Hs 385

af Børge Sundahl, 10/1 2021, 12:02 (1173 dage siden)

Et fint foto af Hs 385 fra Middleton Railways

[image]

Børge

Hs 385 , flot billede, øv forkert bemaling!

af Steffen Dresler, 10/1 2021, 13:34 (1173 dage siden) @ Børge Sundahl

Kære Børge

Flot billede og maskinen er sikkert restaureret efter alle kunstens regler. Men den er hammerforkert malet! Kedlen har ALDRIG været blank sort da den var i drift.

Som ALLE DSB lokomotiver havde den en MAT kedel, dom og skorsten. Kedelbånd og røgkammerdør dog blanke som på billedet!. Men selvfølgelig var der undtagelser (malersjakkets daglige humør), bl.a. kunne røgkammerdøren også være mat .

Hvordan privatbanelokomotiverne var ved jeg ikke.

Det er iøvrigt bemærkelsesværdigt at alle "ny reviderede" ex DSB damploko ved både Danmarks Jernbanemuseum og hos de private klubber, har fået hældt en gang RAL 9005 (eller tilsvarende næsten samme farve) blank sort maling over det hele. Historisk helt forkert, hvis man ønsker at tingene skal være korrekte.

Personligt tror jeg at årsagen er dels manglende viden og dels af nemhedsårsager, sørgeligt når man nu vil det historisk rigtige!

[image]
DSB litra Hs II nr. 415 rangerer i Hedehusene, foto Sv. Jørgensen, arkiv NJSK

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hs 385 , flot billede, øv forkert bemaling!

af Steffen Dresler, 10/1 2021, 13:55 (1173 dage siden) @ Niels Munch

Nemlig!;-) ;-)

Avatar

Hs 385 , flot billede, øv forkert bemaling!

af Morten Flindt Larsen, København K, 10/1 2021, 13:58 (1173 dage siden) @ Steffen Dresler


Det er iøvrigt bemærkelsesværdigt at alle "ny reviderede" ex DSB damploko ved både Danmarks Jernbanemuseum og hos de private klubber, har fået hældt en gang RAL 9005 (eller tilsvarende næsten samme farve) blank sort maling over det hele. Historisk helt forkert, hvis man ønsker at tingene skal være korrekte.

Personligt tror jeg at årsagen er dels manglende viden og dels af nemhedsårsager, sørgeligt når man nu vil det historisk rigtige!

Rolig nu. Om et par årtier ligger der så meget støv på museumsmaskinerne, at de er blevet matte. Så er problemet løst. :-P :-P :-P

Hs 385 , flot billede, øv forkert bemaling!

af Niels Munch, 10/1 2021, 14:18 (1173 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Så slipper vi for at sode sigtemidlerne.

Hs 385 , flot billede, øv forkert bemaling!

af Steffen Dresler, 10/1 2021, 14:49 (1173 dage siden) @ Niels Munch

Ak, ja, det var dengang, nu anvendes der optiske sigtemidler (en slags kikkertsigte) og dette anbefales ikke at sode:-D

[image]

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

Hs 385 , flot billede, øv forkert bemaling!

af K564, 10/1 2021, 15:43 (1173 dage siden) @ Steffen Dresler

Som ALLE DSB lokomotiver havde den en MAT kedel, dom og skorsten. Kedelbånd og røgkammerdør dog blanke som på billedet!. Men selvfølgelig var der undtagelser (malersjakkets daglige humør), bl.a. kunne røgkammerdøren også være mat .


Det er iøvrigt bemærkelsesværdigt at alle "ny reviderede" ex DSB damploko ved både Danmarks Jernbanemuseum og hos de private klubber, har fået hældt en gang RAL 9005 (eller tilsvarende næsten samme farve) blank sort maling over det hele. Historisk helt forkert, hvis man ønsker at tingene skal være korrekte.

Personligt tror jeg at årsagen er dels manglende viden og dels af nemhedsårsager, sørgeligt når man nu vil det historisk rigtige!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hej Steffen

Du har langt hen ad vejen ret med hensyn til lokomotiver sat i stand efter DSB tiden. Der er en undtagelse. Det var D 826. Dengang gjorde vi meget ud af, at den blev op malet rigtigt. De senere årgange, mener det ser så pænt ud med blanke lokomotiver. De tænker ikke over, at den blanke maling i gamle dage, ikke kunne klare varmen fra kedellen.

[image]
Her D 826 i Haderslev i juli 1987 (kh)

Hilsner Keld

Hs 385 , flot billede, øv forkert bemaling!

af Steffen Dresler, 10/1 2021, 16:21 (1173 dage siden) @ K564

Kære Keld

Et mønstereksempel på hvordan det skal gøres!! FLOT!

Og til fremtidige der skal restaurere ex. DSB damplokomotiver; "så ka´ i lære det ka´I :-) :-)

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Hvad gjorde i ved kedlen, matlak på blank kedel eller mat maling og hvilken farve og glans, så andre måske ved hvad de skal gøre for eftertiden!

Hs 385 , flot billede, øv forkert bemaling!

af K564, 10/1 2021, 17:59 (1173 dage siden) @ Steffen Dresler

NB: Hvad gjorde i ved kedlen, matlak på blank kedel eller mat maling og hvilken farve og glans, så andre måske ved hvad de skal gøre for eftertiden!

Kære Steffen

Den fik metalgrunder først, hvorpå der blev påført den matte maling. Den havde et speciel navn, som jeg ikke kan huske. DSB værkstedet brugte selv den type maling.

Hilsner Keld

Nymalet D 826.

af Steffen Dresler, 14/1 2021, 20:38 (1169 dage siden) @ K564

Kære Keld

Har du mulighed for via dine kilder fra dengang at finde ud af hvilken maling i anvendte, da 826 blev nymalet - altså den samme farvetype som DSB?

Nedenfor et billede af D 826 dengang den var oliefyret som forsøg efter krigen. Den var udvalgt for at teste en lokomotiv med kort kastefyr.

[image]
Foto: DSB Jernbanemuseum, findes nu på Jernbanekilder.

Mellem skorstenen og domen kan ses en lille lampe (det er en lampe!), der skulle anvendes om natten eller i usigtbart vejr, for at lokomotivfyrbøderen kunne konstatere farven på røgen. Dette var vigtigt a.h.t. at anvende den rigtige mængde olie og at det blev forbrændt korrekt

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Nymalet D 826.

af K564, 15/1 2021, 12:26 (1168 dage siden) @ Steffen Dresler

Har du mulighed for via dine kilder fra dengang at finde ud af hvilken maling i anvendte, da 826 blev nymalet - altså den samme farvetype som DSB?

Nedenfor et billede af D 826 dengang den var oliefyret som forsøg efter krigen. Den var udvalgt for at teste en lokomotiv med kort kastefyr.


Kære Steffen

Jeg har haft kontakt med en af de andre fra dengang.
Malingen hed Sadopol (Sadolin). Det er en almindelig olie alkyd maling glans ca. 10-15. (altså ikke helt mat) Den var ikke varmebestandig til mere end ca. 120 gr. Den var bare en anelse mere grålig, d.v.s. ikke så dyb sort som den Sadolin lak der blev brugt til førerhus, tender, undervogn m.m. Det sidste er også vigtigt hvis man skal få den rigtige kontrast frem på lokomotivet.

Mht. fyring af D maskiner er det første gang, at jeg hører, at det skulle være til kaste fyr. D maskiner var stikfyret. Det kan også ses af fyrskovlens form.

Hilsner Keld

Nymalet D 826.

af Steffen Dresler, 15/1 2021, 14:05 (1168 dage siden) @ K564

Kære Keld

Tusind millioner tak fordi du gjorde dig den ulejlighed med at finde ud af hvad i dengang anvendte!:-) :-) :-)

Kastefyr, ja, kan sq ingen gang skrive rigtigt af, der skulle have stået "mindre lokomotiver med halvlangt fyr". Og med "Store Lokomotiver med lang fyrkasse" blev det jo som bekendt en litra PR.

bedste hilsener og god weekend
Steff

Hs 385 , flot billede, øv forkert bemaling!

af Christian Skov Bojsen, 10/1 2021, 18:21 (1173 dage siden) @ Steffen Dresler

Hej Steffen og I andre

Interessant indlæg I har bragt op. Jeg ved at der netop er udarbejdet ca. 110 siders dokumentation vedrørende historisk tilbageførsel af f.eks. HS 415 som den så ud ved udrangeringen. Der er alt fra farvevalg til hvor der er runde beklædnings bolte, firkantede pyntebolte osv., så jeg tror ikke det er manglende viden eller lyst (i hvertfald ikke som holdningen er idag). Jeg er klar over at man førhen har sluttet førerhussider og tender med såkaldt "lokomotivlak", som har stået blankt i forholdet til resten af lokomotivet jf. "maling af statsbanernes rullende materiel 1926". Jeg erfarer derimod også at man mod dampens ophør, har gjort mindre og nogle gange vidt forskelligt værksted til værksted med "detaljegraden" og jeg har altså ikke set billeder af lokomotiver med mat kedel op i 50'erne, udover dem som blev kosmetisk sat i stand til udstillingen på Østerport st, og disse tæller selvfølgelig ikke med.

Kigger man på lokomotiver i drift i 50'erne finder man ikke pudsede, rene lokomotiver, med matgrå kedel. Man finder derimod blanke kedler, førerhus, dom og tender på de af lokomotiverne som var velholdt af personalet bl.a. i Struer - og selvfølgelig en masse meget meget beskidte og matte lokomotiver pga. sod og skidt. Men hvor er de helt klare billeder af lokomotiver med mat grå kedel så? Udover dem som var kosmetisk pæne til udstillingen på Østerport?

Ud fra det tror jeg ikke man har malet lokomotiverne fra omkring 50'erne og frem til dampens ophør med mere end én sort farve udvendigt, men det betyder selvfølgelig ikke at lokomotiverne skal males med autolak som de er idag i "højglans" og hvad RAL-kode det så har. Undersøgelser og farveprøver fra et par damplokomotiver som står urørte fra udrangeringen har også givet en god indikation om hvilken farve og ikke mindst type maling der skal bruges, selvfølgelig taget i betragtning af at malingen nu er 50-60 år gammel, så et par opstrøg skal der nok til for at finde den rigtige.

Jeg vil vove at påstå, at der muligvis bliver gjort mere for detaljen og rigtigheden end der før er blevet gjort i veterantogsregi. :-)

Med venlig hilsen Christian

Hs 385 , flot billede, øv forkert bemaling!

af Steffen Dresler, 10/1 2021, 20:18 (1173 dage siden) @ Christian Skov Bojsen

Kære Christian
Jeg kan ikke slet give dig ret i at lokomotiver reviderede fra slutningen af 1950´erne og frem ikke blev malet efter bestemmelserne, hvilket du bl.a. kan se af nedenstående billeder optaget af Kaj Mose Nielsen (vises efter aftale med John Mose Nielsen).

[image]
DSB litra E II nr. 991 nyrevideret og hensat overkomplet (afkoblet) sammen med DSB litra E II 996 ved Gb 27. september 1964. Lokomotivet er hér malet efter forskrifterne ved S-revision den 5. november 1963.

[image]
DSB litra Q II nr. 344 fotograferet på Gb, hensat (afkoblet) efter S-Rev i 1963.


Kan anbefale dig at se denne side:

Lokomotiver - som vi så dem Kai & John Mose Nielsen | Facebook

Heri kan du se omfanget af ”korrekt bemalede” damplokomotiver i farver.

Jeg har flere farvebilleder af dampere bl.a. N 201 fotograferet i Ar 15. Marts 1968 efter L-rep i.f.m. indsættelse i drift efter udtørring og med grå kedel og røgnedslagsskærme, DSB litra F II nr. 657 efter S-rev med grå kedel o.s.v., o.s.v.

A pro pos museets Hs II nr. 415, prøv lige igen at se billedet optaget I begyndelsen af 1960´erne i denne tråd! Grå kedel!!

Jeg har selv givet input til den dokumentation du skriver om, men ikke om farvevalget (endnu). Og ja, jeg kørte med maskinen på museet FØR den fik TB og åbning i førerhuset og allerede der havde den fået en forkert gang lak af museets daværende personale.

Du har ret i at det er svært at se farver på dampere, især sort/hvide fotos og hvis beskidte, hvilket de blev i slutningen af dampperioden. Og hvis de skulle bruges til særtog – også efter 1970 - fik de en gang olie og petroleum så de skinnede på kedlen og så ”rene og nymalede ud”. Og det gør de jo stadig, men her ER kedlerne jo allerede bemalede med forkert glans og/eller farve (RAL 9005) (bl.a. 736, 917, 991, 563 og 415).

Og jo længere tiden skred frem imod dampens afslutning den 15. maj 1970, jo mere afslappende forhold og autonomi skete på de Maskindepoter, hvor der stadig var damp. Hvorfor (og nok med rette) bruge tid og penge på noget der alligevel skulle ud, ikke sandt?

Men den måde de udstillede lokomotiver på Østerport så ud til udstillingen i.f.m. en kongres er skam rigtig. De VAR så grå på kedlerne. Se bl.a. 1:10 modellerne af litra K og P på Danmarks Jernbanemuseum. De er jo ikke malede for fornøjelsens skyld, vel?

Jeg skriver p.t. på en mulig artikel om farverne på damplokomotiver fra SJS/DJDS og JFJ, DSB/DSB-JF/DSB-S og til DSB med udgangen af maj 1970. Og der er ”bevismaterialet” selvfølgelig nævnt i noterne.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

NB: Og jo netop en restaurering vedr. 415 er jo også en tilbageførelse til hvordan loko så i den periode museet har valgt. Så ud over det tekniske er der jo også lige bemalingen og påskrifterne.

NB, NB: Prøv engang lige at se dette billede af Arne Kirkeby af E II 996 på denne side:
https://www.jernbanen.dk/damp_solo.php?s=1&lokid=351

Hs 385 , flot billede, øv forkert bemaling!

af Anders Færch Hansen, 11/1 2021, 08:32 (1172 dage siden) @ Steffen Dresler

Hvad angår malingen på N 201 efter L-revision 15/3-68 så stod kedel og røgnedslagsskærme i skinnende blank sort maling, og altså hverken grå eller matsort. Det ses også på mine og Søren Balles fotos fra dagen.
https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=19442
https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=20120

Det er muligt at det så ikke helt var i overensstemmelse med forskrifterne.

Anders

Hs 385 , flot billede, øv forkert bemaling!

af Steffen Dresler, 11/1 2021, 09:05 (1172 dage siden) @ Anders Færch Hansen

Kære Anders

Tusind tak for input.

Min indgang til bemalingen er dette billede!
[image]
N 201 den 15. marts 1968 inden prøvetur, fotograf ukendt (for mig).

Blank røgkammerdør, mat kedel og røgnedslagsplader som JEG ser det!!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hs 385 , flot billede, øv forkert bemaling!

af Steffen Dresler, 11/1 2021, 10:29 (1172 dage siden) @ Steffen Dresler

Kære alle

Der er noget der ikke stemmer m.h.t. nyrevideret og så en anmærkning ”L” (lille) reparation.

Lokomotiverne blev normalt KUN opmalede fuldstændigt ved en såkaldt STOR (S) reparation. Og jf. det viste lokomotivkort er dette sidst sket den 25. Marts 1959. De på kortet nævnte ”0” (NUL) reparationer er i.f.m. at 201 har fået udskiftet sin tender med tender N 206 (oprindelig N 210). Altså et tenderbytte og ikke en reparation.

[image]

Den er så hensat og udtørret i DEC 1962 og har været det stort set frem til 1968 hvor den igen bliver Trykprøvet i kedlen (Fristforlængelse) og tilsyneladende igen hensat frem til MAJ 1968 hvor den jf. KM bogen kommer i tur igen og køre frem til FEB 1970, hvor den bliver endelig hensat p.g.a. skade. Den køre i gennemsnit ca. 509 km om måneden i de 21 måneder den er i drift.

Så det jeg TROR OG MENER vi ser på de viste billeder, er altså en prøvetur efter Trykprøve og fristforlængelse. Så lokomotivet køre stadig (i princippet) på den S-Rev den fik den 25. Marts 1959 med de fristforlængelser, der er sket ved Trykprøver. Og da den ikke har været til en decideret S-reparation og været adskilt, repareret, samlet og nymalet, har den fået en gang ”salgslak” med twist og olie over hele lokomotivet undtagen tenderen, da den kommer ud fra værkstedet og skal på prøvetur. Og da den bliver varm fordamper det meste af ”salgslakken” og den oprindelige matte bemaling kommer frem igen.

For lige at illustere hvad jeg mener er herunder et billede fotograferet af Kaj Mose Nielsen (jf. aftale med John Mose Nielsen) og viser R 952 bliver pudset op (med twist og olie, petroleum) engang i 1958/59, samme tur som N 201 sikkert har fået.
[image]

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Bemaling af N201 i 1968 - en mulig kilde ...

af Lars Henning Jensen, 11/1 2021, 10:36 (1172 dage siden) @ Steffen Dresler

Kære alle

Der er noget der ikke stemmer m.h.t. nyrevideret og så en anmærkning ”L” (lille) reparation.

Lokomotiverne blev normalt KUN opmalede fuldstændigt ved en såkaldt STOR (S) reparation. Og jf. det viste lokomotivkort er dette sidst sket den 25. Marts 1959. De på kortet nævnte ”0” (NUL) reparationer er i.f.m. at 201 har fået udskiftet sin tender med tender N 206 (oprindelig N 210). Altså et tenderbytte og ikke en reparation.

[image]

Den er så hensat og udtørret i DEC 1962 og har været det stort set frem til 1968 hvor den igen bliver Trykprøvet i kedlen (Fristforlængelse) og tilsyneladende igen hensat frem til MAJ 1968 hvor den jf. KM bogen kommer i tur igen og køre frem til FEB 1970, hvor den bliver endelig hensat p.g.a. skade. Den køre i gennemsnit ca. 509 km om måneden i de 21 måneder den er i drift.

Så det jeg TROR OG MENER vi ser på de viste billeder, er altså en prøvetur efter Trykprøve og fristforlængelse. Så lokomotivet køre stadig (i princippet) på den S-Rev den fik den 25. Marts 1959 med de fristforlængelser, der er sket ved Trykprøver. Og da den ikke har været til en decideret S-reparation og været adskilt, repareret, samlet og nymalet, har den fået en gang ”salgslak” med twist og olie over hele lokomotivet undtagen tenderen, da den kommer ud fra værkstedet og skal på prøvetur. Og da den bliver varm fordamper det meste af ”salgslakken” og den oprindelige matte bemaling kommer frem igen.

For lige at illustere hvad jeg mener er herunder et billede fotograferet af Kaj Mose Nielsen (jf. aftale med John Mose Nielsen) og viser R 952 bliver pudset op (med twist og olie, petroleum) engang i 1958/59, samme tur som N 201 sikkert har fået.
[image]

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


En "førstehåndskilde" vedr. N 201 må være hvk J.C. Bilde, som mindst en enkelt gang har været aktiv her i dette forum, og som angiveligt som lærling var med til at revidere/trykprøve/klargøre N201 (og som i øvrigt har taget billeder - jeg har selv set dem en gang for mange år siden). Måske kan nogen spørge ham, hvis han nu ikke selv skulle læse med her ...

/LH

Bemaling af N201 i 1968 - en mulig kilde ...

af Steffen Dresler, 11/1 2021, 11:55 (1172 dage siden) @ Lars Henning Jensen

Kære Lars Henning

Jeg kender desværre ikke den omtalte J. C. Bilde og ved derfor ikke hvor jeg skal lede!
Hvis du kender ham må du da gerne skrive til mig på kuverten for info.

Med venlig hilsen og tak.

Steffen Dresler

Bemaling af N201 i 1968 - en mulig kilde ...

af Lars Henning Jensen, 11/1 2021, 13:20 (1172 dage siden) @ Steffen Dresler

Kære Lars Henning

Jeg kender desværre ikke den omtalte J. C. Bilde og ved derfor ikke hvor jeg skal lede!
Hvis du kender ham må du da gerne skrive til mig på kuverten for info.

Med venlig hilsen og tak.

Steffen Dresler


Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at du ikke skulle kende ham eller i det mindste have mødt ham på et af museets damplokomotiver gennem de seneste 40 år ...
Desværre kan jeg ikke bidrage med aktuelle kontaktoplysninger.

Vh
LH

Bemaling af N201 i 1968 - en mulig kilde ...

af Steffen Dresler, 11/1 2021, 13:28 (1172 dage siden) @ Lars Henning Jensen

Kære LH

Har mødt titusinder af personer gennem mit professionelle- og private liv og med mindre jeg har andet end en "goddag relation", kan jeg ikke huske at sætte navn eller ansigt på en person, ikke ondt ment med facts:-( .

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hs 385 , flot billede, øv forkert bemaling!

af Jens, 30 cm fra skærmen, 11/1 2021, 14:31 (1172 dage siden) @ Steffen Dresler

Jeg tillader mig også lige at komme med et indspark...

Bemaling af DSBs lokomotiver har vidst så længe en kørende afdeling af Jernbanemuseet har eksisteret altid været emne for debat. Nogen mente de vidste et, andre andet, for eksempel at der var forskel på hvilke farver udvendige håndtag havde på lokomotiverne i 1. og 2. distrikt. Derfor blev nogen håndtag røde, andre sorte, men uden at der aldrig nogensinde er udført et reelt stykke forskningsarbejde som dokumenterer hvordan tingene egentlig forholdt sig.

Det samme gælder det generelle farvevalg på kedler såvel som hjul og undervogne, hvor alle damplokomotiver der har kørt i revision som museumsmaskiner nok må siges at have været ramt af en hvis, til tider overdreven, pyntesyge. Det visuelle indtryk af et lokomotiv i skinnende, højglanspoleret autolak er bevares imponerende, men desværre nok så langt fra virkeligheden som det kan være, så at bruge museumsmaskiner som forlæg for noget som helst vil i hvert fald give meget tvivlsomme resultater, lige så vel at anvende enkeltpersoner der har været med til at forgøgle pågældende lokomotiver som kilder er i mine øjne også med til at fordreje virkelighedsbilledet.

Tilbage er de “urørte” maskiner, billeder og DSBs bemalingsforskrifter. Jeg vil mene, at man ikke blot på basis af antagelser ud fra et farvebillede af et enkelt lokomotiv kombineret med uaktuelle bemalingsforskrifter er i stand til at konkludere nogen som helst generel tendens, for har der været en regel, viser historien også at der ved DSB i den grad var undtagelser. Et seriøst stykke forskningsarbejde om de anvendte farver på lokomotiverne vil kræve grundige malingsstudier af de overlevende maskiner med øje for hvordan der har været passet på dem siden udrangeringen, granskning af reparationsbøger, indkøbslister, billedmateriale etc, altsammen processer der ikke kan foregå uden den fysiske adgang til disse elementer. Indtil der rent faktisk er udført et sådant stykke arbejde, vil jeg til hver en tid betvivle legitimiteten af et skriveri, for det kan jo sagtens ende med en konklusion der ligner at S-maskinerne var den lokomotivtype der bandt Jylland og Fyn sammen med Sjælland...

I den konkrete sag, så vil jeg efter at have været tæt på flere af de ikke-kørende maskiner mange gange gerne udfordre den påståede forskel i bemaling af tyndplade og kedel med, at to forskellige typer maling næppe kan ældes så ens at glans og farve efter 60 år ender med at være de samme.

Mvh.

Om bemalingen af DSB-damplokomotiver

af Ole Lund Jensen, 11/1 2021, 17:23 (1172 dage siden) @ Steffen Dresler

Kære Steff

I driften, hvor alle overflader bliver snavsede, ender kedel og andre overflader med samme udseende, uanset hvad glans der oprindeligt var malet med. Og hvis man omvendt pudser med petroleum med lidt olie i, bliver overfladerne blanke uanset malingens glans. Så hvis vi ud fra billeder skal udlede hvordan lokomotiverne blev bemalet, må vi begrænse os til billeder optaget ved levering eller lige efter S-revision.

Der findes i litteraturen talrige fine leveringsfotos, der viser bemaling på den måde, du beskriver - dog måske med lidt vartiationer i om skorstenen blev malet blank eller mat. Og der findes også billeder af S-reviderede maskiner malet på denne måde. MEN det er nu alligevel som om der på et tidspunkt er gået lidt skred i det, for du skriver jo selv i din E-maskinebog, at 4. levering af E-maskiner havde blank rundkedel, og billeder af PR-maskiner under (om)bygning viser også blank kedel. Og i filmen "Døgnet rundt med DSB" er der et klip fra prøvetur med en PR-maskine, og der ser man flot blank dombeklædning.

Omvendt medgiver jeg, at det ser ud til, at N-maskinerne havde mat kedel ved idriftsættelsen. Så strategien ser ud til at have svinget lidt.

Som en eksempel på en S-revision i dampens sidste 10-år, kan jeg henvise til et billede i Tom Lauritsens "Danmarks Jernbaner 1960-69" af C 710, der i 1962 ruller ud fra Cvk Kh med noget der ligner blank kedel og skorsten.

Som et p.s. til slut: Hvis valget mellem blank hhv. mat maling skulle være begrundet i temperaturerne, så virker det ejendommeligt at male røgkammerdøren blank, for den bliver da - om noget - temmelig varm.

Med venlig hilsen

Ole Lund Jensen

Om bemalingen af DSB-damplokomotiver

af Steffen Dresler, 11/1 2021, 20:16 (1172 dage siden) @ Ole Lund Jensen

Kære Ole
Igen, du har ret, der er retningslinjer og der blev flere og flere undtagelser hen ad vejen eftersom dampens dage var omme og der ikke mere var et økonomisk aspekt at forholde sig til. Og så skred respekten også til sidst, forståligt nok. Skidtet skulle bare holdes kørende til det var slut. Altså intacitamentet for at holde damplokomotiverne i flot og ren stand forsvandt. Det gjaldt kun om holde dem kørende til der var MZ ´er nok og det var jo i midten af maj 1970.
Mit ønske med denne tråd, der er blevet noget mere omsiggribende end regnet med, for vi taler jo religion og ikke fact når det gælder ”farver”, var ganske simpelt at fortælle hvordan det VAR og håbe, at ved fremtidige S-rev af ex. DSB dampere ved DJM og klubberne (og ditto privatbanelokomotiverne), så at være tro mod historien. Om det er en ”rekvisit”, ”museumsgenstand”, ”vetranlokomotiv” eller hvad er ligyldigt. Altså hvis man ønsker et lokomotiv skal fremstå som i år XX når S-rev/restaurationen er færdig teknisk, er det jo kun den ene halvdel. Den ydre gælder lige så meget, om end muligvis mere, for det er det der ses og bedømmes på. Det indre ved ”vi” bare er iorden! Jeg går her ud fra at det den valgte priode er, hvor damperen var IDRIFT ved DSB (og privatbanerne) og ikke som museumslokomotiv, ik´!
Og uanset hvordan vi vender og drejer de lokomotiver der kan være tale – og hvilken holdning og viden vi mener/tror/har fået fortalt vi har om nu og i fremtiden - var der altså nogle regler for det maleriske.
Det er egentligt ganske let. Vi skal nemlig se på SIDSTE S-reparation gennemført på Cv Ar eller Cv Kh, ikke hverken L-rep, O-rep, fristforlængelser efter trykprøve af kedlen og da slet ikke eventuelle revisioner gennemført efter ca. 1990. Intet ondt om hvad der blev lavet, hvem der udførte det eller andet. Men TIDEN var en anden og der blev nok ikke taget så tungt på, om malingen var i henhold til det historiske. Det samme med skrifttyper og farver på haner, håndtage o.s.v. Der skulle bare dampere ud på de lange skinner. Og det gjorde der, og vi er mange der var (er) taknemmlige for det gjorte og nød damperne på strækninger, åbent hus, særtog o.s.v.
Næsten pludselig røg de alle ud, faldt for revision og kunne ikke fristforlænges mere, BUM!
Nu sidder der, dem jeg har kendskab til, fra det allersydligste af Danmark og til det næsten det nordligste Jylland, nogle helt fantatiske frivillige med eller uden en håndværksuddannelse (og et par enkelte proffer) og fremstiller dokumentation for de dampere der skal have en revision. Og vi burde sq egentligt være lidt stolte over den nye generation om det er DJM eller i private klubber. De viderefører arven og historien.
Reglen er, at alle DSB dampere, der har gennemgået en S-reparation på et af Cv´erne til ca. op til begyndelsen af 1960´erne er malet jf. de gældende regler herfor (der er sikkert en smutter):
Lokomotivet er malet sort, undtagen kedlen der er MAT sort. Det vil sige at kedelbåndene er blank sort, røgkammerdøren blank sort resten MAT sort. Der kan så være lidt forskelligheder m.h.t. skorstenen, men generelt MAT sort. Cylinderbeklædningen kan drille, se foto. Blank sort er altså rammen, bufferplanken, hjul, barrierepladen, førerhus og tenderen med ramme og dens hjul. For tendermaskiner er kedlen sort mat som skrevet ovenfor, resten med førerhus og vandkasser blank sort. Der KAN være problemer med om der skal stafferes, det må man afgøre i hvert enkelt tilfælde efter foto. Og nogle snyder bl.a. E 994 i Odense, burde ikke have, men har, sikkert i.f.m.begravelsestoget i 1972.
Jeg kan IKKE forklare hvorfor røgkammerdøren normalt var blank, se igen foto.
Nu kan alle så skrive at de har set den og den med anderledes bemaling og det synes ikke blank/mat. God fornøjelse. Ovenstående er bare de regler der var. Og reglerne gælder også når man er til modeljernbane!! (hvis man vil selvfølgelig).
Her tilsidst et par eksempler (jamen de er jo gamle), jeps, men gældende!!
I Lokomotivfabrikken ”Berliner Maschinenbau Act. Ges vormals Schwartzkopff in Berlin” officielle bemalingsforskrifter vedr. de i 1910 leverede litra P II nr. 920 – 933 var anført at: Maskine og Tender er sortmalet med røde Stafferinger. Kedelbeklædningen er mat, alle andre dele er lakeret” .
Den nok mest nøjagtige og bedste malebeskrivelse for DSB damplokomotiver er anført i den specifikationsliste over det samlede arbejde, lokomotivfabrikken ”Baldwin Locomotive Works” i Pennsylvania i USA skulle udføre, i forbindelse med bygning af DSB litra D II lokomotiver nr. 870 – 885. Disse lokomotiver fik fabrikken i opdrag at bygge umiddelbart efter den 1. verdenskrig. Oversat fra specifikationslisten er bemalingen at udføre således:

Pkt. 46
Males efter jernbanens (jernbanen = Danske Statsbaner) specifikationer som er:
Loko. Skal males sort.
De efterfølgende dele skal have en mat overflade: Kedelbeklædning inklusiv dom- og sikkerhedsventils beklædning og cylinderbeklædning.
Følgende ting skal lakeres: Førerhus, pufferplanke, kedelbånd, hjulkasser, tender, udvendige tenderrammer, pufferplanker og hjul, undtagen bandager, der skal poleres.
Der skal males stafferinger på førerhuset, cylinderne, langs fodpladens ydre kant, hjulkasser, på hver kant af kedelbåndene, tender, tenderrammer etc.
Skorsten skal males sort med et bånd i rødt, hvidt, rødt som vist på jernbanens malevejledning.
Førerhuset skal indvendigt males med en gul farve og som skal godkendes af jernbanens inspektør.
Pkt. 48
Lokomotiv og tender skal males og have stafferinger 0,3½ Incs brede med carminfarve som anvist i B.L.W. specifikation 38367, 38383 og 38389.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

Hs 385 , flot billede, øv forkert bemaling!

af Lars Henning Jensen, 11/1 2021, 17:09 (1172 dage siden) @ Christian Skov Bojsen

Hej Steffen og I andre

Interessant indlæg I har bragt op. Jeg ved at der netop er udarbejdet ca. 110 siders dokumentation vedrørende historisk tilbageførsel af f.eks. HS 415 som den så ud ved udrangeringen. Der er alt fra farvevalg til hvor der er runde beklædnings bolte, firkantede pyntebolte osv., så jeg tror ikke det er manglende viden eller lyst (i hvertfald ikke som holdningen er idag). Jeg er klar over at man førhen har sluttet førerhussider og tender med såkaldt "lokomotivlak", som har stået blankt i forholdet til resten af lokomotivet jf. "maling af statsbanernes rullende materiel 1926". Jeg erfarer derimod også at man mod dampens ophør, har gjort mindre og nogle gange vidt forskelligt værksted til værksted med "detaljegraden" og jeg har altså ikke set billeder af lokomotiver med mat kedel op i 50'erne, udover dem som blev kosmetisk sat i stand til udstillingen på Østerport st, og disse tæller selvfølgelig ikke med.

Kigger man på lokomotiver i drift i 50'erne finder man ikke pudsede, rene lokomotiver, med matgrå kedel. Man finder derimod blanke kedler, førerhus, dom og tender på de af lokomotiverne som var velholdt af personalet bl.a. i Struer - og selvfølgelig en masse meget meget beskidte og matte lokomotiver pga. sod og skidt. Men hvor er de helt klare billeder af lokomotiver med mat grå kedel så? Udover dem som var kosmetisk pæne til udstillingen på Østerport?

Ud fra det tror jeg ikke man har malet lokomotiverne fra omkring 50'erne og frem til dampens ophør med mere end én sort farve udvendigt, men det betyder selvfølgelig ikke at lokomotiverne skal males med autolak som de er idag i "højglans" og hvad RAL-kode det så har. Undersøgelser og farveprøver fra et par damplokomotiver som står urørte fra udrangeringen har også givet en god indikation om hvilken farve og ikke mindst type maling der skal bruges, selvfølgelig taget i betragtning af at malingen nu er 50-60 år gammel, så et par opstrøg skal der nok til for at finde den rigtige.

Jeg vil vove at påstå, at der muligvis bliver gjort mere for detaljen og rigtigheden end der før er blevet gjort i veterantogsregi. :-)

Med venlig hilsen Christian


God eftermiddag!

Dit indlæg og projekt virker meget seriøst og særdeles relevant, men til forståelse for sagen bliver du nok nødt til at røbe for os andre, om det er et helt privatidealistisk projekt, du har gang i, eller om du på en eller anden måde - med projektet og/eller i det hele taget - er tilknyttet DJM :-)

Mh
LH

Hs 385

af NielsJ_Esbjerg, Esbjerg, 11/1 2021, 10:35 (1172 dage siden) @ Børge Sundahl

Er det ikke meget normalt, at restaurerede lokomotiver - og vogne også - bliver restaureret op til en stand de nærmest aldrig har været i?

Når man går en tur på Jernbanemuseet i Odense, så bli'r jeg lidt trist, for materiellet ligner overhovedet ikke det jeg selv arbejdede med ved DSB. det er alt for pænt, rent og perfekt.

Lad et nymalet lokomotiv køre fra Aalborg til Kbh retur, så ligner det noget mere realistisk :)

Hs 385

af Steffen Dresler, 11/1 2021, 12:09 (1172 dage siden) @ NielsJ_Esbjerg

Kære Niels

Jeg kan sagtens forstå hvad du mener. Men formålet ved en restaurering af en genstand er vel at tilbageføre den/lade den være i den form den havde eller har for at bevare genstanden for eftertiden. Dermed ikke sagt at et damplokomotiv som f.eks. DSB litra Fs skal tilbageføres til sit udseende da det blev leveret som SJS klasse F med at det, det indebærer. Som lokomotivet så ud da det blev udrangeret fra DSB er vel også godt nok.
Men det er jo ikke op til os, men det dem der bestemmer og betaler;-) . Og så kan vi jo være uenige i deres valg.
I den modsatte grøft er jo f.eks. det tekniske museum i Berlin, hvor en del af materiellet er bevaret, lige hentet ind udefra med rusthuller, afskallet maling mv. Og endelig de genstande man føler skal vises frem, men af politiske årsager gemmes fuldstændigt væk i undskyldninger og andet.
Men ellers synes jeg da da det udstillede på museet ikke står i højglans (OK litra Q!!) men i en "brugbar tilstand".

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Denne tråd er jo IKKE oprettet for det formål du beskriver, men for at tingene - efter min mening - gøre så historisk korrekte som muligt, bl.a. bemalingen. Og at dette gøres efter en undersøgelse og ikke bare som jeg tror/mener/er nemmest og de er jo alligevel ligeglade!

Hs 385

af Ole M. Nielsen ⌂, 11/1 2021, 14:48 (1172 dage siden) @ Børge Sundahl

Her er HS 385 i sine velmagtsdage.

[image]

Hs 385 contra Hs 420

af Steffen Dresler, 11/1 2021, 15:38 (1172 dage siden) @ Ole M. Nielsen

Og hér HS II nr. 420 med MAT kedel. Forskellen enorm til 385, ikke? Og forvirret?

Nå forklaringen er jo nok den, at Hs 385 var til S-rev og udgik 25-06 1957, altså to år før billedet blev taget af Dagø i 1959.
Som normalt blev maskinerne pudset op engang imellem, når Lokomotivmesteren syntes at det var på tide. Metoden var denne, at en remisearbejder tog en spand med petroleum eller dieselolie og tilsatte smøreolie. Derefter blev hele maskinen tørret over med klude og whist og fik denne flotte skinnende farve. Kom man IKKE smøreolie i blandingen blev kedlen mat og meget grå p.g.a. strålevarmen. Årsagen til denne rengøring var, at dels aftørredes kulstøv, olierester og fedt, men nok ikke mindst, at man havde lettere ved at kunne konstatere eventuelle brud eller revner. Det holdt på kedlen en uges penge og så var den matgrå igen at se på.

Billedet af Hs II 420 er fotograferet ligeledes i 1959, men af Kaj Mose Nielsen og viser maskinen som den så ud efter S-revision og ommaling den 29-5-1958, altså et år tidligere. Og husk nu på, at kedlen IKKE er malet grå, men er MAT SORT. Det synes bare Gråt!
[image]

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hs 385 contra Hs 420

af Niels-Erik Hansen, Roskilde, 11/1 2021, 17:01 (1172 dage siden) @ Steffen Dresler

Og så skal damplokomotiver altså helst ses i "arbejdstøjet", og ikke blankpoleret!

Hs 385 contra Hs 420

af villy skovborg, 11/1 2021, 22:13 (1172 dage siden) @ Niels-Erik Hansen

jeg tænker man kunne kigge på 708 den er i original maling, det tænker jeg også 987 er samt 994 og 428 og de er ikke med grå kedel.
708 er nok et studio værd den har også lærreds tag beklædning.
umidbart tænker jeg ikke der er flere tilbage i drift bemaling
mvh Villy

Hs 385 contra Hs 420

af Steffen Dresler, 11/1 2021, 22:59 (1172 dage siden) @ villy skovborg

Hej Willy

Jamen kedlerne skal da heller ikke være grå, de skal såmen bare være sortmatte, der under visse lysforhold kan opfattes som koksgrå!
Men de er jo nok også "slidt" lettere blanke med tiden.

Bedste hilsener

Steff

Avatar

Hs 385 contra Hs 420

af Morten Flindt Larsen, København K, 11/1 2021, 23:40 (1172 dage siden) @ Steffen Dresler

Hej Willy

Jamen kedlerne skal da heller ikke være grå, de skal såmen bare være sortmatte, der under visse lysforhold kan opfattes som koksgrå!
Men de er jo nok også "slidt" lettere blanke med tiden.

Bedste hilsener

Steff

"Månen har den farve, som måner skal have". Damplokomotiver er sorte. Punktum! :-P :-D :-P

P.S.
Hvilken indflydelse har temperaturen i kedel, skorsten etc. over tid på farven og glansen i modsætning til førerhus, vandkasser og andre "kolde" dele af lokomotiverne?

Avatar

Hs 385 contra Hs 420

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 12/1 2021, 01:00 (1172 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

P.S.
Hvilken indflydelse har temperaturen i kedel, skorsten etc. over tid på farven og glansen i modsætning til førerhus, vandkasser og andre "kolde" dele af lokomotiverne?

Om det kan være grunden skal jeg lade være usagt, men jeg mener faktisk at udstrålingen af varme (infrarød stråling) er højere fra en matsort overflade end en blank.

Hs 385 contra Hs 420

af Steffen Dresler, 12/1 2021, 09:39 (1171 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Go´morn

Med hensyn til dit sp. vedr. den matte kedel tillader jeg mig at citere O. F. A. Busse, den yngre (Maskindirektør ved statsbanerne).

”Ommaling sker mellem 3 til 6 år. Førerhuset og Tenderen, samt alle hjul bliver behandlet som Personvognene med spratling og lak. På Kedlen og på Cylinderbeklædningen holder denne metode ikke på grund af strålevarmen. I stedet bliver disse steder strøget med en mager Fernisfarve og en gang med oliefarve, hvortil er tilsat Terpentin for at gøre den mat. Dette står sig også godt til det blanke førerhus. Kedelbåndene skal dog stafferes og stryges med lokomotivlak. På skorstenen og det ikke beklædte røgkammer benyttes sort asfaltlak”.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hs 385 contra Hs 420

af Georg Schmidt, 13/1 2021, 21:34 (1170 dage siden) @ Steffen Dresler

I 1932 kom der en melding (M 6750/32) fra maskinchef Ove Munck , der gerne ville have maskinerne hurtigere igennem værkstederne, og derfor spare lidt på malerarbejdet. Spartling af førerhusvægge og tendervægge ønskedes udeladt.
Opmaling fra grunden skulle ændres som anført nedenfor.
Ove Holger Munck var afdelingschef fra 1/9 1927 til afsked 28/2 1938, og han var vist en ret stor motorfan.:-D
I forbindelse med førerhus og tender skulle det ske i følgende takt.

1. dag Blyhvidt-oliefarve.
2. dag Kitning med lakkit.
udsætning med spartelfarve
3 .dag Blyhvidt-oliefarve med terpentin
4. dag Sort slibe-emaille
5. dag Slibning med sandpapir, sort Japan-emaille
7.dag Overføring, påskrifter og staffering
8.dag Overlakering af påskrifter med lokomotivlak

Sign Ove Munck/H Mamsen
M v h
Georg

Hs 385 contra Hs 420

af Steffen Dresler, 14/1 2021, 10:53 (1169 dage siden) @ Georg Schmidt

Go´morn til alle

Lokomotivførerhuse og tendere skulle og blev behandlet malermæssigt som med det pladebeklædte person – og pak/postvogns vognmateriel. Metoden er vist herunder og var resultatet af ”Udvalget af 14, juni 1926” anbefaling, der blev vedtaget. Udvalget var primært nedsat for at ensarte malermetoder, der trods en sammenlægning af de to maskinafdelinger i 1892, stadig havde to vidt forskellige metoder til at komme i mål. Sekundært at se på effektiviteten i malermetoder og se på de anvendte materialers effekt, herunder faktisk også miljømæssige aspekter.

Når man ser på det benyttede antal dage et lokomotiv var inde på værksted til stor reparation (benævnt ”S Rev.”), der normalt skete med et interval på 4 til 6 år, lå reparationstiden på ca. 1½ til 2 måneder. Hertil skal så normalt tillægges en periode før indgang til værkstedet, hvor lokomotivet var hensat. Årsagen hertil var at der skulle være en lille buffer med hensyn til plads p.g.a. eventuelle forsinkelser, selvom tidsperioden reparation var angivet i de årlige udgivelser herom.

Og når man ser på antallet af lokomotiver, der skulle gennemgå de pligtige og i den anledning underlagt Politireglementets bestemmelser, var op til ¼ af det samlede antal lokomotiver Statsbanerne havde til rådighed, til stadighed ude af drift og til eftersyn/reparation. Heri er medtaget de mellemliggende såkaldte L eftersyn (L=lille), der fandt sted et par gange mellem to S Rev. For yderligere at tage tid kunne lokomotiverne være til et hastigt såkaldt 0 (Nul) eftersyn, der normalt dækkede over en her og nu reparation, revne i fyrkassen, afbrændte lejer o.s.v.

Så der er faktisk en årsag til at ønske en kortere værkstedsperiode når alene malerarbejdet optog næsten ¼ del af reparationsperioden!
Men bemærk at det KUN drejer sig om førerhus og tender, kedlens malermetoder forblev uændrede.

[image]

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

Hs 385 contra Hs 420

af Børge Sundahl, 14/1 2021, 18:07 (1169 dage siden) @ Steffen Dresler

Det er dog fantastisk, hvad et enkelt fotografi kan udløse af debat.
Men OK, så fik vi da farverne på damplokomotiver belyst.'
Børge

DSB F656

Tagcloud

nattog liggevogne sovevogne spisevogne barvogne postvogne rejsegodsvogne styrevogne dobbeltdækkervogne remise maskindepot station banegård hovedbanegården IC2 IC3 IC4 godstog persontog materieltog arbejdstog Nærumgrisen veteranbaner jernbanefotos jernbanebilleder Movia rangerlokomotiv havnebane industrispor skinnebusser Øresundstog intercity intercitytog intercitylyn tog DSB Arriva Lokaltog

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak