En havareret triangel (2 fotos)

af Niels Munch, 31/12 2020, 16:39 (1211 dage siden)

God eftermiddag i Forum,

www.kbhbilleder.dk findes dette foto - uden nærmere angivelser end de vedføjede:

[image]Et havareret Triangel motortog. Detaljer af vognens indre og fronten. Periode: 1935 – 1940.
Foto: Helmer Lund-Hansen. ID 79521. Klikbart foto.

Det drejer sig imidlertid om GDS M 1, en Triangel "Model VII lang", der i 1936 var ude for et større uheld, hvor venstre side blev mast ind.

Reparationen kan kendes på nogle grimme vandrette "pyntelister" mellem vinduerne i passagerafdelingen, som sikkert dækker over genbrugte, men afkortede teaklister (citat EVP):

[image]GDS M 1 og M 2 på vej til ophugning hos Levin, Islands Brygge, 12.11.1961 (nm).

Desværre har jeg ikke fundet noget om de nærmere omstændigheder ved uheldet. Kan I hjælpe?


De bedste ønsker om et Godt Nytår til alle i Herreværelset

[image]Niels


*Mere fra "Ugens Triangel"*

En havareret triangel (2 fotos)

af PeterA, 31/12 2020, 16:52 (1211 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels.

Uheldet skyldtes et væltet træ ved Gribsø 27. oktober 1936. Det har formentlig været et stort eet, for skaden er jo voldsom. Efterfølgende havde banen megen polemik med Statsskovvæsenet i sagen. Vedr. træfældning og damplokomotivernes antændelser af brande i skoven. Ingen dræbte ved uheldet, men nogle tilskadekomne kom på sygehus. Mere kan jeg ikke oplyse.

Godt nytår til dig, og tak for mange gode indlæg i årets løb.
mvh PeterA

En havareret triangel (2 fotos)

af Niels Munch, 31/12 2020, 17:13 (1211 dage siden) @ PeterA

Hej PeterA,

Mange tak for info, og tak i lige måde!

[image]

Bedste hilsener
Niels


Østre Gasværk
Østre Gasværk

I jernbanekredse er Østre Gasværk mest kendt for sin unikke jernbane og de 3 små engelske sadeltanklokomotiver, der i over 70 år skubbede kulvogne op til de store retortovne. Her er historien om Østre Gasværk med fokus på værkets interne jernbane og det rullende materiel.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak