Ny billedbestemmelse - Jernbanehistorisk forum

Hej igen.

Det billede har hos mig teksten: Museum Sønderjyllands Mediearkiv B4695. Krigsfanger udfører vejbyggeri under 1. Verdenskrig. Postkort.

Billedet kan være fra lokaliteter lige fra Flandern til Letland, og en soldat fra Nordslesvig har sendt det hjem til familien, eller aldrig fået kortet sendt og selv hjembragt kortet, som så efter en oprydning er havnet på arkivet efter mange år i en kasse. Havde kortet været sendt, havde arkivet givetvis refereret fra teksten. Det tyske feltpostvæsen brugte sjældent frimærker eller oplysende stedsstempler.

Jeg har svært ved ikke at se broen som noget med jernbane. Men fører jernbanen over broen eller under? En midlertidig feltbane er der nok næppe tale om. Man anvendte her ofte samlesæt til byggeriet. Dette her ser permanent ud.

Genkender du broen fra Nordslesvig? Eller kan du se noget, jeg ikke kan se?

[image]

Mvh. BH.

Jeg har ingen idé om, hvor vi er. Men jeg synes, at brodækket, hvorpå de fem personer står, ser meget "tyndt" ud. Enten snyder skyggerne eller også er der tale om et midlertidigt brodække af træ.

Hvis vi er i 1914-1918 eller tidligere, underer det mig, at der bygges i teglsten (det ligner da teglsten, gør det ik'?). Anvendte man ikke dengang mest tilhuggede granitsten?

Broen ser ret "dyb" ud, og det kunne godt se ud til, at der er plads til dobbeltspor - hvis altså jernbanesporene "skal være øverst".

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Jeg har lysnet billedet, så man bedre kan se brodækket

[image]

Jeg tror også at det er en vejbro
sammelignet med Nymøllevej bro ved Aabenraa
https://www.wikidata.org/wiki/Q803139#/media/File:%C3%85benr%C3%A5banen_-_Nym%C3%B8llev...

kan man se hvordan brodækket er her, næsten identiske. ( bygget til max. 3,5 tons køretøj )

Hvis der skulle være en jernbane line, skulle den nok passere under broen, hvis der har været en eller
overhovet en banelinie der.?

Teglsten - hvorfor ikke? Hvis billedet er fra omkring Flensborg Fjord, har der sikkert været masser af sten at tage af, der har jo næppe været meget civilt byggeri i gang, og eksporten til Danmark har nok været yderst begrænset.

mvh
-ivar

Teglsten - hvorfor ikke?

Jeg er ikke uenig. Det, jeg forsøgte at sige, var, at teglsten ikke var almindelige til jernbanebrobyggeri "i Danmark nord for Kongeåen" på det tidspunkt.

Jeg har kigget lidt på (jernbane)broer på google og arkiv.dk og ingeniøren og de to jubilæumsbøger (125 år og 150 år) og praktisk talt ingen steder har jeg fundet synlige teglsten i forbindelse med bygning er jernbanebroer før 1. verdenskrig - nord for Kongeåen. Englænderbroerne i Jylland/Fyn 1862-1869 indeholder teglsten i buebroerne, men det er i de buer, der ikke umiddelbart er synlige - "sidearrangementerne" er "altid" i granit.

Jeg gætter på, at vi skal lede i Nordschleswig (Sønderjylland), Sydschleswig eller længere sydpå.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Teglsten - hvorfor ikke?

Jeg er ikke uenig. Det, jeg forsøgte at sige, var, at teglsten ikke var almindelige til jernbanebrobyggeri "i Danmark nord for Kongeåen" på det tidspunkt.

Jeg har kigget lidt på (jernbane)broer på google og arkiv.dk og ingeniøren og de to jubilæumsbøger (125 år og 150 år) og praktisk talt ingen steder har jeg fundet synlige teglsten i forbindelse med bygning er jernbanebroer før 1. verdenskrig - nord for Kongeåen. Englænderbroerne i Jylland/Fyn 1862-1869 indeholder teglsten i buebroerne, men det er i de buer, der ikke umiddelbart er synlige - "sidearrangementerne" er "altid" i granit.

Jeg gætter på, at vi skal lede i Nordschleswig (Sønderjylland), Sydschleswig eller længere sydpå.

Broen over Hover Å på Jyske Vestbane er (delvis) i teglsten.
Det er jo så godt nok en bro over en å, men alligevel vel stadigvæk en jernbanebro.

[image] Bro 23940 over Hover Å lidt syd for Hee. 5. oktober 2021 (tdr)

Viadukt og diverse broer lavet af Teglsten var meget "normalt" trend på den tyske side
f. eks. Wehrau broen, syd for Rendsburg
eller Levensauer broen, nord for Kiel ( selve endestykker er lavet af tegl. )

Hvis man lagte billede til Drehscheibe online, skulle jeg næsten tro at den lille mysterium blev indenfor en uge.

Hej.

Tak for deltagelsen foreløbig.

Angående mursten, som vi i øvrigt er enige om, så var de mange teglværker omkring Nybøl og Egernsund allerede i gang under Første Verdeskrig og også før.

Noget andet undrer mig. I stedet for at opbygge en dæmning ser det ud til, at man fjerner en dæmning. De to slidsker er til at fjerne materiale, som bortkøres i hestevogne.

Mvh. BH.

I trådens første indlæg stod der:
"Museum Sønderjyllands Mediearkiv B4695. Krigsfanger udfører vejbyggeri under 1. Verdenskrig."

Det kunne jo være korrekt, og så leder vi da helt forgæves efter jernbanebroer

Hej,

Jeg er fuldstendig enig i de mange betragtninger. Nogen jernbanebro i Nordslesvig, der matcher, har jeg ikke fundet Heller ikke på nogle af militærbanerne i Nordslesvig. Derfor kunne Sydslesvig eller Holsten være muligheder, men i så fald er det ikke min interesse. Billedet kunne også være fra både Øst og Vestfronten foruden fra de tyske kolonier.

Jeg sender en af dagene billedet til Tyskland, så ser vi, hvad der kommer ud af det.

Mvh. BH.

Hej.

Tak for deltagelsen foreløbig.

Angående mursten, som vi i øvrigt er enige om, så var de mange teglværker omkring Nybøl og Egernsund allerede i gang under Første Verdeskrig og også før.

Noget andet undrer mig. I stedet for at opbygge en dæmning ser det ud til, at man fjerner en dæmning. De to slidsker er til at fjerne materiale, som bortkøres i hestevogne.

Mvh. BH.

Hej

Et totalt vildt skud fra hoften, kan det være en bane der er under nedlæggelse (hvorfor man fjerner materiale). Jeg har forsøgt at google nedlagte jernbaner i Schleswig-Holstein (på tysk :-D ) , og har også fundet en liste, men jeg syntes ikke der er noget som passer med tiden omkring 1. verdenskrig. Men nu er tanken da givet videre og her er linket til siden: link.

Hilsen
Niels

Et andet vildt skud.

Det er ikke en jernbanebro, men en port i et voldanlæg, måske militært anlæg?

Hej.

Tak for deltagelsen foreløbig.

Angående mursten, som vi i øvrigt er enige om, så var de mange teglværker omkring Nybøl og Egernsund allerede i gang under Første Verdeskrig og også før.

Noget andet undrer mig. I stedet for at opbygge en dæmning ser det ud til, at man fjerner en dæmning. De to slidsker er til at fjerne materiale, som bortkøres i hestevogne.

Mvh. BH.

Hej

Et totalt vildt skud fra hoften, kan det være en bane der er under nedlæggelse (hvorfor man fjerner materiale). Jeg har forsøgt at google nedlagte jernbaner i Schleswig-Holstein (på tysk ) , og har også fundet en liste, men jeg syntes ikke der er noget som passer med tiden omkring 1. verdenskrig. Men nu er tanken da givet videre og her er linket til siden: link.

Hilsen
Niels

I grunden ikke noget helt tosset gæt, Niels B - flere strækninger blev omlagt i forbindelse med (læs: efter) den nye grænsedragning mellem Danmark og Tyskland i 1920, og man har da givet genanvendt materialer, herunder skærver, som der her tydeligvis omlæsses. Men i 1920 eller derefter er der næppe tale om krigsfanger ...

Dog hælder jeg nu nok også til at mene, at broen er en vejoverføring pga. af brodækkets udførelse.

Men så kunne man i stedet forestille sig, at det er skærver til anlæg af en bane under broen, der "leveres" ad landevejen ovenfor og læsses ned på banetraceen. Mod denne teori taler dog, at der er tale om en ikke helt nyanlagt vej- eller banedæmning, da der jo tydeligvis vokser træer af en vis størrelse på den.

Nej, jeg gi'r op - det er for folk, der er klogere end undertegnede. Dem er der heldigvis en del af her i dette forum, så vi skal nok ende med at få den rigtige forklaring ;-)

God aften!

Mh
LH

Som supplement til de mange andre gode kommentator, vil jeg blot anføre at de fleste personer på billedet bærer tyske uniformer så det er måske ikke krigsfanger.

Nu er spørgsmålet sendt videre til kollegerne på Drehscheibe-Online - Historisches Forum (HiFo): https://www.drehscheibe-online.de/foren/read.php?017,9878038 - så må vi se, hvad det kaster af sig.

M.v.h.
Niels

Et - måske vildt - skud: Er man ved at demontere en gammel jernbanebro i f.m. en baneomlægning:

Daguerreotypie von Carl Ferdinand Stelzner: Blick durch die Brücke der geneigten Ebene auf Neumühlen. Datum: 1844. Wikimedia Commons. Klikbart billede.

Billedet findes også (spejlvendt?) på jernbanekilder.dk, banestrækningen Altona - Elmshorn - Wrist - Neumünster - Kiel, åbnet 1844.

Broen fra 1844 er udført i tegl som vores gættebro, der på billedet fra begyndelsen af 1900-tallet kan være under demontering.

Hvem kender nærmere til omhandlede banestræknings forlægninger eller udvidelser etc.?

M.v.h.
Niels

Et - måske vildt - skud: Er man ved at demontere en gammel jernbanebro i f.m. en baneomlægning:

Ja, måske et udmærket gæt. De kunne godt være ved at banke en gammel bro ned.

Det ligner mere teglsten end skærver deroppe og ned ad skråningen, og bunkerne er meget store, hvis det kun var skærver fra sporet.

Det er jo som tidligere nævnt noget, der tydeligvis skal køres væk.

Et - måske vildt - skud: Er man ved at demontere en gammel jernbanebro i f.m. en baneomlægning:

Daguerreotypie von Carl Ferdinand Stelzner: Blick durch die Brücke der geneigten Ebene auf Neumühlen. Datum: 1844. Wikimedia Commons. Klikbart billede.

Billedet findes også (spejlvendt?) på jernbanekilder.dk, banestrækningen Altona - Elmshorn - Wrist - Neumünster - Kiel, åbnet 1844.

Broen fra 1844 er udført i tegl som vores gættebro, der på billedet fra begyndelsen af 1900-tallet kan være under demontering.

Hvem kender nærmere til omhandlede banestræknings forlægninger eller udvidelser etc.?

M.v.h.
Niels

Hejsa Niels,

Daguerreotypier er altid spejlvendte: det er en teknisk specialitet ved disse tidlige fotografiske optagelser. Træsnit udførtes derimod spejlvendte efter diverse forlæg, så de kunne trykkes retvendt i bøger og blade. Så det er Carl Ferdinand Stelzners Daguerreotypi, der er spejlvendt, ikke træsnittet efter samme fotografi på jernbanekilder.dk.

Daguerreotypier er altid spejlvendte: det er en teknisk specialitet ved disse tidlige fotografiske optagelser. Træsnit udførtes derimod spejlvendte efter diverse forlæg, så de kunne trykkes retvendt i bøger og blade. Så det er Carl Ferdinand Stelzners Daguerreotypi, der er spejlvendt, ikke træsnittet efter samme fotografi på jernbanekilder.dk.

Tak for udredningen, Morten, det giver mig lyst til at anstille en ny sammenligning:

[image] DJM Scannr. MFL-00000045.

[image]

Bortset fra, at man har pillet ved brodækket samt fjernet hvælvet og dets støttemure, kan jeg stadig se store ligheder med 1800-tallets teglstensbro. Oppefra fjernes materiale, der lades i hestevogne for bortskaffelse. Men er man ved at fjerne eller "modernisere" broen?

At anvende et ingeniørkompagni til den slags arbejde var vel ikke usædvanligt - hvis der altså ikke er tale om krigsfanger.

Gætterierne på HiFo har indtil nu ikke bibragt noget.

M.v.h.
Niels

Kunne det være kartofler, roer eller andet, der via slidsker læsses i de to hestevogne?

Det giver vel ikke nogen mening, at slæbe rodfrugter op på en vold - som vi tilsyneladende ser her. Det ville vel være nemmere at forke produkterne direkte fra marken og op i vognene.

mvh
-ivar

Hej.

Det er billedsamlingsejeren, der har angivet krigsfanger. Det er gjort før på andre fotos, og det har uden tvivl været en rigtig bestemmelse, så også her anser jeg den for troværdig.

Heraf følger, at vi tidsmæssigt er under Første Verdenskrig: Medio 1914 til Ultimo 1918.

Når der er tyske soldater på billedet, er det fordi, krigsfangerne skulle bevogtes.

Både krigsfanger og straffefanger, deltog i blandt andet anlæg af militære installationer ved og bag fronten , selv om krigsfangerne også en eller to sammen anbragtes på større gårde til at erstatte gårdenes indkaldte fædre, sønner og karle.

Den tyske hær havde dengang adskillige jernbaneregimenter, hvis opgave det var at udebedre ødelagt infrastruktur og om nødvendigt anlægge helt nye feltbaner normalt i 600 mm i nye erobrede områder. Ved Sikringsstilling Nord i Nordslesvig fandtes ved Døstrup en hel straffefangelejr på flere 100 mand. Lejren havde forbindelse via 1000 mm spor til begge de lokale Amtsbaner. I hvert fald nogle af straffefangerne var indsat ved anlæg af stillinger på omtalte Sikringsstilling. Vil du vide mere, kan du læse på min bane, bentsbane.dk. Søg på sikringsstilling. Der er to indlæg: I og II. Vil du have lokomotiverne med, så skriv militære jernbaner i søgefeltet.

-------------------------------------
Redaktøren tillader sig lige at lægge direkte links ind til de pågældende artikler:
https://bentsbane.dk/sikringsstilling-nordsicherungsstellung-nord/
https://bentsbane.dk/sikringsstilling-nord-2-del/
https://bentsbane.dk/tyske-militaerbanelokomotiver-i-danmark-efter-foerste-verdenskrig/
-------------------------------------

Heraf følger, at krigsfanger kunne indsættes både på civile og militære anlægsarbejder. Når jeg ikke har taget tekstens vejanlæg alvorligt, skyldes det blandt andet, at billedet fra Sønderborg af mommarkbaneanlægget også var tekstet vejanlæg, og at jeg i 1914 – 18 ikke kan komme i tanker om nogle steder, hvor to mindre veje krydsede niveaufrit. Jeg er dog ude af stand til at sige, om det var jernbane øverst eller nederst.

Et af indlæggene peger på optagne baner, og der var vitterligt flere steder i Tyskland, hvor der hentedes spor fra offentlige jernbaner til anlæg af de mange hundrede kilometer militære jernbaner foruden, at man ”lånte” lokomotiver og vogne fra etablerede baner.

Som nævnt i mit oplæg: Postkortet er ikke nødvendigvis fra Nordslesvig, selv om det er havnet på et museum her i landet.

Da det ret hurtig blev svært at finde hoved og hale på fotoet, har også jeg prøvet at se billedet som værende fra en råstofgrav, men uden det store held. Det er ikke en læsserampe. Det er en bro, men hvad slidsker man ned i hestevognene, og til hvad?

Hvis ikke vi kommer videre med en bestemmelse, har din indsats ikke været forgæves! Så tyder mere og mere på, at motivet ikke er fra Danmark!

Mvh. BH.

Goddag i forum

Ligesom de øvrige bidragsydere kan jeg ikke identificere motivet, men her er mine uforgribelige iagttagelser:

1. Ligesom Søren Rich tror jeg ikke, at der er tale om krigsfanger. Alle personer på billedet ser ud til at bære tyske uniformer, og der ses ingen bevæbnede vagter.

2. Hvad foretager de sig? Bygger de noget, eller er de i færd med at demontere og fjerne? Jeg hælder mest til det sidste. Busken umiddelbart til højre for brofæstet og den endnu større busk i højre billedrand ville næppe have stået der, hvis dæmningen var nyanlagt. Og hestevognene skal tydeligvis køre et eller andet væk.

3. Jeg synes umiddelbart at dæmningen virker ret bred - for bred til en enkeltsporet jernbane - men det er svært at vurdere. Er der overhovedet tale om en jernbanedæmning? Jeg tror det. Der er vel ingen grund til at bygge en niveaufri krydsning mellem to veje?

4. Det spinkle brodække ligner en midlertidig løsning. Det skal måske blot lette arbejdet på stedet - ikke bære tung trafik.

Bedste hilsner

Hej.

Angående krigsfanger og bevæbning: Kig venligst på Museum Sønderjyllands Mediearkiv
B131561
B131577
B131609
B131610
B131618
B131643

Mvh. BH,

Hej.

Angående krigsfanger og bevæbning: Kig venligst på Museum Sønderjyllands Mediearkiv
B131561
B131577
B131609
B131610
B131618
B131643

Mvh. BH,

Tak for henvisningerne. De bestyrker mig i min opfattelse af, at billedet i nærværende tråd ikke forestiller (russiske) krigsfanger.

På de fleste af de fotografier, der henvises til, arbejder krigsfangerne, mens tyskere overvåger dem. Man er sjældent i tvivl om, hvem, der er hvem?

Men på billedet i nærværende tråd poserer samtlige personer for fotografen. Der er ikke nogle, som vogter, mens andre arbejder, og alle bærer uniform af samme snit.

Så jeg mener fortsat, at billedet viser tyske soldater. Hvad de har gang i, og hvor det foregår, har jeg til gengæld ingen mening om.

Bedste hilsner

Russiske soldater bar normalt under 1. verdenskrig en tunika/bluse og ikke en jakke som billedet viser. Personerne "på toppen" af broen bærer typiske preussiske/kejsertids hovedbeklædninger uden hatteskygger.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Russiske soldater bar normalt under 1. verdenskrig en tunika/bluse og ikke en jakke som billedet viser. Personerne "på toppen" af broen bærer typiske preussiske/kejsertids hovedbeklædninger uden hatteskygger.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Men derfor kan de jo godt være krigsfanger, som hævdet/gættet; men blot tyske do. et sted i Rusland. ;-) :-P

Go´aften til alle

Det ka´ da godt være, men jeg forholder mig nu kun til det jeg kan se på billedet :-)

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Tak til Bent og Hans for opsummeringer.

Jeg har - som sikkert andre - ledt efter en teglstensbro i samme byggestil, og jeg fandt faktisk den på Mortens "træsnit", som vistnok er et kobberstik.

Jeg ved godt, at det er "Elbbergbrücke" på Altonas havnebane, "die geneigte Ebene". Broen bar en vej, og under den løb en kabelbane. Men det hele blev bygget i 1844 tillige med det danske monarkis første jernbane Altona-Kiel.

Derfor tænkte jeg, at

- der kunne være flere broer på Altona-Kiel strækningen bygget af teglsten og i samme stil,
- en sådan bro ved en mindre baneforlægning måske var erstattet af en nyere og derfor blev demonteret,
- en sådan bro alternativt blev moderniseret,
- aktiviteten meget vel kunne være sket under 1VK og i militært regi.

Længere er jeg ikke kommet i min søgning efter en vellignende teglstensbro, primært fordi jeg ikke aner en hujende f.. om "Christian VIIIs Østersø Jernbane" og dens infrastruktur.

M.v.h.
Niels

Tak til Bent og Hans for opsummeringer.

Jeg har - som sikkert andre - ledt efter en teglstensbro i samme byggestil, og jeg fandt faktisk den på Mortens "træsnit", som vistnok er et kobberstik.

Hejsa Niels,

Det kan jeg afkræfte: bladillustrationer udførtes i træ, ikke kobber: https://da.wikipedia.org/wiki/Xylografi Jeg skriver netop "træsnit", fordi der ikke er tale om en "finere bogillustration" men en illustration i et ugeblad.

Det kan jeg afkræfte: bladillustrationer udførtes i træ, ikke kobber: https://da.wikipedia.org/wiki/Xylografi Jeg skriver netop "træsnit", fordi der ikke er tale om en "finere bogillustration" men en illustration i et ugeblad.

Hejsa Morten,

Du har naturligvis ret, det er et Holzstich.

M.v.h.
Niels

Det giver vel ikke nogen mening, at slæbe rodfrugter op på en vold - som vi tilsyneladende ser her. Det ville vel være nemmere at forke produkterne direkte fra marken og op i vognene.

mvh
-ivar

Rodfrugter?!? Min første indskydelse er, at det er skærveballast og dermed en hovedstrækning/statsbane. Broen skal måske have nyt brodæk.

Ja Morten, jeg svarede såmænd bare på et indlæg, der nævnte den mulighed.

mvh
-ivar

Ja Morten, jeg svarede såmænd bare på et indlæg, der nævnte den mulighed.

mvh
-ivar

Jeps. :-) :-) :-D

Hej.

1. Der er kommet svar på min tyske efterlysning, men ingen løsning.

2. Er der kommet noget fornuftigt på Drehscheibe?

3. Jeg tror stadig, vi skal søge det søgte sted nær fronten og ikke kernetyskland.

4. Den manglende genkendelse af noget Nordslesvigsk tyder på, at vi skal til Øst- eller Vestfronten. Her står jeg nok af, men billedejeren ville naturligvis blive glad for en bestemmelse.

5. Hvad der graves, er stadig uklart for mig. Jeg ser det snarere som sten end som kartofter. Sten i samme størrelse? Brugte man virkelig fint sorterede sten til beton? For mig ser stenen ud, som er de søsten mere end almindelige butkantede morænesten. Sjovt nok findes et foto af et vejanlæg, hvor bunden var netop sådanne sten, der her læsses i hestevogne. Jeg bør nok se at genfinde dette foto, men det bliver ikke før tidligst til aften.

Mvh. Bent.

2. Er der kommet noget fornuftigt på Drehscheibe?

Det er der måske, men man er ikke kommet en egentlig løsning nærmere, se selv: https://www.drehscheibe-online.de/foren/read.php?017,9878038 .

"Jernbanebro" og "Nordschleswig" er ikke udelukket.

M.v.h.
Niels

Hej.

Det billede, jeg tænkte på, har nr, B4692 stadig i det sønderjyske mediearkiv. Det efterlyste foto og dette foto har næppe noget med hinanden at gøre, men kartoflerne eller stenene fra slidsken skulle jo bruges til et eller andet.

Tak i øvrigt for medkig i Drehscheibe.

Mvh.

BH.

Nu har jeg set på det billede adskillige gange, thi - ja, jeg er ved at blive gammel - den billedtekst, kan bare ikke passe, af flere grunde, efter min ringe mening.

1. Personellet er opstillet - som på så mange andre af dine fotos - som et erindringsbillede af noget, som nogen har været med til at skabe.

2. Jeg har svært ved at forestille mig, at propagandamaskinen ville afbilde krigsfanger i den positur, det andet billede som du henviser til, vil nok ligge nærmere normalen.

3. Uniformerne ser tyske ud - jeg er ikke ekspert, men har slægtsforsket en del på begge sider af østfronten - og set andre fotos end rekrutportrætter.

4. Hvis det nu var en samling krigsfanger, forekommer det mig, at der burde være et par bevæbnede vagter med på billedet.

5. Er det sandsynligt, at Tyskland ville udlevere erindringsfotos til krigsfanger.

I øvrigt ser jeg - perspektivet kan snyde meget - at volden/dæmningen bliver afgravet. Jeg hælder nok til Niels ingeniørtropper. Murværket ser ganske nyt ud, som der er sket et gennembrud.

Men, hvad de ellers har gang i, ar jeg ikke noget bud på. Hvis vi holder os til Slesvig, så var der jo et par forsvarslinjer tværs over - om det så passer med noget, aner jeg ikke.

mvh
-ivar

Hej.

Jeg har opgivet at komme videre. Umiddelbart er billedet ikke dansk, og så vil jeg ikke ofre mere tid på denne sag, men tak for hjælpen.

Mvh. BH.

Kære B.H.

Ganske enig, vi er ude i gætterier. Vil dog til sidst lige bemærke, at Tyskland både under 1.- og 2. verdenskrig havde MILITÆRE "Eisenbahn Pioniere", altså ingeniørtropper med specielt område Jernbaner. Også benævnt "Grauer Eisenbahner" p.g.a. uniformsfarven, såååååååå??

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Også enig.

Kollegerne på Drehscheibe-Online er ej heller kommet en løsning nærmere, ikke engang vedr. uniformerne. Og nu, hvor "sagen" er spammet om på HiFo side 3, sker der næppe mere :-| .

M.v.h.
Niels

Hej
Der kan være en enkelt forklaring på billedet, det kan forestille en gruppe af Dansk sinned Sønderjyder der venter på at blive sendt hjem fra vest fronten.
Dansk sinned tyske soldater der kunne dokumentere at de var det, fik en bedre behandling og blev sendt hjem kort efter krigen.
vh. Bent

RSS Feed af emne

Jernbanebøger

Signalposten

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak