Jernbanemuseets årsskrifter

af Claus E. Hansen, 24/3 2021, 21:58 (1122 dage siden) @ Tommy Nilsson

Desværre tvivler jeg på at Årsskriftet for 2020 får særligt mange læsere blandt jernbaneentusiaster. Det virker lige så fagvidenskabeligt, som det har været i de seneste år. Og en væsentlig grund til at jeg vælger mere at støtte veteranjernbaner i stedet for.

Mvh
Claus

Jernbanemuseets årsskrifter

af Steffen Dresler, 25/3 2021, 15:36 (1121 dage siden) @ Krabsen

Kære Krebs

Du har så inderligt ret i din skriv og det har nok taget – også for undertegnede – mange, mange år at komme frem til og forstå det du nævner, at Danmarks Jernbanemuseum ikke er en klub der udgiver et klubblad for medlemmerne og at det daværende Museumstog ikke var en veteranjernbaneklub, selvom det kunne være svært at se forskellen bortset fra finacieringen.

Men jeg tillader mig at tro, at størstedelen af den daværende museumsklub netop anså museet for en jernbaneklub og museumstog som deres veterantog og at ”klubbladet” (indledningsvis ”Årsskrift for Jernbanemuseets venner” og senere ”Tog i Tiden”) netop derfor skulle indeholde det det gjorde (og hvor var det velskrevet;-) ).

Men i takt med at DSB og senere Banestyrelsen måtte slippe tøjlerne sikkerhedsmæssigt og finansielt overgik Danmarks Jernbanemuseum (og er stadig ved dette) til at være et MUSEUM, der efterhånden skal finansiere sig selv uden hjælp fra hverken DSB eller Banedanmark. Og dette MÅTTE jo få konsekvenser og ændringer hen ad vejen både m.h.t. aktiviteter, medlemstidbud og også ”klubbladet”.

Og her er vi ved kernen (eller en af kernerne) nemlig for at være et – på et tidspunkt – fuldstændigt statsanderkendt museum, SKAL DJM nu udgive et tidsskrift, hvor artikler skal være fagfællebedømt og andet skal være forskningsbaseret (derfor en Ph.d. som ansat), men det hele være omkring ”jernbanen” i den bredeste forståelse.

Jeg tror at denne transformation nu er ved at være tilendebragt og at årsskriftet fra museet fra at være et veterantogstidsskrifts og ”klubblad” nu har fundet sig selv.

Så kan man altid diskutere indholdet og være kritisk over for nogle af artiklerne. Og det bør man være, men samtidig hermed så også stille op med forslag og eventuelt selv tilbyde sig!

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

NB: I øvrigt en pæn og sober anmeldelse der er foretaget af årsskriftet.

Jernbanemuseets årsskrifter

af Claus E. Hansen, 25/3 2021, 19:08 (1121 dage siden) @ Steffen Dresler

DJM må have mistet mange støttemedlemmer, også fordi der har været ført den politik der har mht. bevaring af materiel og ikke mindst køreklare enheder. Der har efterhånden vist aldrig været så lidt fx damp køreklart i DJM´s historie, som det er tilfældet i dag.....

Når det er sagt, ja så er der nye tider, og mere selvstændighed til DJM. Og det kan der tales meget for og imod for.

Men som sagt, min støtte gør større gavn hos et par af de aktive veteranjernbaner i stedet for. Og sådan er vi vist en del der tænker.

Må indrømme at jeg vil ikke bruge min fritid på at sætte mig ind i meget videnskabelig skrevne artikler i årsskriftet, der mest er beregnet for fagfolk, altså akademikere der er helt inde i fagtermerne. En helt forkert politik. Men det er så kun min holdning ;-)

Mvh
Claus

Jernbanemuseets årsskrifter

af Steffen Dresler, 25/3 2021, 20:39 (1121 dage siden) @ Claus E. Hansen

DJM må have mistet mange støttemedlemmer, også fordi der har været ført den politik der har mht. bevaring af materiel og ikke mindst køreklare enheder. Der har efterhånden vist aldrig været så lidt fx damp køreklart i DJM´s historie, som det er tilfældet i dag.....

Og det er IKKE det nuværende DJM skyld, men det fact, at alle enheder mere eller mindre faldt for revision indenfor et par år. Husk på at de sidste RIGTIGE revisioner skete i midten og slutningen af 1960´erne hvorefter mange lokomotiver (bl.a. 991) kørte på såkaldte forlængelser og kvaliteten i reparationer (selvom absolut velment) var ikke den samme som på et kvalificeret Centralværksted med fagfolk. Museet kan heller ikke mere (DSB) selv godkende materiel, det skal ske af andre myndigheder. Yderligere har vi IKKE mere evnen herhjemme og kapaciteten til at gennemføre helt nye S-revisioner. F.eks. kan nittede kedler ikke laves i Tyskland (AW Meiningen) mere. De kan kun lave svejste. Derfor skal det gøres andre steder, f.eks. muligvis UK. Og det KOSTER nok på den forkerte side en en million++ pr. enhed!!

Må indrømme at jeg vil ikke bruge min fritid på at sætte mig ind i meget videnskabelig skrevne artikler i årsskriftet, der mest er beregnet for fagfolk, altså akademikere der er helt inde i fagtermerne. En helt forkert politik. Men det er så kun min holdning ;-)

Kære Claus, hvadenten vi kan lide eller ej så er det en NØDVENDIGHED at udgive et sådanne skrift for at få de nødvendige ansøgte midler. Jeg savner da også "det gamle". Men hvem skal i så fald skrive "de gamle artikler", hvis man havde økonomi og manpower til at udgive et "venneblad"?

Tiderne er en ganske anden end bare for 15 år siden, men det er jo ikke noget at bl.a. DJM kan gøre for, vel?

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Og så er der jo lige en lille kommende driller i og med et nyt signalsystem!!

Jernbanemuseets årsskrifter

af Hans T. Møller, 25/3 2021, 19:07 (1121 dage siden) @ Krabsen

Hej Krabsen

Kan vi konkludere, at der i hvert fald er tre "jernbanekendere" (ud af skønsmæssigt 2500) - nemlig Vigand Rasmussen, dig selv og Steffen - som sætter pris på Jernbanemuseets årsskrift fra årgang 2013 og fremad?

Eller kan vi få flere her i forum på banen? Jeg er bare nysgerrig.

Årgang 2013 og 2014 var mildest talt ikke lige mig - se her.

Bedste hilsner

Jernbanemuseets årsskrifter

af Claus E. Hansen, 25/3 2021, 19:14 (1121 dage siden) @ Hans T. Møller

Hej Krabsen

Kan vi konkludere, at der i hvert fald er tre "jernbanekendere" (ud af skønsmæssigt 2500) - nemlig Vigand Rasmussen, dig selv og Steffen - som sætter pris på Jernbanemuseets årsskrift fra årgang 2013 og fremad?

Eller kan vi få flere her i forum på banen? Jeg er bare nysgerrig.

Årgang 2013 og 2014 var mildest talt ikke lige mig - se her.

Bedste hilsner

Kan ikke være mere enig i betragtningerne, også i den gamle tråd omkring årsskriftet :-)

Mvh
Claus

Jernbanemuseets årsskrifter

af Krabsen, 25/3 2021, 20:29 (1121 dage siden) @ Hans T. Møller

Hej Krabsen

Kan vi konkludere, at der i hvert fald er tre "jernbanekendere" (ud af skønsmæssigt 2500) - nemlig Vigand Rasmussen, dig selv og Steffen - som sætter pris på Jernbanemuseets årsskrift fra årgang 2013 og fremad?

På ingen måde. Jeg kender ikke årsskriftet hverken fra disse eller andre årstal og har ikke udtalt mig om kvaliteten af det.

Men jeg modtager nyhedsbrevene fra Historie Online, og blandt de seneste anmeldelser var denne - og jeg tænkte det kunne have interesse for forummets læsere. Mere er der ikke i det.

Men beklager da, hvis jeg på den måde har forstyrret cirklerne med informationen om, at der er en jernbanehistorisk verden uden for denne kreds. Det skal ikke ske oftere.


I øvrigt er din konklusion om "tre ud af 2500" helt uden baggrund i nogen form for fakta eller principper for tilfredshedsundersøgelser. ;-)

Jernbanemuseets årsskrifter

af Hans T. Møller, 26/3 2021, 01:42 (1121 dage siden) @ Krabsen

Hej Krabsen

Kan vi konkludere, at der i hvert fald er tre "jernbanekendere" (ud af skønsmæssigt 2500) - nemlig Vigand Rasmussen, dig selv og Steffen - som sætter pris på Jernbanemuseets årsskrift fra årgang 2013 og fremad?


På ingen måde. Jeg kender ikke årsskriftet hverken fra disse eller andre årstal og har ikke udtalt mig om kvaliteten af det.

Men jeg modtager nyhedsbrevene fra Historie Online, og blandt de seneste anmeldelser var denne - og jeg tænkte det kunne have interesse for forummets læsere. Mere er der ikke i det.

Men beklager da, hvis jeg på den måde har forstyrret cirklerne med informationen om, at der er en jernbanehistorisk verden uden for denne kreds. Det skal ikke ske oftere.


I øvrigt er din konklusion om "tre ud af 2500" helt uden baggrund i nogen form for fakta eller principper for tilfredshedsundersøgelser. ;-)

Det var derfor jeg formulerede det som et spørgsmål. Jeg var - som jeg skriver - nysgerrig efter at høre, om der var nogle "jernbanekendre" her i forum, som havde noget positivt at sige om årsskriftet.

Hvis du læser mit gamle indlæg om Jernbanemuseets årsskrifter, vil du se, at jeg netop argumenterer for at brede det jernbanehistoriske perspektiv ud. Det lykkes bare ikke videre godt- i hvert fald ikke i årgang 2013 og 2014.

Så jeg er udmærket klar over, "at der er en jernbanehistorisk verden uden for denne kreds".

Med hensyn til tallet 2500 er det - som jeg skriver - et skøn. Hvor mange jernbaneentusiaster, der er her i landet, er egentlig et definitionsspørgsmål, for hvem skal tælles med? Jeg valgte tallet 2500, fordi Dansk Jernbane-Klubs medlemstal, såvidt jeg husker, ligger på det lag. Der findes som bekendt en del jernbaneklubber, så tallet er valgt ud fra et forsigtigheds-princip.

Bedste hilsner

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak