I dag for 50 år siden - Kong Frederiks d. 9's begravelsestog

af Per Bjørn Pedersen, 24/1 2022, 09:17 (822 dage siden)

I dag, præcis den 24. januar, er det 50 år siden kong Frederik den 9. blev begravet.
Efter at have set begravelses optoget passere gennem København, tog jeg ud til Vigerslev allé, for at fotografere de 2 damplokomotiver køre forbi. Desværre skete der det som ikke må ske, et modkørende tog kom på tværs!! Og blev holdende. Hvilken skuffelse!
Skulle modkørende tog holde stille når begravelsestoget passerede?
Men et par billeder blev det da til alligevel, og af det modkørende/holdende tog!
PBP
[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

I dag for 50 år siden - Kong Frederiks d. 9's begravelsestog

af togthomas, 24/1 2022, 11:13 (822 dage siden) @ Per Bjørn Pedersen

I dag, præcis den 24. januar, er det 50 år siden kong Frederik den 9. blev begravet.
Efter at have set begravelses optoget passere gennem København, tog jeg ud til Vigerslev allé, for at fotografere de 2 damplokomotiver køre forbi. Desværre skete der det som ikke må ske, et modkørende tog kom på tværs!! Og blev holdende. Hvilken skuffelse!
Skulle modkørende tog holde stille når begravelsestoget passerede?

De kunne godt have vist lidt hensyn, når nu man tager sig tid til at fotografere :-D

Jeg er lidt udfordret med at identificere et par broer… Nok fordi de ikke findes mere (?)

Men et par billeder blev det da til alligevel, og af det modkørende/holdende tog!
PBP
[image]

Er broen “forlængelsen” af Vester Fælledvej. Ifølge kbhbilleder.dk nedrevet i 1979.

[image]

Gangbroen, mit gæt er at det er fra Vigerslev Allé til perron på Enghave st ? Med Enghavevej(bro) i baggrunden.

Og tak for kigget på billederne. Der er meget få billeder derfra, på kbhbilleder fra 70’erne. Måske du kan supplere dem der ? (bare en tanke)

I dag for 50 år siden - Kong Frederiks d. 9's begravelsestog

af Per Bjørn Pedersen, 24/1 2022, 11:40 (822 dage siden) @ togthomas

Vejbroen må være Vester Fælledvej

Gangbroen må være fra Vigerslev Allé til Enghave station med Enghavevej broen i baggrunden.

I dag for 50 år siden - Kong Frederik's begravelsestog - PS

af Niels Munch, 24/1 2022, 12:28 (822 dage siden) @ togthomas
redigeret af Niels Munch, 24/1 2022, 13:03

Det var på de kanter, en linje 10 i 1958 stak næsen ned i banegraven, se den illustrerede beretning: http://www.vognstyrer.dk/Sporvogne/KS/Ulykker/1958-2803/1958-2803.htm .

PS: Lokomotivet foran det internationale tog var i øvrigt E 978, et af lokomotiverne i Kong Frederik's båretog i 1972.


M.v.h.
Niels

I dag for 50 år siden - Kong Frederiks d. 9's begravelsestog

af Peter Roland Hansen @, 24/1 2022, 23:08 (821 dage siden) @ Per Bjørn Pedersen

Her lidt begravelsetog i farver .På KH inden afgang og i Ro hvor de to lokomotiver blev drejet og fik forsyninger ved remisen.
[image]
[image]

I dag for 50 år siden - Kong Frederiks d. 9's begravelsestog

af Peer Pedersen, 25/1 2022, 06:44 (821 dage siden) @ Peter Roland Hansen

Jeg kørte et S.tog fra Valby og skulle have mødt begravelses toget imellem Valby og Enghave, jeg var rettidig hvad Begravelsestoget ikke var, det var ikke kørt fra KH da jeg passerede Hovedbanegården med min fars gamle smalfilmsoptager klar til optagelse. Lokomotivpersonalet der skulle passere Begravelsestoget med deres tog fik en meddelelse om, at de hvis de holdt stille når begravelsestoget passerede skulle de blive holdende til dette var passeret. Jeg fik kun dette front billede, taget før min afgang fra KH, der er klippet ud af filmen efterfølgende.[image]

I dag for 50 år siden - Kong Frederiks d. 9's begravelsestog

af Flemming Jakielski, Rødovre, 25/1 2022, 10:42 (821 dage siden) @ Peer Pedersen

Jeg kørte et S.tog fra Valby og skulle have mødt begravelses toget imellem Valby og Enghave, jeg var rettidig hvad Begravelsestoget ikke var, det var ikke kørt fra KH da jeg passerede Hovedbanegården med min fars gamle smalfilmsoptager klar til optagelse. Lokomotivpersonalet der skulle passere Begravelsestoget med deres tog fik en meddelelse om, at de hvis de holdt stille når begravelsestoget passerede skulle de blive holdende til dette var passeret. Jeg fik kun dette front billede, taget før min afgang fra KH, der er klippet ud af filmen efterfølgende.[image]

Der var ikke krav om at modkørende tog skulle standse ved passage af det royale særtog i modsætning til Christian X begravelse i 1947. Kun at mødende skulle køre / passere med maskinen i tomgang. S-tog måtte heller ikke overhale båretoget. Evt modkørende tog kunne tilbageholdes på en station, hvis det i forvejen var standset. Ved Christian X båretog i 1947 var evt. rangering på mellemstationer ligeledes ikke tilladt. Men det gjaldt ikke i 1972.
At modkørende tog holder stille ved Enghave den 24.januar skyldes STOP på AM signal før Hovedbanegården. Det ses på det 5.billede. Så derfor.

Flemming J

I dag for 50 år siden - Kong Frederiks d. 9's begravelsestog

af Anders ⌂, Copenhagen, 27/1 2022, 18:37 (819 dage siden) @ Flemming Jakielski

Hej Flemming og Jer andre

Hvad gør vi næste gang, Bliver det den svenske fra Rungsted eller K maskine? Måske OHJ38???
Har vi noget stort og flot til at trække?

--
Venlig hilsen

Anders
www.smalspor.dk

Avatar

I dag for 50 år siden - Kong Frederiks d. 9's begravelsestog

af Morten Flindt Larsen, København K, 27/1 2022, 19:30 (819 dage siden) @ Anders

Hej Flemming og Jer andre

Hvad gør vi næste gang, Bliver det den svenske fra Rungsted eller K maskine? Måske OHJ38???
Har vi noget stort og flot til at trække?

Næste gang bliver ikke med tog. Der er meldt ud sidste gang.

I dag for 50 år siden - Kong Frederiks d. 9's begravelsestog

af Lars Henning Jensen, 27/1 2022, 19:58 (819 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hej Flemming og Jer andre

Hvad gør vi næste gang, Bliver det den svenske fra Rungsted eller K maskine? Måske OHJ38???
Har vi noget stort og flot til at trække?


Næste gang bliver ikke med tog. Der er meldt ud sidste gang.

Nå, jeg var så længe om at formulere mine visdomsord, at jeg blev "overhalet" af Mortens insider-viden ;-)

Det er altid rart at konstatere, at man ikke står helt alene med sit synspunkt ...

/LH

I dag for 50 år siden - Kong Frederiks d. 9's begravelsestog

af Anders ⌂, Copenhagen, 27/1 2022, 20:09 (819 dage siden) @ Lars Henning Jensen

Hej

MAnge tak for svaret

Begravelsestog - hvorfor med tog?

af Lars Henning Jensen, 27/1 2022, 19:55 (819 dage siden) @ Anders

Hej Flemming og Jer andre

Hvad gør vi næste gang, Bliver det den svenske fra Rungsted eller K maskine? Måske OHJ38???
Har vi noget stort og flot til at trække?

God aften!

Se bort fra, at jeg som erklærer republikaner er af den opfattelse, at de såkaldt kongelige burde bisættes/begraves (omtrent) som alle andre (HKH Prins Henrik viste vejen ...), men lad mig så derefter - om end emnet egentlig hører til over i det mere højlydt ævlende forum - stille det helt oplagte spørgsmål: Hvorfor i alverden skulle majestæten føres til sit sidste hvilested med tog, og hvorfor skulle det i givet fald ske med et tog, fremført af et damplokomotiv?

Tilbage i historien er kongers og tillige et par dronningers kister ført til Roskilde med tog, men det var en tid, hvor det var en naturlige transportform, så man skulle have et passende følge med, og det i øvrigt skulle ske passende pompøst. I 1972 kunne man teknisk og arrangementsmæssigt sagtens have valgt noget mere "tidssvarende", men i respekt for den afdøde monarks passion for tog og jernbaner - og for damplokomotiver i særdeleshed - valgte man (sikkert også i overensstemmelse med hans eget ønske og måske endda direkte tilkendegivelse) toget, fremført af to E-maskiner. Fint nok, og helt som det skulle være.

Da Dronning Ingrid døde blev også hendes kiste ført til Roskilde med tog. Om hun har haft nogen særlig forkærlighed for tog, har jeg aldrig hørt om, men tilsyneladende var det af stor betydning for "nogen", måske snarere personer med tilknytning til Jernbanemuseet end til kongehuset, at det igen foregik med tog og i øvrigt gennemført så tæt på konceptet fra 1972 som muligt. Der var dog ikke to køreklare E-maskiner (nuvel, det var der jo sådan set heller ikke i 1972 ...), og toget oprangering afveg også noget, men i det store hele lignede de da, og jernbaneentusiasterne var begejstrede.

Vores nuværende monark holder sig sikkert i gang mange år endnu, men den dag det sker, at også hendes afsjælede legeme skal føres til Roskilde (for det skal det vel; noget skal Bjørn Nørgaards kostbare brille-etui-monument jo bruges til), er det da overhovedet ikke nogen selvfølge, at den sidste rejse skal ske med tog. Majestæten har da af og til anvendt den fine og dyre kongevogn, som oven i købet i hendes regeringstid har fået en "makker" til de mindre fine i følget, men hun transporterer sig jo oftere med bil, fly eller skib. Så hvorfor skal det absolut være med tog, den sidste rejse skal foregå? Og hvis det så endelig skal være, måske fordi man skal bruge bårevognen til eet eller andet, nu da almindelige mennesker ikke længere lejer jernbanevogne til deres sidste rejse, ville det da være mere naturligt at lade toget fremføre af et par indlejede ME'ere eller - mere grønt - af et par EB'ere, præcis som de få særtog, majestæten de senere år i levende live har ladet sig transportere i. Damplokomotiver har jeg aldrig haft indtrykket af, var blandt majestætens passioner ...

Skulle man endelig drage en parallel til hendes fars ligfærd, burde det ske ved, at man sejlede dronningens kiste med kongeskibet fra København til Roskilde, da hendes interesse for søen (herunder søens folk) forekommer uendeligt mere tydelig end for jernbaner og damplokomotiver.

Nå, men dette hører, som anført indledningsvist, egentlig ikke til i dette forum - nu har jeg tilladt mig at fremføre, hvad jeg mener (og det bliver sikkert censureret væk af Tommy, som det plejer at ske, når jeg udtaler mig om bl.a. kongehuset), og så synes jeg, at de, som måtte have lyst, skal tage diskussionen ovre i det andet forum.

God fornøjelse - og god aften til alle!

Mh
LH

Begravelsestog - hvorfor med tog?

af Oversmeden, 27/1 2022, 21:35 (818 dage siden) @ Lars Henning Jensen

Skulle man endelig drage en parallel til hendes fars ligfærd, burde det ske ved, at man sejlede dronningens kiste med kongeskibet fra København til Roskilde, da hendes interesse for søen (herunder søens folk) forekommer uendeligt mere tydelig end for jernbaner og damplokomotiver.

Der er så den lille detalje at Roskilde Fjord sine steder er ret lavvandet, så jeg tvivler på at kongeskibet kan sejle til Roskilde.

Avatar

Begravelsestog - hvorfor med tog?

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 27/1 2022, 22:15 (818 dage siden) @ Oversmeden

Skulle man endelig drage en parallel til hendes fars ligfærd, burde det ske ved, at man sejlede dronningens kiste med kongeskibet fra København til Roskilde, da hendes interesse for søen (herunder søens folk) forekommer uendeligt mere tydelig end for jernbaner og damplokomotiver.

Der er så den lille detalje at Roskilde Fjord sine steder er ret lavvandet, så jeg tvivler på at kongeskibet kan sejle til Roskilde.

Det kan vel heller ikke gå under den nye bro ved Frederikssund?

Begravelsestog - hvorfor med tog?

af Lars Henning Jensen, 27/1 2022, 22:23 (818 dage siden) @ Michael Deichmann

Skulle man endelig drage en parallel til hendes fars ligfærd, burde det ske ved, at man sejlede dronningens kiste med kongeskibet fra København til Roskilde, da hendes interesse for søen (herunder søens folk) forekommer uendeligt mere tydelig end for jernbaner og damplokomotiver.

Der er så den lille detalje at Roskilde Fjord sine steder er ret lavvandet, så jeg tvivler på at kongeskibet kan sejle til Roskilde.


Det kan vel heller ikke gå under den nye bro ved Frederikssund?

Dronningen har vist Vikingeskibsmuseet stor interesse og været om bord på og sejlet med deres kopi-skibe flere gange. Så at føre kisten ned gennem den ganske rigtigt ret lavvandede fjord ombord på eksempelvis Havhingsten fra Glendalough ville være en værdig afsked med (og for) majestæten - når den tid kommer ...

Men nu kom vi vist rigelig langt fra dette forums emneområde ;-)

Mh
LH

Avatar

Begravelsestog - hvorfor med tog?

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 27/1 2022, 22:20 (818 dage siden) @ Lars Henning Jensen

Frederik IX havde explicit bedt om at det skulle foregå på denne måde. Han var meget interesseret i tog og havde helt styr på de forskellige togtyper.
Hvorfor Ingrid skulle transporteres på samme måde ved jeg ikke, men man kan jo ikke helt afvise at den nuværende Dronning har haft et vist ord at skulle have sagt - og har gjort det.
Godt vi har sådan nogen langtidsholdbare statsoverhoveder. Tænk bare at vi kunne have haft 12 præsidenter af 4 års varighed, der når de dør næppe slipper med en simpel ceromoni i den lokale Folkekirke.

Begravelsestog - hvorfor med tog?

af Lars Henning Jensen, 27/1 2022, 22:28 (818 dage siden) @ Michael Deichmann

Frederik IX havde explicit bedt om at det skulle foregå på denne måde. Han var meget interesseret i tog og havde helt styr på de forskellige togtyper.
Hvorfor Ingrid skulle transporteres på samme måde ved jeg ikke, men man kan jo ikke helt afvise at den nuværende Dronning har haft et vist ord at skulle have sagt - og har gjort det.
Godt vi har sådan nogen langtidsholdbare statsoverhoveder. Tænk bare at vi kunne have haft 12 præsidenter af 4 års varighed, der når de dør næppe slipper med en simpel ceromoni i den lokale Folkekirke.

Med mindre de var døde "i tjenesten", ville det nu nok være gået ret stille af - prøv blot at sammenligne med afdøde statsministre. Kun Stauning, Hedtoft og H.C. Hansen har fået "statsbegravelser" ...

/LH

Begravelsestog - hvorfor med tog?

af ivar, 27/1 2022, 22:49 (818 dage siden) @ Lars Henning Jensen

LH

Statsministre er jo ikke statsoverhoveder - der skal altid noget ekstra gejl til, også i republikker, når et værende eller forhenværende statsoverhoved dør - som MF har sagt: "Lev med det", det gør jeg.

mvh
-ivar

Begravelsestog - hvorfor med tog?

af Lars Henning Jensen, 27/1 2022, 23:04 (818 dage siden) @ ivar

LH

Statsministre er jo ikke statsoverhoveder - der skal altid noget ekstra gejl til, også i republikker, når et værende eller forhenværende statsoverhoved dør - som MF har sagt: "Lev med det", det gør jeg.

mvh
-ivar

Det gør jeg skam også ;-)
/LH

Svenska-lok
Billige jernbane T-shirts

ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak