Avatar

Holstebro: Er det virkelig en jernbanebro?

af Morten Flindt Larsen, København K, 9/4 2021, 00:47 (1084 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Dette billede er p.t. til salg på stamps.dk.

Er det virkelig en jernbanebro?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]Kilde (i skrivende stund): https://www.stamps.dk/da-DK/lot/163324/danmark-holstebro-jernbanebroen-med-passerende-t...

Nej, og det er heller ikke en lokomotivkedel eller for den sags skyld en "togvogn". Det er en hestetrukken blokvogn. Man kan se hestene.

Holstebro: Bro hvorpå en transport af industri dampkedel.

af Steffen Dresler, 9/4 2021, 15:56 (1084 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

A pro pos kedlen på hestevognen.

Det er en industrikedel. Det vil sige en stationær kedel for f.eks. et varme-, vand- eller elektricitetsværk. Den kunne også meget vel anvendes i f.eks. jernindustrien til via en ligeledes stationær dampmaskine, at drive diverse presser eller drejebænke v.h.a. gennemgående remtræk.

Herunder et FRICHS fabriksfoto hvor en kedel er lastet på en Frichs godsvogn??? for modtageren i Hobro. Bemærk at der er to indfyringshuller.
[image]
Foto, Frichs, RA.

Iøvrigt fremstillede Frichs mange industrikedler gennem årene.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Holstebro: Bro hvorpå en transport af industri dampkedel.

af Asger Christiansen, 9/4 2021, 18:24 (1084 dage siden) @ Steffen Dresler

Billedet fra fabriksgården på Frichs viser en 20 tons tung dampkedel leveret til De danske Spritfabrikker i Hobro i oktober 1926.

Vognen er ZT 99999, som Frichs selv byggede i 1920. Senere blev den i 1929 solgt til DSB

Holstebro: Bro hvorpå en transport af industri dampkedel.

af Børge Sundahl, 9/4 2021, 18:54 (1084 dage siden) @ Asger Christiansen

Ja TK 10000

Holstebro: Bro hvorpå en transport af industri dampkedel.

af Lars Henning Jensen, 9/4 2021, 22:09 (1084 dage siden) @ Asger Christiansen

Billedet fra fabriksgården på Frichs viser en 20 tons tung dampkedel leveret til De danske Spritfabrikker i Hobro i oktober 1926.

Vognen er ZT 99999, som Frichs selv byggede i 1920. Senere blev den i 1929 solgt til DSB

Min bedstefar (morfar) var kedelpasser på spritfabrikken i Hobro i 1930'erne og 40'erne, så den kedel har han fyret i - ikke at den oplysning i øvrigt kan bruges til noget, men pudsigt at vide alligevel ;-)
Så tak for billede og efterfølgende info
- og god weekend!
/LH

Holstebro: Bro hvorpå en transport af industri dampkedel.

af Niels Munch, 9/4 2021, 18:57 (1084 dage siden) @ Steffen Dresler

En kedel mere fra Frichs, denne gang til et savværk:

[image]Jernbanevogn med dampkedel til Glamsbjerg savværk. Årstal: 1925. Fotograf: Ukendt. Glamsbjerg Lokalhistoriske Arkiv - Nummer: B3183. Klikbart billede.

Vognen er DSB TG 8934.

M.v.h.
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak