Hjemmesiden "Min samling" har bedt om hjælp til identifikation af dette billede, som er taget af fotograf Hans Møller. I følge informationerne skulle billedet være taget i Søllested, men det kan jeg ikke få til at passe, når jeg ser på signalerne. Har I nogen gode forslag.
![[image]](images/uploaded/20260108223030696030064483d.webp)
Søllested er det ikke. Et bud baseret på signalværdien vil være en dobbeltsporet landstation med overhalingsspor København - Strib, og inden 1935. Men dem var der jo også et par stykker af.
/Carsten Lundsten
Hej Carsten,
Det kan det så ikke være pga. typen af telegrafmast, der ses til højre. Den peger i retning af Sydhavsøerne.
Jaja, hvis det skal være på den måde... 
2-armede togvejssignaler i begge retninger fandt man i Orehoved, Nykøbing (til/fra Nakskov) og Gedser (Reglement for lokale Signaler Sjælland-Falster 1916). Jeg har meget svært ved at tro at der skulle have været togvejssignaler på strækningen mod Nakskov - i så fald ville det have været i Maribo eller Nakskov.
Jeg fandt dette fra Orehoved, som jeg synes har en del ligheder:
https://jernbanekilder.dk/L/97da142a-7937-41f5-b205-effdd22dbc66/viewmode=infoview
De 2-armede signaler siger at der var 2 indkørselstogveje og 2 udkørselstogveje. Fra samme strækning - ellers ville de være delt op på flere master. Det var standard på mellemstationerne mellem København og Strib (derfor mit umiddelbare bud), og ellers på større stationer. Togvejssignaler anvendtes generelt ikke på almindelige krydsningsstationer på enkeltsporet strækning (selvom der da sikkert nok skal have været en undtagelse et eller andet sted).
/Carsten Lundsten