Bane mellem Husum og Islevbro vandværk?

af Peter Andersen, Hedehusene, 20/7 2012, 23:50 (4290 dage siden)

I Københavns Vandforsynings årsberetninger fremgår det, at der ved bygningen af Islevbro Vandværk omkring 1920 var en bane til værket fra Husum holdeplads for materieltransporter. I 1921 anskaffedes et motorlokomotiv til denne bane. Kan nogen oplyse, om denne bane var normalsporet eller smalsporet, og hvor længe den eksisterede? Der gives ingen oplysninger om materiel i vandforsyningens statusoversigt, mens der kan findes data på alle dens biler.
Vandforsyningen havde smalspor og tipvogne til bl. a. rensning af sandfiltre.
I 1930'erne havde man også et smalsporlokomotiv, som brugtes ved ledninganlæg fra Lejre til Marbjerg, jf. tidligere medarbejder.

Bane mellem Husum og Islevbro vandværk?

af Steffen Dresler, 21/7 2012, 09:42 (4290 dage siden) @ Peter Andersen

Go´morn Peter!

Jeg har ikke de relevante "opslagsværker", men kommer til at tænke på, at der jo langs "Vestvolden" og da muligvis helt sikkert på stykket op til Utterslevs mose, var et såkaldt "Batteritog", hvorpå stod opstillet et antal piecer. Og da hele anlægget jo var ibrug under 1. verdeskrig, det vil sige til ihvert tilfælde 1919, kunne det jo i princippet være sporene herfra, der så var "drejet" over den nuværende Islevhusvej og til værket.
Altså at batteritogets lokomotiv(er?) blev anvendt hertil?

Mvh

Steffen

Avatar

Bane mellem Husum og Islevbro vandværk? - Batteritoget

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 21/7 2012, 10:38 (4290 dage siden) @ Steffen Dresler

Jeg var for nogen tid siden ude at høre om vestvolden og så der billeder der netop viste den bane.
Der var et lysbilledshow der viste billder fra opførslen og også af det færdige anlæg. Her forklaredes hvordan det fungerede.
Det er Rødovre Kommune, der som et beskæftigelsesprojekt har ryddet en del af volden så man kan få et indtryk af hvordan det har fungeret. De har genopbygget en magasinbygning på det oprindelige fundament og indrttet en lille cafe og "auditorium". Det er i sidstnævnte lysbilledshowet vises.
Her er hjemmesiden for projektet - som bestemt er et besøg værd kommer man på de kanter!

Toget blev brugt til at fordele ammunition og havde forbindelse med det alm. jernbanennet ved krydsningen af banen til Roskilde.

Jeg har bl.a. på ovennævnte hjemmeside fundet lidt billeder af togene:
[image]
Voldgaden (idag cykelsti) med sporene langs med. Det er tydeligvis normalspor.
[image]
Ud over at kunne benyttes til at fragte ammunition (og tropper?) til og fra anlægget, havde man også nogle mobile kanoner på vogne, som kunne flyttes frem og tilbage bag volden og indsættes hvor der var behov for dette.

Jeg fandt også ud af at der faktisk er skrevet en lille bog om "Batteritoget":
[image]

Bane mellem Husum og Islevbro vandværk? - Batteritoget

af Niels Munch, 21/7 2012, 11:00 (4290 dage siden) @ Michael Deichmann

Go' formiddag Michael,

Vi havde lidt om Batteritoget *her*. Batteribanens tilslutning til DSB var mig bekendt ved Vestvoldens skæring med København-Roskilde. Banens trækkraft var indhyrede DSB-lokomotiver.

M.v.h.
Niels

Avatar

Bane mellem Husum og Islevbro vandværk?

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 21/7 2012, 11:25 (4290 dage siden) @ Peter Andersen

I Københavns Vandforsynings årsberetninger fremgår det, at der ved bygningen af Islevbro Vandværk omkring 1920 var en bane til værket fra Husum holdeplads for materieltransporter. I 1921 anskaffedes et motorlokomotiv til denne bane. Kan nogen oplyse, om denne bane var normalsporet eller smalsporet, og hvor længe den eksisterede? Der gives ingen oplysninger om materiel i vandforsyningens statusoversigt, mens der kan findes data på alle dens biler.
Vandforsyningen havde smalspor og tipvogne til bl. a. rensning af sandfiltre.
I 1930'erne havde man også et smalsporlokomotiv, som brugtes ved ledninganlæg fra Lejre til Marbjerg, jf. tidligere medarbejder.

Man kan vel stille sig selv det spørgsmål, om det er samme jernbanestrækning, som er nævnt i dette indlæg.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Bane mellem Husum og Islevbro vandværk?

af Niels Munch, 21/7 2012, 12:13 (4290 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen
redigeret af Niels Munch, 21/7 2012, 12:35

Man kan vel stille sig selv det spørgsmål, om det er samme jernbanestrækning, som er nævnt i dette indlæg.

Banen bag Vestenceinten var oprindeligt anlagt som midlertidig og til støtte for bygningen af anlægget. Den havde i nord forbindelse til Frederikssundbanen, men blev efter fæstningsanlæggets færdiggørelse afkortet til et punkt syd for, ved Tinderhøj Batteri.

Under 1. Verdenskrig "blev der anvendt materialer til igen at forbinde enceintesporet med Frederikssundbanen ved et punkt nær Husum billetsalgssted".

De 6 Canet-pjecer på deres jernbaneaffuttager forlod enceintesporet via Frederikssundbanen i 1925, hvorefter Husum-tilslutningen atter blev fjernet, og så var det slut med batteritoget.

Kilde: Batteritoget (ISBN 87-87050-38-2).

M.v.h.
Niels

Avatar

Bane mellem Husum og Islevbro vandværk?

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 21/7 2012, 12:56 (4290 dage siden) @ Niels Munch

Man kan vel stille sig selv det spørgsmål, om det er samme jernbanestrækning, som er nævnt i dette indlæg.


Banen bag Vestenceinten var oprindeligt anlagt som midlertidig og til støtte for bygningen af anlægget. Den havde i nord forbindelse til Frederikssundbanen, men blev efter fæstningsanlæggets færdiggørelse afkortet til et punkt syd for, ved Tinderhøj Batteri.

Under 1. Verdenskrig "blev der anvendt materialer til igen at forbinde enceintesporet med Frederikssundbanen ved et punkt nær Husum billetsalgssted".

De 6 Canet-pjecer på deres jernbaneaffuttager forlod enceintesporet via Frederikssundbanen i 1925, hvorefter Husum-tilslutningen atter blev fjernet, og så var det slut med batteritoget.

På dette kort fra år ca. 1900 og som der er [er det grammatisk korrekt?] linket til i et tidligere indlæg, ses området mellem Husum og Islevbro.

Det er vel svært at forestille sig, at en jernbane mellem Husum og pumpeværket ved Islevbro ikke skulle have fulgt Vestenceinten, der jo i øvrigt (vel) må have været uden stigninger/fald af hensyn til vandspejlet.

Jeg har kigget på kortene på "Arealinfo" og "Historisk Atlas" og her er intet spor mellem Husum og Islevbro at se. Men det skulle være underligt, om ikke banen er indtegnet på et eller andet kort fra det pågældende tidsrum.

Jeg er ikke i nærheden af mit arkiv og kan ikke i hovedet huske, hvilken litteratur der findes om Frederikssundbanen. Men findes sådan, står der måske deri noget, der kan gøre os klogere?

Bemærk i øvrigt angivelsen "Nordvestbane" på kortet. Hvad mon det betyder? Mit gæt vil være "Nordvestbane Batteri". Hvilket rejser næste spørgsmål: Har Frederikssundbanen nogensinde været benævnt "Nordvestbanen", hvilket vi jo normalt forbinder med Roskilde-Kalundborg?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Avatar

Bane mellem Husum og Islevbro vandværk?

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 21/7 2012, 14:38 (4290 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, 21/7 2012, 14:57

dette kort fra år 1900 kan man se, hvor Frederikssundbanen skar/skærer Husumenceinten. Men hvordan sidesporet er tilsluttet, fremgår ikke.

Jeg har kigget på kortene på "Arealinfo" og "Historisk Atlas" og her er intet spor mellem Husum og Islevbro at se. Men det skulle være underligt, om ikke banen er indtegnet på et eller andet kort fra det pågældende tidsrum.

Jeg har kigget lidt mere på den glimrende hjemmeside om Københavns Befæstning og mener at have fundet et kort, der viser tilslutningen i Husum - altså forbindelsen mellem Frederikssundbanen og sporet bag Vestenceieten. Forbindelsessporet er anført med to stiplede linier. Bemærk, at kortet angiveligt er tegnet ca. 1920 - altså efter nedlæggelse af Vestenceinten.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak