Ruteskilt

af Børge Sundahl, 12/9 2022, 16:39 (590 dage siden)

Dette ruteskilt har siddet i endegavlen (indvendig) på en personvogn
Det kan vendes og ruten står modsat "Fra Langaa over Struer-Esbjerg til Fredericia"
Altså gennemgående tog hele vejen rundt.
Jeg har det til salg for 800.00 kr + fragt. Det vejer ca 2 kg
Send en mail hvis det har interesse - sundahl4@mail.tele.dk
[image]
Børge

Ruteskilt

af Jørgen Pagh Jensen, 12/9 2022, 22:25 (590 dage siden) @ Børge Sundahl

Nej, jeg vil nødig have det skilt inden for mine døre, men det rejser dog 2 spørgsmål:
1) Hvorfor dog lige køre den vej, ikke ligefrem den korteste vej fra Fredericia til Langå?
2) Skrifttypen! Det kan selvfølgelig være smag og behag, men den anvendte skrifttype er efter min mening meget mislykket. Bogstaverne står uharmonisk og hopper, og det stakkels v ser helt fortabt ud, mindre end de andre? Er det en professionel grafisk skrifttype, eller er det noget, der er flikket sammen hos DSB? Har noget set denne skrifttype anvendt andre steder?

Avatar

Ruteskilt

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 12/9 2022, 23:04 (590 dage siden) @ Børge Sundahl

Dette ruteskilt har siddet i endegavlen (indvendig) på en personvogn
Det kan vendes og ruten står modsat "Fra Langaa over Struer-Esbjerg til Fredericia"
Altså gennemgående tog hele vejen rundt.
Jeg har det til salg for 800.00 kr + fragt. Det vejer ca 2 kg
Send en mail hvis det har interesse - sundahl4@mail.tele.dk
[image]
Børge

Jeg er ikke i nærheden af mit arkiv, så efter hukommelsen: I gamle dage var det i mange år meget almindeligt at togene kørte Lunderskov-Esbjerg-Struer-Langå og omvendt, og tjenestekøreplanerne var indrettet derefter. Der er også noget “bøvl” med kilometreringen på strækningen: Langå-Holstebro er jo meget ældre end Lunderskov-Esbjerg-Holstebro. Begge strækninger havde egen kilometrering og egen vogterhusnummerering og det forsøgte man på et tidspunkt at “koordinere” med det resultat, at vistnok strækningen Langå-Struer havde/fik stigende vogterhusnummerering i den ene retning, men stigende kilometrering i den anden retning.

Nå, alt sammen gengivet “efter hukommelsen”. Nogen kan sikkert grave “den rigtige” historie frem.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Ruteskilt

af Børge Sundahl, 13/9 2022, 06:35 (590 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Skiltet er solgt

Der var i hvert fald et tog der kørte hele vejen. Så vidt jeg husker var det tog 319

Jeg tror Georg Schmidt kan give os løsningen
Børge

Ruteskilt

af Georg Schmidt, 13/9 2022, 11:47 (590 dage siden) @ Børge Sundahl

Mon ikke skiltet stammer fra tyverne, hvor der iflg togplanerne var vognløb Fredericia-Esbjerg-Struer-Langå og omvendt f.eks i planen af 1/6 1924.
[image]
Fra skilteplanen fra tpl 6b af 1/6 1924 med løb 79.
[image]
Udsnit.
Der var også vognløb hele vejen rundt (løb 53) tog 949-1039 Fa-Lg-Str-Es-Fa hvor skiltet blev vendt i Viborg.
[image]
Udsnit med tog 1018 fra togplan 6 af 1/6 1924.
[image]
[image]
Publikumskøreplan af 1/10 1924 med tog 1018.
Togplaner: Fotos fra museets eksemplarer.
Køreplan: Arkiv GS.
M v h
Georg

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak