Rejsegodsomladning ved KBH-H, 1960’erne

Kære Forum!

Efter at have stillet nedenstående spørgsmål på Signalposten, er jeg blevet henvist til jer, da det mentes at I ville være bedre til at kunne besvare dette.

Jeg sidder og læser en rapport fra City Plan Vest-kontoret i København fra 1967z
I denne rapport findes et kapitel dedikeret til Hovedbanegården, hvori rejsegods og omladning af dette omtales.

[image]

Det nævnes at der i denne rapports samtid (omkring 1967), var planer om at anlægge en lastbilskaj ved Hovedbanegårdens vestside, men CPV-kontoret foreslår denne placeret på et indskudt dæk mellem banegårdshallen og perronerne (fremhævet med gult i billedet ovenfor), da “Dette anlæg vil kunne fungere meget smidigt sammen med den planlagte omlægning af arrangementerne for rejsegods m.m. i selve banegårdshallen.”.

Er der nogen af jer garvede individer, der har kendskab til planerne for lastbilskajen ved Hovedbanegårdens vestside, og kan fortælle mig om den eventuelle udformning af et sådant anlæg?

Hvis der er nogen som ved noget om de omtalte “arrangementer for rejsegods” i banegårdshallen, ville information herom også være relevant og yderst værdsat, da min kendskab til dette er begrænset.

Resten af den i dette opslag citerede tekst kan læses herunder:

[image]

Jeg takker på forhånd for den hjælp jeg kan få, og ønsker jer allesammen en god dag ☺️

Da banegårdshallen reelt var opdelt i en afgangs- og ankomsthal (hhv nord og syd) var adskillelsen imellem dem en stor rejsegodsekspedition, hvor afrejsende checkede bagagen ind i den ene side og der var udlevering i den anden. Store vareelevantorer transporterede trækvognene med bagage fra togene op fra peronnerne og omvendt.

Det er formodentlig dette ret pladskrævende arrangement man gerne vil af med fra hallerne så pladsen kunne bruges som vi ser idag. Udviklingen løste jo problemet i den forstand at rejsegods forsvandt eller passagererne tager selv kofferterne med ombord på toget. osv.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image] [image]

Hej Michael

Mange tak for dit svar!
Den daværende rejsegodsbetjening havde jeg allerede en vis kendskab til, men jeg har svært ved at dreje, hvorhenne i denne proces lastvogne har relevans.
Blev der nogensinde anvendt lastvogne i forbindelse med ekspedition af rejsegods på Hovedbanegården? Og i så fald, hvordan?

God aften
Phillip

Hej Michael

Mange tak for dit svar!
Den daværende rejsegodsbetjening havde jeg allerede en vis kendskab til, men jeg har svært ved at dreje, hvorhenne i denne proces lastvogne har relevans.
Blev der nogensinde anvendt lastvogne i forbindelse med ekspedition af rejsegods på Hovedbanegården? Og i så fald, hvordan?

God aften
Phillip

Det var omkring 1967 lastvogne, der kørte rejsegods til og fra omegnsstationerne, og i løbet af 1970'erne - måske tidligere - var hele DSB's rejsegodsbefordringen overført til stykgodssystemet (lastbiler), også det rejsegods, som var bestemt for København H. Det var derfor, at man ikke længere kunne få rejsegodset med det tog, som man selv rejste med indenlands. Fx InterCity-togene medtog da heller ikke rejsegods. Med de internationale tog var det lidt anderledes. Så vidt jeg husker, blev rejsegods lastet og losset i Reventlowsgade. Kan nogen be- eller afkræfte? Oppe ved Bernstorffsgade (Tivoli), var der frem til (vistnok) slutningen af 1960'erne en ekspresgodsekspedition, hvor lastbiler fra Godsbanegården hentede og bragte ekspresgods. De bakkede ind til kollonaden ved siden af de nuværende adgangsdøre, og så har der vel været nogle transportable ramper eller lignende. Måske medtog de også rejsegods? Ved nogen?

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Aha!

Tusinde tak for dit svar! Det forklarer en hel del. Her kommer lige et par spørgsmål til 😋

Så for indenrigsrejsernes vedkommende, blev passagerernes rejsegods altså transporteret med lastvogne i stedet for i bagagevogne på togene?

Hvordan fungerede ekspresgodssystemet? Var det ligeledes passagerernes bagage, mv., der blev ekspederet på den måde?
Hvad definerede helt præcis rejsegods?

Ved vi om der findes nogen tegninger, kort, billeder eller lignende, der viser de her faciliteter?

Aha!

Tusinde tak for dit svar! Det forklarer en hel del. Her kommer lige et par spørgsmål til 😋

Så for indenrigsrejsernes vedkommende, blev passagerernes rejsegods altså transporteret med lastvogne i stedet for i bagagevogne på togene?

Ja, i de første årtier efter 2. Verdenskrig overførtes rejsegodsbefordringen gradvist til lastbiler.

Hvordan fungerede ekspresgodssystemet? Var det ligeledes passagerernes bagage, mv., der blev ekspederet på den måde?
Hvad definerede helt præcis rejsegods?

Rejsegods er passagerernes bagage og kunne forsendes mod forevisning af gyldig billet. I de første mange årtier fulgte rejsegodset principielt det tog, som man selv rejste med (man kunne dog også sende rejsegodset tidligere, så det stod på ankomststationen, når man selv nåede frem).

Ekspresgods er stykgods/fragtgods, der blev befordret hurtigere end almindeligt stykgods/fragtgods og kunne sendes, uden at man selv rejste. Godsbefordring var dyrere end rejsegodsbefordring.

Angående lastning og lodsning i Reventlowsgade, har Morten F. Larsen skrevet en ganske oplysende besked herom på tråden, der bekræfter din påstand.

Ham bør du ikke stole på.... ;-) :-P

Ved vi om der findes nogen tegninger, kort, billeder eller lignende, der viser de her faciliteter?

Der findes muligvis sammen med sagsbehandlingen i øvrigt på Rigsarkivet, men jeg har aldrig set dem.

Tusinde tak for din besked. Det er lige præcis den her slags indsigt, jeg mangler, for at kunne forstå det system man havde dengang.

Jeg har et par spørgsmål mere, der bygger på et hypotetisk scenarie, hvor dette serviceplan med lastbilskajen var blevet opført mellem perron- og banegårdshallen.
Kajen beskrives i teksten som værende et anlæg der kan fungere “smidigt” med de planlagte omlægninger inde i banegårdshallen.
Kan dette betyde at man ønskede at flytte rejsegodsekspeditionen længere sydpå, mod lastbilskajen?

Jeg har svært ved at dreje, hvordan en sådan kaj kan fungere smidigt med den på daværende tidspunkt eksisterende ø-konfiguration, eftersom disse er adskilt af ankomsthallen.
Det lyder som et virvar af trafikstrømme, haha

..... i løbet af 1970'erne - måske tidligere - var hele DSB's rejsegodsbefordringen overført til stykgodssystemet (lastbiler) .....

Det skete vistnok i f.m. DSB's indførelse af "stykgodsknudepunkterne" i 1972.

M.v.h.
Niels

Hejsa,

Lastbilkajen ved banegårdens vestside ville have erstattet den tidligere udleveringsskranke for nærtrafik-rejsegods, som var placeret ved publikums-gennemgangen i parterre-etagen imellem de to hovedtrapper fra Bernstorffsgade til hhv. afgangshallen (ved "Den vide Verden) og ankomsthallen (ved politivagten). I parterre-etagen var i 1964 indrettet telefonbestillingkontoret for bilpladsbilletter, som man så havde måttet flytte er andet sted hen. Nok derfor at lastbilkajen ikke uden videre kunne realiseres.

Kære Morten

Tak for din besked!

Jeg ved ikke om jeg tager fejl, men var politivagten og Vide Verden ikke placeret ovre ved Reventlowsgade?

Såvidt jeg forstår, har denne udleveringsskranke var naturligvis været tiltænkt passagerer? Hvordan indpasses lastvogne i denne proces?

God aften!
Phillip

Kære Morten

Tak for din besked!

Jeg ved ikke om jeg tager fejl, men var politivagten og Vide Verden ikke placeret ovre ved Reventlowsgade?

Såvidt jeg forstår, har denne udleveringsskranke var naturligvis været tiltænkt passagerer? Hvordan indpasses lastvogne i denne proces?

God aften!
Phillip

Hej Phillip,

Jo, for sa... da! Det er en tanketorsk. Det må I undskylde. Havde jeg så blot skrevet " for enden af Istedgade". SUK! :-( :-(

Hej Morten

Det er helt fint, haha
Tanketorsk eller ej, forstod jeg trods alt hvad der mentes. Jeg sætter pris på informationen!

Din anden besked giver et helt særligt indblik i hvordan dette system fungerede. Mange tak!

Venlig hilsen
P

Det indskudte serviceplan havde der allerede været et (endnu eksisterende) tidligere tilløb til mellem spor 2-3 og 10-11, men slet ikke i den udstrækning, som det blev foreslået her. Opgangstrapperne til ankomsthallen ville dog nok have begrænset det foreslåede serviceplans anvendelighed, vil jeg tro.

P.S.

Det nye hotel på overdækningen af banegraven ved Banegårdspladsen, som der lejlighedsvis stadig er nogle, der fantaserer om, ville visuelt totalt have smadret byrummet mellem Frihedsstøtten, Hotel Astoria, banegårdens hovedindgang og Pantoption. Gys det havde været fælt!

Hej Morten

Det er faktisk også noget jeg finder en smule besynderligt ved denne rapport.
Mens at Hotel Astoria forståeligt nok måtte vige for tunnelbanen (Citylinien, der groft svarer til dagens Cityrings forløb under Middelalderbyen), har jeg svært ved at forstå den store tilbygning til Hovedbanegårdens nordlige indgang.

I rapporten beskrives denne glasinddækkede arkade som en udvidelse af Hovedbanegårdens hovedindgang, men jeg har svært ved at forstå hvad dens formål skulle være.
Man kunne vel fristes til at tro, at denne tilbygning skulle fungere som det butikscenter, der i dag ligger inde i banegårdshallen?
Hvilke funktioner ville have givet mening at placere i sådan en tilbygning tilbage i 60’erne?

God aften
-Phillip

Hej Morten

Det er faktisk også noget jeg finder en smule besynderligt ved denne rapport.
Mens at Hotel Astoria forståeligt nok måtte vige for tunnelbanen (Citylinien, der groft svarer til dagens Cityrings forløb under Middelalderbyen), har jeg svært ved at forstå den store tilbygning til Hovedbanegårdens nordlige indgang.

I rapporten beskrives denne glasinddækkede arkade som en udvidelse af Hovedbanegårdens hovedindgang, men jeg har svært ved at forstå hvad dens formål skulle være.
Man kunne vel fristes til at tro, at denne tilbygning skulle fungere som det butikscenter, der i dag ligger inde i banegårdshallen?
Hvilke funktioner ville have givet mening at placere i sådan en tilbygning tilbage i 60’erne?

God aften
-Phillip

Det har uden tvivl været en butiksarkade, som sammen med det nye hotel skulle medvirke til at finansiere overdækningen af banegraven. Det var i de optimistiske 60'ere, da meget kunne "lade sig gøre". Det kunne det jo så bare ikke alligevel.

Hej Morten

Det er faktisk også noget jeg finder en smule besynderligt ved denne rapport.
Mens at Hotel Astoria forståeligt nok måtte vige for tunnelbanen (Citylinien, der groft svarer til dagens Cityrings forløb under Middelalderbyen), har jeg svært ved at forstå den store tilbygning til Hovedbanegårdens nordlige indgang.

I rapporten beskrives denne glasinddækkede arkade som en udvidelse af Hovedbanegårdens hovedindgang, men jeg har svært ved at forstå hvad dens formål skulle være.
Man kunne vel fristes til at tro, at denne tilbygning skulle fungere som det butikscenter, der i dag ligger inde i banegårdshallen?
Hvilke funktioner ville have givet mening at placere i sådan en tilbygning tilbage i 60’erne?

God aften
-Phillip

De bygninger, der i dag ligger inde i banegårdshallen (trafikhallen), ligger på det areal, som tidligere rummede rejsegods-øen med skranker for ind- og udlevering af rejsegodset. Hvis du går ind på portalen jernbanekilder.dk og søger på: rejsegods "københavn h" (husk anførselstegnene), så finder du en række billeder, der fint illustrerer forholdene.

Der var også ekspresgodsekspedition på Kh.

Mvh

Ole P

Kære Ole

Tak for din besked!

Kan du sige mig hvad du mener med “Kh.”? Er det en intern forkortelse for Hovedbanegården?

Venlig hilsen
P

Kan du sige mig hvad du mener med “Kh.”? Er det en intern forkortelse for Hovedbanegården?

Københavns Hovedbanegård har Kh som stationsforkortelse.

Ja
Ekspeditionslokalet var placeret i syd-østlige hjørne af "Øen" - tæt på udgangen mod Tivoli.

Mvh
Ole

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum

Rejsegodsomladning ved KBH-H, 1960’erne