Rangering med hjælm ...

af NielsJ_Esbjerg, Esbjerg, 28/7 2021, 07:58 (1000 dage siden)

I Esbjerg havde vi altid rangeret i det udstyr der nu passede.

Om sommeren i hedebølge, gerne i sandaler, shorts og t-shirt, nogle i træsko uden hælkappe, og andre i de mest mærkværdige beklædningsstykker.
Men i 1994 var der en meget klog herre i Generaldirektoratet, der, på baggrund af en irrelevant ulykke på KH, valgte at indføre krav om at samtlige rangister ved DSB Gods skulle rangere med hjælm.

Og det blev kontrolleret og påtalt.

Mage til idiotisk regel. Hjælmen betød, at man skulle dukke sig yderligere 7-8 cm længere ned for at komme under pufferne, og den hindrede udsynet. Det var rigtig hårdt for knæer, ryg og hofter.
Der var en masse skriverier om det, men uden virkning. Hjælmen var kommet for at blive. "Heldigvis" forsvandt det meste godsrangering, så man slap for at se alt for mange medarbejdere med ødelagte knæ, hofter og ryg på grund af hjælmen.
Der havde aldrig været et hovedskade blandt rangisterne, hverken i Esbjerg eller andre steder vi havde hørt om. Ulykken på KH var noget med en rangist der slog hovedet mod en mast - der havde hjælmen ikke beskyttet alligevel.
Vi havde arbejdstilsynet ind over, som godt kunne se vores pointe med at hjælmen gjorde mere skade end gavn under rangering, de gav os ret, men de kunne ikke gribe ind, da det ikke var dem der havde påbudt hjælmen, men DSB selv.

[image]
Foto taget af undertegnede, Esbjerg Station 1994, sydpladsen.
Fotoet blev taget til en artikel i Jernbanetidende.

Rangering med hjælm ...

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 28/7 2021, 17:37 (1000 dage siden) @ NielsJ_Esbjerg

I Esbjerg havde vi altid rangeret i det udstyr der nu passede.

Om sommeren i hedebølge, gerne i sandaler, shorts og t-shirt, nogle i træsko uden hælkappe, og andre i de mest mærkværdige beklædningsstykker.
Men i 1994 var der en meget klog herre i Generaldirektoratet, der, på baggrund af en irrelevant ulykke på KH, valgte at indføre krav om at samtlige rangister ved DSB Gods skulle rangere med hjælm.

Jeg har selv været i en større virksomhed, hvor den udenlandske ejer pludselig fandt på, at _alle_ der ikke arbejde på kontor, skulle bruge hjelm og sikkerhedsbriller under arbejdet. Det afstedkom også nogle tåbeligt situationer, hvor der bl.a. blev tømt skraldespande og samlet affald i byen iført hjelm og sikkerhedsbriller. Efter nogen tid blev det dog lempet en del, men det viser ret godt hvad der sker, når der træffes skrivebordsbeslutninger langt væk fra 'dem på gulvet'.

Rangering med hjælm ...

af Larbeck, 29/7 2021, 14:02 (999 dage siden) @ Henrik Hansen

"Skrivebordsbeslutninger" eller ej, virksomhedsejere har virkelig angst for advokathyænerne og disses evt. søgsmål!

Rangering med hjælm ...

af Steffen Dresler, 29/7 2021, 15:02 (999 dage siden) @ Larbeck

"Skrivebordsbeslutninger" eller ej, virksomhedsejere har virkelig angst for advokathyænerne og disses evt. søgsmål!

......især når medarbejderne via deres tillidsmænd og fagforeninger kræver, at der er sikkerhedsudstyr tilstede og nægter at arbejde hvis ikke!!

Mon der ikke, som i alle andre aspekter, er to sandheder og når man peger, er der altid tre fingre den modsatte vej!!

Med venlig hilsen til alle dem, der er kommet til skade under arbejde p.g.a. manglende sikkerhedsudstyr;-)

Steffen Dresler

Rangering med hjælm ...

af UTJ, 29/7 2021, 15:39 (999 dage siden) @ Steffen Dresler

OT: det er det som sikkerheds- og samarbejdsudvalg er til for. At nogle arbejdspladser ikke anvender dem hensigtsmæssigt er en anden sag.

Avatar

Rangering med hjælm ...

af Morten Flindt Larsen, København K, 29/7 2021, 16:05 (999 dage siden) @ UTJ

OT: det er det som sikkerheds- og samarbejdsudvalg er til for. At nogle arbejdspladser ikke anvender dem hensigtsmæssigt er en anden sag.

Ja, de må have slået hovedet...

Rangering med hjælm ...

af UTJ, 29/7 2021, 18:58 (999 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

OT: det er det som sikkerheds- og samarbejdsudvalg er til for. At nogle arbejdspladser ikke anvender dem hensigtsmæssigt er en anden sag.


Ja, de må have slået hovedet...

Det kan gå hårdt for sig....

Rangering med hjælm ...

af FS1954, 31/7 2021, 01:34 (997 dage siden) @ UTJ

Ja, som Peter Malberg sagde i en ældre film: "Livet er som et æg:"Den ene får (h)viden, den anden får blommen, og den tredje får én på skallen!" Moralen må I selv finde ud af.

Med venlig hilsen og godnat,

Flemming Søeborg

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak