Avatar

Snerydning på jernbane

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 19/7 2012, 22:20 (4292 dage siden)

Der er i "det andet forum" netop startet en tråd om ovenstående emne. Og det er jo lige et emne, som også kan interessere os "sure gamle mænd", der interesserer sig for jernbaner i et historisk perspektiv. Så derfor tillader jeg mig at trække en tråd fra det ene forum til det andet.

Nogle vil måske vide, at der i 1890'erne på Nørrebro i København i lå en maskinfabrik ved navn A/S Smith, Mygind & Hüttemeier, som nåede at levere 2 HS og 5 F-maskiner til DSB i perioden 1900-1901. Men det kom da som en overraskelse for mig, at samme fabrik allerede i 1894 leverede en "snerydningsmaskine" til de russiske jernbaner.

"Uhyret" er omtalt og afbilledet i Dansk Jernbaneblad, der startede 1. april 1892 og som på billedesiden indtil nedenstående nummer fra juni 1895, kun havde bragt to mindre portrætbilleder, indtil dette ret imponerende forsidefoto bliver vist. På daværende tidspunkt har det været ret dyrt at vise billeder i blade som Dansk Jernbaneblad, så "uhyret" må have været noget af en sensation.

Klik på billederne for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

[image]

[image]
Dansk Jernbaneblad 1. juni 1895. Klik på billederne for højere opløsning. Arkiv: Statsbiblioteket/Thomas Boberg Nielsen.

Avatar

Snerydning på jernbane

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 20/7 2012, 00:55 (4292 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg så for nogen tid siden - jeg tror det var i serien om "Megaflytninger" - hvor man skulle flytte en snerydningsmaskine af lignende konstruktion til et bizart jernbanemuseum hvor de forskellige ting stod ude i et naturområde.

Så konstruktionen med den der slynge i "næsen" er ikke unik.

Snerydning på jernbane

af Niels Munch, 20/7 2012, 13:25 (4291 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen
redigeret af Niels Munch, 20/7 2012, 14:09

Interessant, Thomas, nyt for mig!

En avis i Maine, USA, skrev i 1899 om jernbanens kamp mod sneen:

http://news.google.com/newspapers?nid=1928&dat=18990114&id=s6ogAAAAIBAJ&sji... .

Her nævnes Tyskland og Rusland som brugere af roterende sneplove. Siden kom også bl.a. Norge og Schweiz med.

Om Leslies Patent og hvordan han erhvervede det etc., se: http://en.wikipedia.org/wiki/Rotary_snowplow .

Bedste hilsener
Niels


Tante Edit har tilføjet link.

Snerydning på jernbane

af Asger Christiansen, 21/7 2012, 23:50 (4290 dage siden) @ Niels Munch

Bygning og levering fra Danmark af denne rotende sneplov "The Rotary" har jeg kort beskrevet i DJK´s medlemsblad "Jernbanen", årgang 1988, nummer 1.

Avatar

Snerydning på jernbane

af ove, Struer, 25/7 2012, 12:16 (4286 dage siden) @ Niels Munch

Her er en glimrende video af sådan en i aktion i Schveiz så sent som sidste år så nogle ag dem er altså "Still going Strong". Her er den selvkørende men normalt bliver de skubbet så hele kraften fra dampmaskinen kan overføres til sneslyngen.

Sneslynge

Snerydning på jernbane

af Jens Vesterdahl ⌂, 22/12 2021, 09:19 (849 dage siden) @ ove

Her er en glimrende video af sådan en i aktion i Schveiz så sent som sidste år så nogle ag dem er altså "Still going Strong". Her er den selvkørende men normalt bliver de skubbet så hele kraften fra dampmaskinen kan overføres til sneslyngen.

Cumbres & Toltec Scenic Railroad i USA har også en dampdrevet roterende sneplov som stadig bruges, og den skal netop skubbes. Det gøres med stil :-)
https://www.youtube.com/watch?v=VPnhFXcgLPM

Snerydning på jernbane - senere russisk plov

af MR, 22/7 2012, 23:17 (4289 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg kan bidrage med et foto af en senere i 1946 bygget russisk sneplov, som ganske vist er langt mere konventionel.

[image]

[image]

Sneploven står nu på jernbanemuseet i Riga, hvor jeg fotograferede den i juni 2012.

Avatar

Krydsreference til opdaterede links

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 21/12 2021, 21:45 (850 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Der er i "det andet forum" netop startet en tråd om ovenstående emne. Og det er jo lige et emne, som også kan interessere os "sure gamle mænd", der interesserer sig for jernbaner i et historisk perspektiv. Så derfor tillader jeg mig at trække en tråd fra det ene forum til det andet.

Nogle vil måske vide, at der i 1890'erne på Nørrebro i København i lå en maskinfabrik ved navn A/S Smith, Mygind & Hüttemeier, som nåede at levere 2 HS og 5 F-maskiner til DSB i perioden 1900-1901. Men det kom da som en overraskelse for mig, at samme fabrik allerede i 1894 leverede en "snerydningsmaskine" til de russiske jernbaner.

"Uhyret" er omtalt og afbilledet i Dansk Jernbaneblad, der startede 1. april 1892 og som på billedesiden indtil nedenstående nummer fra juni 1895, kun havde bragt to mindre portrætbilleder, indtil dette ret imponerende forsidefoto bliver vist. På daværende tidspunkt har det været ret dyrt at vise billeder i blade som Dansk Jernbaneblad, så "uhyret" må have været noget af en sensation.

Klik på billederne for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

[image]

[image]
Dansk Jernbaneblad 1. juni 1895. Klik på billederne for højere opløsning. Arkiv: Statsbiblioteket/Thomas Boberg Nielsen.

Oodaterede links:

https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=176374

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak