ganske spændende link - mange tak - men jeg synes ikke jeg får svar på de 3 spørgsmål jeg stillede....

Hejsa,

Så læs Wikipedia:

Danlink var en godsforbindelse for jernbane og færger imellem Sverige og Tyskland via Danmark, som blev åbnet i 1986 med det formål at styrke transportmulighederne af gods mellem Skandinavien og kontinentet. Ruten blev markedsført af DSB, SJ og DB som en hurtigere godsforbindelse imellem landene.

Oprettelsen af forbindelsen medførte omlægning af trafikken til en ny færgeforbindelse for godstog mellem Københavns Frihavn og Västhamnen i Helsingborg, som blev åbnet den 3. november 1986. Ruten fik trafik fra Helsingør-Helsingborg, hvor godstog blev fjernet, og ruten Københavns Frihavn-Malmø, der blev nedlagt. Ruten blev trafikeret af to store færger, M/F Trekroner og den nye svenske færge M/F Öresund.

Godstrafikken blev omlagt over Storebæltsforbindelsen, da den åbnede. Færgeruten København-Helsingborg blev nedlagt den 30. juni 2000, da Øresundsforbindelsen åbnede.

Åbningen af ruten medførte også udvidelser af Rødby-Puttgarden-ruten, hvor der bl.a. blev anskaffet den nye tyske færge M/F Karl Carstens.

Dette besvarer dine spørgsmål. Hvis man havde gjort, som du foreslår, var det blevet en fiasko. DanLink løste sin opgave. Og ja, Malmø var allerede et knudepunkt den gang pga. Trelleborg - Sassnitz overfarten.

Undskyld - jeg er åbenbart ualmindelig tungnem

Ja - Danlink løste sin opgave - det er ikke til diskussion
Og den gamle rute fra Malmø var ikke løsningen
Men hvis Malmø allerede dengang var knudepunktet, hvorfor var det så den bedste løsning at bygge lejet til storfærgerne i Helsingborg i stedet for Malmø? For det betød vel at fra Malmø kørte man op til Helsingborg og sejlede ned til Frihavnen?

Nej, ikke Malmø men Helsingborg var knudepunktet for trafikken mellem Vestsverige/Norge og Danmark/Kontinentet, mens Malmö og Trelleborg var knudepunktet for det østlige Sverige.

Måske er jeg også tungenem, men jeg forstår ikke, hvorfor du mener, at det ville have været en farbar vej til at nå målene med Danlink at gøre Malmø til en endnu større flaskehals/knudepunkt, end den var i forvejen. DanLink var jo blot var en midlertidig løsning beregnet på en kort årrække, indtil de faste forbindelser over Storebælt og Øresund var færdige. Ud over indsættelse af storfærgerne, der kunne overføre et helt godstog ad gangen, mellem Frihavnen og Malmø, havde det været dyrt at gennemføre udvidelser af rangeranlæggene i Malmø og samtidig lukke rangeranlæggene i Helsingborg samt omlægge hele trafikafviklingen i Sydsverige - blot for at kassere det hele igen få år senere. De enkeltsporede strækninger, som du sætter et teoretisk spørgsmålstegn ved, var øjensynlig ikke noget større problem i den virkelige verden.

Den endelig løsning på flaskehalsproblemerne i Malmø og Helsingborg kom med etableringen af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund, hvor godstogene nu kan køre direkte fra Maschen til slutdestinationerne i Sverige og Norge uden fire gange omrangering ved færger undervejs. Citytunnelen i Malmø var også en del af løsningen. Ydermere så blev der bedre plads til at overføre biler med de små kombinerede bil- og jernbanefærger på HH-overfarten, så også her betød DanLink en kapacitetsgevinst. Men bevares, det kan da være, at de danske, svenske og tyske trafikplanlæggere i sin tid tog fejl og at politikerne traf nogle forkerte beslutninger.