Avatar

P-maskine hvornår?

af Morten Flindt Larsen, København K, 19/6 2022, 13:33 (675 dage siden)

Hejsa,

Nedenstående foto kan tidligst være fra 1919-1920. Kan nogen ud fra fødevandsforvarmeren eller andet afgøre, hvornår billedet senest kan være taget? Maskinens nummer kan ikke tydes.

[image]

P-maskine hvornår?

af Flemming Kjær, Knivkær, Frølunde, 20/6 2022, 08:53 (674 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hej Morten
Jeg har kendskab til 6 forskellige P maskiner der i tiåret 1930 - 1939. har været monteret med viste forvarmer, P 904 Ca.1932. P 916. 1936. P 917. 1939. P 932. 1937. Endelig et udateret billede af P 901, men af nogenlunde samme udstyr udrustning som de øvrige maskiner, så nok også fra trediverne! Noget kunne tyde på at motivet (på "dit" billede) er taget "engang i trediverne".
Bedste hilsner
Flemming.

P-maskine hvornår?

af PeterA, 20/6 2022, 09:21 (674 dage siden) @ Flemming Kjær

Hej Flemming!

Det er muligt, at din antagelse holder stik. men så er det i hvert fald meget tidligt i 30`erne. På billedet kan der ikke ses nogen antydning af køreledningsmaster eller udstyr for S-togs driften langs spor 9-12 ved Rewentlows-gade. (fotoets venstreside)Så vi er før 1932/33, hvor disse anlægsarbejder blev påbegyndt. Der blev kørt med S-tog fra april 1934.
mvh PeterA

Avatar

P-maskine hvornår?

af Morten Flindt Larsen, København K, 20/6 2022, 12:51 (674 dage siden) @ Flemming Kjær

Hej Morten
Jeg har kendskab til 6 forskellige P maskiner der i tiåret 1930 - 1939. har været monteret med viste forvarmer, P 904 Ca.1932. P 916. 1936. P 917. 1939. P 932. 1937. Endelig et udateret billede af P 901, men af nogenlunde samme udstyr udrustning som de øvrige maskiner, så nok også fra trediverne! Noget kunne tyde på at motivet (på "dit" billede) er taget "engang i trediverne".
Bedste hilsner
Flemming.

Hej Flemming og Peter og Steff

Foreløbig havde jeg skønnet dateringen til "ca. 1930" ud fra størrelsen på træet til venstre, tilsmudsningen af hallernes buer og den generelle patina på bl.a. elevatorhuset, men så kom jeg lidt i tvivl pga. den rød-hvide signalmast, som umiddelbart forekom mig at være en ældre foreteelse. Og forvarmeren vidste jeg ikke noget om (jeg har ikke forstand på damplokomotiver). Men "ca. 1928" +/- 5 år er nok det rigtige. Tak for jeres gode input. :-D :-D :-D

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

P-maskine hvornår?

af Steffen Dresler, 20/6 2022, 12:42 (674 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

I lighed med de tyske rigsbaner (DR) forsøgtes DSB også at spare på energien ved anvendelsen af de såkaldte ”Fødevandsforvarmere”. Her enten type Worthington eller type Knorr.

Fra ca. 1922 og frem til 1927 blev et antal litra litra P I og P II (og litra H I) udstyrede med fødevandsformere således:

- Type Knorr nr. 908 og 911
- Type Worthington nr. 901 – 907, 909 og 912 – 933.

Hvor lang tid anvendelsen kørte ved jeg ikke med sikkerhed, men ved indførelsen af trykluftbremsesystemet, blev konsollen hvorpå Worthington fødevandsformeren havde være påsat på venstre side af kedlen, nu anvendt til montering af trykluftpumpen, hvilket skete fra 1940 og frem.

Hvis man skal tage ”fabriksfoto” for pålydende med montering, findes der to billeder af litra P med hhv. Knorr- (908) og Worthington fødevandsformere (907) dateret 1924.

Årsagen til at DSB ikke kørte videre med fødevandsformerene var, at reparation og vedligeholdelse ikke stod mål med den indsparede energi.

På grund af den meget uholdbare situation med levering af brugbart kul under krigen, blev nr. 914 i perioden 1941 – 1943 udstyret men Knorr blandingsbatteri og fødevandsforvarmer.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

P-maskine hvornår?

af Peter Roland Hansen @, 25/6 2022, 00:30 (670 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

[image]

Der kan hjælpes med et billede fra NSJK fotosamling af P 917 i Roskilde. Billedet er taget af en ansat på Roskilde station ved navn A.A.Lauritzen omkring 1931.

DSB ME1533Svenska-lok
Hornbækbanen 1906 - 1916 - 1966
Hornbækbanen 1906 - 1916 - 1966

Dette hæfte på 66 sider om Hornbækbanen blev i 1966 udgivet af Jernbanehistorisk Selskab som en hyldest til banens 50 hhv. 60 års jubilæum. Det er skrevet af Arne Gregersen i samarbejde med Holtrup og EVP. Hæftet er konverteret til pdf-format.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak