Schweiz - RhB Stammnetz-Pendel (4 fotos + link)

af Niels Munch, 19/11 2020, 18:44 (1225 dage siden)

God aften i Forum,

Nu synger Rhätische Bahn's nydelige Stammnetz-Pendel på sidste vers, da toget bl.a. ikke opfylder tidens krav til handicapvenlighed.

Selv har jeg ikke kørt med dette tog, men har mødt det ved mine besøg i Landquart:

[image]RhB Stammnetz-Pendel nr. 14 i Landquart, 20.07.1988 (nm).

Selv om RhB i tidens løb har gennemført forskellige moderniseringer på togsættene, som blev leveret i 1971 (4 sæt) og 1979 (2 sæt), anvendes de nu sporadisk og er på vej ud. Men da JeTra (nu IDA Rail) i 2010 besøgte Schweiz, anvendtes de flittigt i trafikken:

[image]

[image]Gensyn med Stammnetz-Pendel nr. 14 i Landquart, 08.09.2010 (nm).

[image]RhB Stammnetz-Pendel nr. 15 i Landquart, 08.09.2010 (nm).

Togene var de første med thyristorstyring i Schweiz og blev leveret med automatkobling og trykluftsbremse. Mellemvognene var bygget som enhedspersonvognene "EW I".

En fyldig billedkavalkade over togtypen kan findes på Drehscheibe-Online, Historisches Forum: https://www.drehscheibe-online.de/foren/read.php?017,9520022 .

I er meget velkomne til at hænge flere RhB Stammnetz-Pendel billeder på denne tråd!


Bedste hilsener
Niels

Schweiz - RhB Stammnetz-Pendel (vinterbillede)

af Niels Buch, 19/11 2020, 21:46 (1225 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels

Tak for lidt flere billeder fra turen til RhB i 2010. Må jeg supplere med et vinterbilleder af en Stammnetz-Pendel på vej fra Klosters til Davos den 24. februar 2017, hvor jeg var taget til RhB for at opleve Xrot d 9213 i drift på Berninabanen, men også fandt tid til at se andre dele af RhB.

[image]

Hilsen
Niels

Schweiz - RhB Stammnetz-Pendel (4 fotos + link)

af K564, 19/11 2020, 22:43 (1225 dage siden) @ Niels Munch

Tak til Niels for endnu en god beretning.
Her et par foto et af togsættene, som jeg støtte på i Davos Platz i september 2014.


[image]

[image]

Hilsner Keld

Schweiz - RhB Stammnetz-Pendel (4 fotos + link)

af Leif Jørgensen, København Ø., 19/11 2020, 23:43 (1225 dage siden) @ Niels Munch

[image]

Jo jeg har da en enkelt i samlingen fra 19. januar 2006. Baggrunden er at jeg et par dage før havde været på en tur med Glacier Express fra Zermatt til St. Moritz gennem det snedækkede Schweiz. På vej tilbage tilbage fra St. Moritz kom jeg imidlertid afsted en time før planlagt. Det gav så en tilsvarende time ekstra i Chur, som selvfølgelig blev benyttet til at fotografere tog i, før jeg skulle videre til Zürich. Og et af de tog, der holdt i Chur på det tidspunkt, har så altså været dette.

Hvis togviserskiltet har vist rigtigt, så har det været en RegioExpress til Domat/Ems med afgang kl. 11.09, men så må toget have været forsinket, for uret ved siden af viser 11.17. Herren med ryggen til virker da også til at stå og vente. Men hvad der faktisk er foregået her, har jeg dog for længst glemt.

Med venlige hilsner
Leif Jørgensen

Schweiz - RhB Stammnetz-Pendel (+1 foto Allegra)

af Niels Munch, 19/11 2020, 23:50 (1225 dage siden) @ Leif Jørgensen

Kære Niels, Keld og Leif,

Mange tak for supplerende billeder af RhB Be 4/4 togsættet, hvor man også kan se det nyeste design, der blev introduceret 2009-10 med Stadler's "Allegra": "Mavebæltet" er flyttet ned over "skørtet", som er blevet bordeaux-rødt.

Stamnetz-Pendel toget blev afløst af Allegra Stammnetztriebzüg (STZ) ABe 4/16, der er en ét-system og 4-vogns udgave af Allegra ABe 8/12, som nys var indsat på Bernina-strækningen, da JeTra besøgte RhB i 2010:

[image]RhB 2-system, 3-vogns Allegra ABe 8/12 nr. 3507 i Pontresina, 09.09.2010 (nm).

Et endnu nyere Stadler pendeltogsæt, "Capricorn" ABe 4/16 holder fra 2019 sit indtog på bl.a. RhB Stammnetz.


Bedste hilsener
Niels

Schweiz - RhB Stammnetz-Pendel (+4 foto ALVRA)

af XAL Olesen, 20/11 2020, 14:58 (1224 dage siden) @ Niels Munch

I 2016 kom der ydeligere afløsning til RhB. Nemlig ALVRA. Denne gang et koncept med et lokomotiv i den ene ende, 6 vogne og 1 styrevogn (leveret efteråret 2017 så man ikke skulle omrangere lokomotivet i St. Moritz) samlet kaldet et Gliederzug. Toget er indsat på strækningen Chur - St. Moritz. Der blev leveret 6 togsæt.

Her er et par billeder optaget i sommeren 2020:

[image]

Indvendigt er der ikke den store forskel i forhold til Allegra bortset fra navnet på nakke/skåne-betrækket:

[image]

[image]

Den største "sensation" i Alvra var nok da RhB reklamerede med interaktiv oplevelse på skærmene (og dem er der mange af) når toget kørte fra St. Moritz. Via et livecam i styrevognen kunne man se strækningen foran toget.

[image]

Det var "en fis i en hornlygte". Skiftevis livecam og reklamer. Ca. 1/3 livecam og resten reklamer. Men der blev reklameret for det:

https://punkt4.info/social-news/news/frontkamera-uebertraegt-live-bilder-in-rhb-bahn.html

En anden specielt detalje ved ALVRA er "fotovognen" hvor man kan rulle vinduerne ned. Den beskrives her sammen med resten af toget der som sædvanlig med tog på RhB er en fornøjelse at køre med.

https://www.rhb.ch/fileadmin/user_upload/redaktion/Ueber_die_RhB/Medien/Dokumente/Medie...

Mvh XAL Olesen der ikke nåede at fange Capricorn i sommers.

Schweiz - RhB Stammnetz-Pendel (+4 foto ALVRA)

af XAL Olesen, 20/11 2020, 22:52 (1224 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels

Selv tak.

Mit næste mål på decemberturen er selvfølgelig Capricorn (og så lidt mere).

Vinterkøreplanen for Capricorn er ikke på plads endnu men, RhB har lovet at sende den til mig tiden nærmer sig.

Så jeg glæder mig både til jul og Capricorn

Mvh
XAL Olesen

Jernbanebøger

Eventyrlige Rejseberetninger

Eventyrlige Rejseberetninger. Pris 170 kr.

Læs mere
Hectorrail

Lokomotivfabrikker

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak