Godeftermiddag
Når jeg sådan lige umiddelbart læser tråden igennem om hvornår LA (Langsom kørsel) blev indført, kunne man få det indtryk, at der før LA ikke fandtes noget.
Om end ikke på daglig basis, så da tilsyneladende ugentligt eller ved pludselig behov, udsendte Distrikterne (1. Distrikt Sjælland og øerne og 2. og 3. Distrikt Jylland og Fyn) såkaldte nummererede ”Strækfortegnelser” med informationer om ændringer i forhold til normalen.
Hver Statsbanestrækning havde sin egen ”Strækningsfortegnelse” med ændringer til gældende bestemmelser, der så blev annulleret ved udsendelse af en ny nummereret ”Strækningsfortegnelse”.
Umiddelbart ser det ud som om, at før ”Strækningsfortegnelserne” anvendte såkaldte ”B-cirkulære”, der udsendtes af Kredsene med henvisning til ”Ordre G” m.h.t. tilladt fremføringshastighed.
Hvad enten det var en ”Strækningsoversigt” eller et B-cirkulære, indeholdt de nøjagtigt de samme informationer som i den senere La.
Så indførelsen i 1936 af La, var udelukkende en for landet samlet oversigt udgivet ugentligt.
Herunder 2 eksempler, 1. Kreds B-cirkulære fra 18. januar 1910 samt ”Strækningsfortegnelse 1. Distrikt af 25. April 1925.
![[image]](images/uploaded/2025030214354367c46cbfb2531.jpg)
![[image]](images/uploaded/2025030214360467c46cd4eed53.jpg)
Begge eksempler Statsbanerne, arkiv ”Sydsjællands arkiv- og videncenter”, Næstved.
Steff