Avatar

Oprangering tog 159 København-Esbjerg fredag 21.12.1979

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 18/2 2013, 11:41 (4057 dage siden)

Pr. 1. september 1979 flyttede jeg i en alder af 20 år fra Aalborg til København for at læse jura på Københavns Universitet. Jeg flyttede ind på et kollegieværelse i Rebæk Søpark i Hvidovre beliggende umiddelbart syd for Rødovre S-togsstation. Min familie, mine venner og min kæreste boede alle i Aalborg og jeg rejste, så ofte som min SU og sparsomme indtægter tillod det, hjem på weekend.

Jeg havde i den anledning anskaffet mig et Landsrabatkort, der gav 50% rabat på alle togrejser. Jeg købte Landsrabatkortet på Arden station, for at støtte den lille stations overlevelse. Jeg tvivler dog på, at Arden station blev godskrevet mit køb, idet Arden station ikke havde Landsrabatkort oplagt men fik kortet tilsendt fra en anden station.

I december 1979 og januar 1980 arbejdede jeg som deltidsansat HT-chauffør, inden jeg startede som togbetjent på prøve på Københavns Hovedbanegård pr. 1. februar 1980.

Da jeg rejse hjem på juleferie fredag den 21. december 1979, havde jeg åndsnærværelse nok til at gøre et notat om togets oprangering. Det notat har nu ligget i mit arkiv i over 33 år til ingen verdens nytte. Og det skal nu gå ud over jer, inden jeg igen smider notatet ned i arkivet.

Jeg har sandsynligvis skiftet i Nyborg Færgehavn til tog 1559, der havde direkte vogne fra Nyborg Færgehavn til Frederikshavn og som befordredes i tog ic 161 Fredericia-Frederikshavn.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
Oprangering tog 159 fredag den 21. december 1979. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Oprangering tog 159 København-Esbjerg fredag 21.12.1979

af Lars, 18/2 2013, 12:56 (4057 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Tænk hvis vi alle havde lavet den slags notater - og læselige! - når vi tog toget, sikke en samling oprangeringsinfo vi kunne have. ("Det er det, man kalder useless information", som Klaus Toksvig ville have sagt.)

Og jura kan jo føre til alt, bare man holder op i tide.. :-D

Oprangering tog 159 København-Esbjerg fredag 21.12.1979

af UTJ, 18/2 2013, 13:06 (4057 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hov den er ikke skrevet færdig - den sidste er vist en Bg-vogn

DSB Hs388Indsend billederSvenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak