Avatar

MH i Københavns Frihavn

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 8/2 2021, 19:22 (1171 dage siden)

Jeg har fået lov til at vise dette billede, der er fra Københavns Frihavn. Jeg mangler lidt oplysninger:

1) Præcist hvor er billedet taget og i hvilken retning. Så vidt jeg kan se, er vi "indenfor hegnet". En "knappenål i et kort" ville være dejligt.

2) Hvornår er billedet mon fra? Jeg har fået billedet af personen, der ses foran MH'eren. Vedkommende var ansat 1979-1991. Så vidt jeg kan finde ud af, fandt 2 MH'ere vej til Københavns Frihavn: HM 374 i 1999 og MH 378 i 2002. Men det flugter ikke rigtig med personens ansættelsesperiode.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Avatar

MH i Københavns Frihavn

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 8/2 2021, 19:30 (1171 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

2) Hvornår er billedet mon fra? Jeg har fået billedet af personen, der ses foran MH'eren. Vedkommende var ansat 1979-1991. Så vidt jeg kan finde ud af, fandt 2 MH'ere vej til Københavns Frihavn: HM 374 i 1999 og MH 378 i 2002. Men det flugter ikke rigtig med personens ansættelsesperiode


Jeg har fået oplyst, at personen fra tid til anden var på afløsning i Københavns Frihavn, så vi kan sagtens være efter 1999/2002.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

MH i Københavns Frihavn

af Søren Agerskov, 8/2 2021, 19:43 (1171 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Stedet er temmelig meget forandret i dag. Gaden har et lidt andet forløb og hedder i dag Southamptongade. Vi kigger mod syd. På den anden side af hegnet til højre er nogenlunde det sted, hvor Nordhavnsmetroen kommer ud af tunnelen og stiger til vejrs. Den røde bygning bagved er PFAs hovedkontor.

MVH
Søren Agerskov

MH i Københavns Frihavn

af Niels Munch, 8/2 2021, 20:10 (1171 dage siden) @ Søren Agerskov

Hermed kort over Frihavnen, som den så ud i 1985 (tidligere vist *her*):

[image]

PFA ligger oppe t.v. på hjørnet af Kalkbrænderihavnsgade og Sundkrogsgade, og vej/spor langs hegnet må være ved Glückstadtsvej på kortet.

M.v.h.
Niels

Avatar

MH i Københavns Frihavn

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 8/2 2021, 20:24 (1171 dage siden) @ Niels Munch

Hermed kort over Frihavnen, som den så ud i 1985 (tidligere vist *her*):

[image]

PFA ligger oppe t.v. på hjørnet af Kalkbrænderihavnsgade og Sundkrogsgade, og vej/spor langs hegnet må være ved Glückstadtsvej på kortet.

Kære Niels

Dit kort ledte mig videre til dette (angiveligt fra 1995):

[image]Kilde: http://kb-images.kb.dk/DAMJP2/DAM/LuftfotoOM/0001/328/262/SC7000-95_0065/full/full/0/na...

Bedste hilsner

Thomas

MH i Københavns Frihavn

af Niels Munch, 8/2 2021, 22:47 (1171 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas,

Et foto taget uden for hegnet fra svinget i Sundkrogsgade blev vist *her*. Det gule lokomotiv på billedet er O&K 26659/1968.

Bedste hilsener
Niels

MH i Københavns Frihavn

af cslundsten, 9/2 2021, 00:27 (1171 dage siden) @ Niels Munch

PFA ligger oppe t.v. på hjørnet af Kalkbrænderihavnsgade og Sundkrogsgade, og vej/spor langs hegnet må være ved Glückstadtsvej på kortet.

Formentlig ca. her?

Mvh
Carsten Lundsten

MH i Københavns Frihavn

af Lars, 8/2 2021, 20:25 (1171 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

[image]

Så vidt jeg kan bedømme, er lokomotivet blåt med gule hjørner forneden, der står CMP på lokomotivet og der er ikke nummer på pufferplanken. Så vi er mellem 1999 og 2005.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak