Avatar

Afskedsture på HBS

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 19/6 2022, 11:34 (670 dage siden)

Den 15. oktober 1967 kørte DJK afskedstur på HBS med følgende oprangering:
HOJ L 406 - 3 teak vogne

På en ukendt dato i oktober 1967 kørte DMJK afskedstur på HBS med følgende oprangering:
HOJ L 406 - HBS IB 240 - HBS C 224 - HBS C 226 - HBS E

Den 17. marts 1968 var der også en afskedstur, som jeg ikke har kunnet finde mere om.

Her er et billede fra DMJK-turen:
[image]

Her er et billede fra en ukendt tur på en ukendt dato med en ukendt oprangering:
[image]

Afskedsture på HBS

af Niels Munch, 19/6 2022, 12:24 (670 dage siden) @ Tommy Nilsson

Hej Tommy,

I denne tråd bøvlede vi også med at finde den eksakte dato for DMJKs udflugt i oktober 1967 på HBS "med den hvide vogn", men forgæves.

M.v.h.
Niels

Afskedsture på HBS

af Peter Roland Hansen @, 20/6 2022, 10:07 (669 dage siden) @ Niels Munch

DMJK arrangerede en tur på HBS den 2/10 - 1966. I det tog indgik en hvid godsvogn. Kan det være det tog der tales om ?. Billeder og særtogsanmeldelse fra turen er bevaret.

Afskedsture på HBS

af Niels Munch, 20/6 2022, 10:56 (669 dage siden) @ Peter Roland Hansen

DMJK arrangerede en tur på HBS den 2/10 - 1966. I det tog indgik en hvid godsvogn. Kan det være det tog der tales om ?. Billeder og særtogsanmeldelse fra turen er bevaret.

Det må det være.

M.v.h.
Niels

Afskedsture på HBS

af Flemming, 19/6 2022, 13:14 (670 dage siden) @ Tommy Nilsson
redigeret af Flemming, 19/6 2022, 13:30

Hej Tommy

Det første billede er taget i lyngbakkerne mellem Bryrup og Vinding. Bakkerne er nu helt tilgroede og dækket af skov.
Det andet billede er taget på den berømte Bøgelund Banke mellem Vrads og Fogstrup, hvor mange entusiaster har nydt, når toget fløjtede for den markvejsoverskæring, som fandtes ude midt på dæmningen. Lyden havde en tendens til at cirkulere rundt i bakkerne og gav et særligt indtryk.

Der blev gennemført en afskedstur på HBS & SKRJ den 17. marts 1968 med følgende oprangering over strækningen Horsens-Silkeborg: HO L 406, E 235, C 224, C 225, C 223.

I Silkeborg blev de 3 personvogne overført til SKRJ med David som trækkraft. Jeg vedlægger et billede af David og de 3 personvogne på stigningen nordvest for Lysbro station. Netop dette billede fik betydning for forløbet af turen på SKRJ, da David som arbejdstog trykkede tilbage, efter at vi var sat af for at kunne fotografere, når David passerede forbi.

På grund af det fugtige vejr, kurven og stigningen havde David vanskeligt ved at stå fast, og det kostede mange dyrebare minutter. Resten af turen blev forceret. Der var kun afsat 10 minutteres omløbstid i Rødkjærsbro inden hjemturen til Silkeborg. Herfra fortsatte afskedsturen med HO L 406 og den oprindelige oprangering tilbage til Horsens. Selvom personalet hurtigt fik rangeret de tre personvogne tilbage til HBS´s perronspor, blev toget forsinket ca. 30 minutter i afgangen fra Silkeborg. Det var kritisk, for mange af deltagerne skulle hjem til Sjælland med lyntoget fra Horsens, som afgik 70 minutter senere.

Det erfarne lokomotivpersonale med Henry Sørensen som lokofører fik virkelig maskinen til at strække ud, og efter 59 minutters køretid, holdt afskedstoget ved perronen i Horsens. En ret enestående bedrift på en 60 kilometer lang jernbanestrækning med store stigninger undervejs.

Venlig hilsen

Flemming Høj Petersen

[image]
David med tre HBS-personvogne på dæmningen, hvor et tidligere dæmningsskred medførte afsporing af et damplokomotivtrukket tog, hvor personalet desværre blev dræbt.

[image]
HO L 406 ved afgang fra Silkeborg mod Horsens. Bemærk petroleumslanternen som eneste lyskilde.

[image]
David under svære anstrengelser for at forcere Lysbro Bakke

Afskedsture på HBS

af Erik Juul-P ⌂, 19/6 2022, 13:27 (670 dage siden) @ Tommy Nilsson

Lidt mere om ture på HBS med reference til mine billeder fra disse udflugter.

DJK udflugt 15/10 1967 var med 4 teakvogne.
Se DJK udflugt

DMJK havde en udflugt 2/10 1966. Måske er det denne udflugt, der refereres til.
Oprangering var den samme som beskrevet, men Borgs billede må være taget på hjemturen fra Silkeborg, hvor mine billeder er fra udturen.
Se DMJK udflugt

17/3 1968 var det igen en DJK udflugt.
Se DJK udflugt

Med venlig hilsen
Erik Juul-Pedersen

Avatar

Afskedsture på HBS

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 19/6 2022, 14:00 (670 dage siden) @ Erik Juul-P

DJK udflugt 15/10 1967 var med 4 teakvogne.
Se DJK udflugt

DMJK havde en udflugt 2/10 1966. Måske er det denne udflugt, der refereres til.
Oprangering var den samme som beskrevet, men Borgs billede må være taget på hjemturen fra Silkeborg, hvor mine billeder er fra udturen.
Se DMJK udflugt

17/3 1968 var det igen en DJK udflugt.
Se DJK udflugt

Tak - Så fik vi (endelig) datoen på DMJK-turen på plads.
Kan det passe, at DJK kørte 2 afskedsture med et halvt års mellemrum med samme oprangering?
Var nedenstående blot et plantog?

[image]

Afskedsture på HBS

af Erik Juul-P ⌂, 19/6 2022, 14:13 (670 dage siden) @ Tommy Nilsson

Ja, DJK lavede 2 udflugter.
Det første inviteret i Jernbanen nr 6 september 1967
Det andet i Jernbanen nr 2 marts 1968

Og mht skinnebussen, kan det sagtens være et plantog. Jeg kan ikke finde hverken DJK eller DMJK udflugt med skinnebus. Mon ikke billederne bare taget, når Borg stod der allligevel. Sådan er mange af mine billeder taget.

Med venlig hilsen
Erik Juul-Pedersen

Afskedsture på HBS

af Flemming, 19/6 2022, 15:29 (670 dage siden) @ Tommy Nilsson

Hej Tommy

Skinnebustoget er på vej mod Horsens og er fotograferet cirka 700 meter før Vrads Station. Det er givetvis et plantog. Jeg har ingen oplysninger om særtog med skinnebus i perioden.
Fiskedammene i bunden af dalen er der fortsat og udvidet med "Put and Take".

Det skal bemærkes, at der blev gennemført et særtogsarrangement i KLK-regi (så vidt jeg husker) den 4. juni 1967 med DL 202, 1 E-vogn, 2 C-vogne, en hvid godsvogn litra Ib og en åben godsvogn litra P over strækningen Horsens-Brædstrup.

Den videre færd mod Silkeborg og retur til Brædstrup blev gennemført af 1 LM, 1 C-vogn samt 1 LM. Det kneb lidt med adhæsionen op ad bakken fra Bøgelund Banke og op til Fogstrup, men ellers en fantastisk tur med varieret trækkraft.

[image]
Vestbirksøerne passeres på vej mod Brædstrup.

Der blev ganske rigtig afviklet et DJK-særtogsarrangement med damp over strækningen Horsens-Silkeborg t/r den 15. oktober 1967.

Jeg vedlægger nogle billeder heraf. Vejret var betydeligt bedre end ved udflugten den 17. marts 1968.

[image]
Udflugtstoget ved perron i Horsens

[image]
Brædstrup station

[image]
Krydsning i Bryrup

[image]
Skåningbro trinbræt

[image]
Dæmningen ved Virklund.

Det skal endvidere bemærkes, at der blev gennemført 2 juletræstog over strækningen Horsens - Vrads i december måned 1967. Juletræstogene var et enormt tilløbsstykke og var oprangeret af HO L 406, 5 stk. C-vogne, 2 stk. E-vogne, tre åbne godsvogne til juletræer litra P samt som skydelokomotiv DL 202.
Da toget ankom til Vrads blev lokomotivet koblet fra og fortsatte til Silkeborg som solo maskine med henblik på at blive vendt og få nye forsyninger af kul og vand. I den mellemliggende periode rangerede DL 202 rundt om stammen, så det også på hjemturen havde rollen som skydelokomotiv.

Jeg vedlægger et par stemningsbilleder.

[image]
Trængsel omkring juletræerne på Vrads Station

[image]
HO L 406 tilkoblet stammen

Afskedsture på HBS

af Niels Kroyer, Perth, Western Australia, 20/6 2022, 11:13 (669 dage siden) @ Flemming

Hi Flemming
Udflugten paa HBS den 4 Juni 1967 var arrangeret af DJK (se Jernbanen Nr 4/1967). Det var min sidste DJK udflugt inden jeg forlod landet.
Bedste hilsener
Niels
(Down Under)

Afskedsture på HBS

af Flemming, 20/6 2022, 11:48 (669 dage siden) @ Niels Kroyer

Hi Niels

Tak for opdateringen. Så har DJK afholdt ikke mindre end 3 medlemsudflugter indenfor et år på HBS. 2 med damp (15. okt. 67 og 17. marts 68) og en udflugt med diesel samt motorvogn (4. juni 67). Fornemt.

V.H.
Flemming H.P.

Afskedsture på HBS

af TKVJ M 4, 19/6 2022, 16:52 (670 dage siden) @ Tommy Nilsson

Nej, det var ikke et plantog, men et særtog bestilt af undertegnede for KLK. Kørsel med skinnebus Horsens-Silkeborg, særtog på SKRJ med M 3 og MP 71 og retur med skinnebus Silkeborg - Horsens. Datoen var 03,03,1968.

Avatar

Afskedsture på HBS

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 20/6 2022, 14:42 (669 dage siden) @ TKVJ M 4

Nej, det var ikke et plantog, men et særtog bestilt af undertegnede for KLK. Kørsel med skinnebus Horsens-Silkeborg, særtog på SKRJ med M 3 og MP 71 og retur med skinnebus Silkeborg - Horsens. Datoen var 03,03,1968.

Har du evt oprangeringen?

Afskedsture på HBS

af Remisekat, Hc, 20/6 2022, 22:24 (668 dage siden) @ Tommy Nilsson

Efter gamle billedtekster - jeg var nemlig også med - Sm211 og Sp221, kørt af motorfører Harry Hoffmann.
I øvrigt kørte man ikke med åbne døre...
her er vi ved Vorret, på vej ud af den meget lange gennemskæring; bemærk særtogsanmeldelsen i forruden. Særtogspladen var fjernet aht. fotograferne !

[image]

Avatar

Afskedsture på HBS

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 21/6 2022, 09:47 (668 dage siden) @ Remisekat

Efter gamle billedtekster - jeg var nemlig også med - Sm211 og Sp221, kørt af motorfører Harry Hoffmann.

Perfekt! Begge vogne manglede der billede af i databasen.

Det Lolland-Falsterske Jernbane-Selskab 1874 - 1924
Det Lolland-Falsterske Jernbane-Selskab 1874 - 1924

Ved Lollandsbanens 50 års jubilæum i 1924 udgav banen denne bog på 110 sider, der fortæller om banens forhistorie, bygning og drift fra åbningen i 1874 til 1924. Teksten er konverteret til HTML.

Læs mere

Jernbanebøger

Omkring Faxe Jernbane 1864 - 1982

Omkring Faxe Jernbane 1864 - 1982. Pris 340 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak