Et besøg i Salzbergwerk Berchtesgaden er næsten ”et must” når man nu har bevæget sig ned i ”appendixen” omgivet af Østrig og næsten Schweiz.

Ud over selvfølgelig det nok temmeligt indlysende historiske i Berchtesgaden (Kehlsteinhaus,

Indgangen fra P-pladsen og ind i Kehlstein med elevatoren 100 meter op.

ruinerne af Berghof, Königssee (KOLDT vand, elektriske ”havnerundfarter”, interessante jernbane rester),

Stationen i Königssee, nu museum for vor allesammens "Prinsesse Sissy)

Hotel zum Türken med kælder o.s.v.) er byen faktisk hyggelig og interessant og der sker en masse om aftenen på torvene (der vi var der lidt overraskende, et Gladsaxe FDF brassband i koncertkamp mod et tyroler uma-uma orkester, Gladsaxe vandt).

Et besøg på stationen skal også gøres og så kan man undre sig over størrelsen af bygningerne eller ej. Og så er der jo et bryghus. Køb forrsten et turkort på turistkontoret eller dit hotel, du kommer næsten gratis rund i hele området med busser eller tog!!

Bystationen set fra bysiden, adgang ned af MANGE, MANGE trapper!!

Den lille bystation set fra den normale til- og afgangsvej.

Her slutter strækningen skulle videreføres til Salzburg, men dette blev ikke gennemført, hvorfor ved jeg ikke.

Grunden ligger på en salthorst (bl.a. derfor navnet på hovedbyen i området ”Salzburg” (Østrig) og blev jo/bliver betegnet som det hvide guld). ALLE fødevare skulle jo saltes for at kunne holde sig og især i de katolske områder med faste og andet var saltning vigtig.
Minen er en rigtig MINE og ikke et ”Tagebau”, altså blev saltet brudt med hammer, senere bor og v.h.a. sprængninger ligesom en kulmine. Derfor er der i kilometervis af gange, hvor nu de små minetog køre med tursister. Men kommer ned i de nedre lag på (rø…), altså rutcher ned af slidsker, sejler (flåder) på de underjordiske søer og går. Man kan roligt falde overbord, umuligt at drukne så saltholdigt er vandet, prøvet før af en anden, men det er ligefør man kan ”gå”!
Minen er stadig i funktion, men nu om dage brydes saltet ved hjælp af højtryksvand der trykkes ned i de forborede huller og trykker det saltholdige vand op, der så raffineres.
Altså absolut et besøg værd!
På vej videre til Bad Tölz (har gået på kursus der) nord ud af området, læste min navigatør (the 1 I have 2 obey) galt og vi fortsatte mod nord langs grænsen til Østrig på højre hånd en 20 km. Held i uheld, for at komme tilbage på tværs af landeveje, var der placeret en faktisk stor mængde af ”Köf” traktorer på toppen af rundkørslerne og der var mange. Hvorfor ved jeg ikke! Så er man til Köf´er i alle størrelser og former, brug min navigatørs beregninger.

God tur når tiden kommer!!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler