Fremstilling af konfekture

I Danmark har der tidligere blevet produceret mange former for konfekture.
i beg. af '60-erne blev der vel primært anvendt bomuld, uld og denim, men nok også hør?

Men hvordan blev det leveret til fabrikkerne, når disse havde sidespor tilrådighed?

I Danmark har der tidligere blevet produceret mange former for konfekture.
i beg. af '60-erne blev der vel primært anvendt bomuld, uld og denim, men nok også hør?

Men hvordan blev det leveret til fabrikkerne, når disse havde sidespor til rådighed?

.
Mon der har været konfektionsfabrikker (eller virksomheder der fremstillede klæde) der lå lige op til banen og havde private sidespor - og i det hele taget havde behov for transport fra og til af så store mængder færdig- og råvarer? Brede klædefabrik havde sidespor mon ikke det mest var af hensyn til transport af brændsel til virksomheden? Den store klædefabrik i Lyngby lå lige op til banen (LNJ) og havde ikke sidespor.

I bogen om VVGJ (ISBN 87-982578-1-1, Vejle Kunsthistoriske Museum 1987) omtales Randbøldal Klædefabrik, der ikke havde eget sidespor, men benyttede på Randbøl holdeplads såvel læssespor som varehus, der måtte udbygges et par gange a.h.t. især håndteringen af garnballer.

M.v.h.
Niels

Vi skal lige have styr på lidt begrebsforvirring ;-)

Konfekture

Konfektion

Måske Odense Marcipan havde privat sidespor - de kan måske have haft brug for det.

Venlige hilsner

Niels H

Gad vide om Odense Marcipan havde egne private vogne til mandeltransporterne fra Sydeuropa? Måske en eller flere vogne købt fra Svendborg Bryghus efter de opgav ideen med egne øltransportvogne.

Gad vide om Odense Marcipan havde egne private vogne til mandeltransporterne fra Sydeuropa? Måske en eller flere vogne købt fra Svendborg Bryghus efter de opgav ideen med egne øltransportvogne.

.
Men konkurrenten på Sjælland havde private vogne. Beviset er her

Om også dette tæller med som en private vogn, må man afgøre med sig selv.

Gad vide om Odense Marcipan havde egne private vogne til mandeltransporterne fra Sydeuropa? Måske en eller flere vogne købt fra Svendborg Bryghus efter de opgav ideen med egne øltransportvogne.

.
Men konkurrenten på Sjælland havde private vogne. Beviset er her

Om også dette tæller med som en private vogn, må man afgøre med sig selv.

Jo jo, den er god nok. Der var den fabrik, der byggede marcipanbrødene, ikke Frichs i Århus, som det ofte hævdes.

Gad vide om Odense Marcipan havde egne private vogne til mandeltransporterne fra Sydeuropa? Måske en eller flere vogne købt fra Svendborg Bryghus efter de opgav ideen med egne øltransportvogne.

.
Men konkurrenten på Sjælland havde private vogne. Beviset er her

Om også dette tæller med som en private vogn, må man afgøre med sig selv.

Den sjællandske konkurrent, firmaet Closetta, fik leveret flydende råchokolade i særlige tankvogne, som ses her på Frederiksberg station:
[image]

Den sjællandske konkurrent, firmaet Closetta

Et ikke så heldigt firmanavn, når man producerer en brun vare :-D

Den sjællandske konkurrent, firmaet Closetta

Et ikke så heldigt firmanavn, når man producerer en brun vare

Det er vist også Cloetta.

Hæ hæ
Det er selvfølgelig konfektion, jeg mener :)

Hæ hæ
Det er selvfølgelig konfektion, jeg mener :)

Det fremfik heldigvis at det du skrev....... :-)

:-D

Men hvilke vogne kunne tænkes at bruges til levering af hør, uld etc. til konfektion?
Til slutprodukterne ville man jo nok benytte HD-, G- og lignende vogne?

Men hvilke vogne kunne tænkes at bruges til levering af hør, uld etc. til konfektion?
Til slutprodukterne ville man jo nok benytte HD-, G- og lignende vogne?

IVK/IAK-vogne ville egne sig fortrinligt som konfektionstransportvogne, hvis ikke kødtransporten havde efterladt sig duftspor. I nutiden er containere forsynet med bærestænger/tøjstativer til stangtøj.......

Garment container

IVK/IAK-vogne ville egne sig fortrinligt som konfektionstransportvogne, hvis ikke kødtransporten havde efterladt sig duftspor.

Måske ikke så dum en løsning - lidt utraditionel måske, men Q-vognene var jo heller ikke altid kun brugt til Quæg :-D

Men hvilke vogne kunne tænkes at bruges til levering af hør, uld etc. til konfektion?

Hør transporteres vel i halmvogne og uld i baller i almindelige lukkede godsvogne.

Da Mads Andersen Skjern byggede sin konfektionsfabrik, blev det pointeret, at grunden lå tæt på jernbanen :-D .

Duk og væk.

I Schweiz har Lindt flere fabrikker med sidespor til deres produktionshaller. Det er så normalt at selv Miniature Wunderland har et en Lindt fabrik med i deres Schweiz tableau. Og hvis man trykker på den lille røde knap går produktionen i gang og der falder en lille chokolade ned i skålen :-D

Når vi nu er i chokoladeglade Schweiz: https://www.bahnbilder.de/bild/schweiz~rhaetische-bahn~guterwagen/73588/rhb---gbk-v-560... .

PS: BEMO har fremstillet vognen i spor 0m.

M.v.h.
[image] Niels

Konfektion, DK
For lige at gøre Mads Skjerns Fabrikker færdigt drejede det sig om den indenlandske hørproduktion, da import af udenlandske tekstiler jo p.g.a. tidernes gunst var helt umulig. Det meste klæde blev jo importeret fra England og noget efter krigen, igen fra England, men ofte via Indien, der jo havde overtaget de engelske spinderimaskiner (der så igen har købt en del af de gamle maskiner tilbage for deres ”Herritage” museumsfabrikker, bl.a. omkring Manchester).
Bomuld var jo næsten udelukkende amerikansk og dermed ej heller noget der var i landet andet end forarbejdnings delen, f.eks. ”Danske Bomulds spinderier” mv.
Det korte af det lange ankom det meste for bomuldens vedkommende i store baller med skib, det samme med halvfærdige stoffer (metermål ruller). Ofte gik varerne ind i meget store lagerhaller i bl.a. frihavnsområdet (eller andre eks/importhavne som Esbjerg), da det jo skulle fortoldes. Derfra normalt videre med jernbane til grossisternes lagre/jernbanernes varehuse og herfra med lastbil/hestevogn ud til fabrikkerne.
Forarbejdningen af halvfabrikata til konfektion skete jo tidligere på utallige mindre virksomheder, bl.a. på Brokvartererne i København og der har der højst gået en sporvognsskinne forbi ;-)
Om diverse fabrikker/produktionsvirksomheder havde egne lastbiler ved jeg ikke. Nu bliver alt jo importeret fra Kina/Indien/Østen i Containere.
Altså gummitransport fra banernes varehuse/havn og til fabrikken.

Herunder tre billeder fra et kæmpestort "English Herritage" spinderi syd for Manchester, imponerende!!
[image]
Trækkraften, svært at se, et over 3 etagers højt KÆMPEVANDHJUL.
[image]
En af de mange fabrikshaller med spindemaskiner (genimporteret fra Indien)
[image]
Fabrikken set udefra.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

Det korte af det lange ankom det meste for bomuldens vedkommende i store baller med skib, det samme med halvfærdige stoffer (metermål ruller). Ofte gik varerne ind i meget store lagerhaller i bl.a. frihavnsområdet (eller andre eks/importhavne som Esbjerg), da det jo skulle fortoldes. Derfra normalt videre med jernbane til grossisternes lagre/jernbanernes varehuse og herfra med lastbil/hestevogn ud til fabrikkerne.

Hej Steffen
Tak for den fine beretning og spændende billeder.
Har du en ide om, hvilke vogntyper, man anvendte til denne transport?

Her billeder fra hedengangne "Møller og Co" i Sønderborg: http://sonderborghistorier.dk/historier/industri/moeller-co/
I bygningerne blev der efter udflytning til større omgivelser i Ulkebøl, anlagt Sønderborg Teknikum samt Teknisk Bibliotek. Her startede jeg med at læse til ingeniør i '94 som mange før mig :)

Kære Skott

Har ingen anelse, men mon ikke - hvis jernbane - det gik med stykgodsvogne, muligvis helladninger. Men det må andre nok tage sig af, jer er mere til det foran vognene!
M.h.t. gummitransporten er der ihvert tilfælde flere her på siderne der nok mere specifikt kan svare - afhængig af hvilket årti - hvad der blev anvendt, den lokale vognmand?

I England var det meste af den daværende industri afhængig af "the narrow boats", hvorfor de i hundredevis af miles gravede kanaler, men det er jo en helt anden historie.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler