Avatar

Dampdrift på TV Charlie

af shipmik, 26/2 2013, 16:41 (4076 dage siden)

Selvom det måske er lidt udenfor emnerne tillader jeg alligevel at gøre opmærksom på at der i aften på TV Charlie kl. 21:25 sendes alletiders mesterværk ude i dampdrift: s/s Martha. Det Blå Danmarks helt egen kultfilm, der viser sejlads og mærkværdigheder om bord på en gammel damper, bygget i Kjøbenhavn i 1927 og udstyr med en Triple Expansions dampmaskine. Et mesterværk af Erik Bahs og Erik Balling som var udtænkt af Erik Bahs. Han var på et tidligt tidspunkt i lære som kontorist i Dampskibsselskabet Torm, og som det var kutyme dengang (i slutningen af 1940'erne) blev førsteårs lærlingene sendt til søs i sommerhalvåret med nogle af rederiets skibe, der ofte sejlede fra Finland/Sverige med skåret træ til England eller Frankrig og tog kul med på returrejsen. Det var for at give den en ide om hvad rederivirksomhed handlede om. Martha blev bygget som Aslaug.

Bent Mikkelsen
www.bettynordgas.dk

Dampdrift på TV Charlie

af Claus E. Hansen, 26/2 2013, 20:02 (4076 dage siden) @ shipmik
redigeret af Claus E. Hansen, 26/2 2013, 20:42

Det er jo ren "kult", fast indslag på bl.a. søfartsskoler og ruterne har jeg hørt lidt om ;-)

Der findes jo denne her forening/loge, som der har været linket til tidl. herinde;

http://www.s-smartha.dk/#

Mvh
Claus

Avatar

Dampdrift på TV Charlie

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 26/2 2013, 21:45 (4076 dage siden) @ Niels Munch

Den blev vist på Græsted Veterantræfs "Drive-in" bio sidste år. En herlig film af mestrene!

Dampdrift på TV Charlie

af Kenneth Verting, 27/2 2013, 02:33 (4076 dage siden) @ Claus E. Hansen

Sjovt at se en reklame her om "os" fra Logen S/S Martha - Helsingør. (Med en facebookgruppe af samme navn) Mvh. Kenneth Verting. (som er skipperen ved bordenden på det 4½ min. tv-klip på forsiden af s.smartha.dk fra en af DANMARK FRA KYST TIL KYST tv-udsendelser, hvor også et sekundt kan ses, i hvidt dress, vores skibsreder alias nu afdøde DSB lokomotivfører, Robert Christensen "Lange Robert") Tak for opmærksomheden her !

Avatar

Dampdrift på TV Charlie

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 27/2 2013, 10:21 (4076 dage siden) @ shipmik

De gæve gutter i Sydvestjysk Modeljernbaneklub bygger som bekendt også 1:87 modeller af skibe - p.t. er Peter igang med at bygge en model af S/S Aslaug (S/S Martha).
Mon ikke at vi er en hel del jernbaneinteresserede, som også kunne betegne os selv som "bolværksmatroser" ?. Det er kun herligt, at alting går op i en højere enhed, når begge interesser kan kombineres på denne måde.

Avatar

Dampdrift på TV Charlie

af ove, Struer, 28/2 2013, 17:14 (4074 dage siden) @ shipmik

Den er sandelig også "kult" hjemme hos os. "Ungerne (24 og 20) og jeg kan den nærmest udenad.


-"I skal kraaafedeme ikke bruge min damp til at signalere med". "Tror i det er ØRSTEDSVÆRKET" !!!!!!! :-D

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak