Personvogn med bremsehus?

af Lars, 16/10 2020, 13:12 (1260 dage siden)

[image]

Dette billede af Fs 251 dukkede i billedspalten. Lokomotivet er tilkoblet en personvogn med bremsehus. Efter personerne at dømme må det være et arbejdstog.

Jeg husker ikke at have set billeder af personvogne med bremsehus, og vognen er ikke omtalt i ”Danske Personvogne”, men jeg må ud fra antallet af vinduer og tjek af databasen mene, at det er en af vognene CB (IV) 986-995, hvis årstallet 1920 passer. (Om der var en synlig forskel mellem Atlas- og Breslauvognene, ved jeg ikke). De øvrige CB-vogne af denne type er ombygget flere år før.

Det ser ud til, at vognen bruges af banearbejderne, men ingen af vognene er ifølge basen udrangeret eller overgået til banetjenestebrug. De mulige vogne er alle ombygget til litra CH engang i tyverne, hor de mistede bremsehuset.

Har kolonnen bare lånt en personvogn og benyttet den til arbejdsformål?

Personvogn med bremsehus?

af Steffen Dresler, 16/10 2020, 16:56 (1260 dage siden) @ Lars

Kære Lars

Er IKKE "vognmand" (heller ikke fra Slagelse:-) ), lokomotivet interesserer mig, men jeg har fundet noget der ligner i:
"Danske Statsbaner, Sjællandske Distrikt, Illustreret fortegnelse over driftsmateriellet, januar 1890"

[image]
[image]

Der passer kupeer og bremsehus i hvert tilfælde. Vognen må så senere have fået indbygget de små sidevinduer ved siden af dørene. Men som sagt et gæt/forslag.

Med venlig hilsen og god weekend

Steffen Dresler

Personvogn med bremsehus?

af Steen Nielsen ⌂, 5600 Faaborg, 16/10 2020, 17:23 (1260 dage siden) @ Steffen Dresler

SFJ "Sydfyenske Jernbaner" havde også nogle vogne bygget hos HEWA 1876/77 med samme udseende

Personvogn med bremsehus?

af Niels Munch, 16/10 2020, 17:27 (1260 dage siden) @ Steffen Dresler

Hej Steff,

Litra og numre fra din fortegnelse stemmer med SJS litra CA (III), se: https://www.jernbanen.dk/sjs1870_vogne.php?litra=Ca&type=3 .

De blev til DSB Litra CB (IV) nr. 981 ff (nu med vinduer): https://www.jernbanen.dk/dsb_pvogn.php?Aar=1893&litra=CB&typenr=4

Det var vel ikke usædvanligt, at man medgav arbejdstog personvogn til banekolonnen, i dette tilfælde formentlig en CB, der siden skulle blive til CH.

Billedet er i øvrigt tidligere debatteret her: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=29267 .


M.v.h.
Niels

Personvogn med bremsehus?

af Lars, 16/10 2020, 17:29 (1260 dage siden) @ Steffen Dresler

Hej Steffen

ja det var netop nogle af SJS litra CA 276-289 som blev til DSB litra CB 986-995. Vognene er omlitreret i 1893, hvornår de ekstra vinduer (i 3. kl. kupeerne), blev sat i, har jeg ikke fundet ud af endnu.

Personvogn med bremsehus?

af Steffen Dresler, 16/10 2020, 17:46 (1260 dage siden) @ Lars

Hold da kæ.. hvor er vi da alle sammen bare gode, ik´;-)

Bedste hilsener

Steff

Personvogn med bremsehus?

af Lars, 16/10 2020, 17:53 (1260 dage siden) @ Steffen Dresler

Hold da kæ.. hvor er vi da alle sammen bare gode, ik´;-)

Bedste hilsener

Steff

Helt sikkert. :-D

Personvogn med bremsehus?

af Børge Sundahl, 16/10 2020, 17:56 (1260 dage siden) @ Steffen Dresler

Her er en PIKO-vogn, som jeg har malet om.
Den ligner de fordums BE-vogne

[image]

Børge

Avatar

Personvogn med bremsehus?

af Morten Flindt Larsen, København K, 16/10 2020, 18:16 (1260 dage siden) @ Børge Sundahl

Her er en PIKO-vogn, som jeg har malet om.
Den ligner de fordums BE-vogne

[image]

Børge

Ja, Børge, men altså kun på den ene side. ;-) :-P :-D

Gode hilsner
Morten

Personvogn med bremsehus?

af Børge Sundahl, 16/10 2020, 18:52 (1260 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hej Morten

Ja jeg ved det godt

Mvh Børge

Avatar

Personvogn med bremsehus?

af Morten Flindt Larsen, København K, 16/10 2020, 20:43 (1259 dage siden) @ Børge Sundahl

Hej Morten

Ja jeg ved det godt

Mvh Børge

Ikke desto mindre er det en sød lille model at have på banen, og hvis man afmonterer bremsehuset og maler den specialvognsgrå og forsyner den med et par blændede vinduer, et lappet tag og noget patinering, så kan den jo i epoke 3 snildt stå henstillet på et sidespor på en station og ligne forbilledet, uden at man behøver at se vognens modsatte side. :-) :-) :-)

Personvogn med bremsehus?

af Jens Bruun-Petersen, 16/10 2020, 22:23 (1259 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

En tilsvarende vogn er beskrevet i Signalposten, 6. årgang nr. 4: "991 i virkelighed og model". Vognskitser fra artiklen her:[image]
Til skitsen kan tilføjes, at sidevinduerne blev tilføjet omkring 1895. Der fandtes oprindelig 5 st. II & III kl. vogne BE 512-516 og 15 III kl.-vogne CB 981-995. De første blev ombygget til kombinerede person- og kedelvogne i 1916, resten i 1923. Man kunne godt forestille sig, at det er CB 991 på billedet.

CH 991 delte skæbne med de fleste andre kupévogne: Fra 1939 blev de enten stationære kedelvogne, bremsevogne - og til sidst omdannet til godsvogne litra HA, hvis de ikke var udrangeret og ophugget inden. Vognkassen af 991 endte i Masnedsund og blev senere ophugget af Jernbanemuseet, der hentede brugelige reservedele fra vognen, inden den blev ophugget engang i 1970'erne.

Venlig hilsen
Jens Bruun-Petersen

Personvogn med bremsehus?

af FS1954, 17/10 2020, 16:48 (1259 dage siden) @ Jens Bruun-Petersen

Engang i tidernes morgen blev også jeg fascineret af disse små kupévogne, og det førte mig til en relativt enkel omdannelse af en række Piko-vogne - med og uden bremsehus. Her er den første i rækken:

[image]

CB 992, ommalet i den farve, som Jens Bruun-Petersen benævner "Skjoldungen"-rød (efter de velkendte blyanter) - jeg brugte Humbrol nr. 20 - mens jeg i dag ikke er sikker på litreringerne. KM-Text? Der var mange andre muligheder, Williams, Næstved Frimærkehandel, EE-litrering, Dan-Model, Skilteskoven - og givetvis flere.

[image]

Og her er så den anden side - måske "The Dark Side of the Moon"? Den er knapt så korrekt, men til gengæld er der her toiletruder - og jeg monterede faktisk også kupéskillerum i modellen. Den har mistet en puffer i de 25-30 år, der er gået, siden jeg lavede denne og de følgende, men - sådan er jo tidens gang. Og med mindre man kører i rundkreds, ser man jo i reglen kun den ene side af vognene, så jeg lever udmærket med den forkerte side.

[image]

Næste serie - her nr. 984 - fik lidt mere 'pynt' med diverse udstyr på gavlene - og Piko lavede jo to typer af kupévogne, dels den med bremsehus, dels den uden. Den første havde fladt tag, den anden havde mere buet tag. Vognene kunne fås med DB, DR, SNCF og andre litreringer, og den findes skam stadig - nu som cirkusvogn i et prisbilligt sæt.

[image]

Her kan de forskellige tagrundinger ses. Jeg har stort set ladet trin m.v. blive, for jeg synes, at de pynter, korrekte eller ej. I øvrigt er alle vognen udstyret med kortkoblinger (ved hjælp af Rocos kulisser, et omfattende fræsearbejde) og så vidt muligt med eger- eller stjernehjul.

[image]

For sjov prøvede jeg også at lave en brunlig vogn - nr. 10181 - men jeg foretrækker nu de gammelrøde udgaver, som heldigvis stadig er udstillet på Jernbanemuseet.

Det blev også til en endnu ikke færdig vogn - vistnok en Cz nr. 4410 - men den er lavet på basis af en anden vognkasse (Rai-Mo), og malet mere mat og bleg rød.

Jeg slutter med en lille opstilling - ud over de allerede nævnte er det nr. 516, 979 og 984. I kulissen venter bl.a. en AA-vogn, men der skal jo også være noget til de lange vinteraftener.

[image]

Og så skal jeg beklage, at der kom lidt for meget modeltog med her i det agtværdige forum for den bredere jernbanehistorie, men - bolden var jo på en måde givet op her med flere indlæg om modeller.

Med venlig hilsen,

FS1954

--
FS1954

Personvogn med bremsehus?

af togthomas, 18/10 2020, 13:11 (1258 dage siden) @ Lars

Hej Steffen

ja det var netop nogle af SJS litra CA 276-289 som blev til DSB litra CB 986-995. Vognene er omlitreret i 1893, hvornår de ekstra vinduer (i 3. kl. kupeerne), blev sat i, har jeg ikke fundet ud af endnu.

Ved godt mysteriet er opklaret.

Sad tilfældigvis og sorterede i gamle billeder og pdf, snublede over denne.

Her ser det ud som om det er 981-995 der er ombygget og at 986-995 har "El:lys" (pr. 1. April 1989).

[image]
Forside:
[image]

Personvogn med bremsehus?

af Lars, 18/10 2020, 14:43 (1258 dage siden) @ togthomas

Hej Steffen

ja det var netop nogle af SJS litra CA 276-289 som blev til DSB litra CB 986-995. Vognene er omlitreret i 1893, hvornår de ekstra vinduer (i 3. kl. kupeerne), blev sat i, har jeg ikke fundet ud af endnu.


Ved godt mysteriet er opklaret.

Sad tilfældigvis og sorterede i gamle billeder og pdf, snublede over denne.

Her ser det ud som om det er 981-995 der er ombygget og at 986-995 har "El:lys" (pr. 1. April 1989).

[image]

Det er korrekt, at hele serien omfattede CB 981- 995, men de første fem vogne, CB 981-985, blev ombygget til CH i 1916 og det kan derfor ikke være en af dem, vi ser på billedet, hvis det er taget i 1920.

Avatar

Personvogn med bremsehus?

af Morten Flindt Larsen, København K, 1/8 2023, 11:37 (241 dage siden) @ Lars

[image]

Dette billede af Fs 251 dukkede i billedspalten. Lokomotivet er tilkoblet en personvogn med bremsehus. Efter personerne at dømme må det være et arbejdstog.

Jeg husker ikke at have set billeder af personvogne med bremsehus, og vognen er ikke omtalt i ”Danske Personvogne”, men jeg må ud fra antallet af vinduer og tjek af databasen mene, at det er en af vognene CB (IV) 986-995, hvis årstallet 1920 passer. (Om der var en synlig forskel mellem Atlas- og Breslauvognene, ved jeg ikke). De øvrige CB-vogne af denne type er ombygget flere år før.

Det ser ud til, at vognen bruges af banearbejderne, men ingen af vognene er ifølge basen udrangeret eller overgået til banetjenestebrug. De mulige vogne er alle ombygget til litra CH engang i tyverne, hor de mistede bremsehuset.

Har kolonnen bare lånt en personvogn og benyttet den til arbejdsformål?

Har nogen identificeret, hvor billedet er taget?

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Personvogn med bremsehus?

af UTJ, 1/8 2023, 12:54 (241 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Jeg mener at "nogen" har skrevet "Snekkersten" i billedtekster til dette billede tidligere....

--
ئۇلغىك

Avatar

Personvogn med bremsehus?

af Morten Flindt Larsen, København K, 1/8 2023, 13:44 (241 dage siden) @ UTJ

Jeg mener at "nogen" har skrevet "Snekkersten" i billedtekster til dette billede tidligere....

Det kan være, ja. Men er det 100 % sikkert? Jeg er p.t. i Büttel, så jeg har ikke selv mulighed for at bekræfte.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Tagcloud

nattog liggevogne sovevogne spisevogne barvogne postvogne rejsegodsvogne styrevogne dobbeltdækkervogne remise maskindepot station banegård hovedbanegården IC2 IC3 IC4 godstog persontog materieltog arbejdstog Nærumgrisen veteranbaner jernbanefotos jernbanebilleder Movia rangerlokomotiv havnebane industrispor skinnebusser Øresundstog intercity intercitytog intercitylyn tog DSB Arriva Lokaltog


Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak