Gelsted station til salg for 300.000 kr.

af FS1954, 8/10 2020, 17:14 (1289 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

I april 2012 var bygningen også til salg, og min hustru og jeg fik aftalt en gennemgang af stationen med mægleren. Indgangen og vestibulen var nydelig, men trængte dog til lidt rengøring.
Toiletter, diverse tjenesterum m.v. forefandtes også i relativt præsentabel stand i stueetagen:

[image]

Førstesalen var meget fin, blandt andet med døre til den lille altan, der desværre vendte ud mod vejen - men gulvene var flotte, og der er meget højt til loftet - en rigtig stadsestue.

[image]

Den lange fordelergang gjorde også et vist indtryk på os.

[image]

Alle rum inden døre var velholdte, og dørene havde stadig de originale dørhåndtag.

[image]

I tilgift kunne man blandt andet nyde denne fine udsigt:

[image]

Og så kunne man døgnet rundt blive opmuntret af intensiv toggang.

[image]

Når det ikke blev til noget med køb, skyldes det flere ting: Loftet - hvor der var et par kamre - var fyldt med titusinder af fluer - godt nok døde, men det virkede frastødende; dertil kom vedligeholdelsen af så stor og gammel en bygning - gamle vinduer med myriader af små palæruder, der tilmed skulle pudses jævnligt; opvarmning af denne store station - velsagtens med oliefyr!!! - og som beboer ville man nok også konstant opleve passagerer, der ønskede at få adgang til toiletter og ventesal, så idéen om at bo i en banegård blev meget hurtigt skudt til hjørne - eller rettere helt uden for banen...

Med venlig hilsen,

FS1954

Gelsted station til salg for 300.000 kr.

af Claus Hansen, 24/11 2021, 19:08 (876 dage siden) @ FS1954

I dagens virtuelle rundvisning fortæller en arkitekt fra Realdania om deres planer med stationen, som de har erhvervet. Efter nænsom restaurering vil stueplan formentlig blive udlejet til liberalt erhverv. Det nævnes også at lejligheden på første sal pt. er angrebet af skimmelsvamp. Se evt. mere her: https://www.realdaniabyogbygklubben.dk/gelsted
Tilsyneladende mangler man tegninger der kan hjælpe med at lokalisere den tidligere billetluge, måske en opgave for læsere der kigger med her?

Gelsted station tegninger

af UTJ, 24/11 2021, 21:30 (876 dage siden) @ Claus Hansen

Tegningerne til stationen (3 stk) ligger på jernbanekilder - billetlugen er indtegnet, og det er i vinduet mellem kontoret og ventesalen.

Kopierede originaltegningen i sin tid fra Baneafdelingens tegningsarkiv og den stammer fra de approberede kontraktstegninger til udbygning af den fynske hovedbane med 2. spor. Hvis Realdania har brug for orginalscannene i tif er de velkommen til at henvende sig.

Udsnit af tegningen med lodrette shit i bygningen:
[image]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak