P S Eilertsen

Jeg fandt nogle interessante danske fripas på Ebay's engelske side, og sælger spurgte mig så, om jeg kunne kaste noget lys over personen P S Eilertsen.

Jeg kender ham som lokomotivhistoriker med en veludviklet interesse i industribanelokomotiver, men da min interesse går i retning af rejsehjemler, har jeg aldrig hæftet mig så meget ved navnet eller personen.

Der er uden tvivl nogen her i dette forum, som kan kaste mere lys over denne herre, som jeg føler, at jeg hidtil har overset.

P.S. Eilertsen var i ældre jernbanehistoriske kredse normalt omtalt som ”Postmesteren”, hvilket jo også var hans civile beskæftigelse før sin pensionering. Derfor fik man meget sirligt stemplede kuverter med det han nu sendte til en, ofte stemplet noget i retning med ”Bedes stemplet for samlere” eller sådanne noget.

Eilertsen og Hans Gram Alkjær (ham med tillægget til Bays bog) havde et fantastisk godt samarbejde og hvor den ene manglede viden, supplerede den anden. De hjalp mig begge med informationer i sin tid til både bogen om de sjællandske lokomotiver (utal af skemaer) samt ikke mindst litra N og T bogen m.h.t. de tyske maskiner. Han var den første??? der faktisk prøvede at finde ud af hvor de Frichs byggede BR 52 egentligt havnede (hvilke rammer de blev ilagt) og noget af hans korrespondance vedr. dette emne fik jeg kopier af. Eftertidens åbning af dengang ukendte arkiver i bl.a. DDR viste at ”PS” havde ret.

Alle de informationer man fik fra Eilertsen var maskinskrevne og med kilder, hvad der jo i dag er en ”mangelvare” om det så var taget fra et tidsskrift! Ofte var de på engelsk (nogle på tysk), da Eilertsen havde en meget stor korrespondance med ligesindede i England og Tyskland, mest nok førstnævnte.

Eilertsen interesserede sig også for ældre vognmateriel og sammen med Alkjær fremstillede de mange lister som supplement til ældre udgivelse eller rettelser dertil, bl.a. de gamle driftsmaterielfortegnelsers opstillinger af vognmateriel. Og i dag har bl.a. denne sides vognlister med materiel fra SJS og DJDS/JFJ haft glæde af deres forskning.

Eilertsen havde samlet UANEDE mængder af kildematerieler og det fyldte ca. lidt over en godsvogn, som de var lagret i til sidst.
Jeg kan ikke lige huske hvornår Eilertsen ringede og fortalte at han skulle dø, han havde kræft i maven så vidt jeg husker. Det blev jo af mig slået hen, ”så slemt er det jo ikke” o.s.v., men var desværre rigtigt.

Jeg fik tilbudt han arkivalier, men måtte sige nej, anede ikke hvor jeg skulle gøre af det hele. Han var til sinds at brænde det hele hvis ikke det blev afsat til nogle med RIGTIG interesse for jernbanehistorie.

Jeg ved at samlingen (det hele????) blev overdraget/hentet efter hans død af et par personer med interesse i lokomotiver, hvoraf den ene er død nu.

Så for mig er navnet Eilertsen betydende en gentleman, hyggelig at tale med og ikke mindst kunne man regne med de informationer han hjalp en med!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Tusind tak for dette svar. Jeg var sikker på, at der var nogen med viden, men jeg havde ikke forestillet mig et svar så hurtigt!

Tak for informationerne om PS Eilertsen. Nordsjællands Jernbaneklub har hans negativer. De er scannet og registreret. I registranterne plejer vi også at skrive om fotografen. Det har manglet hidtil, men det har vi nu :-)

Preben Salling Eilertsen (1923-1997) var i mange år postmester i Åbybro i Nordjylland.
Jeg lærte Preben at kende ca. 1980, og i de følgende godt 15 år førte vi en omfattende korrespondance. Jeg havde nytte af hans omfattende viden samt hans skarpe blik som korrekturlæser.

Han havde et hav af tvivl og ændringer til mine første spæde skriverier, og det var jeg mere end træt af. Men efterhånden opdagede jeg pointen – man skal betvivle alt og tjekke fakta mere end to gange. Jeg er ham evigt taknemmelig for hans hårde kritik, for det lærte mig uendeligt meget.

Prebens internationale netværk var enormt. Det havde jeg stor gavn af, f.eks. da jeg researchede til min SHS-udgivelse om Scandias produktion af hestesporvogne. Det var jo før internettets tid, men Preben havde altid en kontakt i et eller andet land, så jeg kunne komme finde viden om Scandia-vognenes videre skæbne.

Prebens breve var et kapitel for sig selv. Han genbrugte konvolutterne mange gange – jeg burde havde gemt et eksemplar, for udseendet af en konvolut, der var i brug for femte gang, er ikke let at beskrive.

Han ringede ofte til mig og han talte i en uendelighed. Samtaler på over en time var ikke ualmindelige. Pludselig stoppede den facon. Nu skulle jeg ringe til ham. Jeg fandt dog ud af årsagen. Han var gået på pension, så han havde ikke længere fri telefon.

Preben var ikke populær på biblioteket i Åbybro. Han plagede dem med en uendelighed af bogbestillinger, ofte på bøger fra udenlandske biblioteker. Det var dyrt, og biblioteket satte foden ned. Men Preben havde papirerne i ord. Han kunne dokumentere (jeg ved ikke hvordan), at de ikke kunne afvise hans bestillinger, selvom han ene mand nærmest opbrugte hele bibliotekets konto for den slags.

I sommeren 1991 kom jeg med færgen Gøteborg-Frederikshavn hjem fra ferie i Sverige. Så kunne jeg da lige slå vejen om ad Åbybro for at besøge Eilertsen (han havde allerede en enkelt gang besøgt mig i Århus). Der var ingen hjemme i den tidligere postmesterbolig. Embedet blev nedlagt ved hans pensionering. Måske sad han på biblioteket? Det var dog lukket den pågældende ugedag, stod der ved indgangen. Mon det holder Eilertsen tilbage? Jeg gik rundt og kiggede ind ad bibliotekets vinduer – og derinde sad Eilertsen da og læste i gamle aviser. Vi fulgtes til hans hjem, hvor jeg i arbejdsværelset så en uendelighed af ringbind – derefter kaldte jeg ham Ringbindenes Herre.

Preben fik dårligt helbred, bl.a. hjerteproblemer og jeg besøgte ham et par gange på Skejby sygehus. Han overvejede, hvor hans indsamlede materiale skulle ende. Om jeg ville arve det? Det havde jeg jo ikke plads til. Han omtalte bl.a., at han nu havde lavet tredje gennemskrivning af sin liste over alle damplokomotiver, der havde eksisteret i Tyskland. Den samlede liste fyldte 70 (halvfjerds) ringbind.

Preben døde i 1997, og jeg kørte til Åbybro for at deltage i begravelsen. Ved det efterfølgende kaffebord sad jeg ved samme bord som enken. Hun fortalte, at hun straks efter Prebens død havde opsøgt præsten for at arrangere begravelsen. Men det afviste præsten, for Preben var jo ikke medlem af folkekirken. Det havde enken ingen anelse om. Hun kom i tanke om, at Preben 40 år forinden havde meddelt hende, at han meldte sig ud af kirken. Hun blev meget vred og svarede i fulde alvor: ”Hvis du melder dig ud, vil jeg skilles, for jeg vil under ingen omstændigheder være gift med en hedning”. Preben havde så meldt sig ud, men ikke fortalt det til sin hustru. - Hvordan det gik til, ved jeg ikke, men bisættelsen skete dog fra kirken.

Preben havde skrevet i sit testamente, at han ville kremeres, og hans aske skulle kastes i fyret på et damplokomotiv. Enken søgte Kirkeministeriet om tilladelse til det, men det blev nægtet.

Hvad der blev af Preben Eilertsens mange arkivalier, ved jeg ikke. Der var noget snak om, at hans to sønner forærede dem til Teknisk Museum i Helsingør – men jeg kan ikke huske nærmere.

[image]

Tak for det fine CV. Det er godt at kende fotografens baggrund

Jeg mener, at det kom til Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. (hed det vist dengang?)

Tak til jer alle sammen for en masse spændende oplysninger.

Desværre er det jo sådan med mange arkivalier, at de er blevet afleveret, men der har aldrig været hænder og hoveder til at gennemgå dem, og det er dybest set, fordi der ikke bliver bevilget penge eller accepteret frivillig arbejdskraft til sådanne arbejder. Da jeg selv arbejde i en statslig styrelse, sagde jeg altid til mine kolleger, der nu skulle til at journalisere (fy, da!), at de skulle tænke på, at deres afløsers afløser skulle kunne finde et dokument. Desværre er en journal lige så god som den dårligste "journalisør", og det er synd for alle de meget dygtige journalisører, jeg har mødt i min tid. Jeg havde forladt en velfungerende journal i den styrelse, jeg arbejde i, for en runde i vort departement, og da jeg kom tilbage, små ti år senere, fandt jeg - kaos.

Anders Skou

Det var en meget nyttig oplysning, som jeg haster videre til Robert Forsythe. Tak!

Anders

Hej.
Da jeg har udlånte materialer i boet, søgte jeg PSEs arkiver, og Tekniske Museum erkendt, at de havde dem. De lovede, hvis de nogen sinde fik tid til at gennemgå dem,, ville museet returnere mig de ting, hvorpå der stod: "Til låns. Retur efter endt brug." Det er nu mere end tyve år siden.

PS. Nu er de udlånte ting ikke mere vigtige. De er formentlig genskabt.

Mvh. BH

Da jeg har udlånte materialer i boet, søgte jeg PSEs arkiver, og Tekniske Museum erkendt, at de havde dem. De lovede, hvis de nogen sinde fik tid til at gennemgå dem,, ville museet returnere mig de ting, hvorpå der stod: "Til låns. Retur efter endt brug." Det er nu mere end tyve år siden.

Godaften Bent og alle I andre læsere!

Et sådant svar fra en halvofficiel institution "hvis de nogensinde fik tid til at gennemgå dem" kan virkelig få mig til at komme op i det felt hvor jeg bliver forarget, ked af det og også en smule gal!
Hvad bilder de sig ind, de har haft arkivalierne i over 20 år og har åbenbart ikke katalogiseret det modtagne (og har sikkert heller ikke forstand på disse sager, min tanke), men åbenbart lade det stå på et depot og vi ved heller ikke i hvilken kondition.

Bent, jeg synes du skal presse på for at få dine udlånte arkivalier tilbage. Teknisk museum kan ikke undskylde sig med at de bliver tynget af besøgstallene nu, vel?

Håber virkelig der er tale om en fejl eller misforståelse fra museets side. Det kan de ikke være bekendt hvis korrekt udsagn!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Hvis Teknisk museum virkelig ikke er istand til at behandle de modtagene arkivalier, BØR de selv sørge for at afhænde disse til et museum/klub der er istand til dette, DJK, DJM. Disse sager skal registreres og gøres til genstand for forskning!

Ja, Steffen, det ville være langt det bedste, men vi hører jo, at der er tale om meget omfattende arkiver, så en frivillig klub kunne også hurtigt tabe pusten, selv med alle de fantastiske frivillige medlemmer. Det er jo ikke gjort med at stille ringbind op på hylder, der skal laves et katalog, så man kan finde rundt, og det tager tid og, værst af alt i vore dage, tålmodighed. Indsigt i emnet ville heller ikke være en hindring...

Anders Skou

Kære Anders

Du har jo nok desværre helt ret i dine antagelser at årsagen er en kombination af mange, mange ting, men hvor nok penge og arbejdskraft er årsagen.

Men et LYSPUNKT er dog at PSE billeder (negativerne) er kommet til Nordsjællandske og dermed reddet og muligvis på lidt længere sigt med mulighed for at "offentligheden" kan få brug af dem. Nordsjællandske er jo heldigvis blandt dem der sammen med andre klubber, museer og samlinger er gået sammen om at digitalisere billeder, således at de er reddet for eftertiden (elektronisk). Og her skal man jo nok være glade for at de ikke "bare" er kommet til et lokalhistorisk arkiv med chancer for misinformation vedr. billederne.

Man skal jo ikke være utaknemmelig, men dokumenterne var/er jo en guldgrube (var ihvert tilfælde i sin tid) og kilde til information om ældre danske jernbaner, så disse er næsten det vigtigste.

Med venlig hilsen til alle

Steffen Dresler

Steffen, det er et generelt problem overalt. Erhvervsarkivet i Århus, der er en del af Rigsarkivet, har masser af arkivalier, der er indleveret fra forskellige virksomheder, der ikke er registrret, så ingen ved hvad der er i kasserne.

Kære Michael

Ja, du har desværre ret. Men i uheldigste fald kan dokumenter og billeder forgå under (forkert) opbevaring og det er jo knapt så godt. Eller også kommer der senere personer uden viden om emnerne og katalogisere og SÅ står informationerne jo til trone selvom forkerte!!

Bedste hilsener

Steff

Kære Michael

Ja, du har desværre ret. Men i uheldigste fald kan dokumenter og billeder forgå under (forkert) opbevaring og det er jo knapt så godt. Eller også kommer der senere personer uden viden om emnerne og katalogisere og SÅ står informationerne jo til trone selvom forkerte!!

Jeg har nu tillid til at Rigsarkivet og tilknyttede arkiver har de rette opbevaringsforhold. Og jeg er sikker på at de godt ved hvordan man journaliserer og katalogiserer de arkivalier og artifakter de er betroet.

Tid og ressourcer er det de mangler.

Det var nu heller ikke lige RA jeg tænkte på, men en masse lokalarkiver samt visse "museer" og samlinger!

Bedste hilsener

Steff

Steffen, det er et generelt problem overalt. Erhvervsarkivet i Århus, der er en del af Rigsarkivet, har masser af arkivalier, der er indleveret fra forskellige virksomheder, der ikke er registrret, så ingen ved hvad der er i kasserne.

Erhvervsarkivet ligger nu i Viborg, ikke Århus. Men det er nemlig rigtigt: der kan findes masser af spædende ting i arkivkasserne - også ting, som burde være der, men som ikke er der. ;-)

Erhvervsarkivet ligger nu i Viborg, ikke Århus. Men det er nemlig rigtigt: der kan findes masser af spædende ting i arkivkasserne - også ting, som burde være der, men som ikke er der.

Som centrale arkivalier efter en smedemester på Nørrebro? :-P :-D

Erhvervsarkivet ligger nu i Viborg, ikke Århus. Men det er nemlig rigtigt: der kan findes masser af spædende ting i arkivkasserne - også ting, som burde være der, men som ikke er der.

Som centrale arkivalier efter en smedemester på Nørrebro?

Netop! :-D :-D :-D

Steffen, det er et generelt problem overalt. Erhvervsarkivet i Århus, der er en del af Rigsarkivet, har masser af arkivalier, der er indleveret fra forskellige virksomheder, der ikke er registrret, så ingen ved hvad der er i kasserne.

Erhvervsarkivet ligger nu i Viborg, ikke Århus. Men det er nemlig rigtigt: der kan findes masser af spædende ting i arkivkasserne - også ting, som burde være der, men som ikke er der.

Erhvervsarkivet lå i Århus indtil 2015.... og flyttet til Viborg i 2016.... da det blev en del af Rigsarkivet...

Prøv lige at tænk på hvor meget der ligger rundt omkring på danske museer, der aldrig er blevet hverken katalogiseret. Hvem pokker skulle lave alt det her?

Jeg husker selv hvordan Statens Arkiver brugte gratis arbedskraft i form af løntilskud for at lave projekt DAISY i sin tid. Der var rigtig mange mennesker der fik en lovning på at få foden indenfor, men bagefter fik en langemand i synet.

Jeg ser da gerne at der bliver kæmpet for at få bevillingerne til museer og arkiver hævet temmelig voldsomt for det er altså nødvendigt hvis der skal styr på alt hvad der ligger i samlinger.

Tak igen til alle, der har givet input. Jeg har skrevet således til Robert Forsythe, som satte mig i gang med at søge oplysninger:

"Dear Robert,

I put a query on Peter Sabroe Eilertsen (PSE) on a Danish railway forum discussion page and put a query through to an expert on industrial locomotives and have got some very interesting information.

PSE was born in 1923 and died in 1997, pensioned from the Danish Post Office where he ended as postmaster in a former station town in Northern Jylland, called Aabybro. The town boasted a junction between the Frederikshavn - Fjerritslev Railway and Hjørring-Løkken-Aabybro Railway. The former closed in 1969 after about 75 years, the latter in 1963 after fifty years of existence.

In 1969 just over 2,100 souls lived in Aabybro. Today there are over 6,000 because of the proximity to Aalborg, Denmark's fourth largest city.

The postmaster had the same status in a town as the local stationmaster, and was the chief of the Post Office in the town and often a number of sub-POs, called brevsamlingssteder (letter collecting points in direct translation), as well as all staff, including the postmen.

He was stationed in Svendborg, Kalundborg and Fredericia before going north to Aabybro. This was quite normal for employees at the state railway, DSB, and the Post Office, and the permanent staff in the armed forces as well. The permanent staff was employed as civil servants and had the whole of Denmark as their "office", but with a pension scheme on top of the state pension which made up for the rather low salaries.

During my time as a civil servant things had changed and I was taken in under a contract between my trade union (a number of unions in fact, under an umbrella organisation), but still with a generous pension system to which I contributed five per cent of my gross income, and my employer ten per cent, in Denmark always placed at arm's length from the employer so that a sudden insolvency does not rip the pension off employees.

This scheme has been good enough to secure me an income almost identical to the one I had while working. Not bad.

That was a digression, however.

While at Fredericia Eilertsen was station on the travelling post offices going out from Fredericia which has always been the hub for traffic between Jylland and the islands in east Denmark, including Copenhagen, as well as North-South and East-West crossroads in Jylland so Fredericia was, and remains, one of the most important rail junctions on the Danish rail network. He had his interest in locomotives and took his camera with him while on duty. When he saw something to interest him, he shot it!

A high-ranking railway or postal servant was expected to communicate with the outside world as well as with the Danish organisation so the knowledge of languages was expected, if not always used.

His great archives (I am told that his latest listing of German locos took up seventy (70) binders) have been given to the Technical Museum of Denmark, located here in Helsingør. Unfortunately there has been a lack of resources (economical as well as physical) at that museum to do much more than storing the archives, of which a good deal should be in English. One informant describes the archive taking up the space of a closed freight wagon. A traditional closed Danish freight wagon is about twice the size on average compared to a traditional British freight wagon so it is no mean task to get the archives formally enrolled.

All for now, I hope this sheds a little light on what seems to have been a fascinating person.

Regards

Anders"

Hej Anders.
Du fik vist blandet Peter Sabroe ind i dit svar til Robert,
Peter Sabroe var politiker, og blev dræbt ved Bramminge-ulykken i 1913.
Mvh.
Bjørn Andrup.

Desværre nej. Jeg konstaterer bare, at man ikke kan læse korrektur på noget, man selv har skrevet. Tak for rettelsen!

Anders

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum

P S Eilertsen

P S Eilertsen

P S Eilertsen

P S Eilertsen

P S Eilertsen

P S Eilertsen

P S Eilertsen

P S Eilertsen

P S Eilertsen

P S Eilertsen

P S Eilertsen

P S Eilertsen

P S Eilertsen

P S Eilertsen

P S Eilertsen

P S Eilertsen

P S Eilertsen

P S Eilertsen

P S Eilertsen

P S Eilertsen

P S Eilertsen

P S Eilertsen

P S Eilertsen

P S Eilertsen

Sønderjyske jernbaneminder

Ingeniøren

DSB trafikinformation

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak