projekt een eller anden håbefuld person i Mafd fik sat igang med de to vogne (Fs 939).

Det gav da god mening. Man moderniserede rask væk stålpersonvogne og de yngste brune s-togsvogne var 9-10 år gamle på dette tidspunkt.

Spændende at du fik taget fotos af den smukt nymalede vogn på dens rejse til Randers. Det var da vist et helt hovedløst projekt een eller anden håbefuld person i Mafd fik sat igang med de to vogne (Fs 939).

Det gav da god mening. Man moderniserede rask væk stålpersonvogne og de yngste brune s-togsvogne var 9-10 år gamle på dette tidspunkt.

Vi ved da vist ret beset heller ikke, om projektet er opstået i Generaldirektoratet eller i Maskinafdelingen.

Spændende at du fik taget fotos af den smukt nymalede vogn på dens rejse til Randers. Det var da vist et helt hovedløst projekt een eller anden håbefuld person i Mafd fik sat igang med de to vogne (Fs 939).

Det gav da god mening. Man moderniserede rask væk stålpersonvogne og de yngste brune s-togsvogne var 9-10 år gamle på dette tidspunkt.

Vi ved da vist ret beset heller ikke, om projektet er opstået i Generaldirektoratet eller i Maskinafdelingen.

Nej, men en eller anden form for anbefaling har det nok fået ;-)
De yngste brune S-togsvogne var ikke ældre end de senest byggede CC- og AV-vogne som rask væk blev moderniseret med helt nyt inventar mm. Desuden var der på igangsætningstidspunktet formentlig ikke bevillinger til en komplet udskiftning med nye røde tog. Førerrummenes udformning gjorde det dog vanskeligt at indføre enmandsbetjening med de brune S-togsvogne.

Vi ved da vist ret beset heller ikke, om projektet er opstået i Generaldirektoratet eller i Maskinafdelingen.

Nej, men en eller anden form for anbefaling har det nok fået
De yngste brune S-togsvogne var ikke ældre end de senest byggede CC- og AV-vogne som rask væk blev moderniseret med helt nyt inventar mm. Desuden var der på igangsætningstidspunktet formentlig ikke bevillinger til en komplet udskiftning med nye røde tog. Førerrummenes udformning gjorde det dog vanskeligt at indføre enmandsbetjening med de brune S-togsvogne.

Godmorgen
Det var før tiden med "brug og smid væk" kom på mode.
Hilsner Keld

Bemærk også, at ind-/udstigningspartierne ville ændres fra 3 til 2, hvilket ville reducere "perronryddereffekten".

M.v.h.
Niels

Førerrummenes udformning gjorde det dog vanskeligt at indføre enmandsbetjening med de brune S-togsvogne.

Også selv om førerrummene blev udført i fuld bredde?

M.v.h.
Niels

Jeg skal gerne indrømme at jeg også gennem tiden har undret mig over, at de forholdsvis nye vogne fra 1962:
MM 803 - 19 og FS 935 -51 blev kasseret efter så kort tids drift. Men tiden arbejdede ikke for dem. De indgik ikke i planerne for indførelse af HKT-anlæg i alle togsæt og strækninger bortset fra ringbanen Hellerup-Vanløse- Frede-riksberg. De dyre anlæg ville man ikke indbygge i de ældre tog. De fik en sidste tjans i let renoveret stand på F-linien indtil 1978, hvorefter HT ikke længere ville kendes ved dem. Så der gik jo også politik i sagen, og det er jo ikke altid jernbaneforhold har det så godt med det!
mvh PeterA

Som NM bemærker: der røg et indgangsparti for at kunne få enmandsbetjening. Desuden havde de ikke forsænket strømaftager til en forventede tunnelbane. Og, ja, så skete der store ændringer, herunder kampen om hovedstadens kollektive trafik i 1970'erne. En parallel er de to påbegyndt ombyggede BDg'ere som også endte på et sidespor inden endelig ophugning (der skulle skæres ned på rejsegodsrummene i persontogene). En anden parallel er CL-vognene som aldrig fik nye bogier eller andre ændringer, udover de BHS og BHL-vogne som Ole Søndergård stod for (som i mangt og meget mindede om ombygningerne af sidegangsstålvognene).
Ombygningerne var også større og mindre, som beskrevet i en bog om personvogne. Straks efter leveringen af de sidste CC og CL, samt S-tog påbegyndte DSB på egne værksteder moderniseringer af personvognene, først med nyt inventar, senere nye indre skillevægge og sidst men ikke mindst påbygning af nye endeperroner med gummivulst, for at sammenkoblingen kunne effektiviseres i driften.
Det er ikke usandsynligt at der i Scandias tegningsarkiv ligger visse tegninger til moderniseringen af MM/FS-togsættet.
Men kan undres sig over at man i forbindelse med ombygningsforsøget ikke blot skar det gamle førerrum af og monterede et nyt. Hvis dette var gjort havde de renoverede tog jo lignet noget moderne og det kan politikere forstå.

Ja, Ulrik, du har givetvis ret i, at der måske oprindelig var alvor i planerne hos DSB om at ombygge de nyeste MM/FS-togsæt. MM 804 var jo også igangsat ombygget i 1969, men blev lige så hurtigt opgivet. Vel fra udgangen af 1971, hvorefter den blev hensat i Randers i 1972 og ophugget 1976.
Vogntoget MM 805 - FS 935 blev lettere beskadiget ved den store ulykke ved Østerport i september 1973, men aldrig efterfølgende repareret. Samme skæbne overgik MM 811 efter et uheld i november samme år. Den stod så en tid ved Enghavedepotet som stationært kompressoranlæg.
Så mon ikke man allerede i 72/73 hos DSB så i øjnene, at de tilbageværende togsæt kunne "køre deres tid ud". og så var det det! i de år tilflød der også nye tog ugentlig til driften.
mvh PeterA

Men kan undres sig over at man i forbindelse med ombygningsforsøget ikke blot skar det gamle førerrum af og monterede et nyt. Hvis dette var gjort havde de renoverede tog jo lignet noget moderne og det kan politikere forstå.

Tjo, men hvad ville prisen for ombygningen blive + hvor lang tid ville den tage?
DSB købte bunker af S-tog i 1970'erne og der var da klare trafikale krav for at få nye tog. Dog er der muligvis en snært af beskæftigelsespolitik i alle de indkøb.

DSB købte bunker af S-tog i 1970'erne og der var da klare trafikale krav for at få nye tog. Dog er der muligvis en snært af beskæftigelsespolitik i alle de indkøb.

Der var beskæftigelsespolitik i både ombygningsprojekter og nyanskaffelser. Ombygningerne gav beskæftigelse på DSB's værksteder mellem almindelig vedligeholdelse og Randers og Århus har altid kunnet bruge flere ordrer. S-togsombygningsprojektet er ret sikkert udsprunget af det umiddelbart fjollede i at kassere næsten nye S-togsvogne. Men som jeg har skrevet var projektet nok grebet lidt forkert an, hvis ikke det skulle strande i 1970'ernes økonomiske Anker-Jørgensen-krise.

Som sagt ville et projekt hvor man skar de gamle førerrum af og forsynede vognene med nye 2g førerrum nok have bragt projektet tættere på færdiggørelse.

Historien er fuld af ombygninger, hvor nybyggeri nok har været billigere eller næsten lige så billigt. Et meget tidligere eksempel er VLTJ M 2 i 1932, hvor man tog en personvogn fra 1917. Personvognens undervogn blev fuldstændig kasseret bortset fra visse smådele (det ses af den bevarede tegning til undervognen til motorvognen). Taget bibeholdtes, men afkortedes, idet kun 2/3 af vognkassen blev genbrugt. Der blev bygget et nyt førerrum og vognsiderne i den bibeholdte personafdeling blev ombygget fra rammevinduer fastholdt med læderrem til spejlglasruder med saksefjedre. Træsæderne i den oprindelige personvogn blev formentlig også udskiftet ved den lejlighed. Nyt varmeanlæg (selvfølgelig). Men man kunne overfor bestyrelse og tilsyn argumentere med at man supplerede med en ombygning, idet man samtidig havde tre store motorvogne under bygning på samme fabrik (DFA-Triangel-Odense).

Vi ved da vist ret beset heller ikke, om projektet er opstået i Generaldirektoratet eller i Maskinafdelingen.

"Førerbunkeren" for maskinafdelingen var da i Sølvgade...sammen med resten af generaldirektorat.
Derfor bør spøgsmålet vel være om tanken om projektet er fostret i maskinafdelingen i Sølvgade, distriktet eller på værkstedet.
Meeen, kender jeg mine lus på gangen, så har projektet rundet Sølvgade. Så er det bare at grave i papirbunkerne (i det omfang de er bevarede og tilgængelige).

Tak til alle de efterfølgende bidragydere. Interesant at få sat "en afslutning" på historien.

Cirka 10 år senere fik jeg selv en indkøber-stilling i Maskinafdelingen i Sølvgade -- 10 år for sent for dette projekt, men jeg genkender diskussionerne afdelingerne / kontorerne / cheferne imellem -- de fandt også sted 10 år senere, bare med andet materiel / andre personer. Når hertil kommer udefrakommende "fremmede" meninger / krav (HT / HUR), bliver det jo ikke nemmere.

TAK til bidragyderne (ingen nævnt / ingen glemt -- men alle dog oplistet i "tråden").

Erik V.
evp.dk

Til forummet!

Når nu snakken her i tråden går på de gamle 1. generations S-tog - og Georg gang på gang fodrer os med fine billeder heraf - vil jeg da lige nævne, at jeg i går aftes fik et - omend meget kort - gensyn/hør med de gamle tog.

Jeg genså i anden sammenhæng en ældre dansk film: "Taxa K-1640 efterlyses" (Instr. Lau Lauritzen, 1956). I en scene i filmen fra Charlottenlund St. stiger Poul Reichardt (filmens skurk) på et A-tog mod Kbh.H. Toget kommer brusende til perron med god lyd på trykluft og klodsbremser. Det består af af to tovognstog af 3.-4. levering (dvs MM 763-802/FS 952-92). Der gives afgang og PR begiver sig ind i toget til syngende lyd fra banemotorerne. Så kunne jeg næsten også genkalde mig lugten fra de gamle vogne, som jo dog på optagelsestidspunktet var relativt nye.

Filmen er udover denne lille sekvens absolut et gensyn værd for mange her på forummet, hvor vi jo også fornylig havde nogle indlæg om film. Det er en ret vellykket eksempel på en dansk FILM NOIR, med de fleste optagelser foretaget on location, meget autentisk, fyldt med herlige gadebilleder fra 50`ernes Kbh, Taxas garager (Finsensvej ?) og vognparken foran Kbh H, datidens mangfoldige biltyper, sporvogne m.m.

Filmens lange spændingsscener til slut er tilmed optaget på Gb Mdt, altså maskindepotet, hvor personerne løber omkring i aftenmørke mellem de sydende og opfyrede maskiner af alle slags: C, E, S mv. PR undviger sine forfølgere ved at springe på en E-maskine, der går på skydebroen for udkørsel.

Jeg kan varmt anbefale alle at se filmen. Den har mange kvaliteter. Indtil for nylig var de underlagt rettigheds-krav, men kan nu streames hos Blockbuster. Spilletid 1 time og 36 min.

mvh PeterA

Det man ser i forgrunden på begge billeder må være fundamentet til relæhuset for Skelbæk station.

Mvh
Rasmus

Et Bx-tog fra 1971.
[image]
[image]
Han havde øje på mig, en lkf ser alt. :-D
[image]
M v h
Georg

RSS Feed af emne

DSB trafikinformation

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak