Torsdagsbilleder - Fugleflugtslinien 1961-62

Som en lille afslutning på de sidste ugers billeder
fra Rødby og Rødby Havn, kommer her et par stykker
fra byggeriet af Fugleflugtslinien.

Hilsen fra Holger og Morten :-)

Rødby Færge vokser frem, set fra Færgevej d.11/6-62
[image]

[image]

Og så ud på linien d.22/6-61. Sporet er godt på vej, et tipvognstog med skinner er "smidt" til siden.
Ukendt sted, efter fotobogen kan det enten være ved Musse Landevej eller Nystedvej?
[image]

D 830 med ballasttog ved Musse d.2/9-61. Tomme vogne, man er nok færdig for dagen...
[image]

[image]

Og en trolje samme sted (og flere trætte arbejdere?)
[image]
Alle fotos HBDS

I relation til Holger Sørensens skønne billeder fra Rødby Færge skal det frem, at der er forberedelser til Fugleflugtsliniens 50-års jubilæum senere i år. Nedenstående er sakset fra avisen.

Fugleflugt i 50 år
“Scandlines vil markere Fugleflugtsliniens 50-års jubilæum 14. maj.
Fugleflugtslinien fylder 50 år tirsdag d. 14. maj, og det vil Scandlines markere både på dansk side, på tysk side og om bord på færgerne. Blandt andet er det tanken at tilbyde billige færgebilletter i anledning af, at det nu er 50 år siden, at motorvejen til Rødbyhavn, færgeruten mellem Rødby og Puttgarden og Femernsundbroen blev taget i brug.
Det var dengang staternes jernbaneselskaber, der fra hver sin side af Femern Bælt bestred sejladsen mellem de nye færgehavne, Senere er færge driften privatiserede og samlet til et dansk-tysl selskab.
I Tyskland er der planlagt en hel uges markering af jubilæet”.
Kilde: Lolland-Falsters Folketidende d. 2. februar 2013

Mon ikke også DSB Museumstog har noget i støbeskeen.

Man må jo nok sige at det er en lang nedtur for denne bane som dog er (relativ), i modsætning til mange andre ældre baner der er blevet nedlagt eller nedgraderet.
Denne bane var jo et udstillingsvindue da den var ny. Gvejsesde skinner, betonsveller og en avanceret stationsbygning mm i Nykøbing og Rødby F.
På den måde er det næsten mere deprimere3nde end "det gamle".

Ole :-)

Man må jo nok sige at det er en lang nedtur for denne bane som dog er (relativ), i modsætning til mange andre ældre baner der er blevet nedlagt eller nedgraderet.
Denne bane var jo et udstillingsvindue da den var ny. Gvejsesde skinner, betonsveller og en avanceret stationsbygning mm i Nykøbing og Rødby F.
På den måde er det næsten mere deprimere3nde end "det gamle".

Betonsveller?

Man må jo nok sige at det er en lang nedtur for denne bane som dog er (relativ), i modsætning til mange andre ældre baner der er blevet nedlagt eller nedgraderet.
Denne bane var jo et udstillingsvindue da den var ny. Gvejsesde skinner, betonsveller og en avanceret stationsbygning mm i Nykøbing og Rødby F.
På den måde er det næsten mere deprimere3nde end "det gamle".

Betonsveller?

I følge Vingehjulet 20. årgang nr. 9 b, 14. maj 1963, side 120, "er som overbygning lagt statsbanernes sværeste overbygningstype, ovb. VII Db, som er indført i 1958. Skinnerne er 60 kg skinner med det af UIC fastsatte profil. De er fastholdt med dobbelt elastisk befæstelse til betonsveller af den franske RS-type, fremstillet på dansk fabrik."

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

God formiddag Thomas (og UTJ og Ole).

NU skal man jo principielt IKKE give UTJ ret ;-) , meeeeen, jeg vil nu nok alligevel, hvis man ser på pladsen med opstillingssporene. Det er træsveller. Jeg tror nemlig kun, at det var på strækningssporene, at der blev anvendt betonsveller. Og hér havde sporskifter mv. nok også træsveller.
Så "desværre" er UTJ lille "?" sikkert helt berettiget for nogle af billedernes vedkommende :-)

God efter middag til alle, også svelletællerne!

Steffen

NB: De sidste par billeder er jo næsten for MJ folket, en D med tomme PB samt lidt banearbejdere på vej hjem, lige til modelbanen.

... hvis man ser på pladsen med opstillingssporene. Det er træsveller. Jeg tror nemlig kun, at det var på strækningssporene, at der blev anvendt betonsveller. Og hér havde sporskifter mv. nok også træsveller.

Sporskifter ligger principielt på tømmer, ikke på sveller. Det er først meget senere at sporskifter kunne lægges på beton, først efter at man er gået over til monoblok-betonsveller.

Af samme grund lagdes sidespor i reglen på træsveller selvom man benyttede betonsveller i strækningsspor.

Mener også det var "på åben bane" at betonen var på banen.
I øvrigt faldt jeg over en glimrende beskrivels/tegninger af projektet i HHH fra 63.

Ole

jeg mener det var her jeg første gang så fænomenet med sveller bestående af 2 betonstykker forbundet med en en stålstang? -der sidenhen blev til en gennemgående betonsvelle pga tæring af metallet?
I øvrigt var det også her begrebet fjernstyret krydsningsstation blev introduceret på åben bane- 3 stk tror jeg

Ole

Man må jo nok sige at det er en lang nedtur for denne bane som dog er (relativ), i modsætning til mange andre ældre baner der er blevet nedlagt eller nedgraderet.

...hvilket du jo godt ved er fordi godset idag sendes over Storebælt og ned gennem Sønderjylland, men du bør også vide at det jo ændrer sig når Femerntunellen er færdig.
Der kommer selvfølgelig ikke den samme store godsområde i Rødby Færge, for det er der jo ikke behov for, men banens trafik vil da stige igen.

Selvfølgelig. Men derfor som jævnlig bruger af Sydbanen boende på Falster, forekommer det alligevel lidttrist måske på en anden måde end gamle anlæg.

Ole

1. Sad og rodede lidt i Sveriges Järnvägsmuseums Samlingar og fandt en del billeder fra indvielsen af Fugleflugtslinien (= søgeord) den 14.05.1963, bl.a. dette:

[image]
Sveriges Järnvägsmuseums Samlingar - Bildnummer: Jvm.KBDB12813:01. Puttgarden, Fototid: 1963-05-14. Fotograf: Seved Walther.

Bildtext:
Invigning av "Fågelvägslinjen" mellan Rodbyhavn, Lolland, Danmark och Puttgarden, Fehmarn, Tyskland. Den nya färjelinjen kallas "Fågelvägslinjen", på danska Fugleflugtslinien och på tyska Vogelflugslinie, eftersom linjen följer flyttfåglarnas flygrutt. DSB My V200109.

En lille lapsus - med "DSB My" :-) .....

2. Til gengæld var der GM-lok (bl.a.) i Puttgarden til 40-års jubilæet:

[image]
Puttgarden, 24.05.2003 (Foto: Bert Kuhn, arkiv: nm).

Vi ser V200002, V200007 og V200016 med Mx 1001 i baggrunden.

Bedste hilsener
Niels

Puttgarden, 24.05.2003 (Foto: Bert Kuhn, arkiv: nm).

Vi ser V200002, V200007 og V200016 med Mx 1001 i baggrunden.

Har ikke mine noter ved hånden, men mener bestemt at bagerste maskine er V 200 116.

Mvh. Ole

Har ikke mine noter ved hånden, men mener bestemt at bagerste maskine er V 200 116.

Du har ret, Ole, beklager fejlskrivningen.

Bedste hilsener & tak
Niels

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum

Torsdagsbilleder - Fugleflugtslinien 1961-62