Avatar

Efterlysning: Frederikshavn station under anlæg ≤ 1979

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 15/11 2020, 21:10 (1229 dage siden)

Jeg har tidliger postet lidt om anlægget af Frederikshavn "ny" station (ibrugtaget i 1979). I byggeperioden var der sporforbindelse til den nye station fra både syd og fra nord. Adgangen fra syd skete via det eksisterende havnesporsnet, der allerede i 1950'erne nåede helt op til Kragholmen. Adgangen fra nord skete via et sidespor på fri bane udgående fra strækningen Kvissel-Frederikshavn. Jeg har tidligere efterlyst oplysninger om, hvornår sidesporet blev ibrugtaget; men der er desværre aldrig dukket oplysninger op herom. Så jeg tillader mig hermed at gentage efterlysningen.

Imens kan vi kigge lidt på dette postkort, hvor stationen er under anlæg. Togvejssporene ser ud til at være færdige, men selve stationsbygningen m.m. mangler fortsat. Måske nogen ved at studere postkortet nærmere kan komme med et bud på, hvornår billedet er optaget? Billedet kan ses i højere opløsning her.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


[image]Stenders Forlag nr. 149 604 052. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen. Postkortet kan ses i højere opløsning her.

Efterlysning: Frederikshavn station under anlæg ≤ 1979

af Georg Schmidt, 15/11 2020, 22:17 (1229 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

[image]
CL-vogne på Frederikshavn nye station 23/7 1977.
KFUK havde landslejr i Frederikshavn fra 16-24 juli 1977 og vognene blev i den periode placeret på nye station. Tidspunkt for sidesporets ibrugtagning har jeg ikke noget på.
M v h
Georg

Efterlysning: Frederikshavn station under anlæg ≤ 1979

af Lars Møller Jensen ⌂, Röbäck, 16/11 2020, 21:22 (1228 dage siden) @ Georg Schmidt

Hej, her er de omtalte CL-vogne på vej til opstilling turen gik via havnestationen.

[image]

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

Efterlysning: Frederikshavn station under anlæg ≤ 1979

af ivar, 16/11 2020, 00:41 (1229 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen
redigeret af ivar, 16/11 2020, 01:31

Krudttårnet står på sin nye placering efter flytningen. Tårnet blev flyttet over 13 måneder i 1975/76. Genåbnet august 1976. Omgivelserne ser ret færdige og nyanlagte ud.
Så et ædrueligt bud fra min side vil være, at er billedet optaget i sommeren 1976.

Rådhuset blev opført i årene 1975-78.

mvh
-ivar

Efterlysning: Frederikshavn station under anlæg ≤ 1979

af LarsNilsson, Støvring, 17/11 2020, 00:05 (1228 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej Forum

Kan ikke hjælpe med en eksakt dato men med lidt observationer/fotos som måske kan give et hint. Under bygningen tror jeg ikke at adgangen til ny Fh st fra nord skete via et sidespor på fri bane udgående fra strækningen Kvissel-Frederikshavn – derimod fra et sidespor på SB som senere blev til SB’s indføring til ny Fh st. Den ny DSB forbindelse ser ud til at være anlagt men kunne ikke fuldføres pga. SBs spor forbindelse til gl Fh. På et tidspunkt før indvielsen er SB dæmningen så fjernet, sporet fuldført og SB ført over på en midlertidig lav bro. På indvielsesdagen rangerede DSBs indvielses tog fra gl Fh ud af SBs sporet og ankom til ny Fh st via SB sidesporet. Straks herefter gik banetjensten i gang med at fjerne den midlertidige bro og herved kunne den ny DSB strækning tages i brug. Selve afgreningen fra DSB strækningen så ud til at være ”dækket” af 2 af afløbssko. Men spørgsmålet er dog stadig hvornår "sidesporet" blev ibrugtaget – på selve dagen 28/9 79?

Med venlig hilsen
Lars Nilsson

[image]
Forberedelse af DSB forbindelses spor til ny Fh st 2/4 79

[image]
Sidespor fra SB mod ny Fh st 2/4 79

[image]
Indvielses tog rangerer fra gl Fh ad SB spor til ny Fh. 28/9 79

[image]
Midlertidig bro fjernes 28/9 79

[image]
Afgrening imellem DSB forbindelse til gl og ny st (til højre) 28/9 79

Avatar

Efterlysning: Frederikshavn station under anlæg ≤ 1979

af Morten Flindt Larsen, København K, 17/11 2020, 00:18 (1228 dage siden) @ LarsNilsson

Men spørgsmålet er dog stadig hvornår "sidesporet" blev ibrugtaget – på selve dagen 28/9 79?

Med venlig hilsen
Lars Nilsson

Hejsa Lars,

Sidesporet, som officielt hed "Frederikshavn ny station", blev ibrugtaget med indlæggelsen af sporskiftet i Vendsysselbanens hovedspor lidt øst for Flade Engvej den 11. november 1976. Sporet var arbejdsspor ved anlægget af den ny station, hvilket stemmer med, at - som du skriver - på et tidspunkt før indvielsen er SB dæmningen så fjernet, sporet fuldført og SB ført over på en midlertidig lav bro. Dette må være sket før KFUK's landslejr 16-24 juli 1977 jf. Georgs foto. Sporskiftet ved Flade Engvej ændrede 28. september 1979 navn til "Frederikshavn gamle station". Sidesporet (= den gamle banestrækning) benyttedes indtil sporoptagningen og nedrivningen af Frederikshavn station var afsluttet, hvorefter sporskiftet blev fjernet 4. maj 1980.

Avatar

Efterlysning: Frederikshavn station under anlæg ≤ 1979

af Morten Flindt Larsen, København K, 17/11 2020, 00:27 (1228 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Supplerende.

Det er tænkeligt, at der før broen over SB blev bygget var forbindelse til det nye stationsterræn via havnebanen, men det har jeg ikke oplysninger om. Sportilslutning fra SB's hovedspor har der ikke været.

Avatar

Efterlysning: Frederikshavn station under anlæg ≤ 1979

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 17/11 2020, 07:34 (1228 dage siden) @ LarsNilsson

Under bygningen tror jeg ikke at adgangen til ny Fh st fra nord skete via et sidespor på fri bane udgående fra strækningen Kvissel-Frederikshavn – derimod fra et sidespor på SB som senere blev til SB’s indføring til ny Fh st. Den ny DSB forbindelse ser ud til at være anlagt men kunne ikke fuldføres pga. SBs spor forbindelse til gl Fh


Kære Lars

Du er ret. Det har ikke været muligt at køre til den nye station via sidesporet på fri bane "Frederikshavn ny station". Skagensbanes spor lå simpelthen i vejen. Adgang til den nye station har udelukkende sket fra den gamle station via havnebanen til den nye station.

Hvorvidt Skagensbanens sidespor fra Skagensbanen til den nye station har været anvendt til kørsel Frederikshavn gammel station -> Skagensbanens sidespor til Frederikshavn ny station -> Frederikahavn ny station, ved jeg ikke. Det har formentlig været lettere blot at køre via havnebanen. Men indvielsestoget tog turen.

Bedste hilsner

Thomas

Efterlysning: Frederikshavn station under anlæg ≤ 1979

af Georg Schmidt, 21/11 2020, 16:42 (1224 dage siden) @ Anders D

Vi må være omkring sommer 1976, byggeriet overfor stationen ses samt SB M 5 med personvogn formentlig til tog 16 kl. 14.09.
[image]
SB M 5 med F 3 den 28/7 1976. Første klasse var ellers slut med sommerkøreplanen 1974.
M v h
Georg

Avatar

Efterlysning: Frederikshavn station under anlæg ≤ 1979

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 24/11 2020, 23:27 (1220 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Imens kan vi kigge lidt på dette postkort, hvor stationen er under anlæg. Togvejssporene ser ud til at være færdige, men selve stationsbygningen m.m. mangler fortsat. Måske nogen ved at studere postkortet nærmere kan komme med et bud på, hvornår billedet er optaget? Billedet kan ses i højere opløsning her.

Kære Thomas

Så vidt jeg husker blev Bechs Hotel nedrevet i 1976 (den flotte hvide bygning i Jernbanegade) - og ligeledes Lokomotivmesterboligen på Parallelvej (som lige netop ikke kan ses på billedet) - og i så fald må billedet være fra 1976 eller før.

Efterlysning: Frederikshavn station under anlæg ≤ 1979

af ivar, 25/11 2020, 00:01 (1220 dage siden) @ Carsten B. Thomsen

Hej Carsten

Ikke før 76 - tårnet blev sat på plads og genåbnet i 76.

mvh
-ivar

Jernbanebøger

Amagerbanen på cykel

Amagerbanen på cykel. Pris 260 kr.

Læs mere

Tagcloud

nattog liggevogne sovevogne spisevogne barvogne postvogne rejsegodsvogne styrevogne dobbeltdækkervogne remise maskindepot station banegård hovedbanegården IC2 IC3 IC4 godstog persontog materieltog arbejdstog Nærumgrisen veteranbaner jernbanefotos jernbanebilleder Movia rangerlokomotiv havnebane industrispor skinnebusser Øresundstog intercity intercitytog intercitylyn tog DSB Arriva Lokaltog

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak