Kultog DSB og privatbaner

af Niels @, Aarhus, tirsdag 05. januar, 2021, 16:07 (22 dage siden)

God eftermiddag

Tråden om kultoget mellem Esbjerg og Herning fik mig til at spekulere på, om DSB og privatbanerne i damptiden havde specielle kultogsløb, der forsynede maskindepoterne inde i landet fra havnene, hvortil kullene ankom. Eller var der specielle kultog fra f.eks. tyske mineområder - eller blev det hele blot klaret med de almindelige godstog?
Jeg kan ikke mindes at have læst noget om dette i jernbanelitteraturen, og jeg har også søgt lidt i dette alvidende forums mange indlæg, men har kun fundet en hel masse om lokale kulbaner og lignende ved de forskellige maskindepoter - hvilket jo også i sig selv er ganske spændende at læse om:-) .

Med venlige hilsner

Niels H.

--
Niels

Kultog DSB og privatbaner

af Vestjyden, tirsdag 05. januar, 2021, 19:10 (22 dage siden) @ Niels

God eftermiddag

Tråden om kultoget mellem Esbjerg og Herning fik mig til at spekulere på, om DSB og privatbanerne i damptiden havde specielle kultogsløb, der forsynede maskindepoterne inde i landet fra havnene, hvortil kullene ankom. Eller var der specielle kultog fra f.eks. tyske mineområder - eller blev det hele blot klaret med de almindelige godstog?
Jeg kan ikke mindes at have læst noget om dette i jernbanelitteraturen, og jeg har også søgt lidt i dette alvidende forums mange indlæg, men har kun fundet en hel masse om lokale kulbaner og lignende ved de forskellige maskindepoter - hvilket jo også i sig selv er ganske spændende at læse om:-) .

Med venlige hilsner

Niels H.

Enig, har heller ikke stødt på meget med kultog. Tænker også kraftværker andre steder i landet som ikke ligger ud til havet må have haft brug for transport af kul?

Mvh vestjyden

Kultog DSB og privatbaner

af Oversmeden, tirsdag 05. januar, 2021, 20:35 (22 dage siden) @ Vestjyden

Enig, har heller ikke stødt på meget med kultog. Tænker også kraftværker andre steder i landet som ikke ligger ud til havet må have haft brug for transport af kul?

Hvilke kraftværker skulle det da være?
Nordjyllandsværket/vensysselsværket - lå/ligger i Ålborg ud til vandet.
Midtkaft - lå i Århus med mulighed for forsyninger via vandet. Fik dog danske brunkul i en årrække med både damp og diesel som trækkraft.
Studstrupsværket - ligger også ud til vandet.
Skærbækværket - ligger ud til vandet.
Vestkraft - lå i Esbjerg og ud til vandet.
Enstedværket - lå ved Åbenrå og kunne forsynes via vandet.
Fynsværket - lå/ligger i Odense. Kunne forsynes fra vandsiden.
Stigsnæsværket - lå tæt ved Skælskør og ud til vandet.
Asnæsværket - lå/ligger ved Kalundborg ud til vandet.
H. C. Ørstedsværket, Svanemølleværket, Avedøreværket, Amagerværket lå alle ud til vandet.
Masnedøværket - lå ud til vandet.
Kyndbyværket - lå også ud til vandet.

Så nej, kultoget mellem Esbjerg og Herning var ganske unikt. Ingen af de andre kraftværker havde behov for at få brændsel via jernbanen.

Dette er de store værker. Der kan være flere andre, men de bør være mindre.
Kraftværkerne har brugt lidt forskelligt brændsel i tidens løb. Kul og lejlighedsvis olie var brugt fra 30'erne og frem.
I løbet af 50'erne og 60'erne stod den på oliefyring (det var billigt og nemmere at transportere end kul). Oliekrisen i 70'erne satte en stopper for den fest. Nogle anlæg blev bygget om fra olie til kul, andre fik naturgas.
Seneste skud på stammen er halm og træflis (biobrændsel) og knap så meget kul/naturgas.

Det var nødvendigt at anlægge de store kraftværker tæt ved vandet for produktionen sker via dampturbiner, så der skal bruges store mængder kølemiddel i kondensatoren (fjernvarme eller ej). Dette kølemiddel er ofte søvand.....
At du samtidig får let adgang for brændselsforsyning af søvejen er jo blot en positiv bivirkning.
I en årrække havde ELSAM (det jysk/fynske elsamarbejde) 2 bulk-både, som ikke lavede andet end at hente kul til Enstedværket. Derfra kunne mindre portioner sejles ud via pram og slæbebåd til andre kraftværker.
De 2 bulk-både var opereret af ØK og jeg har hørt rigeligt med historier om folk, der var fået totalt i stå på de skibe.
Når man kan bruge en hel dag på at kævle om hvorvidt kuglepenne lå rigtigt i log-bogen; ja, så har man sq for lidt at gå op i.

Jernbanens egen forsyning med kul er jeg ikke så godt hjemme i.
Jeg bemærker dog at større maskindeporter ofte lå i en by med havn (København, Korsør, Nyborg, Fredericia, Esbjerg, Århus, Ålborg og Frederikshavn). Herfra kunne der vel "organiseres" en art distributionskørsel?
Inden dieselfærgernes indtog, så skulle dampfærgerne også have kul, så der har været en gevaldig logistiks øvelse omkring kulforsyning.

De mindre elværker ude i byerne havde ofte et antal dieselmotorer, som stod og brummede. Gætter på at en tankbil kom forbi med mellemrum.
En dieselmotor på 1000 hk var stor dengang og ved fuldlast vil jeg gætte et forbrug på henad 185 g/hkt. Det giver så nogenlunde et forbrug på ca. 4,4 tons olie hvis motoren kører med fuld effekt i 24 timer. Næppe helt realistisk med fuldlast hele døgnet da belastningen ofte var (er!) lavere om natten.
Hvor meget datidens tankbiler kunne levere aner jeg ikke, men andre kan jo regne videre herfra.
Ved mindre motorer - nåe-ja, så bliver forbrugt nok tilsvarende lavere målt i tons/døgn.

Kultog DSB og privatbaner

af Vestjyden, tirsdag 05. januar, 2021, 20:53 (22 dage siden) @ Oversmeden

Ok, tak for svar. Det giver mening så :-)

Mvh vestjyden

Kultog DSB og privatbaner

af Vestjyden, tirsdag 05. januar, 2021, 21:02 (22 dage siden) @ Vestjyden
redigeret af Vestjyden, tirsdag 05. januar, 2021, 21:18

Fandt dog lige disse undtagelser:

Valby gasværk:
https://www.jernbanen.dk/artikler.php?artno=42

Østre gasværk:
https://www.jernbanen.dk/artikler.php?artno=43

Mvh vestjyden

Kultog DSB og privatbaner

af Niels Munch @, tirsdag 05. januar, 2021, 22:05 (22 dage siden) @ Vestjyden

Oversmeden nævnte bl.a.:

"Midtkaft - lå i Århus med mulighed for forsyninger via vandet. Fik dog danske brunkul i en årrække med både damp og diesel som trækkraft."

Her brugte man et kippeanlæg til tømning af de jernbanevogne, der kom med brændsel:

[image]
Århus, kippeanlæg ved Midtkraft, 15. aug. 1961. aarhusbilleder.dk - Filnavn: 000134968.jpg.

Georg beskrev arbejdsgangen ved kippeanlægget her: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=28258 .


M.v.h.
Niels

Kultog DSB og privatbaner

af Vestjyden, tirsdag 05. januar, 2021, 22:30 (22 dage siden) @ Niels Munch

[image]
Århus, kippeanlæg ved Midtkraft, 15. aug. 1961. aarhusbilleder.dk - Filnavn: 000134968.jpg.


Georg beskrev arbejdsgangen ved kippeanlægget her: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=28258 .


M.v.h.
Niels

Det må så være disse vogne der ses på billedet:
https://www.jernbanen.dk/dsb_gvognlitra.php?Aar=1941&litra=E

Mvh vestjyden

Kultog DSB og privatbaner

af Niels Munch @, tirsdag 05. januar, 2021, 21:19 (22 dage siden) @ Vestjyden

Da købstædernes bygas blev produceret på basis af kul i de mindre bygasværker, kom kullene ofte pr. jernbane, og vognene, der befordredes i ordinære godstog, rangeredes ind på værkernes sidespor. Biprodukter i form af koks og tjære kunne ligeledes afsendes pr. jernbane.

F.eks. forsynedes Viborg Gasværk med kul landet på Mariager Havn. Skagensbanen havde f.eks. en åben godsvogn, ombygget med sidelemme af jern til kultransport til Skagen Gasværk. Sundby Gasværk havde sidespor til Amagerbanen, og der er kan givetvis findes flere eksempler.

I Sønderborg fik gasværket leveret kul ad ABAs havnebane, der oven i købet bibeholdtes i nogle år efter de metersporede amtsbanernes nedlæggelse.

Storbyværker som Valby og Østre Gasværker i København havde egne baner med egen trækkraft og egne kultransportvogne.

Så emnet "kultransport" på jernbane er nok et nærmere studie værd, og eksemplerne ovenfor er - netop kun eksempler.


M.v.h.
Niels

Kultog DSB og privatbaner

af Niels @, Aarhus, tirsdag 05. januar, 2021, 21:27 (22 dage siden) @ Niels Munch


Så emnet "kultransport" på jernbane er nok et nærmere studie værd, og eksemplerne ovenfor er - netop kun eksempler.

Kære Niels

Tak for supplerende oplysninger om kultransport til de forskellige værker rundt i landet.
Jeg vil prøve at se, hvad jeg kan støve op ud over det allerede oplyste, og skulle der være noget af interesse, så vender jeg tilbage.

Venlige hilsner

Niels H.

--
Niels

Avatar

Kultog DSB og privatbaner

af Morten Flindt Larsen, København K, tirsdag 05. januar, 2021, 22:49 (22 dage siden) @ Niels Munch

Da købstædernes bygas blev produceret på basis af kul i de mindre bygasværker, kom kullene ofte pr. jernbane, og vognene, der befordredes i ordinære godstog, rangeredes ind på værkernes sidespor. Biprodukter i form af koks og tjære kunne ligeledes afsendes pr. jernbane.

F.eks. forsynedes Viborg Gasværk med kul landet på Mariager Havn. Skagensbanen havde f.eks. en åben godsvogn, ombygget med sidelemme af jern til kultransport til Skagen Gasværk. Sundby Gasværk havde sidespor til Amagerbanen, og der er kan givetvis findes flere eksempler.

I Sønderborg fik gasværket leveret kul ad ABAs havnebane, der oven i købet bibeholdtes i nogle år efter de metersporede amtsbanernes nedlæggelse.

Storbyværker som Valby og Østre Gasværker i København havde egne baner med egen trækkraft og egne kultransportvogne.

Så emnet "kultransport" på jernbane er nok et nærmere studie værd, og eksemplerne ovenfor er - netop kun eksempler.


M.v.h.
Niels

Hejsa Niels,

Af landets 112 kulgasværker havde de 27 privat sidespor, 52 havde ikke privat sidespor og status for 33 er ukendt. Værkerne uden privat sidespor har enten være forsynet via stationernes offentlige læssespor eller med hestevogn/lastbil fra nærmeste station eller fra kullager ved havn. Efter 2. Verdenskrig overgik 24 af kulgasværkerne til forsyning med propangas, som leveredes i jernbanetankvogne.

--
Med vanlig venlig hilsen
אתה אדם סקרן, הא

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Kultog DSB og privatbaner

af Niels Munch @, tirsdag 05. januar, 2021, 23:07 (22 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Fornemt Morten, tak. Så har Niels H af Aarhus mere at bygge videre på ;-) !

Et eksempel med sidespor:

[image]
Silkeborg - Gasværksområdet med jernbanesporet og retortbygningen i baggrunden.
Årstal: 1948. Fotograf: Skov, Aksel. Arkiv: Silkeborg Arkiv - Nummer: B15547. Klikbart billede.


Bedste hilsener
Niels

Avatar

Kultog DSB og privatbaner - Hillerød gasværk

af Michael Deichmann ⌂ @, Gribskov kommune, onsdag 06. januar, 2021, 00:11 (22 dage siden) @ Niels Munch

Hillerød ligger så langt fra vand som muligt, men havde et gasværk lige ved HFHJ banens lokal station i Hillerød.
Vi behandlede denne station indgående her for godt 8 år siden. Mon ikke kullene ankom til Hundested og så med banen til Hillerød? Om gasværket har haft eget sidespor er svært at se på billederne i ovennævnte tråd.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image][image]

Kultog DSB og privatbaner

af Vestjyden, onsdag 06. januar, 2021, 00:12 (22 dage siden) @ Niels Munch

Her er billeder fra et par kulbaner, Kolding og Korsør:
https://arkiv.dk/soeg?searchString=Kulbanen&ValgteArkiverIds=47

Mvh vestjyden

Avatar

Kultog DSB og privatbaner

af Morten Flindt Larsen, København K, onsdag 06. januar, 2021, 00:34 (22 dage siden) @ Vestjyden
redigeret af Morten Flindt Larsen, onsdag 06. januar, 2021, 00:52

Her er billeder fra et par kulbaner, Kolding og Korsør:
https://arkiv.dk/soeg?searchString=Kulbanen&ValgteArkiverIds=47

Mvh vestjyden

Banen i Kolding var internt på gasværket, banen i Korsør var DSB's og gik fra havnen til maskindepotet.

--
Med vanlig venlig hilsen
אתה אדם סקרן, הא

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Kultog DSB og privatbaner

af Ole Juhl @, Skovby, 200m fra hvor AHTJ sporet lå., fredag 08. januar, 2021, 10:08 (20 dage siden) @ Niels Munch

Da købstædernes bygas blev produceret på basis af kul i de mindre bygasværker, kom kullene ofte pr. jernbane, og vognene, der befordredes i ordinære godstog, rangeredes ind på værkernes sidespor. Biprodukter i form af koks og tjære kunne ligeledes afsendes pr. jernbane.

F.eks. forsynedes Viborg Gasværk med kul landet på Mariager Havn.
M.v.h.
Niels

Hyggelig supplerende kommentar til jernbanen mellem Mariager, Fårup og Viborg. (MFVJ)
Kultransport var en hovedårsag til jernbanens etablering med åbning i 1927 og senere eksistens, den skulle levere kul fra Mariager havn til Viborg gasværk.
Kort efter banens åbning bygges kulkranen i Mariager, hvor der på havnen var en for byen ret omfattende kul/olie/koks og bitumen handel.
Alt i alt var det ret omfattende anlæg for en lille havn i så lille by der i dag kun har ca. 2.500 indbyggere.
Så med lidt tilpasning og det ene øje lukket kan MFVJ vel godt kaldes for Viborg kulbane ;-)

Mvh Ole

--
Vild med tog, store som små - og dykning.
Drøm: Dykke på vraget af SS Thistlegorm, der sejlede med materiel til de Ægyptiske jernbaner.
PS! Jernbanefærgen Ærøsund har det efter omstændighederne godt.

Kultog DSB og privatbaner

af Niels Munch @, fredag 08. januar, 2021, 12:42 (19 dage siden) @ Ole Juhl

Hej Ole,

Køge-Ringsted Banen havde tilsvarende betydning som "havnebane" for Ringsted.

M.v.h.
Niels

Kultog DSB og privatbaner

af ojk37, fredag 08. januar, 2021, 18:16 (19 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels. En fælles bekendt, TAO, har fortalt, at når KRB kom "kultog" fra Køge havn til gasværket på Rønnedevej i Ringsted, kørte alt hvad der kunne "krybe og gå" af hestevogne og lastbiler i pendulfart mellem læssevejen og gasværket.
Ole-Jørn

Kultog DSB og privatbaner

af Vestjyden, søndag 10. januar, 2021, 18:12 (17 dage siden) @ Niels Munch

Havde lige en snak med min farfar her idag. Han fortalte at kullet nogle steder i provinsen blev afhentet på banegården af hestevogne og leveret til det lokale gasværk.
En sjov lille tilføjelse synes jeg :-)

Mvh vestjyden

Kultog DSB og privatbaner

af Gæst4711, onsdag 06. januar, 2021, 04:30 (22 dage siden) @ Oversmeden

Din viden er imponerende...
Ved slet ikke hvad vi skule gøre uden den.... ;-) hæ-hæ

Men du glemmer fuldstændig gasværkerne, som enhver provinsby med respekt for sig selv havde i tidligere tider. - Også alle dem der ikke lå ved vandet.
Og hovedparten af dem fik deres kulleverancer via jernbane...

Mvh
Erik

Kultog DSB og privatbaner

af Oversmeden, onsdag 06. januar, 2021, 06:59 (22 dage siden) @ Gæst4711

Men du glemmer fuldstændig gasværkerne, som enhver provinsby med respekt for sig selv havde i tidligere tider. - Også alle dem der ikke lå ved vandet.
Og hovedparten af dem fik deres kulleverancer via jernbane...

Spørgsmålet gik på kraftværker - ikke gasværker.
Derfor bemærkninger om hvor de store, centrale kraftværker lå.

Kultog DSB og privatbaner

af steenth, onsdag 06. januar, 2021, 11:10 (22 dage siden) @ Oversmeden

Så nej, kultoget mellem Esbjerg og Herning var ganske unikt. Ingen af de andre kraftværker havde behov for at få brændsel via jernbanen.

Dette er de store værker. Der kan være flere andre, men de bør være mindre.

SEAS have et stor kraftværk i Haslev inden Masnedøværket blev bygget. Hvordan den blev forsynet ved ikke. Sandsynligvis kul.

Kultog DSB og privatbaner

af Morten Blom, onsdag 06. januar, 2021, 17:17 (21 dage siden) @ Vestjyden

Emnet om kultransporter er ganske udtømmende behandlet i Aage Aagesens bog "Geografiske studier over jernbanerne i Danmark", udgivet af Det Kongelige Danske Geografiske Selskab i kommission hos H.Hagerups Boghandel, København 1949.

Aagesen gennemgår meget detaljeret hele strukturen i kultransporten, indførselshavne, oplande, transportvej og tonnager, alt illustreret med kort, da kul m.v. dels var den største vareart for vognladningstrafikken, dels var relativt prisfølsom, (tungt ift. værdi, hvorfor kortest mulige transport).

Der er tilsvarende, omend kortere afsnit om stort set alle andre varearter.
Et meget lærerigt værk, som kun kan anbefales, omend det nok skal hentes fra de (meget) dybe biblioteksmagasiner :-)

Kultog DSB og privatbaner

af 87-Gruppen @, onsdag 06. januar, 2021, 20:30 (21 dage siden) @ Morten Blom

Hej Morten

Det var et meget interessant indspil! Det burde være en opgave for BaneBøger at få den bog genudgivet?

Mvh Vagn

Kultog DSB og privatbaner, bogudgivelse

af Steffen Dresler @, onsdag 06. januar, 2021, 22:16 (21 dage siden) @ 87-Gruppen

Kære Vagn

Selvom nytåret lige overstået tror jeg ganske simpelt at det er en fuser, bare det at tænke på at genoptrykke denne udgivelse. Bogen er jo en status på - med en historisk baggrund - hvordan det så ud lige efter krigen i 1947/48 hvor den er skrevet. Altså med nogle forhold der var atypiske dengang og især få år efter.

Skal den genoptrykkes for et nutidigt publikum kræver det – efter min mening – at den kommende udgivelse opdateres fuldstændigt med et nyt kommissorie for bogen med baggrund i den gamle. Og hvem har lige lyst/mod/tid til at gennemføre et akademisk/historisk studie på den baggrund?

Og så er der jo lige det økonomiske aspekt, med en udgift på et sted mellem 70.000 til 80.000,- kr. til dette formål og hvor en evt. fondsstøtte er muligt ikke eksisterende? Og hvor mange eksemplarer og hvad vil prisen så være i handlen? Det er vist det man kalder en ”snæver udgivelse” (som med bøger om jernbaner), der næsten er rent underskud.

Derfor kan jeg hverken se Banebøger eller Danmarks Jernbanemuseum for den sags skyld, udgive en sådan bog. Husk også på, at Banebøger ikke er et filantropisk foretagende, men en forretning!

Skal det give mening FOR NOGLE GANSKE FÅ REELT INTERESSEREDE, er det nok snarere en elektronisk udgave på nettet. Og det koster jo også penge at scanne/tilladelser og en platform at udgive den på.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Kultog DSB og privatbaner, bogudgivelse

af 87-Gruppen @, torsdag 07. januar, 2021, 09:03 (21 dage siden) @ Steffen Dresler

Kære Steffen

Du har desværre fuldkommen ret! Jernbane litteratur er jo i forvejen smalt. Men jeg kunne håbe på at der er flere end "herreværelset" som kunne være interesseret i hvad jernbaner har kørt med for 70 år siden. Selvfølgelig burde en sådan udgivelse være omarbejdet og opdateret. Lad os se om nogen viser sig tilstrækkelig interesseret! I mellemtiden kan man jo prøve om den kan findes antikvarisk.

Mvh Vagn

Kultog DSB og privatbaner, bogudgivelse

af Steffen Dresler @, torsdag 07. januar, 2021, 10:26 (21 dage siden) @ 87-Gruppen

Kære Vagn

Helt enig.

Synes lige jeg skal afslutte min del med et billede jeg har modtaget fra den allestedsværende K. E. Jørgensen:

En rigtig kulvogn DSB litra PFR 14 284 fotograferet på Gb engang i midten af 1960´erme. Påskrifterne viser at vognen sidste er revideret 4-12-1963 på Cv Kh og at den jf. skrivelfeltet til venstre har været en tur i Roskilde med kul til Maskindepotet der.

[image]

Så lidt frækt kan man måske konkludere, at Mdt Ro fik sine kul sendt fra Gb bl.a. i ovennævnte vogn.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Kultog DSB og privatbaner

af Niels @, Aarhus, torsdag 07. januar, 2021, 12:40 (20 dage siden) @ Morten Blom

Emnet om kultransporter er ganske udtømmende behandlet i Aage Aagesens bog "Geografiske studier over jernbanerne i Danmark", udgivet af Det Kongelige Danske Geografiske Selskab i kommission hos H.Hagerups Boghandel, København 1949.

Et meget lærerigt værk, som kun kan anbefales, omend det nok skal hentes fra de (meget) dybe biblioteksmagasiner :-)

Kære Morten Blom og alle andre i forummet

Tak for henvisning til "Geografiske studier over jernbanerne i Danmark".
Det er egentlig ganske interessant, at så få af jernbanenørderne i dette ellers meget vidende forum kendte til bogen.
Det lyder, som om det er et værk, der kan give mig svar på noget af min nysgerrighed omkring kultransporter, selvom værket ganske rigtigt - som bl.a. Steffen fremfører - kun dækker frem til 1948-49 stykker - men lidt har også ret.
Jeg har søgt lidt på bogen, og den kan rent faktisk skaffes på bibliotekerne - i hvert fald her i Aarhus - så der vil jeg sporenstregs henvende mig - men! - som mit barnebarn på 5 år siger: "Det må vi ikke for Coronaen!" :-D
Jeg må have lidt tålmodighed og indtil videre nøjes med de spændende indlæg, som flyder over skærmen her i forummet - tak for alle bidragene - bliv endelig ved - jeg noterer mig alle de gode svar på min nysgerrighed.

Venlige hilsner

Niels H

--
Niels

Kultog DSB og privatbaner

af ivar @, torsdag 07. januar, 2021, 13:34 (20 dage siden) @ Niels

Har de ikke take-away på nogle af dine biblioteker?

mvh
-ivar

Kultog DSB og privatbaner

af Niels @, Aarhus, torsdag 07. januar, 2021, 14:06 (20 dage siden) @ ivar

Har de ikke take-away på nogle af dine biblioteker?

Hej Ivar

Det har jeg faktisk ikke undersøgt, men det er også lige meget nu, for jeg fik midt i min egen søgning tilsendt et link fra et venligt forummedlem til en antikvarboghandler, som ligger (lå) inde med bogen, så nu er den købt og bestilt. Så må jeg se at få den nærstuderet, når den dukker op, og jeg skal nok give lyd fra mig her i forummet hvis jeg finder svar på mine spørgsmål i bogen ;-)

Venlige hilsner

Niels H.

--
Niels

Kultog DSB og privatbaner

af Steffen Dresler @, tirsdag 05. januar, 2021, 20:25 (22 dage siden) @ Niels

Kære Niels

Det er søreme et godt spørgemål du der stiller og nok aldrig taget op som emne, i hvert tilfældet ikke her på siderne så vidt jeg kan erindre!

Jeg mindes ikke at have læst om ”Kulsærtog” for DSB´s kuloplagringer ved dampdepoterne, men jeg er viden om et antal – i hvert tilfælde litra PU – som blev anvendt, som der stod anført med hvid skrift på højre side (set fra siden) af vognen:

”Kultransport for Maskintjenesten i 1. Distrikt, Hjemsted Mdt Gb”.

I skemaet her på siderne over DSB vogne 1941-1965 under litra PU anført som ”Kun til specielle transporter”. Kan jo også dække over andet tror jeg. Det samme gælder for litra PUR (PU med RS).

Yderligere har jeg kun fundet 2 ”Kulvogne” ex SNB PB 600 og PC 27020, begge ændret til hhv. ”Kulvogn 1 og 2”.

Min tanke er, at i København har man anvendt PU vognene til kørsel med kul til de nærmeste Maskindepoter. København havde jo selv kulsiloen hvor kullene blev afhentet ved kuldepotet ved havnen og herefter kørt op på siloen og kullene så styrtet ned i siloen. Det var litra PSR, der blev anvendt på kulsiloen på Gb sammen med et større antal litra PSR silovogne, sidstnævnte fandt også fandt vej til Odense.

Om man har haft interne lokale vogne på de større Maskindepoter hvor der har været havn og oplagsmuligheder ved jeg ikke, fremgår ikke af kapitlerne i DRM II, Tillæg som jeg læser dem. Dog kan man se at 6 PU er ombyggede i 1951 til litra PV, silovogne for kultransport.

Når jeg ser på billeder fra ”gamle dage” på Maskindepoterne, er nogle af kullagrene jo ENORME og jeg tror der har været et ”pluklager” for dagligt brug (med en kulkran eller to) og så de nok mere blivende kuloplagringspladser til at føde ”Pluklagrene”.

Jeg kunne tro at supplementeringen af kullagrene normalt er sket ved at et eller flere af de faste ugentlige/daglige godstog har udsat x antal åbne godsvogne med kul til kuloplagspladserne og at losning er sket med håndkraft, der var jo mandskab nok til dette at være ”Kullemper”. Altså vognene læsset på havnene ved hjælp af kraner fra skibe/dumpet fra siloer, indrangeret i godstog og afsted.
Men det er jo hvad JEG tror.

Herunder lige et par billeder:

Udsnit, Nordbanegårdens Kulgård ca. 1916-17, Foto kbh-museum-52287.
[image]

Kulgård, Maskindepotet på Københavns 2. Banegård ca. 1910, Foto og arkiv ukendt.
[image]

Kulgård gamle Fredericia Maskindepot ca. 1930, udsnit, Foto: Jernbanekilder DJM-00003310.
[image]

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Kultog DSB og privatbaner

af Niels @, Aarhus, tirsdag 05. januar, 2021, 21:22 (22 dage siden) @ Steffen Dresler

Kære Niels

Det er søreme et godt spørgemål du der stiller og nok aldrig taget op som emne, i hvert tilfældet ikke her på siderne så vidt jeg kan erindre!

Kære Steff

Tak for et meget fint og fyldigt svar på mit spørgsmål - jeg tænkte nok, at der var en "dampspecialisterne", der ville komme på banen med nogle kyndige betragtninger over emnet.
Georg Schmidt fortæller i et andet svar dette: "E 967 blev benyttet til "Kulpilen" mellem København og Gedser. Desværre har jeg ikke noget nærmere om denne kørsel, men der har altså været noget "kulkørsel"." ,så lidt om snakken må der jo være - om ikke andet, så fra København til Gedser.
Jeg vil prøve at lede lidt mere rundt omkring, og skulle der dukke noget op, så giver jeg lyd fra mig.
Endnu en gang tak for dit svar

Venlige hilsner

Niels H.

--
Niels

Kultog DSB og privatbaner

af Georg Schmidt, tirsdag 05. januar, 2021, 21:05 (22 dage siden) @ Niels

Jeg fik i sin tid nogle oplysninger af Wienecke om E-maskinernes første tid på Sjælland.

E 964 og 966 blev indsat i to sololøb fra Godsbanegården.
E 965 og 967 var reserve på Gb.

E 964 fremførte Berliner-ekspressen tog 121-132.
E 967 blev benyttet til "Kulpilen" mellem København og Gedser. Desværre har jeg ikke noget nærmere om denne kørsel, men der har altså været noget "kulkørsel".
M v h
Georg

Kultog DSB og privatbaner

af Niels @, Aarhus, tirsdag 05. januar, 2021, 21:24 (22 dage siden) @ Georg Schmidt

E 967 blev benyttet til "Kulpilen" mellem København og Gedser. Desværre har jeg ikke noget nærmere om denne kørsel, men der har altså været noget "kulkørsel".

Kære Georg

Tak for dit svar, som jo supplerer Steffens ganske udmærket - jeg leder lidt mere rundt omkring og ser, hvad jeg kan finde.

Venlige hilsner

Niels H.

--
Niels

Kultog DSB og privatbaner

af Niels Munch @, tirsdag 05. januar, 2021, 21:30 (22 dage siden) @ Niels

Kære Niels,

Endnu er særligt kapitel er kulforsyningen af dampfærgerne i sin tid.

M.v.h.
Niels

Kultog DSB og privatbaner

af Niels @, Aarhus, tirsdag 05. januar, 2021, 21:50 (22 dage siden) @ Niels Munch


Endnu er særligt kapitel er kulforsyningen af dampfærgerne i sin tid.


Kære Niels

Helt sikkert!
Og hvad der for et par timer siden dukkede op som blot en strøtanke i mit hoved, har nu vokset sig større og større til en nysgerrighed på, hvordan man tidligere fik det store behov for kul rundt i landet dækket - både til gas- og elværker, dampfærger og ikke mindst jernbanen.
Måske man skulle bruge den kommende coronaisolationsperiode til at gøre ovenstående til genstand for et nærmere studium.

Venlige hilsner

Niels H.

--
Niels

Avatar

Kultog DSB og privatbaner - Kulpladser i havnene

af Michael Deichmann ⌂ @, Gribskov kommune, onsdag 06. januar, 2021, 00:23 (22 dage siden) @ Niels

Som opvokset på Østerbronx i København har jeg da haft min gang fortrinsvis i Nordhavn mm.
Ud over svanemølleværket, som havde sine egne 2 (?) kulkrander og stor oplagsplads bag ved værket ud mod havneløbet, var der også store kulpladser med egne kraner på den modsatte side, hvor bl.a. Paustian hus ligger nu. Nogle af de pladser må også have været til Østre gasværk som Niels M har nævnt.
Det fortsatte ind i inderhavnen hvor der på Islands brygge var kulpladser osv.
I Hundested var der en stor kulplads der hvor den grønne hal ligger nu (så længe det varer - den skal rives ned nu) og her har der også kørt kraner der dels har kunnet losse fra skibe og ond på kulpladsen og fra kulpladsen til de to havnespor, der har gået hen langs med kulpladsen. Hillerød gasværk har givet fået kul leveret den vej.

Det har været det samme i "alle" havne.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image][image]

Kultog DSB og privatbaner

af Oversmeden, tirsdag 05. januar, 2021, 22:42 (22 dage siden) @ Georg Schmidt

E 967 blev benyttet til "Kulpilen" mellem København og Gedser. Desværre har jeg ikke noget nærmere om denne kørsel, men der har altså været noget "kulkørsel".

Det giver mening at køre kul til både færger og maskindepot, så hvorfor ikke?

Jeg har en gammel note at E-erne bl.a. kunne findes i tog:
2103 - godstog.
9654
9675
2148 - godstog med vognvægt henad 700-800 tons.
Måske gemmer "kulpilen" sig i de tognumre?

Avatar

Kultog DSB og privatbaner

af Morten Flindt Larsen, København K, onsdag 06. januar, 2021, 05:56 (22 dage siden) @ Oversmeden

E 967 blev benyttet til "Kulpilen" mellem København og Gedser. Desværre har jeg ikke noget nærmere om denne kørsel, men der har altså været noget "kulkørsel".

Det giver mening at køre kul til både færger og maskindepot, så hvorfor ikke?

Jeg har en gammel note at E-erne bl.a. kunne findes i tog:
2103 - godstog.
9654
9675
2148 - godstog med vognvægt henad 700-800 tons.
Måske gemmer "kulpilen" sig i de tognumre?

I og med, at der i Gedser både var kullagre på havnen og en hævet kulbane fra havnen til maskindepotet, hvilken mening giver det så at køre kul dertil helt fra København? Hvilket år optræder navnet "Kulpilen"? Toget kan have været et damplokotrukket eksprestog uden navn og øgenavnet et ordspil på "Nordpilen", analogt med øgenavnet "sort Lyntog" for et lokomotivtrukket Lyntog.

--
Med vanlig venlig hilsen
אתה אדם סקרן, הא

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Kultog DSB og privatbaner

af Oversmeden, onsdag 06. januar, 2021, 07:09 (22 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

I og med, at der i Gedser både var kullagre på havnen og en hævet kulbane fra havnen til maskindepotet, hvilken mening giver det så at køre kul dertil helt fra København?

Ja, det vil da give mere mening at sejle kul til Gedser.
Men hvad toget "kulpilen" befordrede; det har jeg ingen viden om. Det kan være både et gods- eller persontog.

Hvilket år optræder navnet "Kulpilen"? Toget kan have været et damplokotrukket eksprestog uden navn og øgenavnet et ordspil på "Nordpilen", analogt med øgenavnet "sort Lyntog" for et lokomotivtrukket Lyntog.

Aner det ikke; det er andre som bringer det på bane. Jeg bemærker bare at E-erne allerede omkring 1937-38 bruges i godstog og måske fik en af disse tog øgenavnet "kulpilen"?

Avatar

Kultog DSB og privatbaner

af shipmik, onsdag 06. januar, 2021, 13:36 (21 dage siden) @ Georg Schmidt

Der er nok næppe kørt kultog fra København til Gedser. I gamle dage var der kulkran og kulgård på havnen i Gedser og disse faciliteter var forbundet med jernbanespor til stationen og remissen. I Aarhus havde DSB egen kulgård på Søndre Mole på et areal, som senere blev en del af Aarhus Flydedoks udrustningskaj og naturligvis også forbundet med jernbanespor. Pladsen blev nedlagt i 1963/64 og året efter ryddet. Samtidig blev der etableret en direkte rørledning fra gasværkskajen - kaj 115 - hvor tankskibe pumpe gasolie direkte op til tankene ved remissen.

Bent Mikkelsen


[image]

Kultog DSB og privatbaner

af Jan-Eddie Mathiasen @, Odense, onsdag 06. januar, 2021, 14:06 (21 dage siden) @ shipmik

Der er nok næppe kørt kultog fra København til Gedser. I gamle dage var der kulkran og kulgård på havnen i Gedser og disse faciliteter var forbundet med jernbanespor til stationen og remissen. I Aarhus havde DSB egen kulgård på Søndre Mole på et areal, som senere blev en del af Aarhus Flydedoks udrustningskaj og naturligvis også forbundet med jernbanespor. Pladsen blev nedlagt i 1963/64 og året efter ryddet. Samtidig blev der etableret en direkte rørledning fra gasværkskajen - kaj 115 - hvor tankskibe pumpe gasolie direkte op til tankene ved remissen.

Og til disse transporter havde DSB disse vogne.
mvh
Jan-Eddie

Avatar

Kul på skinner/brændsel på skinner

af Thomas Boberg Nielsen ⌂ @, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, tirsdag 05. januar, 2021, 21:51 (22 dage siden) @ Niels

Der har åbenbart været tanker om emnet for "mange" år siden:

https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=988

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Kul på skinner/brændsel på skinner

af Niels @, Aarhus, tirsdag 05. januar, 2021, 22:19 (22 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Der har åbenbart været tanker om emnet for "mange" år siden:

https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=988

Kære Thomas

Godt husket/fundet.
Det lyder spændende med "Brændsel på skinner" - men som du selv skriver, så er det "mange år siden" de tanker var fremme, men det kunne da være spændende at høre, om der er sket noget siden 2012 - på dette område, altså ;-)

Venlige hilsner

Niels H

--
Niels

Avatar

Kul på skinner/brændsel på skinner

af Thomas Boberg Nielsen ⌂ @, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, tirsdag 05. januar, 2021, 22:21 (22 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Der har åbenbart været tanker om emnet for "mange" år siden:

https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=988


Efter at have genlæst Bents indlæg fra 2012: Var der nogen, der skrev på bogen “Brændsel på skinner”, og hvad skete der videre?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Kul på skinner/brændsel på skinner

af Niels Munch @, tirsdag 05. januar, 2021, 22:28 (22 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas,

Jeg mener ikke, B.H. nævnte denne udgivelse i genren "normalsporede industribaner":

[image]
Af Bent Jacobsen - bane bøger 1991 - ISBN 87-88632-34-2.


M.v.h.
Niels

Kul på skinner/brændsel på skinner

af Uffebp., Randers, tirsdag 05. januar, 2021, 23:40 (22 dage siden) @ Niels Munch

Angående kul til privatbanerne. Her en leverance til HTJ[image]
[image]

Østre Gasværk kultog, diverse film

af Claus E. Hansen @, torsdag 07. januar, 2021, 00:10 (21 dage siden) @ Niels

Kultog HP (+1 reprisefoto)

af UTJ, torsdag 07. januar, 2021, 20:31 (20 dage siden) @ Niels

Jeg postede dette billede på legetøjsforum for nogle dage siden - passer vist ganske udmærket til temaet. Det er ikke et "kultog", men kul i persontog fra Hirtshals til Hjørring (formentlig gasværket, som lukkede i 1968):

[image]
Tog fra Hirtshals til Hjørring ca 1964/65, oprangering: HP 13 - E 84/85 - CL 30 - DSB AV - DSB CC - 5 stk HP PF - DB Gms35 (Europ) (foto: JJA/arkiv NSJK)

Et fint billede, der for engangs skyld viser nogle af de mange åbne vogne på Hjørringbanerne i brug. Vi må have Georg Schmidt eller andre til at bestemme tognummer og andre detaljer.

En anden lille detalje er at rumfanget på en PF-vogn passer ganske nøjagtigt med 12,5 tons kul. PC-vognene med 10 tons og PJ formentlig med 15 tons. Kul var en vigtig artikel at få distribueret.

--
ئۇلغىك

Kultog HP (+1 reprisefoto)

af Per Sørensen @, Hg, lørdag 09. januar, 2021, 22:41 (18 dage siden) @ UTJ

G'aften,

I starten af 1960erne havde jeg min gang på Maskindepotet i Hg - Helsingør og dengang kom kullet til damplokomotiverne med PUR i almindelige godstog.

Jeg har fortalt om det tidligere, men vi tager lidt igen:

Der var masser af diesel, så meget damp var der ikke tilbage. Tilbage var en S maskine i porten til højre og en D-maskine i næste port. D-maskinen var varmemaskine.
Endvidere var der lidt F-maskine men kun resereve.

Maskinerne brugte jo næsten intet kul, når de kun kørte ud til kul og vand ind imellem.

Derfor kom kullet bare i almindeligt godstog i PUR og ind imellem i PB.

Om søndagen mødte jeg som 12-13 årig på remisen og jeg skovlede kul ned i de små kulvogne som kulkranen løftede op.

Der var godt nok meget kul i sådan en PUR vogn - 8,5 tons.
Hvis der var taget hul på losningen, var det bare at skovle derudaf.

Skulle dørene åbnes , fik jeg heldigvis hjælp.
Der blev stillet en af de små kulvogne lige nedeunder og den blev halvfyldt uden brug af skovl.
Jeg tror de "små" kulvogne indeholdt 1 ton og så var der de ednu mindre til F-maskinerne
På foto forneden holder den på læssevejen fordi der nok er optaget ved kulkranen.

Måske er jeg en af de få på forum der har lempet kul!

vh pediHg

[image]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak







Copyright © 2021 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen