Det findes dem som tager til Mekka, og dem der ”går Caminoen”. For min del giver det ro at køre en tur med smalspor fra Västervik. Tak til dem som rejste med.

Hej Preben

I lige måde da, tak for kigget - det glæder mig at der stadig er liv i Västervik-Hultsfred.

Vi dyrker vores fælles jernbane-hobby på mange forskellige måder.

Nogle er ”nummermænd” og har kun fred i sjælen, når der er styr på litrering og nummerering af det rullende materiel.
Nogle er ”trafik-fikserede” og har alle de køreplaner, der kan opdrives, stående i bogreolen.
Nogle er ”teknokrater” og diskuterer fordele og ulemper ved tekniske konstruktioner og løsninger til de er firkantede i hovedet.
Nogle er ”fotofreaks” og kører mange kilometer i bil langs en bane for at skyde de flotteste billeder og film - men sætter nødigt deres ben i et tog.

Og så er vi nogle, der gerne vil opleve stemningen på forskellige jernbaner, deres ”personlighed”, som Bryan Morgan kalder det i sin klassiske bog: ”The end of the Line”.

Man kan også skelne mellem "internationalister" og "hjemmefødninge", samt mellem "historikere" og "nutids-interesserede".

Jeg siger ikke, at det ene er bedre end det andet, tværtimod: det er mangfoldighed.

Bedste hilsner

Hej Preben,

Hvert og ét af de 30 fotos var en nydelse; tak for turen!

Bedste hilsener
Niels

Godmorgen til alle fans af svenske jernbaner her i forum

Jeg besøgte Växjö-Västervik-banen på dens sidste driftsdag med persontrafik, altså den 19. august 1984.

På den tid var jeg fattig som Lazarus, så jeg tog til Växjö på tommelfingeren og fortsatte på samme manér op langs banen til Västervik med ophold på stationer undervejs. Her er lidt billeder, de er ikke allesamme lige teknisk perfekte, men i det mindste er de historiske,

Det er en noget diset morgen, og dagens første tog er ved at være klar til afgang i Växjö.

I den anden ende af toget havde nogle ”aktivister” taget opstilling. Bemærk i øvrigt sovevognen på normalsporet til venstre.

Her er vi i Åseda, og som det ses, var en del mennesker mødt op for at tage afsked med toget. Der blev flere og flere op ad dagen.

I Hultsfred var der livlig aktivitet. Damplokomotivet NVHJ nr. 22 rangerede - ejermærket står for ”Norsholm-Växjö-Hultsfred Järnväg”. Delstrækningen Norsholm-Åtvidaberg er borte, men Åtvidaberg-Vexjö blev omsporet til normalspor, og her kører ”Tjusttågen” fortsat fra Linköping til Åtvidaberg og videre til Växjö (mig bekendt).

Her er hele to togkrydsninger på én gang - de normalsporede tog mellem Linköping og Oscarshamn ses til højre.

Mellem Hultsfred og Växjö - typisk strækningsfoto. Redningskransen på forreste motorvogn bar indskriften: ”SOS - Rädda mig!”

I en sky af røg forsvinder toget i retning af Hultsfred.

Jeg nåede først Västervik sent efter mørkets frembrud, og oplevede altså ikke det sidste togs ankomst. Men næste morgen holdt stammen på stationen, og den skulle køres tilbage til Västervik. Motorføreren og en lille håndfuld enthusiaster tilbød venligt, at jeg kunne køre med.

Man arrangerede ovenikøbet fotostop undervejs.

I Hultsfred takkede jeg for turen og stod af. Måske skulle jeg være blevet ombord, men jeg ville gerne videre til Stockholm og se sporvognen på Lidingö.

Bedste hilsner

Beklager at jeg i jernbanemæssig henseende har haft forfald i et par dage. Tak til både Hans og Niels for de venlige kommentarer. Og til dig Hans er jeg imponeret af din præcise analyse og sproglige vinkling. Freud ville givetvis have konkluderet at patienten – altså undertegnede - på baggrund af intensive oplevelser i barndommen er blevet uforbederlig jernbaneromantiker.
Har ledt i computerens afkroge og fundet ”et par” supplerende billeder fra ”smalspåret” formodentlig fra sommeren 1988. Fik scannet billederne ind for et par år siden og har kigget lidt på disse igen. Kvaliteten kan diskuteres, men der var jo ingen af os som havde digitale kameraer på daværende tidspunkt. Det første billede er fra Växjö og i øvrigt taget fra den bro som forbandt de enkelte perroner – en bro som man ser tydeligt på Hans’s billede. De øvrige billeder er fra Åseda.