Sjællandsk kupévogn i Jylland

af Jens Bruun-Petersen, 20/11 2020, 22:38 (1245 dage siden)

Blandt dagens billeder finder man DJ 92 i Aalestrup ca. 1920. Første vogn efter maskinen er en kupévogn med fem kupéer - og en åben dør, der viser en polstret sofa i den højre kupé.
[image]

Til venstre på vogntaget ses resterne af en "kalechebremse" af den type, der blev brugt på Sjælland. Det er typisk for kombinerede II & III kl. kupévogne af sjællandsk type, at de to II kl. kl. kupéer var placeret ved gavlene. Jeg gætter på, at der er tale om BE 486-511, bygget 1870-1879 forskellige steder. 13 af vognene havde skruebremse ved den ene gavl.

Sjællandske vogne var åbenbart mere på visit i det jyske, end jeg havde forestillet mig. Angivelser af vognene placering i værkstedsområde optræder først i driftsmaterielfortegnelserne fra 1923, så det hjælper os ikke ved billedet fra Aalestrup eller billedet i "Danske Personvogne", side 12, hvor en sjællandsk Ca indgår i et tog i Bramming omkring 1890. Er der andre, der har gjort tilsvarende iagttagelser?
Venlig hilsen
Jens

Avatar

Jyllandske kupévogne på Sjælland (edit)

af Morten Flindt Larsen, København K, 20/11 2020, 22:54 (1245 dage siden) @ Jens Bruun-Petersen

Fine iagttagelser, Jens. Igen et bevis på, at "gammelt skrammel" ofte sendes til Jylland, når der kommer nyt på Sjælland. Der var nok ikke så mange gamle jyllandske vogne på Sjælland.

P.S. Hvad er det i øvrigt for et "vidt" skilt, der sidder på den lille Q-vogn yderst til venstre?

Jyllandske kupévogne på Sjælland (edit)

af Jens Bruun-Petersen, 22/11 2020, 12:16 (1243 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Et lille skilt på en godsvogn kan føre vidt omkring:
Det er ikke en QA-vogn, for ingen af dem havde løbebrætter. Vognen har i højre side et felt for meget til at være en QA.
Da billedet er lidt uldent i venstre side, forsøgte jeg med "den korte HB", hvoraf 2386-2465, dvs. sidste serie fra 1875, havde løbebrætter. Ingen driftsmaterielfortegnelser nævner særlige anvendelser, der kunne berettige til skiltning.
Derimod kunne det godt være en af de lange HB 2466-2550 fra 1875-1877, alle med løbebrætter og "Pult og Sorteringsreol paa Bremsekupeens Endevæg", og hvoraf "Nr. 2501-2550 er læssede med 2000 kg Ballastjern og forsynede med Skilte med Paaskrift: "Læsset Bremsevogn". Deres Tara (med Ballast) er 9000 kg." Således i DRM 1913. Vognløb for sådanne vogne kunne findes i Togplan IV/4 under "H-Reol-vogne". Jeg ved ikke, hvor mange af denne spareudgave af en togførervogn, der var i 2. og 3. distrikt. De var ikke vellidt af personalet.

Jeg tolker billedet sådan, at det er en HB-vogn med ballastjern, der ses.

God søndag!
Jens

Jyllandske kupévogne på Sjælland (edit)

af Steffen Dresler, 22/11 2020, 13:52 (1243 dage siden) @ Jens Bruun-Petersen

Hjælper dette lidt større billede?

[image]

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Jyllandske kupévogne på Sjælland (edit)

af Børge Sundahl, 22/11 2020, 16:00 (1243 dage siden) @ Steffen Dresler

Jeg tror det er en i serien 2351-2465, da kupedøren sider helt i enden af vognen.
Nogle af den havde opgaver som lokale transporter, f. eks 2426 der nlev til 22426 og var benævnt med "Kun lokal transport"
Børge

Jyllandske kupévogne på Sjælland (edit)

af Jens Bruun-Petersen, 23/11 2020, 10:11 (1242 dage siden) @ Børge Sundahl

Hej Børge
Jeg giver dig ret i, at det må være den korte udgave af HB. Med løbebrætter kan det så kun være numrene 2386-2465. Min DRM 1923 fortæller kun om de to ældste HB, der var blevet lokalvogne i Esbjerg. DRM 1928 har tre mere, alle noget med maskindele til færger. Kun én nåede at få femcifret nummer, nemlig 22426, men den har næppe eksisteret ret meget længere end 1941.

Det hele billede afslører noget af endnu en vogn med løbebrætter og hvidt skilt. Men der kræves en kopi af originalbilledet for at få styr på dette. Indtil videre henlægger jeg sagen....

Venlig hilsen
Jens

Jyllandske kupévogne på Sjælland (edit)

af 87-Gruppen, 23/11 2020, 10:40 (1242 dage siden) @ Jens Bruun-Petersen

Hej Jens et all
Kan vi få et bud på postvognen, som er kommet til syne?
Den har overraskende nok ikke indadbuede sider.
Mvh Vagn

Jyllandske kupévogne på Sjælland (edit)

af UTJ, 23/11 2020, 11:11 (1242 dage siden) @ 87-Gruppen

Et bud er en DC fx. Har ikke tjekket nøjere og der var mange variationer over DC.

Jyllandske kupévogne på Sjælland (edit)

af Børge Sundahl, 23/11 2020, 11:44 (1242 dage siden) @ UTJ

Det kunne godt ligne en DC i serien 1470-1476
(DC 1474 kom for øvrigt i 1937 til HHJ D 31)
Børge

Jyllandske kupévogne på Sjælland (edit)

af Lars Rasmussen, 23/11 2020, 13:16 (1242 dage siden) @ Børge Sundahl

Du mener nok HJJ.

Jyllandske kupévogne på Sjælland (edit)

af Børge Sundahl, 23/11 2020, 14:03 (1242 dage siden) @ Lars Rasmussen

Ja - trykfejl

Sjællandsk kupévogn i Jylland

af Georg Schmidt, 23/11 2020, 11:42 (1242 dage siden) @ Jens Bruun-Petersen

[image]
For mig ser det ud til et trecifret nummer hvor første ciffer måske er et firtal og sidste et 0, men jeg er ikke sikker.
Herunder togplan 6 gældende fra 1. oktober 1919.
[image]
[image]
[image]
o-mærket ved CH-vognen betyder, at den har varmekedel.
M v h
Georg

Sjællandsk kupévogn i Jylland

af Jens Bruun-Petersen, 23/11 2020, 22:38 (1242 dage siden) @ Georg Schmidt

Jeg tror på Georgs tolkning af nummeret: Så kan det kun være BE 490, hvis vi holder os til vogngruppen 486-511.
Jeg har vanskeligt ved at få oprangeringerne fra 1919 til at passe med foto. Toget holder i Aalestrup spor III, som vel var det, der blev brugt af Løgstør-togene. Spørgsmålet er, om dateringen "1920" er realistisk. Hvad med 1900-1910?

Noget tyder også på, at vognbytning mellem de to sider af Storebælt hører til et tidligere tidspunkt. I den sjællandske driftsmaterielfortegnelse fra 1890 med de fine tegninger optræder Ca 2401-2420, bygget af Breslau 1876 og med en separat kupé midt i vognen, som skik var ved jysk-fynske. Ved omlitrering etc. i 1893 vender de tilbage til nummerrækken blandt oprindelige jysk-fynske vogne med litra CB 1090-1109. Kunne billedet fra Aalestrup være fra 1900 eller lidt før?

Venlig hilsen
Jens

Avatar

Sjællandsk kupévogn i Jylland

af Morten Flindt Larsen, København K, 23/11 2020, 23:39 (1242 dage siden) @ Jens Bruun-Petersen

Jeg tror på Georgs tolkning af nummeret: Så kan det kun være BE 490, hvis vi holder os til vogngruppen 486-511.
Jeg har vanskeligt ved at få oprangeringerne fra 1919 til at passe med foto. Toget holder i Aalestrup spor III, som vel var det, der blev brugt af Løgstør-togene. Spørgsmålet er, om dateringen "1920" er realistisk. Hvad med 1900-1910?

Noget tyder også på, at vognbytning mellem de to sider af Storebælt hører til et tidligere tidspunkt. I den sjællandske driftsmaterielfortegnelse fra 1890 med de fine tegninger optræder Ca 2401-2420, bygget af Breslau 1876 og med en separat kupé midt i vognen, som skik var ved jysk-fynske. Ved omlitrering etc. i 1893 vender de tilbage til nummerrækken blandt oprindelige jysk-fynske vogne med litra CB 1090-1109. Kunne billedet fra Aalestrup være fra 1900 eller lidt før?

Venlig hilsen
Jens

Efter påklædningen at dømme, så stemmer det fint med 1895-1900.

Sjællandsk kupévogn i Jylland

af Steffen Dresler, 24/11 2020, 08:21 (1241 dage siden) @ Jens Bruun-Petersen

God formiddag/morgen til alle

Herunder lidt om togmaskinen (Rangerlokomotivet???)!

Som med Litra L blev det besluttet, også at ombygge nogle af DJ lokomotiverne til tanklokomotiver til brug for rangering og som mindre toglokomotiver. Selvfølgelig blev de lokomotiver med de bedste tekniske karakterer udtaget til dette formål og resten udrangeret. Nr. 96 blev ombygget i 1904 og nr. 92 og 93 i 1905.
Som eneste ombyggede rangerlokomotiv havde det nye rangerlokomotiv nu vakuumbremse og kunne som sådan anvendes som togmaskine. Som rangermaskine havde de dog det minus, at driv- og kobbelhjulene var for store, hvorfor de kunne have svært ved at rangere med større godsstammer. Derfor anvendtes de også mest som toglokomotiver, uagtet klassificeret som rangerlokomotiver.
Som rangerlokomotiver fik en først hjemsted ved Mdt. Viborg, hvor det rangerede eller var reserve for særtog. De to andre kom til Mdt. Aalestrup, hvor de kørte som toglokomotiver i tur 88 alle tog Aalestrup – Hobro.
I 1925 rangerede nr. 96 i Aalestrup.

Altså tidsmæssigt kan billedet ikke være ældre en 1904/05 og nok senest 1925/26 med usikkerhed der er i sidste periode.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

Sjællandsk kupévogn i Jylland

af Georg Schmidt, 25/11 2020, 00:14 (1241 dage siden) @ Steffen Dresler

Dj 92 som ses på billedet var i de næsten 20 aktive år efter ombygningen tilknyttet depoterne i Viborg eller Aalestrup. I de senere år mest rangertjeneste. Dj 92 blev hensat utjenstdygtig den 24/1 1923 og ophugget sommer 1923. Billedet måske fra omkring 1906-10.
[image]
Aalestrup.
[image]
Personale Aalestrup ca. 1905-10.

[image]
Dj 96 1924-25 hvor det meste var rangerarbejde noteret i km-bogen.

[image]
Dj 93 den sidste tid.
M v h
Georg

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak