A propos Niels Jepsen, Skive

af Lars, 4/1 2026, 17:13 (65 dage siden)

så har han taget det fine billede af G 79, som også er i basen dateret "ca.1900".

[image]

Billedet er taget i en af disse perioder 1882 - 1887 + 1894 - 1908, hvor Jepsen havde atelier i Frederiksgade i Skive, ifølge denne side https://www.fotohistorie.com/jepsen-niels-skive.html

I basen står om DSB G 79: "1893 fra JFJ G 79. 1896 fra 1 til 2 maskinsektion. Struerkredsen 1905 og 08". Lokomotivet har slips på, men det havde det vel også hos JFJ.

Under JFJ G står

"Disse 9 ældste G-maskiner kørte ind til 1896 udelukkende på den jyske hovedstrækning Aalborg-Århus-Fredericia-Vamdrup. I 1897 kom nr. 77-81 og nr. 106 til Langå-Struer"

Så billedet må vel være taget i sidste periode.

Yderligere står der: "i årene 1884-86 blev der monteret direkte vakuumbremse på både maskine og tender, som i årene 1898-99 blev ændret til automatisk vakuumbremse."

Måske kan eksperterne se, om billedet er fra før eller efter den sidstnævnte ændring?

--
mvh
Lars

A propos Niels Jepsen, Skive

af Søren fra KM ⌂, 4/1 2026, 18:01 (65 dage siden) @ Lars

Vacuumbremsen er nok automatisk, da ledningerne for og bag næppe har været nødvendige hvis det kun var en (direkte) maskinbremse.
-S

A propos Niels Jepsen, Skive

af Steffen Dresler, 5/1 2026, 10:32 (65 dage siden) @ Søren fra KM

Kære Lars (og Søren)

DET er vel nok et dejligt portræt af en DSB litra G I.

Kan kun tilføje at lokomotivet blev tillyst til drift 07-07-1875 (håndskreven bemærkning i O,F.A. Busses egen DRM), fik automatisk Hardy bremse JUN 1886 og endelig ny kedel (med domen midt på rundkedlen) pr. 01-01-1901 jf. Reparationsbog (DJM).

Så dit skønne foto er under alle omstændigheder før år 1900. Bemærk at der er lyddæmper over vakuumejektoren på kedlen, uden denne støjede hvæsede/fløjtede dampens udgang temmelig meget.

Vakuumbeholderen ses under tenderen mellem de to aksler.

Steff

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak