Kort efter midnat natten til i dag, den 6. april 2021, kørte det sidste tog på den schweiziske 750 mm smalsporede Waldenburgerbahn sydøst for Basel.

Banen har vi tidligere stiftet bekendtskab med bl.a. her i "andet" forum.

Som jeg bemærkede i et indlæg, orkede jeg ikke i juni 2019 i det forum at bringe en billedserie fra mit besøg på banen, men da den nu er gået hen og blevet "historie", vover jeg at bringe min lille billed-rejseberetning her i dette forum, hvor vi heldigvis ikke "drukner" i ophidsede indlæg om hypotetiske togskift, pladsforhold i endnu ikke færdigkonstruerede togsæt og sydbaneteorier ...

Om banens historie og drift henvises til links fra Niels, Niels og XAL samt til talrige andre websteder, så vi nøjes her med enkelte fakta:
Åbnet oktober 1880
Længde 13,1 km
Sporvidde 750 mm
Elektrisk drift fra oktober 1953
Fusioneret med BLT i 2016
Ombygges til 1.000 mm sporvidde (som det øvrige BLT-net) april 2021 - december 2022.

Banen udgår fra SBB-stationen Liestal på strækningen Basel-Olten, og den har ikke fysisk forbindelse med det øvrige BLT-net. Derfor har ombygning til normalspor som S-banen med forbindelse til Basel tidligere være overvejet, men pga. pladsforholdene i den stedvis smalle dal, hvor banen forløber, er den tanke opgivet.

Banen blev til det sidste trafikeret med 7 rød-hvide motorvogne og 5 tilhørende styrevogne, bygget i perioden 1986-93.

Og så til mit besøg den 15. juni 2019. Ideen om en eendagstur til Schweiz - udsprang af min "bedre halvdels" plan om en weekendtur med et par veninder til Schleswig. De ville tage afsted med bil fredag eftermiddag og returnere søndag, og så satte jeg mig med bahn.de for at se, hvad jeg så kunne foretage mig, hvis jeg tog med dem ud og hjem. Valget faldt på en tur fra Flensburg til Basel med gennemgående IC, afgang fredag aften, ankomst lørdag morgen og retur lørdag aften, ankomst Flensburg søndag formiddag. Bevares, ikke just den mest behagelige transport for en mand i min fremskredne alder, men når prisen og det, jeg rent faktisk kunne nå (15 timer i Basel og omegn), blev taget i betragtning, var ideen ikke helt tosset.

Jeg har før besøgt og kørt med andre smalsporsbaner i Schweiz, og jeg kendte BLTs gule sporvogne fra en pause, tilbragt sammen med familien på banegårdspladsen i Basel, på vej til Torino. Men Waldenburgerbahn "opdagede" jeg først, da jeg skulle finde ud af, hvorledes jeg ville tilbringe mine 15 timer i Basel, og det viste sig at være et heldigt valg, da jeg således fik lejlighed til at opleve "den sidste 750 mm. jernbane i Vesteuropa" (således benævnt af en tysk jernbaneentusiast på Bimmelbahn-forum.de), inden den forsvandt.

Vejret var rigtig fint, og jeg kørte først helt til Waldenburg og spadserede derefter langs banen det meste af vejen tilbage til Liestal - det kom der følgende billeder ud af:

Waldenburg

Oberdorf

St.Peter

Hirschlang

Hölstein Süd

Hölstein

Bubendorf (den "historisk" udseende stationsbygning er ren fup; der er tale om en moderne transformerstation, der er blevet forskønnet på initiativ af en lokal hotelejer - den overlever ikke ombygningen af banen ...)

Altmarkt

Liestal.

Om formiddagen, inden jeg tog til Waldenburg, og igen sidst på eftermiddagen nåede jeg at gennemkøre flere af BLTs øvrige lokalbanestrækninger. Men det er en anden historie.
Jo, man kan nå meget på en eendagstur til Schweiz, hvis man er lidt effektiv

Egentlig havde jeg en plan om at besøge Waldenburgerbahn igen i 2020, men det forhindrede en vis verdensomspændende pandemi. Så nu venter jeg til 2023, hvor BLTs gule sporvogne - i øvrigt nye dobbeltrettede, særligt leveret til WB - har overtaget trafikken.

Mh
LH