Avatar

Skelhøje 2022

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 30/9 2022, 17:56 (568 dage siden)

I Skelhøje er der gjort klar til byfest og kun perronforkanten står tilbage.

[image]

[image]

Avatar

Skelhøje 2022

af Ove Nygaard, 3/10 2022, 08:13 (565 dage siden) @ Tommy Nilsson

Hej Tommy.
Jeg afløste i Skelhøje i juni måned 1958 "mellem to stationsmestre" i ca. 1 ½ måned. Efter den afgående stationsmester var der et frygteligt rod i både papirer og på stationsområdet, så sammen med stationspasser Sigurd Engedal, far til den senere landsholdsmålmand i fodbold, Knud Engedal (der i 1958 som 16 årig spillede på Skelhøjes serie 1 hold), ryddede vi op og udførte hovedrengøring. Bl. a. indsendte jeg en hel kasse med inddragne billetter og kort til "Tarif- og Regnskabsafdelingen". Om aftenen så vi VM i fodbold i "Sort/hvid TV" på kroen lige over for stationen, og jeg "orkestrerede" fællessang" med Skelhøjes "nationalsang: "Nu går våren gennem Skelhøje......" På pakhuset lå "det nye forenklede sikringsanlæg" lige til at stille op - og så blev banen omdannet fra køreplansskiftet og som bekendt nedlagt ved "den store "banemassakre" den 22.maj 1971.
K V Just, som var "overtagende" stationsmester, var svoger til min senere doc-kollega, Aksel Albrechtsen, Do Es, og han havde bedt sin svoger hilse mig, da han og jeg mødtes på doc-kursus i 1972, og fortælle at han første gang, han var i Skelhøje og se på stillingen, blev chokeret over "roderiet", men da han tiltrådte, var alt i orden.
"Sådan kan man også sætte sine spor". Vi fik i øvrigt en flot bryllupsgave fra Skelhøje station til vores bryllup den 19. juli 1958 - nu "truer" Diamantbrylluppet.
Det var da vist "dagens afsporing". God weekend.
Ove af Erritsø

Skelhøje 2022

af Krabsen, 3/10 2022, 08:38 (565 dage siden) @ Ove Nygaard

"Sådan kan man også sætte sine spor". Vi fik i øvrigt en flot bryllupsgave fra Skelhøje station til vores bryllup den 19. juli 1958 - nu "truer" Diamantbrylluppet.
Det var da vist "dagens afsporing".

Det var da vist også dagens regnefejl :-P

..mon ikke du tænker på Krondiamantbryllup - med telegram fra Dronningen og det hele.

Avatar

Skelhøje 2022

af Ove Nygaard, 3/10 2022, 18:37 (565 dage siden) @ Krabsen

Det var da vist også dagens regnefejl :-P

..mon ikke du tænker på Krondiamantbryllup - med telegram fra Dronningen og det hele.

Jo, kære Krabsen, der fangede du mig "på det forkerte ben"! Diamantbryllup har vi haft, og det er "Krondiamanten", der truer!;-) Og vi fik da også telegram fra Hendes Majestæt til Diamantbrylluppet, så vores "ration" er måske opbrugt. Jeg vil ikke undskylde med "min høje alder" for regnefejlen, for alder er normalt ingen hindring, hvis man har været så heldig at bevare alle sanser m. m. - og det er desværre ikke en given ting. Nå, mine minder fra Skelhøje er ikke gået i glemmebogen, men jeg tror nu ikke, jeg vil blive "genkendt", hvis jeg møder op på kroen igen!

Bedste hilsener
Ove af Erritsø

Skelhøje 2022

af Krabsen, 3/10 2022, 18:50 (565 dage siden) @ Ove Nygaard

Det var da vist også dagens regnefejl :-P

..mon ikke du tænker på Krondiamantbryllup - med telegram fra Dronningen og det hele.


Jo, kære Krabsen, der fangede du mig "på det forkerte ben"! Diamantbryllup har vi haft, og det er "Krondiamanten", der truer!;-) Og vi fik da også telegram fra Hendes Majestæt til Diamantbrylluppet, så vores "ration" er måske opbrugt. Jeg vil ikke undskylde med "min høje alder" for regnefejlen, for alder er normalt ingen hindring, hvis man har været så heldig at bevare alle sanser m. m. - og det er desværre ikke en given ting. Nå, mine minder fra Skelhøje er ikke gået i glemmebogen, men jeg tror nu ikke, jeg vil blive "genkendt", hvis jeg møder op på kroen igen!

Jeg vidste ikke, at man også får telegram ved de 60 år.

Til gengæld kan jeg bevidne at telegrammerne er personligt underskrevet af HM;
Ikke fordi jeg har overværet det, men en vore gamle venner 'gik til pari' som man siger i bankverdenen. Hun fik to telegrammer (nogen havde kludret), og dér kunne vi se, at underskrifterne ikke var helt ens. :-)
Ikke noget med faksimile her!

Skelhøje 2022

af Preben Skals, 3/10 2022, 21:35 (564 dage siden) @ Ove Nygaard

Den slags "afsporinger" kan vi altid tåle, kære Ove

mvh Preben

Skelhøje 2022

af ivar, 3/10 2022, 23:56 (564 dage siden) @ Preben Skals

Ja da, og trafikinspektøren kommer ikke på besøg for at få en forklaring.

mvh
-ivar

Avatar

Skelhøje 2022

af Ove Nygaard, 4/10 2022, 18:06 (564 dage siden) @ ivar

Ja da, og trafikinspektøren kommer ikke på besøg for at få en forklaring.

mvh
-ivar

Jo, det gjorde han da, men det var i "en helt anden anledning", men den historie, som har været på jernbanen.dk for år tilbage, er nok ikke så kendt mere. Men den havde noget med Skelhøje ANNO 1958 at gøre.
mvh
Ove af Erritsø

Jernbanebøger

Nærumbanen 1900-2000

Nærumbanen 1900-2000. Pris 300 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak