En af de (måske) lidt sværere - Jernbanehistorisk forum

Hejsa,

Nedenstående foto synes på alle måder fejlbestemt. Lokomotivet skal være Canada-maskine nr. 21, har Dancker skrevet bagpå, men der blev kun leveret 20 Canada-maskiner, så da første ciffer i nummeret tydeligvis er et 2-tal, må det i stedet være Canada nr. 20. Denne maskine kørte i Jylland. Billedet har Dancker så bestemt/gættet til at være fra 1868, men Canada 20 fik først førerhus i 1869/70. Maskinen har - et lidt afsvedet - skorstensbånd, og det fik den i 1867. Så har "nogen" med ældre pen skrevet, at billedet er fra Aarup, men hverken bygningerne eller den høje bakke i baggrunden stemmer med Aarup, hvor der ikke er/har været en høj bakke så tæt på banelinjen. Vi må være i Jylland, men hvor? Bygningen er et "Gjæstgiverie" med tilhørende rejsestald. Hvor er vi henne?

[image]

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

Er det ikke et spørgsmålstegn man kan se bagpå, frem for et 2-tal ?

Er det ikke et spørgsmålstegn man kan se bagpå, frem for et 2-tal ?

Jo, men på maskinens førerhus er det første ciffer et 2-tal.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

Det kunne være Ry.

--
mvh
Lars

Jeg tror du har ret Lars.
På dette billede fra Ry kan man se både gæstgiveriet, jernbanen og i baggrunden bakken.

[image]

Det kunne være Ry.

De arkitektoniske detaljer ved rejsestalden og gæstgiveri stemmer så vidt jeg kan se på arkiv.dk ikke. Og bakken er der vist heller ikke.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

Her er endnu et foto fra Arkiv.dk https://arkiv.dk/vis/4819833

[image]

--
mvh
Lars

Her er endnu et foto fra Arkiv.dk https://arkiv.dk/vis/4819833

Ja, det har jeg også kigget på. Muren lige til venstre for porten i gavlen på rejsestalden er pænt bredere i Ry, og vinduerne på 1. sal i gæstgiveriet er mindre og rundbuede på trådfotoet. Og hvad med højdedraget/bakken i baggrunden?

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

Ja, der er flere forskelle, så det er nok ikke der, selv om det umiddelbart ligner, og der er 10-20 års forskel på billederne.

Et sceneri som dette med en station, overkørsel og kro er nok en standardopsætning, som kan findes i samme generelle udseende mange steder.

--
mvh
Lars

Kan det være Bred ?

[image]

Bred Kro 1911

--
Ole M. Nielsen

Kan det være Bred ?

Bred Kro 1911

BINGO, Ole! Det må det være. Bygningen passer på en prik! Så kom også den på plads. En stor tak på DJM's og egne vegne. :-D :-D :-D

Men hvad laver Canada 20 på Fyn?

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

Kan det være Bred ?

Bred Kro 1911

BINGO, Ole! Det må det være. Bygningen passer på en prik! Så kom også den på plads. En stor tak på DJM's og egne vegne.

Men hvad laver Canada 20 på Fyn?

Hol' li'e æ hest

Det er da ikke den bygning. På det første billede står stalden frit, her er den bygget sammen med huset. Og antallet af vinduer passer heller ikke. Og gavlvinduerne på 1. sal er anderledes. Og skorstenene...

[image]

--
mvh
Lars

Hol' li'e æ hest

Det er da ikke den bygning. På det første billede står stalden frit, her er den bygget sammen med huset. Og antallet af vinduer passer heller ikke. Og gavlvinduerne på 1. sal er anderledes. Og skorstenene...

Der kan ske meget på 40 år.
Ser ud til at huset på et tidspunkt er forlænget hen til stalden.
Jeg hæfter mig også ved vinduerne med buer på 1.sal i karnappen.

Men det var også "kun" et bud.....

--
Ole M. Nielsen

Der kan ske meget på 40 år.
Ser ud til at huset på et tidspunkt er forlænget hen til stalden.
Jeg hæfter mig også ved vinduerne med buer på 1.sal i karnappen.

Enig Ole; at der er sket en forlængelse af venstre fløj hen mod rejsestalden ses tydeligt på taget. Alle synlige detaljer stemmer ellers, inkl. "finurligheder" i murværket.

M.v.h.
Niels

Der kan ske meget på 40 år.
Ser ud til at huset på et tidspunkt er forlænget hen til stalden.
Jeg hæfter mig også ved vinduerne med buer på 1.sal i karnappen.

Enig Ole; at der er sket en forlængelse af venstre fløj hen mod rejsestalden ses tydeligt på taget. Alle synlige detaljer stemmer ellers, inkl. "finurligheder" i murværket.

M.v.h.
Niels

Ja, det kunne meget vel være der. NÆSTEN alle synlige detaljer stemmer. Og det forklarer måske også bedre valget af Aarup, at der kun er ramt en station ved siden af.

Er der en stor bakke ved Bred?

--
mvh
Lars

Der er da stor forskel på de to krobygninger. Bred har flere skorstene og et andet vindue i gavlen på tagetagen.

Venlig hilsen

Jan Partoft

Der er da stor forskel på de to krobygninger. Bred har flere skorstene og et andet vindue i gavlen på tagetagen.

Venlig hilsen

Jan Partoft

Ja, det mente jeg jo også, men det må indrømmes, at bygningen ligner meget, og at det faktisk kan ses på taget, at den er udvidet på et tidspunkt.

--
mvh
Lars

Der er da stor forskel på de to krobygninger. Bred har flere skorstene og et andet vindue i gavlen på tagetagen.

Venlig hilsen

Jan Partoft

Ja, det mente jeg jo også, men det må indrømmes, at bygningen ligner meget, og at det faktisk kan ses på taget, at den er udvidet på et tidspunkt.

Den ligner så meget, at selv det dekorative bånd under tagudhænget stemmer. Antallet af skorstene skal man ikke hænge sig i, for det er en velkendt taktik, at når et hus er belånt til op over skorstenen, så bygger ejeren blot en ny skorsten, så han kan belåne huset endnu mere. Tilbygninger og ændringer på vinduer og skorstene er noget, der relativt let kan foretages. Og der er immervæk nok 30-40 år imellem de to fotos.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

Ifølge BBR så er Bred Gjæstgiveries hovedbygning opført i 1875 og den parallelt liggende bygning bagved opført 1877.
Udfra dette er foto tidligst fra 1877.

Anders

Hej Anders,

Super indsnævring, du der fandt frem til. TAK! Jeg retter i jernbanekilder.dk i løbet af dagen. :-) :-) :-)

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

Er der en stor bakke ved Bred?

Der er masser af bakke ved Bred og det passer også godt med billedet:

[image]

Bygningen findes endnu - dog meget ombygget:

https://maps.app.goo.gl/pjyGZ7nBQW5coPQC7

Hol' li'e æ hest

Det er da ikke den bygning. På det første billede står stalden frit, her er den bygget sammen med huset. Og antallet af vinduer passer heller ikke. Og gavlvinduerne på 1. sal er anderledes. Og skorstenene...

Der kan ske meget på 40 år.
Ser ud til at huset på et tidspunkt er forlænget hen til stalden.
Jeg hæfter mig også ved vinduerne med buer på 1.sal i karnappen.

Men det var også "kun" et bud.....

Morgen Ole og alle andre

Jeg tror også, at du har ret. Lidt surf'en på nettet har oplyst mig om, at kroen lukkede i 1989, men bygningen eksisterer endnu og anvendes til boliger, selvom rejsestalden forlængst er revet ned. Gå eventuelt ind på Google Earth og se, hvor meget man kan ændre, og dog stadig genkende et hus. Vi kender problematikken fra "arkæologerne" her i forum, der går på jagt efter eksisterende bygninger, som i sin tid havde tilknytning til en jernbane. De kan være modificeret til ukendelighed.

Døren i gavlen i den oprindelige bygning - der var sikkert varelager på loftet - er ændret til et vindue og de smalle vinduer på hver side blændet af, da de ikke længere er nødvendige. Man har sikkert indrettet et gavlværelse deroppe. Bygningen er forlænget to fag, og en ekstra kakkelovn med tilhørende skorsten har været nødvendig for at varme den større bygning op.

Så ja, Mortens billede er taget i Bred.

Bedste hilsner

Så ja, Mortens billede er taget i Bred.

Selv om vi nu er enige, følger her et postkortmotiv - taget efter de bygningsmæssige forandringer:

[image]
Bred, udateret postkort. Det Kgl. Biblioteks billedsamling - Id: DPK018-0668_0033.tif.

M.v.h.
Niels

Men hvad laver Canada 20 på Fyn?

Man kan læse påskriften på førerhuset som "N" samt "o" med streg under. Derefter et étcifret nummer. Man brugte jo en anderledes "typografi" dengang.

M.v.h.
Niels

Men hvad laver Canada 20 på Fyn?

Man kan læse påskriften på førerhuset som "N" samt "o" med streg under. Derefter et étcifret nummer. Man brugte jo en anderledes "typografi" dengang.

M.v.h.
Niels

Nemlig. Den samme typografi kan ses på andre fotos af Canada-maskiner. Man kan i en lidt højere opløsning se, at 1. ciffer i nummeret er et 2-tal med spids fod. Det 2. ciffer er et smalt 0 (andet kan det ikke være).

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

Men hvad laver Canada 20 på Fyn?

Man kan læse påskriften på førerhuset som "N" samt "o" med streg under. Derefter et étcifret nummer. Man brugte jo en anderledes "typografi" dengang.

Nemlig. Den samme typografi kan ses på andre fotos af Canada-maskiner. Man kan i en lidt højere opløsning se, at 1. ciffer i nummeret er et 2-tal med spids fod. Det 2. ciffer er et smalt 0 (andet kan det ikke være).

Når du så kigger på andre Canada-maskiner, vil du se, at "nullet" er en "bred cirkel" og ikke "et smalt 0". Det, du opfatter som "2" med "fod", er "o'et" med streg under. "N'et" fylder vist lidt mere, end du tror.

[image]
Edit indsatte udsnit.

M.v.h.
Niels

Men hvad laver Canada 20 på Fyn?

Man kan læse påskriften på førerhuset som "N" samt "o" med streg under. Derefter et étcifret nummer. Man brugte jo en anderledes "typografi" dengang.

Nemlig. Den samme typografi kan ses på andre fotos af Canada-maskiner. Man kan i en lidt højere opløsning se, at 1. ciffer i nummeret er et 2-tal med spids fod. Det 2. ciffer er et smalt 0 (andet kan det ikke være).

Når du så kigger på andre Canada-maskiner, vil du se, at "nullet" er en "bred cirkel" og ikke "et smalt 0". Det, du opfatter som "2" med "fod", er "o'et" med streg under. "N'et" fylder vist lidt mere, end du tror.

Edit indsatte udsnit.

M.v.h.
Niels

Det er lidt forskelligt. Her er et udvalg (Odense har vist ikke fået scannet alle endnu):

[image]
[image]
[image]
[image]
[image]
[image]
[image]
[image]
[image]
[image]

Så hvem har et bud på maskinen på trådfotoet?

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

Så hvem har et bud på maskinen på trådfotoet?

Da mit bud synes forkastet, skal jeg undlade at komme med flere :-| .

M.v.h.
Niels

Så hvem har et bud på maskinen på trådfotoet?

Da mit bud synes forkastet, skal jeg undlade at komme med flere .

M.v.h.
Niels

Nu må du ikke blive ked af det, kære Niels. Jeg ville i demokratiets ånd blot høre de andres mening. En del af dem plejer jo at være fulde af numre.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

[image]

Go´ formiddag

Nr. 19 og 20 oprindeligt tildelt strækningen Fredericia-Vamdrup. Jeg kan ikke ud fra Drifterberetningerne se, om denne strækning bibeholdes. MEN, jeg kan med sikkerhed konstatere, at de frem til foråret 1872 køre i Jylland, strækningerne angivet generelt som Aalborg-Vamdrup m. fl. Nr. 20 er IKKE angivet til at køre på Fyn mellem Strib-Nyborg frem til foråret 1872.

På Fyn er angivet (fra driftsåret 1868/69 ff.) Canadamaskinerne 9, 10, 11, 12, 13 og 14.

For driftsåret APR 1872 - 31 MAR 1873 er alle driftsdetaljer slået sammen, hvorfor en eventuel omfordeling ikke kan ses herfra, der skal man ind i andre lister jeg ikke har (sikkert beliggende Højby ved Århus).

Altså, billedet af Canandamaskinen HVIS nr. 20, kan IKKE være taget på Fyn frem til forår/sommer 1872.

Steff

Altså, billedet af Canandamaskinen HVIS nr. 20, kan IKKE være taget på Fyn frem til forår/sommer 1872.

Det stemmer meget godt med, at maskinen først uden større besvær har kunnet føres over Lillebælt fra 1872 ff.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

Literingen kan læses på flere måder, og det er svært at afgøre om Niels har ret i sit forslag om bredt N + o med = under og så et encifret nummer. Det kan lige så godt læses, som Morten gør det med sammentrukket No og to cifre.

Men der er en enkelt detalje, som måske kan vise noget, uanset om nummeret er med et eller to cifre.

Lokomotivføreren står ved en stang/håndbøjle, og som det ses på billedet bøjer den ind og slutter i skulder/hovedhøjde et stykke under førerhustaget.

[image]

Der er ikke billeder af alle Canadamaskinerne i basen, men på de tilgængelige billeder ser det ud til, at håndbøljen slutter over hovedhøjde oppe ved taget. Nogen helt oppe, andre lidt nede på taget.

Her er et par eksempler med kun et ciffer. der er ikke relevante billeder af Nr. 2, 3, 4, 5 og 8.

[image]

Af de tocifrede er der kun billeder af nr. 12 og 14., som begge har "tagbøjler".

[image]

Det kunne være et synsbedrag på vores billede, men det ser nu reelt nok ud efter min bedømmelse.

Det skyldes måske, at lokomotiverne er leveret i flere serier, som ikke er ganske ens.

Kunne det være en ændring, måske indført på de senere maskiner, hvilket kunne støtte teorien om nr. 20, eller er det bare en tilfældighed, som ikke viser noget?

--
mvh
Lars

Literingen kan læses på flere måder, og det er svært at afgøre om Niels har ret i sit forslag om bredt N + o med = under og så et encifret nummer. Det kan lige så godt læses, som Morten gør det med sammentrukket No og to cifre.

Men der er en enkelt detalje, som måske kan vise noget, uanset om nummeret er med et eller to cifre.

Lokomotivføreren står ved en stang/håndbøjle, og som det ses på billedet bøjer den ind og slutter i skulder/hovedhøjde et stykke under førerhustaget.

Det kunne være et synsbedrag på vores billede, men det ser nu reelt nok ud efter min bedømmelse.

Det skyldes måske, at lokomotiverne er leveret i flere serier, som ikke er ganske ens.

Kunne det være en ændring, måske indført på de senere maskiner, hvilket kunne støtte teorien om nr. 20, eller er det bare en tilfældighed, som ikke viser noget?

Husk på at førerhusene på Canadamaskinerne er tilføjet senere - men muligvis ikke efter en centralt udarbejdet tegning

--
Eskild

Kære alle

De Fynske Canada-maskiner (nr. 9 - 14) fik alle "Nyt Tag" i driftsperioden 1. april 1868 til 31. marts 1869 jf. JFJ Driftsrapportering samme år, bilag litra T. Kan ikke udaf Driftsrapporteringen se hvilket værksted, men mon ikke Nyborg! (Manglende færge over Lillebælt). Nr. 20 fik førerhus i drifteperioden 1869/70.

Bemærkelsesværdigt er det MULIGVIS, at de Fynske Canada maskiner alle havde runde frontvinduer, muligvis fordi den lodrette skærm er anvendt.

Steff

Hej Steffen,

Nr. 12 havde runde vinduer, jfr. foto her: https://www.jernbanen.dk/damp.php?s=3&litra=A&typenr=1. Den maskine der er under behandling har rektangulære vinduer, men de kan selvfølgelig være eftermonteret.

Og min ydmyge vurdering af nummeret er at det er tocifret.

mvh

Jørgen

Kære Jørgen

Det passer jo også med, at maskinen (20???) - uanset nummer - fik "nyt tag" med firkantede vinduer (på værkstedet i Aarhus) og så EFTER færgeforbindelsen på Lillebælt er kommet til Fyn.

Altså hvis tesen med runde/contre firkantede vinduer holder stik :-)

Steff.

Jeg undrer mig lidt, ikke over stedfæstelsen, der kan jeg ikke være med, men over bestemmelsen af maskinen.

Fik disse Canada'er nogensinde et bogstavlitra?

Hvis vi skal følge Mortens spor, så skulle maskinen være benævnt N2x og hvis vi skal følge Niels så No x.

No ville i hine tider - efter min bedste mening - være "naturligt".

mvh
-ivar

Jeg undrer mig lidt, ikke over stedfæstelsen, der kan jeg ikke være med, men over bestemmelsen af maskinen.

Fik disse Canada'er nogensinde et bogstavlitra?

Hvis vi skal følge Mortens spor, så skulle maskinen være benævnt N2x og hvis vi skal følge Niels så No x.

No ville i hine tider - efter min bedste mening - være "naturligt".

mvh
-ivar

Hej Ivar,

No= og No- alt efter antallet af streger under o'et. Maskinerne fik næppe nogensinde påmalet bogstavlitraet "A", selv om de fik et sådan tildelt. Det var nok kun administrativt, men det ved Steff måske noget om?

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

Denne bruger er genereret af AI (Alternativ Intelligens) så indholdet af indlægget er muligvis ikke korrekt.

Kære Ivar

Alle lokomotiver på Sjælland (SJS) og i Jylland og på Fyn (DJDS/JFJ/DSB/DSB-JF) havde indledningsvis kun et nummer, dette anført på forreste pufferplanke, på siden af ”Vejrhuset” = Førerhuset og bagest på ”Vandreservoiret” = tenderen. På Sjælland yderligere et navn. Derfor omtaltes lokomotivtyperne på Sjælland, ofte efter første navn, som lokomotivet i den nye klasse fik, f.eks. ”VALE klassen”, senere Klasse/litra D, Litra Ds.

I 1871 indførtes Klasse/litra betegnelsen ved SJS med ODIN-klassen som litra/klasse A. I Jylland og på Fyn fortsattes med at udelukkende anvende numre på lokomotiverne, mens vognmateriellet ganske hurtigt fik tildelt en litrabetegnelse, meget a la de sjællandske person- og godsvognstyper.

1879 indførtes litrabetegnelsen (ved den første "Driftematerielfortegnelse") i Jylland og på Fyn, ”Klasse” udtrykket anvendtes ikke her. Derfor fik Canada-maskinerne tildelt Litra A. Så vidt det har kunnet lade sig undersøge (billedmaterialet til rådighed), har litrabetegnelsen dog aldrig været påsat førerhuset. Canada maskinerne (af det engelske personale ofte benævnt ”The Birkenheads” efter fabrikkens placering), blev jo også ganske hurtigt udrangerede i 1880´erne ff. og de nye ”standard” iltogslokomotiver 2´- B-0n2T2 fra BORSIG fra 1882, overtog/fik herefter litrabetegnelsen A. Dette var nemlig det første lokomotiv i en ny periode, Maskindirektør O.F.A. Busse´s!!!

Selvom der var (næsten) faster regler for påskrifter, kan man tydeligt se, at forskellige er anvendt, de blev jo malede på. I begyndelsen altid med den engelske forkortelse for nummer = No med en eller to understregninger af o´et, senere NO etc. F.eks. som i denne tråd med Canadamaskinen nummer 20 = N0. 20 påmalet siden af førerhuset. Det var maleren på det pågældende værksted og efter værkstedschefens ”approbation”, der udførte arbejdet. Sidst skal vi jo huske på, at alt lokomotivmateriel i Jylland og på Fyn helt op til omkring slutningen af 1880´erne var malet brune med påskrifter i ”guld”!!

Iøvrigt meget, meget mere om Canada maskinerne her på siden:

https://www.jernbanen.dk/damp.php?s=3&litra=A&typenr=1

Bedste hilsener

Steff

Tak Morten og Steffen.

-ivar

RSS Feed af emne

Jernbanebøger

Et uheldigt lokomotiv

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak