Lys i remiser

af Skott, Skanderborg, 3/10 2022, 18:14 (569 dage siden)

Hejsa

Jeg har netop købt et byggesæt af remisen i Skælskør fra Epokemodeller. Her vil jeg gerne montere lamper i. Men man kan desværre ikke af byggetegningerne se hvilken afstand, de hang med: http://jernbanekilder.dk/catalog/Billedarkiv/r/197496

Er der nogen, der har en idé til korrekte afstand inden, der blev opsat lysstofrør?

Lys i remiser

af Steffen Dresler, 3/10 2022, 21:24 (569 dage siden) @ Skott

Godaften Skott

”Der er lys i lygten” eller i remisen, FØR lysstofrørenes tid er da et godt spørgsmål. Jeg er næsten sikker på at man - bortset fra et forsøg i Thisted remise omkring århundredeskiftet, hvor en af de udrangerede L (gamle Ole maskiner) virkede som dampleverandør til at fremstille elektricitet – skal op i 20´erne og 30´erne, før der sker en begyndende indebelysning af nogle af remiserne.
Når jeg ser billeder igennem kan jeg generelt IKKE se noget lys fra elektriske installationer. Lyset kom fra ovenlysvinduer samt sidevinduer og åbne remisedøre. Altså fremkom kunstigt lys fra petroleums lygter eller de talrige former for lygter/lanterner på lokomotivet (udrustet med jf. udrustningslister for lokomotiver) eller fra andet personale. Remisepersonalet rådede over – slutningen af 30´erne og frem – batteridrevne små lygter monteret på beskyttelseslæderhjelmen, så man kunne se bl.a. under lokomotivet ved rensning eller opsmøring. Den samme udrustning kunne udleveres til fyrbøderen, men jeg kan ikke finde en ”udstyrsliste” her. Andet remisepersonale anvendte ”lyssværd” med AGA, når de arbejdede i bl.a. bagkedlen og i røgkammeret.
De billeder – se de to udsnit fra ”Jernbanekilder – viser lamper i et lygtehus (hvid eller gennemsigtig glaskugle) eller udformet mere som et aflangt gennemsigtigt beskyttelses lamperør, hvor lygtepæren er indeni. Lamperne hænger direkte fra loftet eller en loftstværbjælke og ned i ca. taghøjde på lokomotivet og kun mellem sporene. På Gb har jeg set et billede, hvor der er trukket en elektrisk ”fødeledning” hen langs mellem sporene og fastgjort til træbuernes ben og nedhængt derfra i samme højde som beskrevet før i hvide glaskugler. Alle steder en ca. afstand på omkring 8 – 10 meter afhængig af remisens konstruktion.

[image]
Billedudsnit, dobbeltsporet mindre remise, billede arkiv DJM01-00010265

[image]
Billedudsnit, litra H i stor remise i Aarhus, billede arkiv DJM01-00010356

Håber der var lidt brugbart

Steffen Dresler

NB: Ved de små remiser kunne man da godt være i tvivl om de overhovedet fik elektrisk belysning og da direkte lysstofrør, det kostede jo også dengang.

Lys i remiser

af Skott, Skanderborg, 4/10 2022, 17:37 (568 dage siden) @ Steffen Dresler

Hej Steffen
Tusind tak for hjælpen. Det hjalp mig meget. Remisen i Skælskør ser dog ikke ud til at have haft lysindfald som eneste lyskilde

DSB MH333
Assens Sukkerfabrik
Assens Sukkerfabrik

De danske Sukkerfabrikker opførte i 1883-84 Assens Sukkerfabrik, der i over 100 år var en stor og vigtig arbejdsplads i Assens. Læs i denne artikel om fabrikkens historie med fokus på roebanesystemet og de lokomotiver, der befarede det.

Læs mere

Jernbanebøger

Der kommer altid en sporvogn

Der kommer altid en sporvogn. Pris 310 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak