Manuel bom Stein & Mayland - hjælp - Jernbanehistorisk forum

I Vestsjællands Veterantog har vi overtaget 2 sæt manuelle bomdrev, fremstillet af Stein & Mayland, Sønderborg.
Anlægget er stedbetjent med håndsving på den ene side af banen, selve bevælgelsen af bom-armene sker ved wiretræk. Wire-trækket går under banen til bommen på den anden side.
På wire-tromlen er nogle knaster.
Kan nogen hjælpe med en beskrivelse af anlæggets virkemåde og principskitse af wire-trækket?
Anlægget er anderledes end de beskrivelser der findes i "Banernes bygning og udstyrelse"

Billederne viser et tilsvarende anlæg der indtil for nyligt stod mellem Mørkøv og Jyderup, men som nu er væk
[image]
[image] [image]

Hej "LADVOGN" :-)

Jeg kan ikke direkte hjælpe dig. Men i Faaborg hos SFvJ står fra samme producent anlægget fra Øster Doense
som hed "Overkørsel nr.427" Så evt. følger jeg lige med her på deres vegne.

Måske er det muligt at kontakte Asger Christiansen nær Aarhus. Han har nærbilleder fra et par stykker.

Må man spørge hvor det manuelle bomanlæg stammer fra ?

Vi har overtaget dem fra en anden veteranbane. Hvor de oprindeligt har stået ved jeg ikke.

Jeg er ikke helt sikker, men husker det som nogle bomme der kom fra Sydbanen mellem Næstved og Vordingborg. Står der ikke 112 på en af dem?

Mvh
Carsten

Der står 112 på det ene sæt. Det er rødmalet.
Dette sæt har kunnet låses med en nøglelås som også kendes fra nøgleaflåste sporskifter. Der sidder også resterne af en kabeldåse.

Det tilsvarende anlæg mellem Mørkøv og Jyderup kunne låses i lukket stilling. Jeg tænker at normalstillingen har været lukket og kun personer med den rigtige nøgle har kunnet åbne bommene.

Mvh Lars

Der står 112 på det ene sæt. Det er rødmalet.
Dette sæt har kunnet låses med en nøglelås som også kendes fra nøgleaflåste sporskifter. Der sidder også resterne af en kabeldåse.

Det tilsvarende anlæg mellem Mørkøv og Jyderup kunne låses i lukket stilling. Jeg tænker at normalstillingen har været lukket og kun personer med den rigtige nøgle har kunnet åbne bommene.

Mvh Lars

En grund til nøglen kan være at et sikringsanlæg skal have nøglen før der kan sættes signal.

En grund til nøglen kan være at et sikringsanlæg skal have nøglen før der kan sættes signal.

At nøglen skyldes afhængighed til et sikringsanlæg, kan jeg ikke afvise. Men der er også en anden mulighed.

Bomme og led ved private overkørsler skulle holdes lukket, når overkørslen ikke benyttedes. Det var ofte et problem at få dette overholdt, derfor udstyredes bomme og led under tiden med bourréaflåsning, hvor nøglen kun kunne fjernes, når bomme/led var lukket.
'Glemte' en bruger at lukke og låse, sad hans (nummererede) nøgle således endnu i låsen. Ved næste eftersyn af strækningen blev der lukket og låst - og måske værre: Nøglen blev indbragt til banemesteren, hvorfra den kun kunne udleveres mod behørig skideballe og måske ligefrem erlæggelse af en mulkt. Og uden nøgle, ingen brug af overkørslen!

Låsene var så vidt jeg ved af samme type som de, der anvendtes til aflåsning af sporskifter mv. Der var dog forskel på låseprofilerne, så det ikke risikeredes, at nøglen til et led også kunne anvendes til et sporskifte.

[image]

Låseandordningen på anlægget mellem Mørkøv og Jyderup

Låseandordningen på anlægget mellem Mørkøv og Jyderup

Netop, men man skal næsten have indmaden ud af låsehuset for at bestemme nøgletypen, hvis man altså ikke lige har nøglen.

Et det dette hjul du tænker på ? [image] [image]

Nej, hjulet på billedet er det der får klokken til at ringe. Der var ikke klokke på sættet mellem Mørkøv og Jyderup, men det er der på sættet fra ovk 112.
Det var wire-hjulet der ses i midten af det midterste billede.

Men jeg har vist regnet ud hvordan det virker. Ideen til løsningen kom fra et billede på arkiv.dk hvor ledvogteren er ved at hæve et sæt bomme.
Wire-hjulet med knasterne er et låsehjul.
Når man drejer på håndsvinget bevæger wiren sig, og drejer låsehjulet en 1/16 omgang (eller der omkring). Derved låses bommen op og kan dreje om sin akse. Låsehjulet som sidder på bommen ca 1/2 meter fra aksen, følger den buede kulisse-føring når bommen går op (eller ned). Når låsehjulet kommer til den anden ende af kulisse-føringen, drejer den igen en 1/16 omgang og låser i den anden ende.
Bommen er således låst af låsehjulet både i hævet og sænket tilstand.
Wiren ligger omkring låsehjulene og er hæftet til dette, så man er sikker på at låsehjulet drejer med når wiren bevæger sig. Wirens træk i låsehjulet hæver/sænker bommen når låsen er udløst.
Wirens forløb rundt om trisser og låsehjul gør at bommene låses op/i og bevæges simultant.
Der er wirestarmmere på flere af trisserne og der hvor wiren er hæftet til låsehjulet.
Knasterne på låsehjulet sikre dels af bommen låses i hævet/sænket stilling samt at låsehjulet ikke drejer rundt mens det følger kulisse-føringen.
Kulisse-føringen er på “bagsiden” af firma-skiltet.

Mvh Lars

[image]

Fabriksskilt med kulisse-føring på bagsiden

Spændende historie
Min far stod i lære på Stein & Mayland.
De lavede også relætårne i plade. Han fortalte, det altid var lærlingene, der måtte stå inde i tårnet, når der skulle nittes. Den var ikke gået i dag...

Bomanlæg nær Hinnerup, 1974

[image]

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum

Manuel bom Stein & Mayland - hjælp