Snerydning!

af 87-Gruppen, 12/1 2021, 20:16 (1171 dage siden)

Kære Forum

Jeg har netop modtaget dette link fra en god ven! her er de flotteste billeder af snerydning i USA som jeg nogen sinde har set selvfølgelig med damp! sæt en god time af og nyd det i fulde drag! https://www.youtube.com/watch?v=VPnhFXcgLPM

De bedste hilsener fra Vagn

Snerydning!

af Jens Vesterdahl ⌂, 12/1 2021, 22:31 (1170 dage siden) @ 87-Gruppen

Kære Forum

Jeg har netop modtaget dette link fra en god ven! her er de flotteste billeder af snerydning i USA som jeg nogen sinde har set selvfølgelig med damp! sæt en god time af og nyd det i fulde drag! https://www.youtube.com/watch?v=VPnhFXcgLPM

De bedste hilsener fra Vagn


Herligt :-)
Der er et par stykker mere, hvor der ryddes sne på Cumbres & Toltec Scenic Railroad - en veteranbane som i øvrigt er en rejse værd i sig selv.

Mvh
Jens

Snerydning!

af 87-Gruppen, 13/1 2021, 17:25 (1170 dage siden) @ Jens Vesterdahl

Hej Jens

Ja, film no 2 om snerydning i et pas imponerende, for ikke at tale om en film fra udflugtssæsonen - fantastisk landskab.

Mvh Vagn

Snerydning!

af Jens Vesterdahl ⌂, 13/1 2021, 23:18 (1169 dage siden) @ 87-Gruppen

Jeg besøgte Cumbres & Toltec Scenic Railroad i oktober 1998 på den sidste weekend i sæsonen. Jeg ankom til Chama i New Mexico fredag aften, og næste morgen på stationen blev jeg mødt af dette syn

[image]


Et trespand blev klargjort til dagens tur. Jeg lod mig dengang fortælle, at antallet af vogne bestemmer trækkraften. Hver maskine kan trække 6 vogne op til Cumbres Pass, og toget den dag var på 18 vogne ...

[image]


Så gik det ellers med åben regulator op ad bjerget i snevejr - hvor solen dog kiggede igennem skyerne enkelte gange.

[image]


Ved Cumbres Pass i over 10.000 fods højde over havet er man nået ind i Colorado, og de to forspandsmaskiner kobles fra og returnerer til Chama. Toget fortsætter mod Osier, hvor man møder det modgående tog fra Antonito, og hvor der serveres et lækkert måltid, hvorefter man kan vælge at fortsætte til Antonito eller tage toget tilbage til Chama.

[image]


Mens passagererne spiser, tages vand ved vandtårnet i Osier.

[image]


På vej ned ad bjerget til Chama køres kun med en enkelt maskine. Vognene slingrede til tider temmelig meget til siderne, og jeg undrede mig af og til over, om de mon kunne holde sig på sporet. Det lykkedes så heller ikke helt, for en af vognene afsporede faktisk undervejs. Man medbragte dog grej til at klare situationen, og efter en times baksen kom vognen på skinner igen, og turen fortsatte.

[image]


Dagen efter fulgte jeg toget i bil. Vej 17 følger i store træk banen fra Chama og til lidt forbi Cumbres Pass, så det var ret let at følge med toget og tage opstilling. Vejret var slået om, og landskabet præsenterede sig med de smukkeste efterårsfarver og høj himmel. Der kørtes med et almindeligt forspand.

[image]

[image]

[image]


Her er toget nået til Cumbres Pass, hvor forspandsmaskinen kobles fra. Herefter måtte jeg tage afsked med C&TSRR, da andre gøremål kaldte, men jeg besøger gerne denne bane igen.

[image]


Ikke langt derfra ligger Durango & Silverton Narrow Gauge Railroad, som også er en rest fra Rio Grandes smalsporsnet. Der køres med samme type maskiner, og tager man dertil, så skal den selvfølgelig også besøges.

Venlig hilsen
Jens

Snerydning!

af Niels Munch, 14/1 2021, 09:34 (1169 dage siden) @ Jens Vesterdahl

Eminente billeder!

Bedste hilsener & tak for kigget
Niels

Snerydning - nu også i Schweiz

af Ole Lund Jensen, 24/1 2021, 17:56 (1159 dage siden) @ 87-Gruppen

Også i Schweiz har man som bekendt en del sne og en del "potent" snerydningsmateriel på jernbanerne. Furka Bahn prøvekørte i december 2020 sin flot istandsatte roterende sneplov; se en herlig video fra prøveturen her. Blot en irriterende underlægningsmusik/-støj, der er indlagt i begyndelsen; men ellers flot video og god lyd fra selve kørslen. Og flot materiel; de kan noget, de schweizere.

Og så må Banedanmark og regionsbanerne i øvrigt se at gøre sig klar til noget måske-snevejr om en uges tid. Vi får se.

Med venlig hilsen

Ole Lund Jensen

Snerydning - nu også i Schweiz

af re20000, 25/1 2021, 00:16 (1158 dage siden) @ Ole Lund Jensen

Også i Schweiz har man som bekendt en del sne og en del "potent" snerydningsmateriel på jernbanerne. Furka Bahn prøvekørte i december 2020 sin flot istandsatte roterende sneplov; se en herlig video fra prøveturen her. Blot en irriterende underlægningsmusik/-støj, der er indlagt i begyndelsen; men ellers flot video og god lyd fra selve kørslen. Og flot materiel; de kan noget, de schweizere.

Ja også med vejret, det er jo ren julestemning!

Nold

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak